Skatteminister vil ikke beskatte brændeovne

Når den gæve venstre-minister Karsten Lauritzen lover ikke at lægge afgifter på Danmarks 840.000 brændeovne, lyder det som en nyhed fra RokokoPosten. Problemet er, at De Økonomiske Vismænd i ramme alvor har foreslået afgifter med henvisning til ”miljø- og sundhedsmæssige følgeskader” fra brændefyring. Skatteministeriet og Finansministeriet har nok mere været optaget af det potentielle afgiftsprovenu.

Tankegangen illustrerer det Orwellske samfund, vi efterhånden har fået udviklet. Der opkræves afgifter, hvis du tager dine børn og børnebørn med ud at fiske, og det kan næppe vare længe, før du skal erlægge en afgift, hvis du vil lave snobrød med børnene over et bål i baghaven.

Forsyningssikkerhedsafgiften

Brændeovnsafgiften bringer mindelser om det bizarre forløb vi var vidne til med den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift. Med energiaftalen af 22. marts 2012 blev der indført en afgift, der skulle pålægges al rumvarme fra såvel fossile brændsler som biomasse. Hvordan afgiften, der skulle have været hovedfinansieringskilde for udmøntningen af energiaftalen, skulle øge forsyningssikkerheden eller bidrage til den ønskede omstilling til vedvarende energi, fortaber sig i tågerne.

Den 1. februar 2013 blev forsyningssikkerhedsafgiften indført på naturgas, olie og kul og med virkning fra 2014 skulle denne afgift også have været pålagt biomasse med et forventet merprovenu på godt 740 mio. kr., som i væsentligt omfang skulle være båret af fjernvarmekunderne men tillige af ejerne af halm-, træpille- og brændefyr samt brændeovne. Afgiften skulle bl.a. pålægges brænde, der sælges fra skovene. Afgiften skulle have været på omkring 275 kr. pr. kubikmeter for løvtræ – svarende til en prisstigning på ca. 90 pct. Afgiften skulle også have været pålagt halm med omkring 430 kr. pr. tons, hvilket ville fordoble prisen på halm.

Debatten om brændeafgiften afdækkede, at den radikale energiminister desværre ikke havde oplyst aftaleparterne om de reelle konsekvenser af aftalen fra marts 2012. Den folkelige protest var massiv, og da det yderligere viste sig, at en sådan afgift ville være nærmest umulig at administrere, blev den opgivet.

Forhøjet indkomstskat

Som led i tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften, blev udgifterne væltet over på almindelige skatteborgere gennem en forhøjelse af indkomstskatten – bundskatten blev hævet med 0,25 pct. point fra 2015, med yderligere 0,02 pct. point fra 2018 og 0,01 pct. point fra 2020. Parallelt hermed forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst til 51,95 pct. fra 2015, til 51,97 pct. fra 2018 og til 51,98 pct. fra og med 2020.

Det er sket på trods af anbefalinger fra Produktivitetskommissionen og andre om behovet for lavere skat på arbejde. Skatteforhøjelsen er samtidig gennemtrumfet på et tidspunkt, hvor danske skatteborgere i forvejen belastet af verdens højeste skatter, højeste energi- og varmepriser, dyreste vand og EU’s højeste forbrugerpriser!