Debatten om fødevare- og landbrugspolitikken

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er udsat for kraftig kritik og beskyldes for at være marionetdukke for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Kritikken kommer fra oppositionspartierne SF og Socialdemokraterne, men landbrugsordføreren fra Det Konservative Folkeparti har også ment, at ministerens ageren var ”udemokratisk”.

Kritikkens baggrund

Baggrunden for den voldsomme kritik er ifølge dagbladet BT, at ministeriets kommissorium for en ny vandløbsarbejdsgruppe, der skal se på nye retningslinjer for kommunernes vedligeholdelse af vandløb, er kopieret fra Bæredygtigt Landbrug. Ifølge BT vil Bæredygtigt Landbrug have kommunerne til at følge nye og for landbruget langt mere gunstige retningslinjer, når de renser vandløbene.

Fødevareministeren har på intet tidspunkt benægtet, at hun har lyttet til argumenter fra såvel landbruget som de ”grønne” organisationer. Den voldsomme opmærksomhed skyldes, at sagen rammer direkte ned i en årelang debat om den rette definition af bæredygtighed, hvor landbrugets organisationer har kritiseret skiftende regeringer for at ligge under for natur- og miljøorganisationers ensidige fokus på miljømæssig bæredygtighed. Landbrugets (og fiskeriets) organisationer har hidtil forgæves prøvet at gøre opmærksom på de økonomiske og sociale aspekter af bæredygtighed.

Landbrugets betydning

Fødevare- og landbrugssektoren er af afgørende betydning for Danmarks eksportindtjening. I 2015 blev der eksporteret for knap 160 mia. kr. Det svarer til omkring en fjerdedel af Danmarks vareeksport. Med turbulente internationale markeder er der samtidig behov for at bevare fokus på eksportindsatsen, og herunder at styrke arbejdet med at åbne adgang til nye markeder. Her er Danmarks høje niveau for fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd vigtige konkurrenceparametre for danske fødevarevirksomheder. Fødevaresektoren er med 140.000 ansatte også af stor betydning for beskæftigelsen – ikke mindst i dele af landet, hvor udbuddet af arbejdspladser er begrænset.

Aftale om en fødevare- og landbrugspakke

Venstre-regeringen, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik lige før jul en aftale om en omfattende fødevare- og landbrugspakke. Partierne er med aftalen enige om at gennemføre en række konkrete initiativer, herunder et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget, for at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i bæredygtigt samspil med natur og miljø. Initiativerne i Fødevare- og landbrugspakken bidrager samlet set med godt 1 mia. kr. i strukturelt BNP og et løft i miljøtilstanden i 2021.

Hele aftalen kan læses her.

Med fødevare- og landbrugspakken sikres væsentlige strukturelle forbedringer for landbruget. Det medvirker til at skabe bedre mulighed for, at landbruget kan arbejde sig ud af krisen og dermed danne grundlag for en sund og mere bæredygtig finansieringssituation. Dette vil også give et forbedret grundlag for, at erhvervet kan foretage de nødvendige investeringer i vedligehold og udvikling af produktionsapparatet. Miljøreguleringsdelen af aftalen har givet anledning til en intens vandløbs-debat, hvor landbrugets behov for dræning og afvanding står over for naturorganisationers interesse i vandløbenes flora, fauna og biodiversitet.

Nødvendigt at sikre fiskeri, landbrugs- og fødevareerhvervene bedre rammer

Venstre-regeringen markerede fra begyndelsen, at den ville sikre en fornuftig balance mellem på den ene side miljø- og naturhensyn og på den anden side landbrugets og fødevareklyngens – herunder fiskeriets – udviklingsmuligheder. Derfor blev opgaverne samlet i et Miljø- og Fødevareministerium med den erfarne Eva Kjer Hansen i spidsen.

Ministeriets foreløbige resultater er positive. Ministeren skal indstille sig på fast arbejde som brandslukker på fødevareområdet – alle rådne økologiske ænder og listeriabefængte rullepølser ender uvægerligt på hendes bord. Aftalen om en ganske omfattende fødevare- og landbrugspakke er til gengæld et resultat med perspektiv. At Socialdemokratiet ikke ville være med i aftalen kan kun forklares med, at taktiske hensyn og forholdet til den øvrige venstrefløj har overskygget sagligheden.

Kritik af den tidligere regerings landbrugspolitik

Det var ifølge landbrugsorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug og fiskeriets organisationer på høje tid at der blev gjort noget. Den tidligere regerings landbrugs- og fiskeripolitik var i realiteten ikke eksisterende. Skiftende fødevareministre levede ikke op til deres egentlige opgave: at skabe gode rammer for udviklings- og vækstorienterede fødevareerhverv, forvalte naturressourcer ansvarligt og højne fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner.

I fødevareerhvervene havde der været voksende utilfredshed med, at Mette Gjerskov og Dan Jørgensen ikke passede deres arbejde, men var mere optaget af alle mulige andre gøremål. Eksemplerne er mange: Gjerskov var alene optaget af økologi og hundelovgivning, og Dan Jørgensen definerede sig selv som madminister og modstander af dyresex. Dan Jørgensen manifesterede sin madinteresse med etableringen af en ”Måltidstænketank”, og han belærte danskerne om, at vi burde spise ”sammen”, ”sundt” og på en måde, der ”redder” verden. Dan Jørgensen tog også initiativ til med et betydeligt forbrug af offentlige midler at kåre danskernes ”nationalret”. Jørgensen markerede sig desuden med en ny handlingsplan for lyst- og fritidsfiskeri og et forbud mod brug levende agnfisk. Samtidig har landbrugets organisationer ærgret sig over, at Dan Jørgensen i sin ministertid var helt uinteresseret i fødevareerhvervenes muligheder for at bidrage til vækst, eksportindtjening og beskæftigelse i det danske samfund. Hårdtarbejdende landmænd og fiskere blev tvunget til at følge selfies af en fødevareminister, der var mere optaget af spisevaner og nationalretter, mens den økonomiske kollaps truede erhvervene og folk led af fødevarebårne sygdomme.

Miljøpolitikken

Miljøministrene under den tidligere regering – Ida Auken (SF) fra 2011 til februar 2014 og Kirsten Brosbøl (S) fra 2014 til juni 2015 – blev i landbrugskredse betragtet som decideret landbrugsfjendske. Kritikken har gået på at, at ministrene blindt henholdt sig til politikker udarbejdet af Miljøministeriets manipulerende embedsmænd i tæt samarbejde med grønne organisationer og uden videnskabeligt belæg. Erhvervene kritiserede, at erhvervene blev underlagt miljøplaner, der begrænser erhvervene uden at der blev foretaget beregninger af konsekvenserne. Landbrugsorganisationerne har samtidig været af den opfattelse, at Danmark har verdens reneste landbrug.

Vækstpakke ikke implementeret

Mens Dan Jørgensen var fraværende udviste Vækst- og erhvervsminister Henrik Sass Larsen faktisk større interesse for fødevareerhvervenes udviklingsmuligheder. Besindige kræfter i Socialdemokratiet indså, at udviklingen var helt uholdbar. På den baggrund indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti faktisk den 2. april 2014 en aftale om en vækstplan for fødevarer. Aftalen omfattede en række konkrete initiativer for at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne. Desværre blev aftalen aldrig implementeret.

Kontrollen med levnedsmidler

Der bør også mindes om, at problemet med husdyr MRSA voksede sig stort i Dan Jørgensens ministertid. Smittespredningen fra dyr til mennesker blev et meget alvorligt problem, og omfanget af MRSA i husdyrbesætninger er voksende, og multiresistente bakterier er en stor udfordring for sundhedsvæsenet. På fødevareområdet er fødevaresikkerheden samtidig truet af campolybacter, listeria og salmonella. Dan Jørgensen burde fra dag 1 have koncentreret sig om at få levnedsmiddelkontrollen og Fødevarestyrelsen til at fungere. Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen må i flere år have haft viden om, at der overhovedet ikke er sammenhæng mellem levnedsmiddelkontrollens faktiske intensitet og det reelle behov. Nedlæggelsen af Fødevareministeriet som selvstændigt ministerium er en logisk konsekvens af den politisk negligering af landbrugs- og fiskeripolitikken.

Venstre og borgerlige partiers politiske aftale

Allerede den 25. november 2014 blev det i 16 punkter konkretiseret, hvad Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti efter regeringsskiftet ville gøre for at forbedre erhvervenes rammevilkår og styrke konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Den nye aftale fra december 2015, som også støttes af Liberal Alliance, omfatter 30 konkrete initiativer, der vil skabe jobs i egne af Danmark, der virkelig trænger. Aftalen vil også bidrage til at bevare slagterijobs i Danmark. Aftalen omfatter initiativer på følgende områder: • Bæredygtigt grundlag • Øget råvaregrundlag • Styrket konkurrenceevne • Udvikling af fremtidens fødevareproduktion • Fremsynet eksportindsats

Aftaleparterne regner med, at aftalen vil skabe ro om de langsigtede rammevilkår for landbruget. Samtidig sikres det, at miljøindsatsen løftes i de områder, hvor der er behov for det.

Aftaleparterne er enige om, at den fremadrettede regulering på det kontroversielle kvælstofområde er forligsområde, hvor ændringer forudsætter enighed mellem partierne. Udgifterne til Initiativerne i Fødevare- og landbrugspakken vil i de næste 5 år løbe op i knap 2 mia. kr., der finansieres inden for den afsatte finanslovsreserve til fødevare- og landbrugsinitiativer på i alt 300 mio. kr. i 2016-2019, omprioriteringer inden for landdistriktsprogrammet 2017-2020 og finanslovsreserven til kvælstofindsatser.

Det globale perspektiv

På trods af de aktuelle udfordringer tegner der sig også nye muligheder for det danske landbrugs- og fødevareerhverv. Det gælder bl.a. potentialerne for såvel væksten i erhvervet som for miljøet ved en ny, faglig og mere målrettet miljøregulering i Danmark. Der er således mulighed for øget afsætning på det hastigt voksende globale marked for fødevarer og fødevareteknologi. En udvikling der i høj grad er drevet af økonomisk vækst og en stadigt større verdensbefolkning. Særligt da en stadigt voksende global middelklasse forventes at udgøre 5 mia. mennesker allerede i 2030 mod ca. 2 mia. i dag. Det betyder, at den globale fødevareefterspørgsel forventes at vokse betydeligt.

Samtidig er verdens natur og miljø under pres.

Stigende befolkningstal skaber øget efterspørgsel efter fødevarer, rent drikkevand og andre vigtige ressourcer, som udgør grundlaget for vækst og velfærd. Klimaforandringer nødvendiggør også ændringer i den måde, der produceres og forbruges på både i Danmark og globalt.

Paradigmeskift for miljøregulering

Gennem mere end 25 år er danske landmænd blevet mødt af de samme miljøkrav, uanset om deres marker grænser op til en sårbar fjord med risiko for iltsvind eller langt fra nærmeste sårbare kystvandområde. Fremtidens miljøregulering skal være målrettet, den skal være baseret på en vurdering af det lokale behov for indsats og herunder adskilles reguleringen af staldanlæg og markareal. På den måde sikres det, at indsatsen gøres dér, hvor der er brug for den.

Burde fødevareproduktionen i virkeligheden være økologisk?

I Danmark udgør den økologiske omsætning i dag knap 8 pct. af det samlede fødevaresalg. Siden 2007 er værdien af den samlede økologiske fødevareeksport også steget, men udgør trods alt stadig en meget lille andel af den samlede fødevareseksport. Landbrugsaftalen sigter på, at økologiens styrkepositioner skal videreudvikles, og den markedsdrevne udvikling af økologi i Danmark skal understøttes. I den internationale debat om hvordan en voksende verdensbefolkning skal ernæres på en bæredygtig måde, spiller landbrug især i udviklingslandene, hvor befolkningsvæksten er størst, en stor rolle. Behovet og mulighederne for forbedringer i landbrugsproduktionen er bestemt til stede, og ingen betvivler at agro-økologiske dyrkningsmetoder kan reducere behovet for kemiske input.

Ingen tror, at fødevareforsyningen kan sikres med økologi

Men samtidig er det en realitet, at ingen ansvarlige fødevare- og u-landsorganisationer inden- og uden for FN-systemet – FAO, IFAD, WFP, CropDiversity – eller græsrodsorganisationer som Oxfam eller økologernes egen organisation, IFOAM – ingen peger på, at omlægning til økologisk landbrug er løsningen på fremtidens miljø- og fødevareproblemer.