Fra Billund og Bornholm til Indonesien

Fra Billund og Bornholm til Indonesien Regentparret er i dag landet i den indonesiske hovedstad på det første danske statsbesøg i landet nogensinde under overskriften ”et innovativt partnerskab for det 21. århundrede”. Med på turen, der slutter lørdag den 24. oktober, er også udenrigsminister Kristian Jensen, klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt,2 kommuner samt 64 danske virksomheder og erhvervsorganisationer. Særligt det kommercielle samarbejde mellem Danmark og Indonesien er i højsædet for statsbesøget, hvor virksomheder fra de fire fokusområder cleantech, det maritime, agribusiness og design deltager. Islamisk dominans Forsøg på at øge eksporten er fint, men der udover hvad skal lille Danmark så i verdens 3. folkerigeste land? Befolkningen er på over 250 millioner indbyggere, der er sammensat af et væld af etniske grupper, er spredt ud over flere end 17.000 øer. Landets størrelse er en udfordring i sig selv. Fra Aceh i vest til Papua i øst er der 5.500 kilometer. Knap 90 procent af befolkningen i Indonesien er muslimer, mens de kristne kun udgør et lille mindretal. Rundbordsdiskussion, kultur og universitetsforelæsning Landets store interne udfordringer taget i betragtning må man spørge, hvad vi tror, vi kan udrette. Ikke desto mindre er der i programmet indlagt en rundbordsdiskussion med religiøse ledere om inter-religiøs dialog og bekæmpelse af radikalisering og terrorisme, lancering af det danske kulturprogram i Indonesien med H.M. Dronningen og en forelæsning om det dansk-indonesiske partnerskab på Gadjah Mada Universitetet. Bornholm kommunes deltagelse Bornholms kommune, der ejer Østkraft, er i Indonesien repræsenteret af borgmester Winni Grosbøll, Knud Andersen, bestyrelsesformand for Østkraft, og udviklingschef i Østkraft, Klaus Vesløv. Winni Grosbøll har tilpressen oplyst, at formålet med hendes deltagelse er at vise, hvad Bornholm har at byde på. ”Bornholm har ved flere lejligheder vist, at vi er med helt fremme, når talen falder på bæredygtighed og grøn udvikling. Bright Green Island er mildt sagt, et ikke ukendt begreb i store dele af verden. Bornholm er kendt som øen med de nye og store projekter, hvor resten af verden kan hente viden og oplysning, når de selv står over for udfordringer, hvor der skal findes energirigtige løsninger i deres område” siger Borgmester Winni Grosbøll i en pressemedelse. Billund kommunes deltagelse Billund kommune, der ejer Billund Vand A/S, deltager også i fremstødet i Indonesien. Kommunen har imidlertid endnu ikke til pressen oplyst, hvad kommunen håber at opnå. Interessen for at komme med som en del af delegationen har i det hele taget været stor. Og Indonesien er da også et spændende rejsemål. Økonomisk fremgang efter kriseår Landet blev kastet ud i en økonomisk og politisk krise i 1997, da krisen i Asien satte en brat stopper for ti års økonomiske opvinde. Den finansielle krise afslørede, hvor spinkelt et grundlag Indonesiens økonomi hvilede på, og i maj 1998 tvang nedturen og et massivt pres fra landets studenterorganisationer præsident Suharto, landets leder siden midten af 1960’erne, til at gå af. Siden er det gået bedre, og den økonomiske vækst i Indonesien peger i retning af eksportmuligheder på et plan, der endnu langtfra er blevet indfriet. Indonesien, er et af de lande, Danmark håber at samarbejde med – foreløbig er Udenrigsministeriet en varm fortaler for et udvidet samarbejde, mens dansk erhvervsliv ser tiden an. Eksporten til Indonesien udgør derfor stadig beskedne 0,26 pct. af den samlede danske eksport. Verdens største ørige Indonesien er verdens største ørige og cirka 45 gange større end Danmark. Indonesien er verdens 3. største demokrati med en befolkning på mere end 250 millioner, og verdens 10. største økonomi målt på købekraft. Den Internationale Valutafond (IMF) estimerer, at Indonesien i 2020 vil være verdens sjettestørste økonomi og dermed have vokset sig større end Brasilien og Rusland. Det skyldes ikke mindst en voksende middelklasse, der forventes at nå op på 130 mio. forbrugere i 2030. Samtidig er Indonesien rig på naturressourcer og har en ung og relativt veluddannet befolkning til gavn for arbejdsstyrken mange år frem. Heri ligger også en af landets største udfordringer. De sidste ti års vækstrater på omkring fem-seks procent er næppe nok til at absorbere omkring to millioner nye jobsøgende indonesere om året. Kan Jokowi indfri forventningerne? Joko Widodo – der til daglig blot kaldes Jokowi – har været præsident for Sydøstasiens største land i lidt over et år og har fra begyndelsen lovet at gøre Indonesien mere investeringsvenligt. Regeringen har derfor gjort det til et mål at nå op på en vækst på otte procent i 2019 – et tal, som mange økonomer og internationale organisationer finder urealistisk højt. Til sammenligning vurderer IMF, at den gennemsnitlige vækst kommer til at være på 5,5 procent de næste fem år. Faldende råvarepriser og svigtende kinesisk efterspørgsel har ramt Indonesien. I stedet skal økonomien styrkes ved at satse på mere turisme, bedre infrastruktur og mindre bureaukrati og korruption. Svært at arbejde i Indonesien Udenlandske investeringer spiller også en vigtig rolle. De er steget støt det sidste årti, men Indonesien er ikke noget nemt marked at komme ind på. På Verdensbankens rangliste over, hvor det er nemmest at drive forretning, er Indonesien nummer 114 ud af 189. Virksomheder løber ofte ind i vanskeligheder med etablering af firma, bureaukrati omkring byggetilladelser, besvær med at ansætte medarbejdere og andre administrative byrder. Mere information om statsbesøget.