Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, påpeger i Altinget den 4. september 2015, at ledigheden fortsætter med at falde, og vi nærmer os en kritisk grænse. Ikke mindst udkantskommuner er under pres for at skaffe nok arbejdskraft til virksomheder på ordrejagt. DI opfordrer til at kigge mod udlandet for at undgå lønpres. DI og repræsentanter for andre erhvervsorganisationer har tidligere ivret for, at hvis vi i Danmark skal fastholde vækst og velfærd, skal der spilles på mange strenge. En af dem er at sikre, at virksomhederne har kompetent arbejdskraft. Vi har sikkert alle mødt mennesker, der er dybt bekymrede over, om vi om 25 år har tømrere, metalarbejdere og anden faglært og ufaglært arbejdskraft. Denne bekymring bør dog ikke bruges som argument for at acceptere indvandring i større omfang, end vi har muligherd for at absorbere og integrere. Den aktuelle flygtningedebat vedrører vores humanitære forpligtelser, og har intet at gøre med diskussionen om behovet for arbejdskraft. Hvorfor skulle vi begynde at importere arbejdskraft fra Syrien, Iraq og andre brændpunkter, når vi som medlem af EU har adgang til et indre arbejdsmarked, der i øjeblikket tæller 503 mio. mennesker.
Vi får brug for arbejdskraft. Ingen tvivl om det.
Vi er ikke nok danskere til at tage sig af Danmark. Vores fødselsrate er simpelthen for lav. Vi har ikke reproduceret os selv i snart 50 år, og derfor har vi brug for arbejdskraft udefra. Det er en forudsætning for øget velstand og velfærd, så vi bør byde alle, der vil og kan arbejde og er positive over for Danmark, velkommen. ”Consortium for Global Talent” var vært for et seminar på Christiansborg tilbage i maj 2015 om mulighederne i udenlandsk arbejdskraft – ”The Race for Talent – Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft som katalysator for vækst”. Daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen talte på seminaret om regeringens indsats for at tiltrække talenter til Danmark. Der er som bekendt ingen indsats, og den radikale minister erkendte, at det simpelthen ikke er attraktivt for talentfulde unge at arbejde i Danmark.
Hvem er det, der kommer til Danmark?
Mange danskere har en helt forkert opfattelse af, at vi er de bedste, og at der burde være mange velfungerende mennesker ude i verden, der er positive over for Danmark og vil Danmark – ja, det er ligefrem et privilegium at bo her. Når det ude i verden præsenteres som meget overraskende, når Danmark undertiden rangerer højt på lykkeindeks, tager mange danskere det som en selvfølge. Vi er jo de bedste! Realiteten er, at den geografiske placering på kanten af det gamle Sovjetimperium, prisniveauet, skattetrykket, den meget høje grad af kontrol af borgerne fra Skat, andre myndigheder skræmmer mange langt væk. Samtidig er vi plaget af planøkonomi og begrænsninger på det frie initiativ, en økologisk fanatisme, speltkultur og politisk korrekthed og i kombination med det elendige danske vejr, betyder det, at mange udlændinge trods den meget høje materielle levestandard ikke har lyst til at leve her. Sandheden er, at for mennesker, der har et valg, er Danmark ikke et særligt tillokkende land. Turiststrømmene giver et fingerpeg – Norge, Sverige og selv Finland tiltrækker langt flere turister end Danmark.
Sømandsskat og forskerordning
Folketinget har da også erkendt, at med en gennemsnitlig skatteprocent på 55,6 pct. (ekskl. kirkeskat) og de vilkår der almindelige danskere bydes på arbejdsmarkedet, er det helt umuligt at tiltrække kvalificeret udenlandske arbejdskraft til Danmark. Vi er nødt til at bestikke den velkvalificerede arbejdskraft, hvis vi vil tiltrække den til Danmark. Derfor er der med den såkaldte forskerordning etableret en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge. Ordningens betydning for forskningen er vist nok begrænset, men for såkaldte nøglemedarbejdere er ordningen uundværlig så længe vi opretholder det urimeligt høje skatteniveau. Nøglemedarbejdere – dvs. medarbejdere, der opfylder et minimumslønkrav på 70.600 kr. + bidrag til ATP – kan i op til 5 år nøjes med at blive beskattet med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 procent af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer. For skatteplagede danskere ville en skatteprocent på knap 32 pct. være forjættende, men selvom særbehandlingen af udlændinge giver anledning til misundelse, er der ingen tvivl om, at ordningen er helt nødvendig, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere og tiltrække medarbejdere fra udlandet. Søfolk, der arbejder på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan ligeledes under særlige omstændigheder fritages for beskatning af lønindkomst. Baggrunden er, at allerede i 1980erne stod rederierne, over for valget om enten at udflage eller finde andre veje til at bevare konkurrenceevnen. Selv Socialdemokratiet kunne dengang indse, at det danske system ikke passede i en globaliseret verden, og resultatet blev det internationale skibsregister, som tillader rederierne at betale nettoløn, uden skattetræk, til deres ansatte. Alligevel må vi i dag konstatere, at danske skibe i høj grad er bemandet med udenlandsk arbejdskraft. Det lykkedes dog at beholde rederierne i Danmark. Regeringen har netop foreslået, at ordningen udvides til også at omfatte ansatte på borerigge. Regeringens tiltag får helt konkret den betydning, at nye borerigge vil kunne operere under dansk flag og dermed fastholdes en række ledelses- og planlægningsarbejdspladser i Danmark.
Kun attraktivt for ukvalificerede østarbejdere
Uden disse særordninger, er det er kun østarbejdere, der finder forholdene i Danmark positive. Den økonomiske gevinst opvejer endnu skattetryk, sygelig kontrol og dårligt vejr.
Erhvervsklimaet i Danmark
Topchefen for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, siger til Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlande, der ikke bare vil være her i 3, 5 eller syv år, men brænder for en karriere i A.P. Møller – Mærsk hele vejen op gennem systemet. ”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”. Velfærdsturisme og social dumping
Behovet for at trække på det samlede arbejdsmarked i EU gør det nødvendigt, at få afklaret diskussionen om velfærdsturisme og social dumping. Der skal ikke herske tvivl om, at arbejdskraft fra EU’s nye østeuropæiske medlemslande bestemt har udfyldt nogle vigtige funktioner og bidraget i flere sektorer af det danske samfund. Det ville dog være en stor fejl at negligere, at prisen på nogle områder har været et stærkt pres på overenskomster og tilsidesættelse af kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed. Danske skattefradragsregler og sociale ordninger, kan af tilrejsende arbejdstagere opfattes som et løntilskud, som betyder, at visse EU-borgere er parate til at rejse langt og arbejde for meget lave lønninger. Danske skatteborgere bidrager derfor i realiteten til at støtte firmaer med østeuropæiske ansatte til at udkonkurrere virksomheder med danske ansatte. Er det rimeligt?
Værnsregler
En række kommuner har udarbejdet værnsregler, der sikrer lige konkurrencevilkår for alle entreprenører på kommunale anlægsopgaver, samt sikrer overenskomstmæssige vilkår for alle medarbejdere tilknyttet kommunale anlægsopgaver. Reglerne begrænser risikoen for uhensigtsmæssige tilstande på kommunale anlægsarbejder, men løser naturligvis ikke det generelle problem med social dumping og velfærdsturisme.
Behov for ændring af EU-regler
Det er utroligt vigtigt, at EU-reglerne for koordinering af sociale sikringsordninger tager højde for den sociale, økonomiske og politiske udvikling i EU-landene. To typer ydelser er navnlig i fokus, nemlig familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse. Derfor skal Danmark og andre ligesindede lande naturligvis bakke op om de britiske bestræbelser, så kan vi på sigt sikre, at vi får en mere acceptabel balance mellem nationale hensyn og EU.
Et spørgsmål om ret og rimelighed
For de fleste danskere er velfærdsturisme i virkeligheden et basalt spørgsmål om ret og rimelighed. Problemet er ikke arbejdskraftens frie bevægelighed, men at udlændinge kan få del i danske velfærdsydelser, før de har bidraget til fællesskabet i samme udstrækning som andre skatteborgere i Danmark. Ydermere er ydelserne baseret på danske skatte- og prisforhold og ikke med sigte på udbetaling i EU-områder med helt andre pris- og lønniveauer. Under alle omstændigheder har det aldrig været meningen, at danske velfærdsordninger i kombination med EU-regler skulle kunne bidrage til at forvride konkurrencevilkårene på det danske arbejdsmarked.
EU-Kommissionen lytter
Undertiden hører man, at det er de enkelte landes problem, hvis nationale regler kolliderer med fællesskabets regler. Ja, men EU-reglerne er jo ikke mejslet i sten. Diskussionen i UK og andre medlemslande har faktisk gjort indtryk i Bruxelles. Kommissionen overvejer derfor i øjeblikket en revision af reglerne for koordinering af sociale sikringsordninger. To typer ydelser er navnlig i fokus, nemlig familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse. Revisionen gennemføres for at sikre, at EU-reglerne tager højde for den sociale, økonomiske og politiske udvikling i EU-landene. Der er derfor alt mulig grund til, at Folketingets EU-positive partier snarest begynder at samarbejde om hvordan vi kan støtte de britiske bestræbelser på at modernisere EU-reglerne vedrørende EU-borgeres rettigheder til velfærdsydelser i andre medlemslande.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 