Udenrigsministeriets budgetfusk

Det danske Udenrigsministerium befinder sig i en eksistentiel krise. I stedet for fokus på fremme af vækst og handel har ministeriet prioriteret arabiske initiativer, homoseksuelle og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. Projekter, der enten er kørt helt i hegnet eller i hvert fald ikke har fremmet Danmarks nære interesser. Tidligere udenrigsministre i alliance med politikere, der aspirerede til udenrigsministerposten, i sammenslutningen af ”Udenrigsministeriets venner” har samtidig holdt hånden over det i forhold til landets størrelse grotesk overdimensionerede Udenrigsministerium.

Den tidligere regerings besparelser

Alligevel blev Udenrigsministeriet allerede i 2014 under den tidligere regering som led i Finanslovsaftalen med SF og Enhedslisten pålagt at spare 1,5 mia. kr. på bistandsrammen i 2015. Baggrunden var de allerede dengang stærkt stigende og u-finansierede udgifter til flygtningeområdet. Daværende udenrigsminister Martin Lidegaard måtte sammen med den joviale udviklings- og handelsminister, Mogens Jensen, gøre gode miner til slet spil, tie og overlade protesterne til de statssubsidierede bistandsorganisationer. Folkene i Udenrigsministeriet (af kollegerne på Slotsholmen kaldet ”blåfrakkerne” og ”lakskoene”) gik imidlertid urolige rundt på gangene på Asiatisk Plads og begyndte at regne på konsekvenserne. Umiddelbart skulle man tro, at besparelserne på udviklingsrammen ikke ville berøre den ”normale” udenrigstjeneste. Men tjenesten blev ramt! Og hårdt fordi Udenrigsministeriet i mange år har beregnet sig et klækkeligt overhead for at administrere støtten til verdens allerfattigste mennesker. Finansloven for 2015 betød derfor, at – ud over beskæringen af ulandsrammen – blev Udenrigsministeriet pålagt at spare 140 millioner kr. frem til 2018.

Overhead-finten og OECD-reglerne

OECDs udviklingskomité, Development Assistance Committee, har faktisk i de såkaldte DAC-regler tilladt at et vist overhead indgår i den opgørelse af udviklingsbistanden, der indberettes til OECD. OECD har imidlertid ikke fastlagt detaljerede regler, og beroet på medlemslandenes sømmelige tilbageholdenhed. Nærmere i f.eks.”Converged statistical reporting directives for the creditor reporting system (crs) and the annual dac questionnaire”.

Lakskoene og Lidegaard

”Lakskoene” blev igen rystet, da statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med den øvrige socialdemokratiske top som led i valgkampen i forsommeren 2015 – og igen nødvendiggjort af flygtningeudgifter ude af kontrol – bebudede, at stigningen i den danske bistand skulle sættes helt i bero. Det havde ellers været SR-regeringens erklærede mål, at ulandsbistanden skulle opjusteres, så ”den over en årrække kommer tilbage på 1 procent af BNI” mod de godt 0,8 procent, den udgjorde i 2015. Besparelsesforslaget var ikke groet i den radikale baghave, men Martin Lidegaard måtte igen udadtil forholde sig passivt. Mogens Jensen gjorde sig – med besvær – helt usynlig. Først da Venstre under valgkampen annoncerede, at ulandsbistanden skulle reduceres med 2,6 milliarder kroner til 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten, BNI, reagerede Martin Lidegaard: Visse avisredaktioner kom på mystisk vis i besiddelse af Udenrigsministeriets interne beregninger, der viste at udenrigstjenesten på grund af overhead-finten og reglerne om statens budgetter skulle spare op mod 130 millioner kroner om året, hvis Venstre-forslaget blev gennemført.

Hvordan gik det så?

Aftalen om finansloven for 2016 indebar som bekendt at udviklingsbistanden blev beskåret ikke med 2,6 men med omkring 2,9 mia. kr. Besparelsen på udviklingsbistanden betød umiddelbart lukningen af tre ambassader i hhv. Nepal, Mozambique og Bolivia. Desuden lukker man ambassadekontoret i Zimbabwe. Besparelserne betyder også, at selve udenrigstjenesten som følge af overhead-finten med at skumme omkring 7 pct. af udviklingsbistanden til ”administration” skal spare 200 mio. kr., og det nødvendiggør, at hver 10. stilling nedlægges. Udenrigsministeriet omorganiserer, effektiviserer og prioriterer Netavisen Altinget har udførligt refereret fra den orientering om masterplanen for imødekommelse af sparekravene, medarbejderne modtog den 3. februar 2016. Planen iværksættes den 1. marts og fokuserer på tre områder: Omorganisering, effektivisering og prioritering. Ved omorganiseringer er der allerede fundet ca. 100 årsværk gennem nedlæggelsen af fire repræsentationer og nedprioriteringerne i bistandsarbejdet på tre andre. I hjemmetjenesten nedlægges syv kontorer, mens to nye opstår. UFT (Udviklingsfaglig Tjeneste) nedlægges. Man har allerede skåret afdelingen ned fra 40 til 30 med arbejdere og de resterende medarbejdere flyttes ud på ambassaderne eller til landekontorerne hjemme eller flyttes til Danidas økonomikontor, som bliver styrket.

Effektiviseringer, forenkling af arbejdsgange og beslutningsprocesser ventes at give besparelser på 39 årsværk.

Gennem prioritering og fokusering findes ca. 50 årsværk. Udenrigsministeriet skal ikke længere strategisk beskæftige sig med nedrustning eller Balkan-området. Naboskabsprogrammet skal kun fokusere på Ukraine og Georgien. Dermed vil man ikke længere støtte projekter i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Hviderusland eller Moldova. Det Arabiske Initiativ skærer ned på lande. Så man går fra syv til fire lande, der skal støttes under Det Arabiske Initiativ. Ministeriet vil også skære ned på sit arbejde inden for miljø-, klima- og energibistanden. Desuden vil ministeriet neddrosle det internationale ligestillingsarbejde, CSR-rådgivningen og terrorforebyggelse.

Besparelserne på Det Arabiske Initiativ (DAI) har allerede givet anledning til ramaskrig og protester fra såkaldte Mellemøsten-eksperter, men mon ikke der kan ventes reaktioner også fra ligestillingsfortalere, kredse der arbejder med CSR, Corporate Social Responsibility og fra terroreksperter.

Der spares på Mellemøsten og terrorforebyggelse, men sættes ind mod finansiering af international terrorisme

Til de mange, der er optaget af terror, kan Berlingske Tidende den 7. februar 2016 oplyse, at den tidligere chef for PET fra den 15. marts 2016 i udenrigsministeriet ”får til opgave at sætte en stopper for både international terrorisme og finansieringen af denne”. Det bemærkelsesværdige er dels opgavens monumentale omfang men tillige, at det netop var svigt i forbindelse med terrorangrebene i København 14. og 15. februar 2015, der førte til PET-chefens fjernelse.

Mange års kreativ bogføring i Udenrigsministeriet

Netavisen Altinget beskriver den 13. februar 2016 den gamle overhead-finte under overskriften: Udenrigsministeriet beskyldes for ”kreativ bogføring”. I artiklen beskrives hvordan kerneopgaver i Udenrigsministeriet finansieres af udviklingsbistanden, selvom de ingenting har med bistand at gøre. Angiveligt er en række ordførere blevet chokeret over, at besparelserne på udviklingsbistanden betyder, at selve udenrigstjenesten som følge af overhead-finten skal spare 200 mio. kr., og at det derfor er nødvendigt at nedlægge et stort antal stillinger.

Det kan til nød forstås, at Udenrigsministeriets mangeårige kreative bogføring kommer helt bag på visse nye og uerfarne ordførere i Folketinget. Det er til gengæld helt uforståeligt, at såkaldte erfarne forskere på Københavns Universitet (Martin Marcussen) og DIIS (Adam Moe Fejerskov) bidrager til Altingets fremstilling af overhead-finten, som noget den nuværende regering skulle have opfundet.

Kan det virkelig være rigtigt, at Udenrigsministeriet med et kæmpebudget er nødlidende?

Selvfølgelig ikke – det burde ikke være noget problem for ministeriet at imødekomme nye udfordringer gennem besparelser, omprioriteringer og fokusering inden for udenrigsministeriets kæmpebevilling. Udenrigsministeriet har i mange år med støt stigende bevillinger til udviklingsbistand som følge af overhead-finten kunne ”skumme” 5 – 7 pct. af bevillingerne til verdens fattigste til brug i den almindelige udenrigstjeneste.

Udenrigsministeriet burde ligesom andre ministerier for længst have været underkastet en grundig budgetanalyse af mulighederne for effektiviseringer, fokusering, rationaliseringer og besparelser. Der er oplagte lavt hængende frugter ved større samarbejde med EU’s fælles udenrigstjeneste, ved ambassadelukninger i EU-lande, ved større samarbejde med de andre nordiske lande, ved at vurdere ambassadørernes residenser, lukrative udetillæg, tilskud til tjenestefolk m.v.

Meget betimeligt, har statsminister Lars Løkke Rasmussen igangsat et kritisk serviceeftersyn af Danmarks samlede engagement i udlandet. Ambassadør Taksøe-Jensens ”samlede strategiske bud på en koordinering eller samtænkning af Danmarks udenrigs-, forsvars, handels-, bistands- og sikkerhedspolitik” ventes at foreligge inden 1. maj 2016.