Økologi. Videnskabelig dokumentation

Det respekterede danske Internationale Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, offentliggjorde i 2015 en såkaldt viden-syntese: Økologiens bidrag til samfundsgoder -http://icrofs.dk/fileadmin/icrofs/Diverse_materialer_til_download/web_OKvidensyntesen_okt_2015.pdf

Hensigten med viden-syntesen var ifølge ICROFS at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om den danske økologiske sektors bidrag til forskellige samfundsgoder. Det kan give politikere og andre interessenter et bedre grundlag for at bruge økologien som et samfundsnyttigt værktøj, baseret på videnskabelig dokumentation.

Om sundhed

Det fremgår af viden-syntesen, at man ikke utvetydigt kan sige, der er videnskabeligt bevis for, at økologisk mad er sundere end konventionelt dyrkede produkter:

”Sammensætningen og kvaliteten af protein, fedtsyrer, vitaminer og mineraler i økologiske fødevarer kan være positiv i forhold til tilsvarende konventionelle produkter. Andre faktorer, såsom jordbund, klima, sorter og genotyper, har dog ofte større indflydelse. Fund af et øget indhold af sekundære metabolitter (bioaktive stoffer) i økologiske planteafgrøder samt en ændret fedtsyresammensætning i animalske økologiske produkter i forhold til tilsvarende konventionelle produkter har påkaldt sig særlig opmærksomhed i forhold til sundhed. Andre studier har imidlertid ikke fundet sådanne forskelle, så der kan ikke drages nogen entydige konklusioner. Ved at spise økologisk udsætter man sig i mindre grad for uønskede stoffer i maden såsom pesticider, medicinrester og tilsætningsstoffer, men det er særdeles vanskeligt at dokumentere den sundhedsmæssige effekt af dette. Salmonella niveauet er lavere i økologiske svin end i konventionelle, mens niveauet af campylobacter er højere i økologisk fjerkræ. Niveauet af antibiotikaresistente E. coli er lavere i danske økologiske svin end i konventionelle. Der er dog store individuelle variationer indenfor de to produktionssystemer. Nyere studier indikerer, at økologiske forbrugere i højere grad følger de officielle kostanbefalinger end den gennemsnitlige forbruger gør. Der har været en betydelig omlægning til økologi i storkøkkener i de seneste år, som typisk har medført en bedre kostsammensætning. Det er dog fortsat vanskeligt at dokumentere en direkte positiv sundhedsmæssig effekt af den ændrede, og økologiske kost.”

Om miljø

Det svenske Livsmedelsverk har i 2016 offentliggjort rapporten: Miljöpåverkan från konventionellt och ekologiskt producerade livsmedel, rapport 2 2016 -http://www.livsmedelsverket.se/globalassets/rapporter/2016/miljopaverkan-fran-konventionellt-och-ekologiskt-producerade-livsmedel-nr-2-2016.pdf

Rapporten dokumenterer, at sammenligninger i relation til areal overvejende kommer ud til fordel for økologisk jordbrug, men at økologisk jordbrug ikke nødvendigvis har en lavere miljøpåvirkning pr. produceret enhed,

Debatten

Svenske forskere – professor emeritus i økologi Torbjørn Fagerström og Jens Sundström, docent i vækstfysiologi – har herefter på basis af rapporten konkluderet, at økologisk jordbrug ikke er mere miljøvenligt end konventionelt. Hvis man køber økologisk skal det ikke være for at gavne miljøet, fastslår de to svenske forskere.

Ifølge rapporten er frugt og bær, mælk, okse- og svinekød, æg og afgrøder ikke mere miljøvenlige, når de er økologiske, end når de er konventionelle, hvis man måler belastningen pr. kg produceret enhed. Når det gælder kyllinger og grønsager er konventionel produktion bedre end økologi, og kun når det gælder fisk og skaldyr, er økologi mere miljøvenligt.

Rapporten har vurderet produktionsformerne på forurening af vandmiljøet, forsuring af jorden, brug af plantebeskyttelsesmidler, energiforbrug og arealforbrug. Det er kun på brugen af plantebeskyttelsesmidler, at økologien kommer bedst ud.

I et debatindlæg, ”Økologisk jordbrug har aldrig været bedre for miljøet”, har Torbjørn Fagerström givet udtryk for, at det er på tide at udfase den statslige støtte til økologisk jordbrug og finde en ny videnskabsbaseret miljømærkning for svenske jordbrugsprodukter. Til det norske medie, Nationen, der har dækket debatten om den svenske rapport intensivt, har han sagt, at ”Med økologi kan vi få dårligere miljø, forbrugerne må betale mere for maden og der er brug for større areal for at producere samme mængde mad”.

Medforfattere til rapporten fra Livsmedelverket, Birgit Landquist, Maria Nordborg og Sara Hornborg påpeger, at sammenligninger i relation til areal overvejende kommer ud til fordel for økologisk jordbrug, men økologisk jordbrug har ikke nødvendigvis en lavere miljøpåvirkning pr. produceret enhed.