Tirsdag den 13. juni 2023 kunne Ritzau berette, at den amerikanske skuespiller Treat Williams var omkommet mandag den 12. juni 2023, 72 år gammel.

Williams kom kørende på sin motorcykel i hjemstaten Vermont kørt før klokken 17 lokal tid mandag, da en bil kørte ind foran ham. Han kunne ikke undgå at ramme den og blev slynget af sin motorcykel. Hans kvæstelser var så alvorlige, at han senere døde på hospitalet i Dorset, Vermont.

Treat Williams var født den 1. december 1951 i Rowayton, Connecticut, USA.

Treat Williams’ skuespilkarriere strakte sig over et halvt århundrede. Han er mest kendt for at spille en af hovedrollerne i filmudgaven af “Hair” og for sin rolle i tv-serien “Everwood”.

TV3 havde tilfældigvis programsat filmen ”Run Hide Fight” den 13. juni 2023 kl. 23:20 – 01:35. Treat Williams spiller i filmen sheriff Tarsy.

Personligt har Treat Williams gjort størst indtryk i rollen som D. B. Cooper i filmen ”The Pursuit of D. B. Cooper” fra 1981, der på dansk fik den lidt bøvede titel: ”Op med poterne, makker”. Filmen handler om den berygtede (men ukendte) flykaprer D. B. Cooper, der afpressede flyselskabet og forsvandt med 200.000 dollars efter at have sprunget ud med faldskærm fra ​​et Boeing 727-fly over det vestlige USA den 24. november 1971.

I 2022 var der ca. 867.000 ansatte i den offentlige sektor. Siden 1966, hvor der var ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor, er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet.

I betragtning af de stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser er udviklingen ikke overraskende. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent. Ét er, at der ikke tilføres personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne. Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service.

Det er til gengæld glædeligt, at beskæftigelsen i private virksomheder og organisationer er stigende og nu er oppe på 2.098.588 omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

 Men det er foruroligende, at der i første kvartal 2023 var 57.700 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving.

Det er næppe et økonomisk sundhedstegn, at antallet af offentligt ansatte fortsat stiger ukontrollabelt mens beskæftigelsen i den private sektor stagnerer, fordi ledige stillinger ikke kan besættes. Løs

Silvio Berlusconi, Italiens længst regerende leder efter Anden Verdenskrig, døde mandag den 12. juni 2023 på San Raffaele Hospitalet i Milano i en alder af 86 år.

Berlusconi havde lidt af kronisk leukæmi ”i nogen tid” og han blev indlagt i Milano den 5. april med en lungeinfektion som følge af sygdommen.

Silvio Berlusconi havde tidligere også lidt af hjertesygdomme, prostatakræft og været indlagt med dobbeltsidig lungebetændelse og COVID-19 i 2020.

Milliardærforretningsmanden byggede Italiens største medievirksomhed, Mediaset-imperiet, før han forvandlede landets politiske landskab. Berlusconi, stifter og leder af det politiske parti Forza Italia, fungerede som premierminister tre gange, hvor han dannede tætte relationer med ledere, herunder Putin og den tidligere libyske leder Muammar al-Qaddafi. I hele karrieren stod Berlusconi over for beskyldninger om skattesvig og han var involveret i adskillige sexskandaler, herunder med en 17-årig danser.

Kondolencer

Italiens premierminister Giorgia Meloni sagde, at Berlusconi frem for alt var en kæmper, han var en mand, der aldrig var bange for at forsvare sin tro, og det var netop det mod, den beslutsomhed, der gjorde ham til en af ​​de mest indflydelsesrige mænd i Italiens historie. “

Silvio Berlusconi får en statsbegravelse i domkirken i Milano onsdag den 14. juni 2023, der også er erklæret national sørge-dag.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, hvis tætte personlige forhold til Berlusconi var et konfliktpunkt med Meloni, som går ind for en meget stærkere linje mod Rusland, hentydede til deres tidligere arbejdsforhold. 

“For mig var Silvio en kær person, en sand ven,” sagde Putin. “Jeg har altid oprigtigt beundret hans visdom, hans evne til at træffe afbalancerede, fremsynede beslutninger selv i de mest vanskelige situationer.” 

Til italienerens 86-års fødselsdag i september sidste år sendte Putin de bedste ønsker og vodka, mens Berlusconi sendte italiensk Lambrusco tilbage som tak.

Pave Frans udsendte en besked til Berlusconis ældste datter, Marina, hvor han tilbød hans “hjertelige deltagelse i sorgen over tabet af en hovedperson i det italienske politiske liv, som havde det offentlige ansvar med et energisk temperament.” 

Medietårnet i Berlusconis Mediaset-udsendelsesimperium i Milano bragte mandag skriftlige beskeder, der sagde “farvel far” (Ciao papa)” og “tak Silvio.” 

Den tidligere britiske premierminister, Tony Blair, kaldte italieneren en “figur, der er større end livet”. 

Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde, at Berlusconi “ledede Italien i en tid med politisk overgang og fortsatte med at forme sit elskede land.” 

AC Milan sagde, at klubben var dybt ked af det og sørgede over, at dens “uforglemmelige” mangeårige præsident gik bort. Silvio Berlusconi ejede og var formand for AC Milan i mere end 30 år, indtil klubben i 2017 blev solgt for 740 millioner euro til et Kinesisk-ledet konsortium.

Politiske konsekvenser af Silvio Berlusconis død

Dødsfaldet har næppe potentiale til at ryste Italiens regerende koalition siden oktober 2022.

Berlusconis parti – Forza Italia – er en del af premierminister Giorgia Melonis højrefløjskoalition bestående af Fratelli d’Italia (FdI, Italiens Brødre), Lega (Liga) og Forza Italia (Fremad Italien), men Berlusconi havde ikke selv en rolle i regeringen, men nok i dens tilblivelse!

Giorgia Meloni havde tidligere været junior-minister i Berlusconis regering, og i 2021 blev der lyttet, da Berlusconi var en drivende kraft i at få næsten hele den italienske højrefløj til at gå ind i Mario Draghis regering.  Året efter deltog han i det parlamentariske kup, som fældede Draghi og banede vejen for Georgia Melonis koalition.

Eftermælet

Berlusconi efterlader sig et blakket eftermæle, og trods hans – efter italienske forhold – lange periode som regeringsleder i Palazzo Chigi, var han ikke en samlende skikkelse i Italien. Beundrere roste hans karisma og viljestyrke, mens kritikere hånede ham som en populist, der udøvede politisk magt som et middel til at berige sig selv og sine virksomheder. Som premierminister i sammenlagt 11 år modsatte han sig at indføre de reformer, som Italien og dets økonomi desperat havde brug for. Til gengæld vedtog han nogle skræddersyede love for at redde ham fra retsforfølgelse og domstole.

Berlusconi virkede urørlig på trods af de personlige skandaler, hvor straffesager blev trukket i langdrag og afvistes som følge af forældelsesfrister, eller hvor Berlusconi udnyttede alle appelmuligheder for at opnå frifindelse.

Berlusconi var flere gange under efterforskning i anledning af de såkaldte “bunga bunga”-fester, der involverede unge kvinder og mindreårige. På et tidspunkt mistænkte en statsadvokat Berlusconi for at anvende premierminister-flyet til at fragte prostituerede og kokain til hans villa på Sardiens Costa Smeralda. Villa Certosa, der var på 168 tønder land, med 6 swimming-pools, et amfiteater og en kunstig vulkan, er senere solgt, men dengang lykkedes det faktisk den Sardinske fotograf, Antonello Zappadu, i perioden 2007 – 2009 at få billeder fra ferielivet i villaen. Berlusconi fik nedlagt forbud mod at billederne blev offentliggjort i Italien, men billederne blev offentliggjort af den spanske avis El Pais og spredt på internettet. Her kan man bl.a. se den tidligere tjekkiske statsminister Mirek Topolánek i afklædt og – skal vi sige – lettere opstemt humør.

Men faktisk blev Berlusconi kun dømt én gang. Kun én af de mange undersøgelser resulterede i en domfældelse – en sag om skattesvig, der involverede salg af filmrettigheder.

I 2012 blev Berlusconi omsider dømt for groft skattesvig. Berlusconi idømtes 4 års fængsel og fik et 6-årigt forbud mod at beklæde offentlige hverv. Som følge af dommen blev han efterfølgende relegeret fra det sæde i Senatet, han havde indtaget som tidligere premierminister.

Det lykkedes Berlusconi bl.a. med henvisning til hans alder at få fængselsstraffen konverteret til 1 års samfundstjeneste, som han aftjente ved et alderdomshjem i Norditalien.

I 2019 var han kandidat til Europa-Parlamentet – og blev valgt! Berlusconi opgav sædet i Europa-Parlamentet, da han ved valget i 2022 blev valgt ind i det italienske senat.

I den mellemliggende periode havde hans dom ikke forhindret, at hans kontrafej prydede valgplakater fra Forza Italia – det var jo hans parti!

Særlig rådgiver hos Haldor Topsøe, den 80-årige Ulrik Federspiel, giver i et interview i Altinget udtryk for, at han er bekymret for, om Danmark og dansk diplomati er tilstrækkelig rustet til den opgave, vi som nation står overfor. For er de danske ambassader for få, bemandingen for lav og analysekraften tilstrækkelig?

Situationen på Asiatisk Plads

“Jeg mener faktisk, at situationen er rimelig kritisk”, siger Federspiel om den danske udenrigstjeneste, der ifølge Finansloven i umiddelbare udgifter koster omkring 3 mia.kr. om året.

Når udenrigsministeriet har råd til at hyre først Kristian Jensen og siden Holger K. Nielsen til at rejse verden rund for at advokere for en dansk stol i FN’s Sikkerhedsråd, og danske ambassadører prinser den i residenser i de absolut dyreste kvarterer i verdens hovedstæder, forekommer kravet om flere ressourcer til Asiatisk Plads malplaceret.

Federspiel ved bedre end tidligere kolleger

Ulrik Federspiel, føler sig også kaldet til i Politiken at kritisere embedsmænd, som har udtalt sig til pressen om FE-sagen, hvor den tidligere øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og tidligere forsvarsminister Claus Hjort (V) er blevet anklaget for at lække fortrolige oplysninger. Federspiels kritik omfatter også udtalelser om Samsam-sagen, der handler om Ahmed Samsam, som siger, at han har arbejdet for Danmark som hemmelig agent.

Michael Lunn, der har arbejdet 20 år som departementschef i Justitsministeriet, har kritiseret den forhenværende socialdemokratiske regerings håndtering af FE-sagen.

Michael Lunn udtaler desuden, at han mener, at sagen vil skade efterretningstjenesten i fremtiden.

Departementschef i Statsministeriet fra 1996-2005, Nils Bernstein, bakker om kritikken af FE-sagen.

Karsten Dybvad, som var departementschef i Statsministeriet 2005-2010 skrev sammen med Michael Lund et indlæg i Berlingske, hvor de kritiserede håndteringen af Samsam-sagen.

Kritisabelt at udtale sig om sikkerhedsspørgsmål

Ulrik Federspiel mener ikke, at det er på sin plads, at tidligere kollegaer udtaler sig til medier om sikkerhedsspørgsmål.

Federspiel har selv været medlem af det sikkerhedsudvalg, som refererer til regeringens sikkerhedsudvalg. Også Lunn, Bernstein og Dybvad har siddet i sikkerhedsudvalget, og efter Federspiels opfattelse bør man som forhenværende embedsmand slet ikke udtale sig om sådanne sager.

Ikke mindst af den grund er det i Federspiels øjne kritisabelt og kan potentielt udgøre en sikkerhedsrisiko, at Lunn og Dybvad har udtalt sig, som de har gjort.

Rushdie-sagen knækkede Federspiel

Da Poul Nyrup Rasmussen den 25. januar 1993 overtog Statsministerposten efter Poul Schlüters afgang efter Tamil-sagen, var ministeriets departementschef, Peter Wiese, der også havde modtaget kritik i Tamil-sagen, fratrådt som departementschef.

Herefter blev Ulrik Federspiel departementschef i Statsministeriet – en stilling han beholdt i 3 år.

Når Federspiel i sin høje alder har respekt for følsomme sikkerhedsspørgsmål, hænger det måske sammen med Rushdie-sagen, der kostede ham posten som departementschef i Statsministeriet.

Sagen var faktisk i 1996 også tæt på at koste Nyrup-regeringen livet!

Baggrunden var, at regeringen af sikkerhedsmæssige årsager valgte at aflyse et besøg af den britiske forfatter Salman Rushdie, der havde en fatwa hængende over hovedet. Udadtil blev Justitsministeriet tvunget til at bruge den “aktuelle politimæssige situation i Danmark” som begrundelse.

Forfatteren får først besked tre uger senere, da det planlagte besøg den 14. november var nært forestående.

”Kujon-Danmark”

Dagen efter er aviserne fulde af kritiske historier om den dårlige sagshåndtering, “Kujon-Danmark” står der endda skrevet som overskrift på en leder i den ansete engelske avis The Times, og Nyrup er i den kommende tid slet ikke klædt på til at tackle situationen.

Sagen er en lang taktisk brøler, som der er bred enighed om, at statsministerens departementschef, Ulrik Federspiel, bærer skylden for. Salman Rushdie får sin undskyldning, og han får lov til at besøge Danmark, men sagen varer det meste af november måned 1996, og der bliver gang på gang sat spørgsmålstegn ved statsministerens evne til at lede landet.

I pressen forlyder det, at departementschefen er på vej ud, og selv om Nyrup på et pressemøde har muligheden for at lægge luft til de oplysninger, så ønsker han ikke at kommentere sagen. I hjørnet står en slukøret Ulrik Federspiel, som dermed reelt oplever at få en fyreseddel i fuld offentlighed.

Federspiel ryger dog ikke helt ud i den kolde sne, men sendes til Irland som ambassadør.

Arbejdsmiljøproblemerne i forvaltningen under den radikale kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard, har været af mindst samme størrelse som hos den konservative europaparlamentariker, Pernille Weiss. Problemerne med Mia Nyegaard er udførligt beskrevet af flere medier, og i starten af året førte det til, at forvaltningens presseafdeling blev rykket fysisk væk fra borgmesteren til et nyt kontor.

Siden har flere medarbejdere opsagt deres stillinger i direktions- og ledelsessekretariatet på Københavns Rådhus.

Kommunens egen arbejdsmiljørådgiver, Arbejdsmiljø København, gennemførte en måling af arbejdsmiljøet 31. januar, hvor syv ud af 12 medarbejdere har svaret ja til at have været udsat for mobning, chikane eller diskriminerende adfærd i deres arbejde.

Mia Nyegaard har nu hyret Frank Jensens tidligere pressechef, Rikke Egelund, som ny sekretariatschef.

Altinget oplyser, at Rikke Egelund forlader sin stilling som kommunikations- og strategichef i Miljøministeriet, hvor hun har slået sine folder siden slutningen af 2021.

Rikke Egelund er uddannet journalist og udover bistanden til Frank Jensen, har hun tidligere været rådgiver for den daværende konservative udenrigsminister, Lene Espersen, samt pressechef i Det Konservative Folkeparti.

Island meddelte fredag, at det ville indstille arbejdet ved sin ambassade i Moskva fra den 1. august. Island bad samtidig Rusland om at begrænse sine operationer i Reykjavik.

“Den nuværende situation gør det simpelthen ikke levedygtigt for den lille udenrigstjeneste i Island at drive en ambassade i Rusland,” sagde udenrigsminister Thordis Gylfadottir fredag den 9. juni 2023

I et symbolsk træk kunne man fredag ​​se personalet tage det islandske flag ned fra ​​ambassaden i Moskva.

Det islandske udenrigsministerium understregede, at beslutningen “ikke udgør en afbrydelse af diplomatiske forbindelser.”

Men da de kommercielle, kulturelle og politiske bånd med Rusland i øjeblikket er “på et lavpunkt”, var opretholdelsen af ​​ambassadeoperationer i Moskva “ikke længere forsvarligt,” hedder det.

Island er det første land til helt at suspendere sine ambassadeoperationer i Moskva, og Rusland sagde lørdag, at “Alle Reykjaviks anti-russiske handlinger vil uundgåeligt fremkalde et svar”, sagde det russiske udenrigsministerium i en erklæring, der beskylder Island for at “ødelægge” forholdet mellem de to lande.

“Vi vil tage denne uvenlige beslutning i betragtning, når vi etablerer vores forbindelser med Island i fremtiden,” tilføjede ministeriet.

Imens i Danmark….

Den danske regering har ingen planer om at lukke ambassaden i Moskva, men den 3. maj 2023 fremsatte regeringen dog et lovforslag om at opsige den såkaldte dobbeltbeskatningsaftale mellem Rusland og Danmark med virkning fra 1. januar 2024.

Udenrigsministeriet har til Ritzau oplyst, at bankkort tilhørende den danske ambassade i Moskva har været spærret siden sommer sidste år. Ambassaden har siden sidste sommer været underlagt betydelige restriktioner fra russiske myndigheder, der har hindret ambassadens bankforretninger. Øgede dokumentationskrav forud for alle betalinger betyder konkret, at ambassaden gennem længere tid har måtte udbetale løn til ansatte og betale regninger kontant.

Huslejetilskud til den russiske ambassade i København

Af finansloven fremgår (§ 06.11.15.10.), at den danske stat siden 2011 har ydet et årligt kontant tilskud til Den Russiske Ambassade i København til dækning af den del af huslejeudgifterne, der kan henføres til ejendomsbeskatningen af ambassadens lejemål. I 2023 udgør tilskuddet 900.000 kr. og det samme tilskud forventes ydet i de kommende år.

FN-kommissionen ”The World Commission on Environment and Development” med den norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand fremlagde i 1987 rapporten ”Vores fælles fremtid” som efterfølgende overalt kaldes ”Brundtlandrapporten”

Rapporten var en væsentlig del af grundlaget for Rio-konferencen i 1992, der i Rio-deklarationen, fastslog 27 principper for det internationale samarbejde om miljø og udvikling.

Disse principper omhandler bl.a. bæredygtighed: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Det er således fastslået, at bæredygtighed ikke kun er et spørgsmål om CO2, klima og miljø, men om 3 aspekter: et miljømæssigt, et økonomisk og et socialt aspekt.

Regeringsledere fra FN’s 192 medlemslande blev i 2015 enige om 17 ambitiøse verdensmål – og 169 delmål – for en bæredygtig, global udvikling.

Verdensmålene eller SDG-målene sætter en ramme og en retning for løsningen af klodens største problemer inden 2030. Målene handler blandt andet om at udrydde fattigdom, sult og ulighed, sikre bæredygtige økosystemer, herunder biodiversiteten på land og i havene, samt begrænse de menneskeskabte klimaforandringer og forureningen af miljøet.

Fra bæredygtighed til ESG-processer

I Danmark har der siden 1987 været talt om bæredygtighed. Verdensmålene har betydet, at bæredygtighedsdiskussionen nu tilsyneladende har fået konkret indhold, og mange politikere og erhvervsfolk demonstrerer deres ståsted i bæredygtigheds-og klimadebatten med en SDG-roset i knaphullet. I erhvervslivet tales der også i møder og strategier om bæredygtighed, men i de fleste virksomheder bliver det foreløbig ved snakken – i kun omkring hver 10. virksomhed er der fastsat konkrete mål.

Det forhindrer ikke, at de fleste virksomheder ved festlige lejligheder og især i markedsføringssammenhænge fuldt og helt bakker op om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Uden blusel hævder selv tobaksfabrikanter, at de har en stærk interesse i, at kloden og økonomien udvikler sig bæredygtigt – socialt såvel som miljømæssigt.

Med alvorstung ansvarlighed anføres det, at hvis den globale økonomi ikke udvikler sig bæredygtigt, og når verden ikke de opstillede mål, kan der være risiko for stigende uro, konflikter, øget global opvarmning og dermed også mere usikre betingelser for vækst og den fremtidige afsætning.

Den enkelte virksomhed vil derfor på papiret gå langt for at overbevise kunder og aktionærer om at virksomheden har – og lever op til – sit ansvar for at bidrage til bæredygtig udvikling og vækst.

Rådgiverne

Rådgivningsbranchen har for længe siden øjnet forretningsmulighederne. Virksomhederne bombarderes med tilbud om, at de 17 SDG’er (Sustainable Development Goals) bør være et centralt element i enhver virksomheds arbejde med CSR.

Sagesløse virksomheder overbevises om, at kunder, myndigheder, banker, leverandører og samarbejdspartnere i stigende grad ønsker at samarbejde med virksomheder, som klart kan vise, hvordan de bidrager til en bæredygtig og ansvarlig udvikling i verden. I den aggressive markedsføring tilbydes ekspertbistand til at hjælpe danske virksomheder med at indarbejde SDG’erne i mål og strategier, så de skaber øget top- og bundlinje på en effektiv måde – for både virksomheden selv og resten af verden.

Revisions- og rådgivningsbrancherne har samtidig travlt med at overbevise virksomheder om, at et selskabs værdi kan ikke længere alene kan baseres på finansielle informationer og finansielle data.

Det hævdes, at investorer og analytikere i stigende grad inddrager data for bæredygtighed – såkaldte ESG-data (Environmental, Social and Governance) i deres vurdering af selskabers værdiskabelse og i analysen af selskabets langsigtede vækstmuligheder.

Derfor er det afgørende at professionalisere ESG-processer og ESG-data – noget revisorer, rådgivere og marketingsfolk gerne for betaling er virksomhederne behjælpelig med!

Konsulenters ansvar for vage, vildledende eller ubegrundede anprisninger af bæredygtighed

I debatten bliver konsulentbranchen ofte udpeget som det onde dyr i åbenbaringen. ESG-strategier er reelt Greenwashing og i virkeligheden undergraver konsulentbranchen den grønne omstilling.

Baseret på min egen omgang med konsulenter er det ikke de store konsulenthuse – ”The big three” (McKinsey, Boston Consulting Group og Bain & Company) eller de største revisionsfirmaer – ”The big four” (PwC, Deloitte, KPMG og Ernst & Young) eller alle de andre rådgivere, der er de store skurke.

De fleste konsulentvirksomheder, der støtter internationale organisationer, virksomheder og NGO’er i deres ambition om at skabe bæredygtig effekt af deres virksomhed, vil gerne både tjene penge og gøre noget godt for verden/klimaet/bæredygtighed/biodiversitet/ligestilling/dyrevelfærd m.v. Det er bare en forudsætning, at det i virkeligheden er er det, kunden efterspørger.

De konsulenter jeg har mødt i den danske centraladministration, i Bruxelles eller i Rom har ikke haft nogen egeninteresse i at modarbejde klimaindsatser eller andre noble mål. De skal tjene penge og leverer det, kunden efterspørger. Problemet er kunder, som f.eks. vil green- eller pink washe eller skabe indtryk af sikkerhed trods kritisable forretningsgange, og derfor beder konsulenten om løsninger, der med den rigtige indpakning og markedsføring efterlader et positivt indtryk, men som i realiteten gør det muligt fortsætte uændret med den hidtidige praksis.

Konsulenter siger ikke nej til en opgave, der kan sikre arbejde for mange kollegaer i flere år, fordi integriteten eller moralen er udfordret integritetsudfordringer, hvis markedsføringslov m.v. ellers overholdes. Lige så lidt som embedsmændene i klimaministeriet siger op i protest mod regeringens manglende indsats eller ansatte ved domstolene siger op i protest mod manglende ressourcer: ”He who pays the piper calls the tune!”

Nye EU-regler for anprisning

En undersøgelse fra EU-Kommissionen fra 2020 viste, at 53,3 pct. af de undersøgte miljøanprisninger i EU blev anset for at være vage, vildledende eller ubegrundede, og at 40 pct. var udokumenterede. Manglen på fælles regler for virksomheder, der fremsætter frivillige grønne anprisninger, fører til “greenwashing” og skaber ulige vilkår på EU’s marked til skade for reelt bæredygtige virksomheder.

Den 22. marts 2023 offentliggjorde EU-Kommissionen i Bruxelles forslag til fælles kriterier mod greenwashing og vildledende miljøanprisninger. Efter forslaget vil forbrugerne få større klarhed over og større sikkerhed for, at noget, der markedsføres som grønt, rent faktisk også er grønt.

Forslaget indeholder regler vedrørende produkters miljøaftryk (PEF) og kategoriregler (PEFCR). Virksomheder, der vælger at fremsætte en “grøn anprisning” om deres produkter eller tjenesteydelser, skal fremover overholde minimumsnormer for, hvordan de underbygger disse påstande, og hvordan de kommunikerer dem.

Forslaget er rettet mod eksplicitte anprisninger, som f.eks. “T-shirt fremstillet af genanvendte plastflasker”, “CO2-kompenseret levering”, “Emballage fremstillet af 30 pct. genanvendt plast” eller “Havvenlig solcreme”.

Forslaget angår altså ikke ”generelle” anprisninger, men “eksplicitte miljøanprisninger”, defineret som de anprisninger, der står på etiketter eller i tekstform. Det betyder, at de implicitte anprisninger, der kan ligge i produkters emballage, der er grøn eller viser frodige skove, ikke reguleres af forslaget fra Kommissionen.

Forslaget, som det foreligger i dag, kræver ikke at produktanprisninger skal baseres på detaljerede livscyklusanalyser af virkninger langs hele et produkts forsyningskæde.

Et af de kontroversielle emner i de sidste års mærkningsdebat har været virksomhedernes påstande om CO2- eller kulstofneutralitet. Påstande, der ofte fremsættes uden at det nødvendigvis specificeres, at kulstofneutraliteten kun har kunnet opnås ved at købe kompensationer – certifikater, der dokumenterer, at der er plantet træer et eller andet sted.

Påstande om, at klimapåvirkningen fra et produkt er “netto nul”, mens det ikke er foretaget forbedringer af processen – og kulstofneutraliteten kun er resultatet gennem indkøbte CO2-certifikater, bliver nu forbudt.

Retspraksis i mange lande har allerede skabt præcedens, og nu kan EU med de nye regler kræve, at kulstofanprisninger tydeligvis skal være inden for samme produkts livscyklus, eller i det mindste ærligt deklarere, at klimaeffekten kun er opnået ved indkøbte kompensationer.

Forslaget vil også regulere miljømærker. Der findes i øjeblikket i EU mindst 230 forskellige mærker, og noget tyder på, at dette fører til forvirring og mistillid blandt forbrugerne. For at kontrollere udbredelsen af sådanne mærker vil nye offentlige mærkningsordninger ikke være tilladt, medmindre de udvikles på EU-plan, og eventuelle nye private ordninger vil skulle udvise højere miljøambitioner end eksisterende ordninger og være omfattet af en forhåndsgodkendelse. Der er detaljerede regler om miljømærker generelt: De skal også være pålidelige, gennemsigtige og uafhængigt verificerede, ligesom de skal gennemgås regelmæssigt.

Europa-Parlament og Ministerråd

De nye anprisningsregler skal nu gennem den sædvanlige procedure i Europa-Parlamentet inden den endelige vedtagelse i Ministerrådet. Der kan således meget vel aftales ændringer i forslaget ligesom det kan tage tid, før de nye regler får retskraft i EU.

Eksisterende forbud mod vage, ubegrundede og vildledende markedsføring

I Danmark har Forbrugerombudsmanden i den seneste tid behandlet en række sager om såkaldt “greenwashing”, hvor Forbrugerombudsmanden har fundet, at virksomheders brug af udsagn om miljø og bæredygtighed i deres markedsføring har været vildledende. Forbrugerombudsmanden har ikke foretaget politianmeldelse af virksomhederne, men har i stedet indskærpet reglerne over for virksomhederne. Forbrugerombudsmanden har dog oplyst, at der forventes at blive indgivet flere politianmeldelser for overtrædelse af forbuddet mod greenwashing i 2023, og at virksomheder fremover skal forvente at blive politianmeldt, hvis Forbrugerombudsmanden vurderer, at de anvender vildledende udsagn.

I de pågældende sager (se her, her og her) har virksomheder bl.a. markedsført deres produkter som bæredygtige, selvom de ikke har haft tilstrækkelig dokumentation herfor (såkaldt greenwashing). Flere af virksomhederne oplyste, at baggrunden for udsagnene om bæredygtighed var, at produkterne f.eks. bestod af 100% økologisk bomuld, 50% genanvendt materiale eller at produkterne var certificerede. Dette mente Forbrugerombudsmanden dog ikke kunne begrunde, at produkterne blev markedsført som bæredygtige.

Forbrugerombudsmanden udtalte i sin pressemeddelelse af 16. december 2022, at en virksomhed, der markedsfører sit produkt som bæredygtigt, skal kunne dokumentere, at blandt andet produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer. Forbrugerombudsmanden uddyber i pressemeddelelsen, at virksomheder skal kunne markedsføre konkrete miljømæssige fordele ved deres produkter, men at når virksomheder markedsfører deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere det, er det vildledende markedsføring. 

Bæredygtige byggerier i Danmark?

Forbrugerombudsmanden anbefalede generelt at lade være med at markedsføre noget som bæredygtigt i en pressemeddelelse, og i et interview med Byrummonitor slog Forbrugerombudsmanden for nyligt fast, at der ikke findes byggerier i Danmark, der er bæredygtige.

Alligevel har Danwatch og Byrummonitor fundet den type markedsføring på 13 ud af 20 hjemmesider for selskaber, der beskæftiger sig med byggeri.

Professor i medieret Sten Schaumburg-Müller har gennemset de 13 eksempler. Han vurderer, at de bliver tæt ved umuligt at dokumentere for virksomhederne. 

“Der er et krav om, at de skal kunne dokumentere det, og det er svært, så det er formentlig i strid med markedsføringsloven”, siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Er fossile brændstofselskaber bæredygtige?

The Advertising Standards Authority (ASA), der er Storbritanniens uafhængige markedsføringsorgan, der påser at annoncer i britiske medier overholder markedsføringsreglerne (the Advertising Codes), har for nylig forbudt flere Shell-annoncer i en reklamekampagne for virksomhedens vedvarende energivirksomhed, fordi den ikke oplyste, at energigigantens vigtigste indtægtskilder fortsat er olie og gas.

Advertising Standards Authority (ASA) offentliggjorde onsdag den 7. juni 2023 forbuddet mod 3 specifikke Shell-annoncer: “Annoncerne var vildledende, fordi de udelod væsentlig information om den overordnede miljøpåvirkning af Shells forretningsaktiviteter i 2022,” sagde ASA i en erklæring (We told Shell UK Ltd to ensure that their future ads featuring environmental claims did not mislead by exaggerating or, omitting material information about, the proportion of their business activities that were comprised of lower carbon activities).

ASA forbød også af lignende grunde annoncer fra andre fossile brændstofselskaber, Spaniens Repsol SA og Malaysias Petronas International, som inkluderede online- og tv-reklamer.

Adfree Cities, den britiske NGO, der gjorde ASA opmærksom på Shell- og Repsol-annoncerne, har opfordret til et forbud mod alle annoncer for fossile brændstoffer, svarende til det forbud, der er pålagt tobaksselskaber i Storbritannien og EU.

“Shell og andre udvidelser af fossilt brændstof bør slet ikke have lov til at reklamere på grund af deres historiske og vedvarende rolle i at ødelægge planeten,” sagde Veronica Wignall, meddirektør for Adfree Cities, i en pressemeddelelse.

Shell, der er meget uenige med ASA-forbuddet, og ikke mener selskabet vildleder forbrugerne, sagde i en erklæring til Bloomberg, at “folk udmærket er klar over, at Shell i dag producerer og sælger den olie og gas, de er afhængige af”.

Forbrugerombudsmanden fraråder at markedsføre noget som bæredygtigt

En række brancher vil formentlig have svært ved at leve op til markedsføringslovens krav om at påstande om bæredygtighed skal kunne dokumenteres.

Forbrugerombudsmanden har således for nyligt fastslået, at der ikke findes byggerier i Danmark, der er bæredygtige.

Shell-sagen fra Storbritannien viser også, at fossile brændstofselskaber skal være varsomme med at markedsføre sig på bæredygtighed – de er i høj-risiko for at løbe ind i anklager om green-washing!

Der er således flere vigtige oplysninger, som olie- og gasgiganter som bl.a. Shell, ExxonMobil, Chevron og Total, skal have med i annoncerne, hvis forbrugerne skal være fuldt informerede og selskaber skal undgå anklager om vildledning, herunder:

• Andelen af overskuddet fra vedvarende energi i forhold til det samlede overskud og overskuddet fra fossile brændsler
• Andelen af investeringerne i vedvarende energi i forhold til selskabets samlede investeringer
• Udbyttebetalinger til aktionærerne og aktietilbagekøb i forhold til investeringer i vedvarende energi
• Konkrete handlingsplaner for opnåelse af målsætningen om 0-emission af CO2
• Selskabets årlige CO2-udledninger sammenlignet med udledningerne i de lande, de opererer i
• Ud over sit bidrag til CO2-emissioner bør en virksomhed også fremlægge sager vedrørende olieudslip, ansvar for oprydning og miljøgenopretning og andre forurenende operationer

Særlig rådgiver hos Haldor Topsøe, den 80-årige Ulrik Federspiel, giver i et interview i Altinget udtryk for, at han er bekymret for, om Danmark og dansk diplomati er tilstrækkelig rustet til den opgave, vi som nation står overfor. For er de danske ambassader for få, bemandingen for lav og analysekraften tilstrækkelig? “Jeg mener faktisk, at situationen er rimelig kritisk”, siger Federspiel om den danske udenrigstjeneste, der ifølge Finansloven i umiddelbare udgifter koster omkring 3 mia.kr. om året.

Når udenrigsministeriet har råd til at hyre først Kristian Jensen og siden Holger K. Nielsen til at rejse verden rund for at advokere for en dansk stol i FN’s Sikkerhedsråd, og danske ambassadører prinser den i residenser i de absolut dyreste kvarterer i verdens hovedstæder, forekommer kravet om flere ressourcer til Asiatisk Plads malplaceret.

En række pensionerede ambassadører er undertiden synlige i det offentlige rum, men den aktive udenrigstjeneste holder lav profil. Konsekvenser er da også, at i dag er der ingen, der ved hvem der er Kongerigets repræsentanter i Washington, London, Berlin, Beijing eller Bruxelles.

Ulrik Federspiels erindringer fra hans egen vellønnede karriere blandt blåfrakker og laksko

Ulrik Federspiel, begik ifølge Politiken  for et par år siden en bog med anekdoter fra hans diplomatiske liv blandt blåfrakkerne og lakskoene og på de bonede gulve i Udenrigs- og Statsministeriet i København, i Washington og andre af verdens brændpunkter.

Rushdie-sagen

I Politikens anmeldelse af bogen nævnes Rushdie-sagen ikke. Sagen havde i 1996 ellers nær kostet Nyrup-regeringen livet.  Baggrunden var, at regeringen af sikkerhedsmæssige årsager valgte at aflyse et besøg af den britiske forfatter Salman Rushdie, der havde en fatwa hængende over hovedet. Udadtil blev Justitsministeriet tvunget til at bruge den “aktuelle politimæssige situation i Danmark” som begrundelse.

Forfatteren får først besked tre uger senere, da det planlagte besøg den 14. november var nært forestående.

Dagen efter er aviserne fulde af kritiske historier om den dårlige sagshåndtering, “Kujon-Danmark” står der endda skrevet som overskrift på en leder i den ansete engelske avis The Times, og Nyrup er i den kommende tid slet ikke klædt på til at tackle situationen.

Sagen er en lang taktisk brøler, som der er bred enighed om, at statsministerens departementschef, Ulrik Federspiel, bærer skylden for. Salman Rushdie får sin undskyldning, og han får lov til at besøge Danmark, men sagen varer det meste af november måned 1996, og der bliver gang på gang sat spørgsmålstegn ved statsministerens evne til at lede landet.

I pressen forlyder det, at departementschefen er på vej ud, og selv om Nyrup på et pressemøde har muligheden for at lægge luft til de oplysninger, så ønsker han ikke at kommentere sagen. I hjørnet står en intetanende Ulrik Federspiel, som dermed reelt oplever at få en fyreseddel i fuld offentlighed. Federspiel ryger dog ikke helt ud i den kolde sne, men sendes til Irland som ambassadør.

9/11 2001

Den 11. september 2001 var Federspiel flyttet videre til Washington, hvor han som ambassadør absolut ikke gjorde en forskel i håndteringen af den internationale krise efter fly havde braget ind i World Trade Center og Pentagon.

Federspiel gjorde således intet for at forhindre, at Danmark blev involveret i krigen i Afghanistan, der begyndte den 7. oktober 2001 som reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001 mod USA. Federspiel gjorde heller intet for at forhindre Danmarks deltagelse i den langvarige krig og besættelse af Irak, der begyndte med den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003.

Muhammed-krisen

Ulrik Federspiel har selv oplyst, at han måske i 2005 kunne have forhindret Muhammedkrisen. Da 11 muslimske ambassadører i Danmark i oktober 2005 skrev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og bad om et møde om Muhammedtegningerne var Ulrik Federspiel netop vendt tilbage fra USA, hvortil han var sendt efter Irland, og for anden gang begyndt som direktør i Udenrigsministeriet.

Ulrik Federspiel gik derfor hjemme og pakkede flyttekasser ud, mens Fogh afviste de 11 muslimske ambassadørers anmodning om et møde. Nu skulle møblerne jo på plads, har Federspiel utroværdigt forklaret, så først da de to flyttedage var forbi, kunne direktøren for det hele tage ind til ministeriet og tage sig af udenrigspolitikken.

Ambassaden i Berlin

Anekdoten minder om de særegne tildragelser, der fandt sted i Berlin kort tid forinden. Forhistorien var, at danskerne i 2000 skulle stemme om, hvorvidt det danske euroforbehold skulle ophæves, så Danmark kunne deltage i den fælles valuta, euroen.

I Udenrigsministeriet var chefen i Nordgruppen, Gunnar Ortmann, blandt Udenrigsministeriets strateger op til folkeafstemningen. Resultatet var, at 53,2 pct. af vælgerne stemte nej, mens 46,8 pct. stemte ja.

Trods resultatet blev Ortmann senere udnævnt til ambassadør i Berlin. Her gjorde han sig bemærket ved for rullende kameraer ikke at have tid til at tale med pressen med den begrundelse, at han skulle ”udvælge gardiner”.

Slutstilling hos Haldor Topsøe

Inden Ulrik Federspiel endte som håndgangen mand for – i en begrænset periode! – Poul Nyrup Rasmussen, og længe inden hans stilling som særlig rådgiver for Haldor Topsøe, blev han under en uformel sammenkomst spurgt, hvorfor han tilsyneladende stadig forfulgte faderens liberale linje – alt tydede dog på, mente spørgeren, at fremtiden var socialdemokratisk.

Ved De, hvad Ulrik Federspiel svarede?

”eh… betaler de mere end Venstre?”

Grønland

Arktis, Grønland og forholdet til USA, Rusland og Kina er i den grad i mediernes fokus og genstand for det grønlandske hjemmestyres intense interesse.

Det er ikke længe siden, at Udenrigsministeriets manglende varetagelse af danske og grønlandske interesser i kontraktforholdene omkring Thule-basen gav anledning til kritik.

I august 2019 kom Grønland i verdenspressens søgelys. Især udløste det amerikanske købstilbud af Grønland forud for præsident Trumps planlagte besøg i Danmark intens debat.

Arktiske ambassadør

Det var dengang påfaldende, at det danske Udenrigsministerium og den daværende danske arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, var helt fraværende i den offentlige debat. Eskjær var åbenbart mere optaget af sit fagforeningsarbejde i DJØF som formand for offentlige chefer.

I 2019 blev Hanne Fugl Eskjær i utide deporteret til Canada, og den hidtidige ambassadør i Ottawa Thomas Winkler, blev efter kun 1 år på posten i Canada ny arktisk ambassadør.

Hanne Fugl Eskjærs performance som arktisk ambassadør var ikke prangende. Balladen omkring Trumps købstilbud var kun én skandale blandt flere. Kongerigets grænsestridigheder med Canada, der omfattede suverænitet over øen Tartupaluk/Hans Ø samt grænsedragning til søs i farvandet Lincoln Sea og på kontinentalsoklen i havområdet Labrador Sea, fik lov at ligge uløste hen.

Det skabte stort røre i Nuuk, da Udenrigsministeriet pegede på Danmarks nuværende ambassadør i Sydafrika, Tobias Elling Rehfeld, og ikke en grønlænder som den kommende arktiske ambassadør.

På Rigsmødet i Nuuk den 6. juni 2023 blev Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut) og den danske regering enige om at fortsætte dialogen om den arktiske ambassadør: ”Løsningen er blevet, at vi sammen finder den bedste løsning. Vi har hvert vores udgangspunkt på, hvordan den post skal besættes”, sagde formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, efter mødet.

Danmarksdemokraternes leder, Inge Støjberg og partiets politiske ordfører, Susie Jessen, angriber Venstre og forslaget om at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.

Støjberg siger blandt andet, at dansk landbrug er både innovativt og dygtigt, og jeg har aldrig mødt en eneste landmand, der ikke mener, at de skal bidrage positivt til den grønne omstilling. Derfor vil det være forkert at indføre en urimelig og konkurrenceforvridende CO2-afgift på dansk landbrug, som bliver ødelæggende for et erhverv, som vi alle burde være stolte af. Fra den politiske ordfører Susie Jessen lyder det, at det er “helt absurd”, at Venstre straffer landmændene med en CO2-afgift.

Venstres digitaliserings- og ligestillingsminister, Marie Bjerre langer på Facebook ud efter Danmarksdemokraterne og henviser til, at formålet med klimaafgiften på landbruget er, at sikre opfyldelse af reduktionsmålet for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Ifølge Marie Bjerre skal provenuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Derudover skal en del af Grøn Fond bruges på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling.

Er det slut med dansk landbrug?

Med al respekt for Digitaliserings- og ligestillingsminister, Marie Bjerre, får hun næppe afgørende indflydelse på regeringens dispositioner.

Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forventer således en ensartet klimaafgift på landbruget i 2024.

Dermed står dansk landbrug står over for store udfordringer. Politikerne er indstillet på at indføre en række tiltag, herunder ikke mindst en CO2-afgift, der vil få store konsekvenser for landmændene.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Trods Venstres forsikringer om, at en klimaafgift på landbruget nærmest vil have positiv indflydelse på erhvervets udvikling er Klimarådet og andre af en anden opfattelse.

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Klimarådet mener selv, at deres analyse viser, hvordan en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton ”kan forventes at fremme en mere klimavenlig landbrugsproduktion”, og hvilke konsekvenser en afgift vil få for forskellige dele af landbruget.

Konsekvenser for landbruget

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Er den politiske debat om CO2-afgift på landbruget allerede overstået?

Socialdemokratiet har for længe siden erklæret sig parat til en CO2e-afgift på dansk landbrug, og med Lars Aagaards udmelding er det klart, at et flertal ikke er indstillet på at afvente ekspertudvalgets anbefalinger.

Derudover er der også andre belastende indgreb på vej i retning mod landbruget, herunder brun bioraffinering, håndtering af gylle og gødning, fodertilsætningsstoffer, fordobling af det økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord til græs eller økologi.

Erhvervet må samtidig leve med en offentlig administration i Fødevareministertiet, der betyder uregelmæssigheder i udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte og idelige tilbagebetalingskrav samtidig med at erstatningerne for overgrebet på minkavlerne trækker ud.

Bevismaterialerne fra Blekingegadesagen har været henlagt under Politigården, siden den sidste retssag blev afsluttet. Nu udstilles de på Politimuseet i København fra 10. juni 2023.

Kan en gruppering som Blekingegadebanden genopstå?

Hvis man følger den såkaldte ”venstreradikale medieplatform” Konfront er svaret ja.

Ifølge Konfront selv udspringer platformen af og eksisterer for den danske radikale venstrefløj, der tilsyneladende lever i bedste velgående.

Det fælles udgangspunkt for de forskellige grupperinger er, at de vil et grundlæggende andet samfund, der er socialistisk, feministisk, mangfoldigt og lige.

De tror ikke på, at parlamentarisk politik kan reformere sig til dette samfund – og de tror på radikal udenomsparlamentarisk revolutionær aktivisme og politik!

Som de siger: ”Sammen skal vi konstant lære, forbedre os og styrke kampen mod repressive strukturer og vi har hinandens ryg, og vi er benhårde over for vores politiske modstandere”.

De fleste danskere er slet ikke opmærksomme på den åbenlyse ekstremisme og vold, der hærger på den yderste venstrefløj, og som har gjort Nørrebro og Nordvest til usikre områder for alle andre end kriminelle indvandrerbander og venstreradikale og antifascistiske grupper som Antifascistisk Aktion og Revolutionære Antifascister.

For moderate socialdemokrater og personer af borgerlig observans er kvartererne regulære no-go zoner, som herværende ambassader råder udenlandske turister at holde sig fra.

Kaare Dybvad

Den socialdemokratiske udlændingeminister Kaare Dybvad har berettet om, hvordan han er blevet truet i opgangen til sin lejlighed og måtte flytte fra Nørrebro i København, fordi han oplevede trusler fra unge med udenlandsk baggrund i det boligkvarter, hvor han boede med sin kæreste.

Det har Dybvad fortalt om i B.T.s politiske podcast ”Slottet & Sumpen”.

Folkene bag Konfront siger selv, at mediet ikke har en hverken upartisk eller objektiv tilgang. Den radikale venstrefløj vil ligesom islamisterne grundlæggende et andet samfund. Begge grupper har den opfattelse, at demokrati og parlamentarisk politik ikke vil omvælte samfundet – kun radikal udenomsparlamentarisk revolutionær aktivisme og politik vil føre til de ønskede fundamentale reformer.

Skal vi nu vente at møde voldelige kamporganisationer som ISIS, De Røde Brigader, Baader-Meinhof gruppen eller og Blekingegadebanden i Mjølnerparken?

Det kan ikke udelukkes.

Skyderi i gaderne på Nørrebro har længe været dagligdags foreteelser og Konfront samarbejder åbent med tæskeholdet Antifa, den udenomsparlamentariske og anarka-feministiske gruppe AGITA og Anarchist Black Cross.

Torkil Lauesen

Når det samtidig oplyses, at Torkil Lauesen er en af folkene bag Konfront, bør vi være forberedte på, at alt kan ske.

Torkil Lauesen, der er født i 1952, var i sin tid chefideolog i Kommunistisk Arbejdskreds og Kommunistisk Arbejdsgruppe også kendt som Blekingegadebanden.

Han uddannede sig under sin 10-årige fængselsdom som cand.scient.pol. i 1997.

Lauesen blev i 2000 ansat som bydelsrådgiver i Københavns Kommune og var dermed i stand til at finansiere sin fortsatte voldelige kamp mod den demokratiske retsstat med offentlige midler.

Hvem ved om ikke Torkil Lauesen pønser på i en u-hellig alliance med Islamisk Stat at rette et sidste voldeligt slag mod det borgerlige danske samfund?