Borgerlige bag statsstøttet forbrugerpolitik

Det har vakt furore, at regeringen på forslaget til finansloven for 2017 signalerede, at tilskuddet til Forbrugerrådet Tænk reduceres.

Det såkaldte Forbrugerråd Tænk

På finanslovsforslag ydes der et årligt tilskud til Forbrugerrådet Tænk på 17,7 mio. kr. – en reduktion på 200.000 kr. i forhold til 2016.

Statstilskuddet til Forbrugerrådet Tænk ydes angiveligt med det formål at muliggøre opretholdelsen af en forbrugerpolitisk interesseorganisation, der er uafhængig af offentlige myndigheder, erhvervsliv og politiske partier, og som inden for sit vedtægtsmæssige formål kan varetage forbrugerpolitiske interesser i den offentlige debat, drive oplysningsvirksomhed samt tjene som høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Forbrugerrådet Tænk oplyser selv, at de er en uafhængig forbrugerorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtigt og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder med det formål at sikre forbrugernes rettigheder og gøre forbrugerne til en magtfaktor på markedet.

Forløberen for Forbrugerrådet Tænk – Danske Husmødres Forbrugerråd – blev stiftet i 1947. Siden skiftede foreningen navn til Forbrugerrådet, der udgav bladet Tænk. I 2013 tilføjedes bladets titel til medlemsorganisationens navn: Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk hævder at have 70.000 personlige medlemmer og 31 organisationer i medlemskredsen. Organisationen, der forekommer at have et begrænset demokratisk mandat, gør sig bemærket med politisk synspunkter på alt: handelsforhandlinger mellem EU og USA, udviklingspolitik, EU-politik, klimapolitik, genteknologi og meget andet.

Legitimation for offentlige myndigheder

Man kan ikke undgå den tanke, at den eneste grund til at statsstøtten til en sådan pseudo-repræsentant uden demokratisk forankring, er at offentlige myndigheder har brug for rygdækning fra en ”forbrugerorganisation”, der betales for at være høringsorgan for offentlige myndigheder i sager af særlig forbrugerpolitisk betydning.

Tilskuddet til Tænk Kemi fjernes

I de seneste år har der fra erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder været kritik af aktiviteterne i Tænk Kemi – tidligere Kemi Watch. Miljø- og fødevareministeren har overfor Folketinget tilkendegivet, at Tænk Kemi ”forvirrer” og skaber ”unødig bekymring”. Statstilskuddet på 5,3 mio. kr. er da også skåret bort på forslaget til finanslov for 2017.

Da besparelsen på Tænk Kemi blev kendt, allierede det selvbestaltede forbrugerråd Tænk sig straks med oppositionen og en række forskere, der villigt deltog i protesterne mod den bebudede besparelse på finansloven. Forskerne mener, danskerne ”frarøves” viden om farlig forbrugerkemi, og formanden, Anja Philip mener, det er dybt beklageligt, at ministeren ikke lytter til forskeres og sine egne embedsmænds kommentarer i evalueringen af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Modstand i Blå Blok mod fjernelsen af statsstøtten til Tænk Kemi

Dansk Folkeparti har i nogen tid været forbeholden overfor den foreslåede besparelse, mens Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har støttet forslaget fra Venstre.

Nu har de Konservative ændret holdning. Angiveligt har partiet modtaget utallige henvendelser fra ”meget bekymrede borgere”, og derfor har Konservative ændret holdning til Forbrugerrådet Tænk Kemis fremtid: Partiet insisterer nu på en forlængelse af statsstøtten til organisationen.

Varefakta

I Venstres forslag til finanslov for 2017 var det også foreslået, at statsstøtten til Dansk Varefakta Nævn fjernes.

Dansk Varefakta Nævn – eller bare Varefakta – har siden 1968 været en fast del af Finansloven, men nu ser det ud til at være slut. Siden 2005 har Dansk Varefakta Nævn over finansloven modtaget en årlig statsstøtte på 700.000 kr. Begrundelsen har været at støtte Varefaktas virke for frivillig anvendelse af oplysende mærkning af brugsegnede varer eller tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen skal bestå i deklaration af indhold og/eller egenskaber eller lignende. Forskrifter for Varefakta udarbejdes i et samarbejde mellem industri, handel og forbrugere. Statstilskuddet har været administreret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen.

Privat finansiering af test

Firmaerne betaler i princippet for at få testet produkter, mod at de kan sætte Varefakta-mærket på produktet. Undertiden har man hørt kritik af, at produkterne ikke helt og fuldt lever op til Varefakta-deklarationen.

Varefakta har selv påpeget et andet problem: På områder af stor forbrugerinteresse, der kræver udvikling af særlige regler, vil der ofte være underskud. Ellers skal prisen presses så højt op, at det skræmmer virksomhederne væk – og det går udover forbrugerne.

Varefakta har i dagspressen forsøgt at mobilisere støtte for at undgå beskæringen af statstilskuddet. Forbrugerne lades i stikken, fordi statsstøtten har betydet, at DVN også har kunnet beskæftige sig med produkter med stor forbrugerinteresse, men hvor producenterne ikke har haft interesse i at betale for en seriøs varedeklaration. Uden tilskuddet bliver Varefakta nødt til at vurdere, om virksomhederne vil betale de reelle omkostninger – og ikke om det har stor værdi for forbrugerne.

Af regeringens forslag til finanslov for 2017 oplyses det lakonisk, at det statslige tilskud til foreningen Dansk Varefakta Nævn på 0,7 mio. kr. årligt på finansloven for 2017 er annulleret som følge af ”interne omprioriteringer”.

Der foreligger ikke oplysninger om de Konservatives holdning til denne besparelse.

http://www.altinget.dk/artikel/k-aendrer-kurs-vil-alligevel-redde-kemi-vagthund?ref=newsletter&refid=22331&SNSubscribed=true&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk