Gule Veste og klimapolitik frem mod valget

Grundlæggende forandringer i samfundet har en vigtig social dimension. Den politiske udfordring i klimapolitikken er at sikre, at den grønne omstilling, vi har brug for, ikke får negative, sociale konsekvenser. Målet om CO2-neutralitet skal nås på en måde, så alle kan leve med det. Vi har set folkelige reaktioner i Frankrig med De Gule Veste, og vi har set stærk modstand i Holland mod regeringens klimalovgivning.

Med den nuværende teknologiske udvikling er realiteten i øjeblikket, at folk med små indkomster ikke kan købe en elbil. En ambitiøs klimapolitik omfatter derfor forskning, og at industrien får plads til at udvikle og forny sig.

Partier på venstrefløjen og klimaaktivister ser frejdigt bort fra sociale og økonomiske dimensioner af klimapolitikken, men begrænsninger alene på almindelige menneskers levestandard, spise- og rejsevaner vil i det globale perspektiv kun have begrænset effekt. Vejen frem er mere innovation.

Uklog klimapolitik

Den måde som dansk energi- og klimapolitik hidtil er blevet forvaltet på, lover ikke godt. Anbefalingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd afvises som ”verdensfjerne”. I stedet har vi et system af tilskud og energiafgifter, der kun i de færreste tilfælde bidrager til reducerede udledninger af CO2 og andre drivhusgasser.

Samtidig betaler danske skatteborgere allerede verdens højeste energipriser, er underlagt verdens næsthøjeste skattetryk og tvunget til at betale EU’s højeste forbrugerpriser!

Energi- og Klimapolitikken indebærer et morads af tilskudsordninger og forhøjede forbrugerpriser, som ligner EU’s landbrugspolitik, da den var allerværst og mest planøkonomisk. Antallet af statsstøttede havmølleparker er blevet en politisk konkurrenceparameter, statssubsidierede solcelleanlæg sættes op uden tanke for de økonomiske konsekvenser, og energi-afgrøder er kommet ind som støttede landbrugsafgrøder netop, som man endelig havde fået luget ud i noget af EU’s landbrugsstøtte.

Datacentre

Samtidig er de helt ellevilde i Invest in Denmark, fordi de har lokket Netflix, Spotify, Apple, FaceBook og Google til at placere enorme datacentre i Danmark. Energiforbruget i Danmark har siden 1990 været faldende, men i de sidste par år er det igen begyndt at stige.

De multinationale virksomheder markedsfører sig på at have taget klimaansvar, men over de næste år kommer de gigantiske datacentre til at lægge beslag på den grønne strøm, som nu følger af de store, skatteborgerfinansierede investeringer i energisektoren.

Det ser ud til, at Apples gigantiske datacenter i Viborg ikke kommer til at bidrage til kommunen med 10.000 arbejdspladser, men måske – ad åre – med op til i alt 150 arbejdspladser.

Samtidig er der nye centre på vej: Apples server-center i Aabenraa, Facebooks ved Odense, Google i Fredericia og Aabenraa.

Desuden har Digiplex etableret sig i København med option på yderligere tre store datacentre på danske jord inden 2020.

“Danmark er et rigtig interessant marked, der har kunnet tiltrække store investeringer i hyperscale datacentre, og hvor efterspørgslen efter co-location stiger. Den danske regering har skabt de rette betingelser for en blomstrende datacenter-industri, og vi tror det danske marked vil fortsætte med at opleve en stærk vækst. Så vi glæder os til at hjælpe både danske og internationale virksomheder med at accelerere deres digitale transformation”, udtaler Gisle M. Eckhoff, CEO for DigiPlex.

Hvordan skal Danmark kunne leve op til Paris-aftalen?

Realiteten er, at disse datacentre om få år vil forbruge lige så meget strøm som samtlige 2,7 millioner danske husstande.

Er det så en god forretning? Næppe. Angiveligt er Apple i Viborg garanteret en meget lav pris for den grønne strøm.

Det er en udbredt misforståelse, at vindenergi er gratis. Den er kostbar at etablere, drive og servicere. Tilslutning og forstærkning af elnettet, betales over vores afgifter til det statslige Energinet.dk, medtages sjældent i de positive ”regnestykker”. Vi hører heller ikke noget om de stigende krav til investeringer i nødvendig backup-kapacitet.

Det betyder, at den danske position på vindmarkedet og de ”betingelser, den danske regering har skabt for en blomstrende datacenter-industri”, er finansieret gennem borgernes hidtidige accept af højt afgiftsniveau.

Produktionen – ja den sælges til Apple eller til udlandet til rene foræringspriser!

I de perioder, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner, må de almindelige danske husstande betale dyrt for tysk brun- eller stenkulkraft-strøm og eventuelt strøm fra svenske og franske atomreaktorer.

Danskerne er et tålmodigt folkefærd, men måske vil vi se en reaktion ved det kommende Folketingsvalg?

Endnu er krudttønden ikke eksploderet som i Frankrig og Holland. Prognoser tyder i øjeblikket på en lille overvægt til de etablerede partier på venstrefløjen, men protestpartier på højrefløjen står og vakler på spærregrænsen.

Meget kan dog ske inden maj-juni og udover klimapolitikken er der er nok at tage fat på:

Vi har i december set regeringen holde vælgerne for nar. FN’s immigrationspagt afslørede VLAK-regeringens dobbeltmoral i udlændingepolitikken: På den ene side fremhævede man pagtens ubetydelighed, den var blot en ikke-bindende principerklæring; på den anden side erklærede regeringen ved den endelige officielle afstemning i New York, at man ikke agtede at rette sig efter dens principper.

I processen nåede man at ignorere den grundlovsbetingede pligt til at høre Udenrigspolitisk Nævn.

Derudover har vælgerne været vidne til grov fejladministration af statens ressourcer. F.eks. i Skat, hvor naive danske embedsmænd blev lænset for milliarder, ikke millioner, men milliarder af skatteydernes penge af skrupelløse “forretningsmænd” i ind- og udland.

Skandaløst dårligt planlagte og administrerede it-systemer kostede Skat millioner og chikanerede skatteyderne.

Et inkompetent finanstilsyn tillod Danske Bank og Nordea at begå hvidvaskskandaler, der er gigantiske – ikke i dansk, men i europæisk historie – og en medarbejder i Socialministeriet tappede i årevis satsfonden for millionbeløb.

Spørgsmålet er, om vi i den kommende valgkamp vil se Gule Veste på gaderne i Danmark?