Esplanadens trusler i forhandlingsspillet om Nordsøen

Med udsendelsen af en pressemeddelelse fredag den 30. december 2016 lægger A.P. Møller-Mærsk op til pr. 1. oktober 2018 at lukke det store Tyra-gasfelt i Nordsøen.

Meddelelsen har vakt opsigt, men faktisk truede Mærsk Oil allerede i foråret 2016 med, at produktion fra Tyra Øst og Tyra Vest vil ophøre den 1. oktober 2018, hvis ikke der ikke i løbet af 2016 findes ”en økonomisk levedygtig løsning” for fortsat drift.

Tyra er en af hjørnestenene i den danske Nordsøproduktion: Det er Danmarks største gasfelt og Danmarks sjettestørste oliefelt. Men nok så vigtigt fungerer Tyra som knudepunkt for den danske gasbehandling og fra Tyra Øst transporteres gassen til Nybro eller fra Tyra Vest via NOGAT-rørledningen til Holland.

Renovering eller lukning

Det striden drejer sig om er, at fortsat drift forudsætter, at der investeres mere end 30 mia. kr. på en renovering og udbygning af Tyra-feltet. Årsagen er, at havbunden er sunket 5 meter under Tyra, og de gamle platforme kommer dermed på et tidspunkt så tæt på havoverfladen, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke længere vil være muligt at arbejde på platformene.

Alternativet til renovering er at lukke feltet, men regningen for at demontere og rydde op efter de gamle platforme på Tyrafeltet forventes at løbe op i 15 mia. kr. Da den danske stat via Nordsøfonden ejer 20 pct. af DUC bliver de 3 mia. kr. af regningen hentet i statskassen. De resterende 12 mia. kr. udløser et skattemæssigt fradrag for partnerne i DUC – Maersk Oil, Shell og Chevron. I modsætning til almindelige investeringer i branchen, som afskrives over en årrække, kan udgifterne til at demontere et olie¬ og gasfelt udnyttes straks.

Når Mærsk Oil taler om bedre rammevilkår og ”økonomisk levedygtig løsning”, er det i realiteten et krav om lempeligere koncessionsvilkår og bedre afskrivningsmuligheder.

“Vi har endnu ikke fundet en økonomisk mulig løsning for fuld indvinding af de resterende ressourcer i Tyra-feltet og en sikker dekommissionering af Tyra vil derfor begynde med et mål om at stoppe produktionen 1. oktober 2018,” udtaler Martin Rune Pedersen, Chief Operating Officer i Maersk Oil, i pressemeddelelsen.

Ny trussel

I 2003 blev rammevilkårene for Nordsø-selskaberne sidst ændret. Beskatningen blev justeret, og samtidig fik A.P. Møller – Maersk forlænget koncessionen frem til 2042. I forhold til Esplanadens nye krav, har regeringen endnu ikke givet sig, og derfor øger A.P. Møller-Mærsk presset: Det nye i Maersk-meddelelsen er nemlig, at Maersk Oil i januar 2017 vil flytte ressourcer fra budgettet for den planlagte renovering til budgettet for opgaven med at at lukke Tyra ned som gas-hub.

Koncessionshavernes bogholderimæssige dispositioner kan forekomme ligegyldige, men truslerne fra Esplanaden opfattes i medierne og blandt de politiske partier på Christiansborg med rette som utilstedelig afpresning, og både den nuværende og tidligere finansminister har været ganske afmålte i deres kommentarer. Finansminister Kristian Jensen sagde i midten af december til dagbladet Politiken: “Det må Maersk jo tage ansvar for, hvis de mener, at der er en fast deadline. Jeg har en interesse i, at vi får lavet en forhandling, der er hurtig, fordi vi mener, at det er godt for alle parter, at det er afklaret. Men den skal være grundig. Og jeg sætter grundighed højere end hastighed på det her område”. Til den seneste trussel fra Esplanaden har Kristian Jensen til Ritzau blot sagt, at “Jeg har ingen kommentarer, så længe vi forhandler”.

Store værdier på spil

Maeersk Oil er operatør på Tyra-feltet, men rettighederne til at udvinde olie og naturgas fra Tyra-felterne ejes af DUC, Dansk Undergrunds Consortium, som er et partnerskab mellem A.P. Møller-Mærsk (31,2 pct.), Shell (36,8 pct.), Chevron (12,0 pct.) og Nordsøfonden (20 pct.), der er ejet af staten.

Det er ikke kun for Maersk Oil og DUC, men også for den danske stat, at der er mange penge på spil, hvis det ender med, at Mærsk lukker for Tyra-feltet i Nordsøen. Olie- og gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen har stor samfundsøkonomisk betydning. Den akkumulerede nutidige produktionsværdi for perioden 1963-2016 er opgjort til knap 1.100 mia. kr. Statens indtægter fra Nordsøen stammer især fra kulbrintebeskatningen på 52 pct. og selskabsskatten på 25 pct. Siden 1973 er de samlede statslige indtægter fra Nordsøen løbet op i omkring 440 mia. kr. Derfor har selv mindre ændringer i beskatningsforholdene for olie- og gasproduktionen ikke kun betydning for Nordsø-selskaberne, men har også betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Er der overhovedet olie og gas tilbage i Nordsøen, der kan berettige store investeringer?

Energistyrelsen offentliggjorde den 29. august 2016 en samlet vurdering af potentialet i RESSOURCER OG PROGNOSER, og ifølge prognosen, har Danmark produceret godt og vel to tredjedele af den tilgængelige olie og gas i Nordsøen.

Nutidsværdien for de resterende 110,5 mia. kubikmeter gas og 209 millioner kubikmeter olie er på omkring 500 mia. kr. Energistyrelsen har i prognosen forudsat, at der foretages en fuld genopbygning af Tyra feltets anlæg.

Det tidligere estimat for den fossile produktion løb helt til den anden side af 2060, men nu forventer energimyndighederne, at olieproduktionen rammer nul i år 2047. Gasproduktionen stopper ifølge Energistyrelsen fem år senere – i år 2052.

Fortsat store mængder olie og gas

Realiteten er altså, at selv om produktionen af olie og gas fra den danske del af Nordsøen er faldet gennem mere end ti år, så kan der fortsat pumpes anseelige mængder olie og gas op af den danske undergrund.  Hvis ikke A.P. Møller-Mærsk ønsker at gøre det, bør regeringen snarest se sig om efter andre, der kan påtage sig opgaven.