Byder udviklingspolitikken på nye muligheder for de Konservative for at markere afstand til det borgerligeDanmark?  

Byder udviklingspolitikken på nye muligheder for de Konservative for at markere afstand til det borgerlige Danmark?

Bæredygtig udvikling kommer snart igen på dagsordenen i FN. FN’s Generalforsamling i New York vil med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Mogens Lykketoft for bordenden den 24. – 27. september 2015 i New York debattere og vedtage 17 nye FN mål for global bæredygtig udvikling.

Konference i København                                

Udenrigsminister Kristian Jensen, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, den tidligere radikale udviklingsminister Christian Friis Bach (UNECE), organisationer og repræsentanter for det danske ”bistandsmiljø” og (nogle af) folketingets partier debatterede fredag den 11. september 2015 den ”nye globale udviklingsdagsorden” frem mod 2030. Organisationerne på udviklingsområdet håber, at udviklingsmålene vil være et vigtigt udgangspunktet for den globale udvikling de næste femten år. Debatten foregik på konferencen om FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor 92-gruppen og Globalt Fokus, som havde arrangeret konferencen, fremhævede, at de 17 mål med 169 tilhørende delmål er universelle, dvs. gældende for alle – både fattige og rige nationer. Målene gælder derfor også for Danmark, og målene vil indgå i både den nationale og den globale dagsorden.

Målene vil – truer arrangørerne – påvirke vores politik inden for udvikling, miljø og klima frem mod 2030.

Ud over indlæg fra regeringsrepræsentanterne fik repræsentanter fra danske civilsamfundsorganisationer (Red Barnet, Greenpeace, Sex & Samfund, WWF, IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke) lejlighed til at give deres bud på, hvordan kan de nye mål være med til at løse de globale udfordringer, og hvad Danmark skal gøre. Konferencen blev afsluttet med en paneldebat med repræsentanter for de af Folketingets partier, der havde haft mulighed for eller ønsket at imødekomme invitationen: Mette Gjerskov (S), Martin Lidegaard (R), Holger K. Nielsen (SF), Maria Gjerding (Ø), Christian Poll (Å) og Mette Abildgaard (K).

Observationer fra konferencen

Mærkeligt nok var regeringens bebudede nedskæringer på udviklingsbistanden – med 2,6 mia. kr. fra de nuværende 0,87 procent af bruttonationalindkomsten til 0,7 procent – ikke noget tema på konferencen. Alle bistandsorganisationerne frygter at blive ramt, og ingen rejste derfor spørgsmål vedrørende udmøntningen af besparelserne. Udenrigsminister Kristian Jensen nævnte selv kort, at Danmark fortsat vil være blandt de lande der giver mest, når vi fremover vil give 0,7 procent i udviklingsbistand. Det var endvidere magtpåliggende for Kristian Jensen at signalere hans store velvilje over for bistandsorganisationerne, og han ville i samarbejde med organisationerne arbejde på at modvirke den faldende folkelige opbakning til den danske ulandsbistand. Man siger ellers at slesk tale og billig portvin virker, men jeg tvivler nu i dette tilfælde!                                                   

Schweitz, Sverige, Norge, Finland og Danmark i front             

Både udenrigsministeren og miljø- og fødevareministeren fremhævede en ny rapport fra det tyske Bertelsmann Stiftung, der påviser, at blandt OECD-landene er Schweitz, Sverige, Norge, Finland og Danmark allerede godt på vej til at leve op til de 17 verdensmål.

Klima

Græsrødderne spurgte flere gange kritisk til den danske indsats på klimaområdet – et område, hvor regeringen ved energiministeren har talt om at sænke ambitionerne bl.a. i forhold til CO2-reduktionsmålet på 40 pct. i 2020, hvor EU-målet er 40 pct.s reduktion i 2030. Udenrigsminister Kristian Jensen gik ikke nærmere ind i diskussionen, men fastslog, at Danmark befinder sig langt foran de fleste andre lande på dette område. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen sagde, at Danmark efter regeringens mening ikke længere skal gå alene og på alle områder være et foregangsland på klima- og miljøområdet. Nye tiltag på klima- og miljøområdet, der vil koste erhvervslivet penge kræver enighed på EU-plan, så danske virksomheders konkurrenceevne ikke bliver forringet i forhold til andre virksomheder i EU.

Rettigheder

Udenrigsminister Kristian Jensen var udstyret med en tale fra Udenrigsministeriet og fremhævede, at selv efter justeringen af den tidligere regerings ambitioner på klimaområdet ville Danmark fortsat ligge helt i front i bestræbelserne på at nedbringe CO2-emissionen. Danmarks rettighedsbaserede tilgang til udviklingsområdet blev eksemplificeret med kvinders rettigheder og herunder især kvinders seksuelle rettigheder til reproduktion og sundhed. Det kunne ellers ventes, at en liberal Venstre-minister i det mindste også havde påpeget Danmarks rolle i forbindelse med opbygning af international enighed om private investeringers betydning for udvikling, og for rettigheder på fødevare- og jordområdet – f.eks. enigheden om ”Voluntary Guidelines for the Right to Food” og Voluntary Guidelines on the Responsible Governance of Tenure of Land, Fisheries and Forests”.

Migration

Migration var ikke noget stort tema under konferencen, men der blev under debatten henvist til flygtninge og den amerikanske udenrigsminister John Kerrys nylige advarsler mod kommende bølger af klima-migranter. Fra civilsamfundet blev fremhævet betydningen af at Danmark skulle gå foran med de gode eksempler, og flere ivrede for nedsættelsen af en national Bæredygtighedskommission. Regeringens modererede ambitioner på klimaområdet blev over en bred kam beklaget.

Konservative meldinger

Repræsentanten for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, lagde ikke skjul på, at hun ikke havde beskæftiget sig med klima og miljø før, og at hendes viden stammede fra læsning i sommerferien. Ikke desto mindre var Abildgaard ikke i tvivl om, at blandt de 17 mål, var klimamålet – mål 13: ”Take urgent action to combat climate change and its impacts” – langt det vigtigste. Det havde været en fejl fra regeringens side, forud for Klimatopmødet at neddrosle de danske ambitioner om målsætningen på 40 pct.s CO2-reduktion. Abildgaard fremhævede endvidere energimålet – mål 7 – og behovet for mere vedvarende og grøn energi. Abilgaard nævnte at hendes parti gik ind for fortsat fritagelse for registreringsafgift for el-biler. Mette Abildgaard erklærede på sit partis vegne ambitionen om at trække regeringen i en grøn retning, og bekræftede (til de øvrige partiers synlige tilfredshed), at de konservative var en del af det grønne flertal. Der skulle gøres noget på transportområdet og landbruget var ikke helligt, selvom indgreb var et ømtåleligt emne blandt konservative. Forslaget om en Bæredygtighedskommission ville hun drøfte med sin folketingsgruppe.

Bæredygtighedskommission og national handlingsplan

Fra Enhedslisten og Alternativet blev fremhævet behovet for en national handlingsplan og behovet for etablering af en national Bæredygtighedskommission. Partierne ville aktivere det grønne flertal forud for et samråd i Folketinget den 9. oktober.