Kan man stole på sine fødevarer?

Nej, ikke altid.

Især er fiskespisning en tillidssag, fordi man ikke altid kan regne med, hvad der står på pakken, hvad fiskehandleren fortæller dig, eller hvad der står på spisekortet. Og ofte kan du slet ikke regne med, hvad tjeneren anbefaler. Faktisk er svindelen så omfattende, at hver 5. fisk verden over sælges som noget andet, end det virkelig er. Det fremgår af en omfattende rapport om fiskesvindel, som organisationen Oceana har offentliggjort.

Seafood-svindel over hele verden

Organisationen Oceana, der arbejder for bevaring af marine miljøer og truede fiskebestande, har fået undersøgt 25.000 fiskeprøver fra hele verden og analyseret mere end 200 undersøgelser fra 55 lande.

Resultatet er, at hver 5. prøve viste sig at være fejldeklareret, og det viser sig, at der forekommer svindel overalt i verden og i alle led af forsyningskæden: i import, eksport, distribution, emballering, detail- og engroshandel.

Ikke mindst resultaterne for USA er nedslående: Svindel med fisk forekommer i 28 pct. af de undersøgte prøver og dermed langt hyppigere end det globale gennemsnit, som trods alt kun er på 19 pct. af alle de undersøgte prøver. Det positive er, at svindelen med fisk i USA i 2013 var endnu højere – faktisk helt oppe på 33 pct.

Når fisk sælges som andet end det de i virkeligheden er, er det ikke fordi der forekommer uskyldige fejltagelser. Fiskeindustrien fusker bevidst med deklarationerne, med det formål at få kunderne til at betale en højere pris. Oceana anfører, at i omkring 65 pct. af de studier, der indgik i metanalysen, var der “klare beviser på økonomiske motiver”.

Pangasius, kulmule og smørmakrel

Pangasius (bocourti) også kendt som asian catfish, kulmule også kendt som hake og escolar (Lepidocybium flavobrunneum) er de 3 fiskearter, der oftest sælges som anden og dyrere fisk.

Pangius fra fiskeopdræt i Asien sælges over hele verden som 18 forskellige dyrere fiskearter. De pangasius, der kommer til det danske marked, stammer primært fra Vietnam. Fisken vokser hurtigt, spiser alt og er derfor god til opdræt. Fisken har fast lyst kød og kan steges, koges, bages og grilles.

Kulmule sælges ofte som torsk, kuller eller hvilling.

Escolar – smørmakrel – sælges undertiden under navne som “butterfish” eller “white tuna”.

Rapporten indeholder en lang række slående eksempler:

I Italien var 82 pct. af 200 prøver på havaborre, aborre og ikke mindst de meget populære sværdfisk fejldeklarerede. Næsten halvdelen af de fiskearter, der var fejlmærkede, var oven i købet truede arter. 

I Brasilien var 55 pct. af de undersøgte prøver af ”haj” i virkeligheden Largetooth Sawfish, som er truet og overhovedet ikke må handles i Brasilien.

I Bruxelles var 98 pct. af de undersøgte retter med bluefin tuna fejlmærkede.

Sundhedsrisiko

Fiskesvindel kan være farligt og føre til alvorlige forgiftnings- og andre helbredsproblemer. Hvis du ikke ved, hvad du putter i munden, har du ingen mulighed for at forhindre allergiske reaktioner. Ifølge Oceana er 58 pct. af de fejldeklarerede fisk faktisk arter, der kan udgøre sundhedsrisici.

For eksempel har efterforskere fra Oceana i USA fundet 50 tilfælde, hvor sushi-restauranter solgte “white tuna” som faktisk var escolar også kendt som oilfish eller smørmakrel. Smørmakrel er rig på et ufordøjeligt fedststof, og hvis ikke fisken tilberedes rigtigt, kan spisning medføre voldsom diarré og andre maveproblemer.

Lys forude

Oceanas undersøgelser påpeger, at nok er svindelproblemet meget omfattende, men der er også positive meldinger. Ikke mindst har nye EU-bestemmelser betydet øget transparens og sporbarhed ligesom reglerne også sigter på at begrænse det såkaldte IUU-fiskeri (Illegalt, Ureguleret og Urapporteret).

Oceana er ikke ene om at advare mod fødevareforfalskninger. Forfatteren Larry Olmsted har brugt fire år at undersøge omfanget af fødevareforfalskninger. Han har samlet resultaterne i bestselleren ”Real Food, Fake Food”.

Olmsted bekræfter Oeceana resultater –  fisk og seafood, herunder sushi, topper listen over forfalskninger. Når der bestilles dyr, hvid fisk, som rød snapper, havaborre, og lignende, serveres der ofte en langt billigere fisk.

Når der reklameres med, at der indgår hummer og kaviar i f.eks. ravioli eller andre tilberedte retter, kan du som regel regne med, at det er løgn og latin. Bortset fra de dyreste og mest eksklusive sushi restauranter, der får fløjet deres råvarer ind fra hele verden, må du regne med, at få serveret en anden fisk, end angivet på menuen.

Andre fødevarer

Andre fødevarer, der meget ofte forfalskes er ekstra jomfru olivenolie, ost og honning, mens der også i stigende grad svindles med japansk wagyu- og Kobeoksekød.

Olmsted siger, at hvis prisen på en fødevarer lyder for godt til at være sand, så er der sandsynligvis også tale om en billig erstatning.

Indenfor drikkevarer er formalet kaffe meget ofte forfalsket, og hvad angår oste kan man ikke umiddelbart afgøre hvor mælken kommer fra. Mange relativt billige komælksoste sælges derfor som langt dyrere fåre- eller gedemælksoste.

Vin er et kapitel for sig, som pladsen ikke tillader en nærmere fordybelse i.

Olmsted har i sin bog gode råd til restaurantgæster. Hvis menukortet omtaler ”frilands og opdrættet på græs”, ”lufttørret oksekød”, ”vildtfangede fisk”, ”økologisk fjerkræ” eller ”Alaska laks” bør man være på vagt. Ligesom man bør være skeptisk, når pakkerne i supermarkedet er overklistret med farvestrålende mærkning som ”naturlig”, ”ren”, ”hjemmelavet” og ”ægte”.

I Europa er der generelt et problem med honning. Mange af de produkter, der findes i supermarkederne er overhovedet ikke produceret i EU, men importeret fra f.eks. Kina.

Naturligvis er ikke alle fødevarer forfalskede. Hvis man køber de oprindelige råvarer, som f.eks. hele hummere eller fisk, er det mindre sandsynligt, at du udsættes for svindel. På samme måde kan det give øget sikkerhed, hvis du personligt kender den lokale producent.

Chokolade

Netmediet Quartz har afdækket, at den dyre chokolade, der i øjeblikket er så højt i kurs, måske ikke altid er hvad det udgiver sig for at være.

Lys forude?

Midt i al mistrøstigheden over en bedragerisk verden, er det godt at vide, at skotsk whisky faktisk er noget af det mest pålidelige og bedst beskyttede, du kan komme i nærheden af.

Det skal dog også nævnes, at EU’s system med BOB-certificering af oprindelse og BGB-certificering af geografiske betegnelser betyder, at de mange mærkede produkter, herunder Parmigiano Reggiano og Champagne, som regel er ægte.

Den italienske mafias veje er dog uransagelige, og der forekommer faktisk også svindel med BOB/BGB-mærkningen. Hvis man vil være sikker, skal man gå efter billige produkter – den lokale vin, der aftappes i en medbragt dunk, er næppe svindlet. Du kan formentlig også være sikker på, at hvis der reklameres med billige norske opdrætslak – ja, så er det sgu billige norske opdrætslaks!