Kan Danmark regeres?

Frankrigs præsident, Charles de Gaulle, er blevet citeret for at have spurgt, hvordan man kan regere et land med 365 forskellige oste:

“Comment voulez-vous gouverner un pays où il existe variétés 365 de fromages?”

Det tragiske er, at udviklingen har bekræftet den franske præsidents pessimisme. Trods det latterlige og farceagtige, der præger præsident Francois Hollandes embedsførelse, er der i den økonomiske situation absolut intet at grine af.

I Danmark er der omkring 830.000 offentligt ansatte, og hvis man skulle fæstne lid til deres organisationer, er mange af dem modstandere af regeringens forskellige forslag til at fremtidssikre det danske samfund. Det gælder også den 2025-plan, som regeringen fremlagde den 30. august 2016 sammen med et forslag til finanslov for 2017.

Sygeplejerskerne, pædagogerne, socialrådgiverne og mange andre faglige organisationer har udtalt sig. Om det hele eller delelementer som f.eks. DJØF vedrørende SU-forslaget.

Også i Statens Kunstfond ringer alarmklokkerne og bestyrelsen råber vagt i gevær: Uafhængigheden, kvaliteten og den høje faglighed i kunsten er angiveligt truet på et tidspunkt, hvor Danmark mere end nogensinde har brug for kunsten: Man må forstå, at et stærkt og aktivt kunstliv kan bidrage til at ”styrke sammenhængskraften og den reflekterende dialog på tværs af befolkningsgrupper, geografiske tilhørsforhold og politiske skel”!

Årsagen til opstandelsen er ikke brutale nedskæringer på det samlede kunstbudget, men risikoen for at der igen på Finansloven for 2017 gennemføres en øremærkning af en mindre del af de tidligere frie midler på bekostning af støtten til den nye kunst, som påstås at reflektere over vores nutid og fremtid.

Når alle offentligt ansatte sammen med de knap 748.000, der ifølge Danmarks Statistik i 1. kvartal 2016 var på overførselsindkomst gør fælles sag med de godt 380.000, der er på SU og med de 1.070.000 folkepensionister står enhver reformplan over for en formidabel modstand fra de over 3 millioner danskere, der har deres indkomst fra det offentlige.

Selv uden besparelser vil ethvert forsøg på omfordeling blive afvist – også fra de myriader af bestyrelses-, råds- og udvalgsmedlemmer, der ligesom Statens Kunstfonds bestyrelse er betroet et ansvar for en offentlig pengekasse.

De forhandlinger, der nu er gået i gang om en finans lov for 2017, kan meget vel føre til at der inden årets udgang faktisk kan vedtages en finanslov for 2017. Vi er jo ikke en bananstat, og en finanslov skal vi da ha’! Men der er næppe nogen, der seriøst forventer, at der inden for de kommende 2-3 uger kan skabes politisk enighed om en politik, der for alvor vil genskabe væksten og bidrage til at fremtidssikre samfundet?