Privat forskning og udvikling

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer argumenterer for behovet for investeringer i forskning og innovation. Ingen kan være uenige med organisationerne og situationen er alvorlig. Væksten i Danmark er tæt på at gå helt i stå. Mens sammenlignelige lande som Sverige oplever vækst og fremgang og for har indhentet det efterslæb, der opstod efter finanskrisen i 2008-09, hænger Danmark stadig i bremsen. De seneste prognoser for indeværende år taler om en beskeden vækst på 1,1 – 1,2 pct.

Forslag fra organisationer, virksomheder og universiteter

Novo Nordisk Fonden præsenterede tidligere på året en rapport, der viste, at offentlige investeringer i forskning har positiv effekt på samfundsøkonomien og skabelsen af nye arbejdspladser. Rapporten –”Forskningsøkonomi – 3 samfundsøkonomiske effektanalyser af investeringer i forskning i Danmark” – blev brugt både Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, og Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, til at agitere for et større ambitionsniveau i den offentlige forskning.

Fokus på forskning

Selvom skatte- og afgiftstrykket i Danmark er en afgørende barriere for en positiv udvikling i samfundsøkonomien, retter kritikken fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Novo Nordisk og Københavns Universitet sig især mod bevillingerne til den offentlige forskning.

Faktum er, at Danmarks offentlige investeringer i forskning og udvikling siden 2007 er steget og befinder sig på det højeste niveau nogensinde. Den private sektors investeringer er i samme periode stagneret i både kroner og ører og i forhold til bruttonationalproduktet, BNP.

De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) placerer ifølge Innovation og Forskning 2016 fra Danmarks Statistik Danmark som det land i EU, der investerer fjerde mest i offentlig forskning og udvikling. Ifølge Danmarks Statistik svarer forskningsbudgetterne til 1,10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer forbigår behovet for besparelser i en situation, hvor der desværre er udsigt til, at de samlede offentlige udgifter i Danmark i 2016 vil udgøre næsten 1150 mia. kr. og dermed et fortsat behov for at opretholde et kvælende skatte- og afgiftstryk. Det forekommer næsten hyklerisk, når organisationerne farer i blækhuset, så snart den stramme udgiftspolitik berører de øremærkede virksomhedstilskud.

Hvordan stimuleres den private forskning og udvikling?

De private investeringer i forskning og udvikling udgjorde ifølge samme rapport omkring 36 mia. kr. svarende til  2,0 procent af det danske BNP. Det placerer Danmark på en syvendeplads i forhold til erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling.

Danmark vil således nu og i de kommende år opfylde EU’s Barcelona-målsætning om, at investeringer i forskning og udvikling skal udgøre mindst tre procent af BNP.

Danmark ligger i øjeblikket på en 6. plads blandt OECD-landene – efter Israel, Sydkorea, Japan, Finland og Sverige. Det ville imidlertid være særdeles ønskeligt, hvis de private investeringer i forskning og udvikling kunne øges, således at Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling målt i procent af BNP.

Den såkaldte forsker-ordning, der sikrer en lempelig skattemæssig behandling af forskere og nøglemedarbejdere, er tydeligvis ikke tilstrækkelig. I dagbladet Børsen agiterer Novo Nordisk den 21. april 2016 for at forskerskatteordningen forlænges, så den gælder otte-ti år mod de nuværende fem år. Men det vil næppe være tilstrækkeligt til at tiltrække internationale kapaciteter.

Den tidligere topchef for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bekræftede over for Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlande, der ikke bare vil være her i 3, 5 eller syv år, men brænder for en karriere i A.P. Møller – Mærsk hele vejen op gennem systemet. ”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”.

Selvom den økonomiske vækst lader noget tilbage at ønske, forekommer det, at mange virksomheder i disse år har en ganske pæn indtjening, aktiekurserne er høje og der udbetales store udbytter til ejerne. I den situation er det bemærkelsesværdigt, at de private investeringer er historisk lave. Det er det virkelige problem!

Det ville være mere nyttigt, hvis Dansk Erhverv, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer kunne delagtiggøre os i deres forslag til hvordan de private FoU-aktiviteter øges uden det bevidstløse krav om øgede offentlige udgifter.