Centers for Disease Control and Prevention, CDC, i Atlanta, USA, meddelte sent fredag ​​eftermiddag, at der forelå rapporter om de to første tilfælde af svineinfluenzai i USA i 2023.

Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er et amerikansk føderalt agentur under United States Department of Health and Human Services med hovedkontor i Atlanta. Agenturet har ansvar for beskyttelse af folkesundhed, specielt smitsomme sygdomme, miljømedicin, arbejdsmedicin, forebyggelse og oplæring. CDC har omkring 15.000 ansatte.

CDC oplyser i en pressemeddelelse, at der hvert år optræder enkelte tilfælde af menneskelige infektioner med influenzavirus, som normalt spredes i grise.

Selvom infektioner med svineinfluenzavirus normalt kun forårsager milde sygdomssymptomer, ser CDC på tilfældene med alvor. Svineinfluenza kan forårsage alvorlig sygdom, især hos mennesker med højere risiko for alvorlige influenzakomplikationer. Desuden er man på vagt over svineinfluenzaens pandemiske potentiale.

De to infektioner af A(H1N2) svineinfluenza drejer sig om personer, der i juli var i kontakt med svin på to forskellige landbrugsmesser i Michigan.

Begge patienter havde været eksponeret for svin indenfor 10 dage inden sygdomsudbruddet. Begge er behandlet med antivirale midler, og ingen af ​​patienterne krævede hospitalsindlæggelse.

CDC oplyser, at der ikke er sket person-til-person spredning af denne virus.

Ifølge CDC kan influenzavirus fra mennesker og fugle inficere svin, hvilket giver vira mulighed for at bytte gener med naturligt forekommende svinevirus. Dette kan i sjældne tilfælde skabe nye vira, der kan spredes fra grise til mennesker og har kapacitet til at kunne overføres fra person-til-person. Det var netop på den måde H1N1-svineinfluenza-pandemien i 2009 opstod.

Pandemien i 2009

CDC oplyser, at der fra april 2009 til april 2010 var 60,8 millioner tilfælde af H1N1-svineinfluenza i USA, som resulterede i over 274.000 indlæggelser og næsten 12.500 dødsfald. På verdensplan anslår CDC, at mellem 151.700 og 575.400 mennesker døde af H1N1-udbruddet i løbet af det første år. 80 procent af disse dødsfald var personer under 65 år.

Det er ikke kun CDC og de amerikanske sundhedsmyndigheder, der er opmærksomme på den potentielle fare ved svineinfluenza. Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization) ser også med alvor på de sager der dukker op. Senest blev WHO i begyndelsen af juni 2023 underrettet om et fatalt tilfælde af svineinfluenza i den brasilianske delstat Paraná, hvor en 42-årig kvinde med andre medicinske diagnoser, der boede i nærheden af en svinefarm, døde af svineinfluenza.

I Danmark oplyste Statens Serum Institut (SSI) i januar 2022, at der var påvist et tilfælde af svineinfluenza hos en borger i Danmark. Patienten arbejdede på et dansk svineslagteri. Der var tale om et alvorligt sygdomsforløb hos en i øvrigt rask person.

I Weekendavisen dækkes det økonomiske stof af journalisten Christian Bennike, der har en kandidat i Medievidenskab fra Københavns Universitet.

Bennike tror på vækst – gerne gældsfinansieret vækst frem for sparepolitikker, stram pengepolitik og renteforhøjelser. Bennikes manglende baggrund afholder ham ikke fra at svinge krabasken over fagøkonomer – ikke mindst økonomer af liberal observans.

Yndlingsaversionen er centralbanker, der med stram pengepolitik prøver at tvinge den galopperende inflation ned i nærheden af 2 pct. Christian Bennike harcelerer i WA den 6. juli 2023 i artiklen ”En vandring i tågen” over centralbankernes rentepolitik.

Bennike hader sparepolitik og argumenter for at vi skal vækste os ud af problemerne. Samtidig er medievidenskabsmanden dog opmærksom på, at OECD’s medlemslandes gæld er stigende, men Bennike gyser ved tanken om, at der er udsigt til, at sparepolitikken igen vil dominere finanspolitikken.

Realiteten er, at EU under Corona-pandemien suspenderede reglerne for vækst- og stabilitetspagten, men nu er indstillet på at genindføre krav til en ansvarlig økonomisk politik i medlemslandene.

I USA er kreditværdigheden netop nedgraderet, da statsgælden nåede 113 pct. af BNP. Efter præsidentvalget i november 2023 kan USA meget vel vende tilbage til en strammere økonomiske politik.

At de tyske konservative vil gøre det samme i Europa, er evident, og spørgsmålet er om de blå partier og dele af Socialdemokratiet vil gøre det i Danmark.

Christian Bennike betragter en sådan stram politik som en katastrofe, og han anerkender tilsyneladende ikke, at den samlede efterspørgsel har indflydelse på løn- og prisinflation.

Bennike argumenterer med, at selvom gælden i mange lande nu er rigelig stor, kan den næppe nedbringes ved besparelser. Store statsunderskud kan kun reduceres, hvis økonomierne vokser, så gælden bliver relativt mindre. Nedskæringer gør det modsatte.

Bennike siger dog ikke, at penge er gratis. Renten kan stige og vi er afhængige af internationale investorers dispositioner, og ingen vil ende som Argentina. Lav gæld er alt andet lige bedre end høj gæld.

Ifølge Bennike kræver det, at vi holder op med at se staten som en husholdning. Vi skal holde op med at se gæld som et problem i sig selv. Og vi skal holde op med at tænke som revisorer, der vil have regnskabet til at gå i nul, når året er omme. Økonomi er ifølge Bennike ikke matematik, økonomi er politik.

I dansk sammenhæng er problemet ikke den offentlige gæld. På det område er Danmark en lille duksedreng i det internationale selskab. Derimod har Danmark efter international målestok en meget stor privat gæld. Det er især husholdningerne, der er højt forgældet – i gennemsnit overstiger gælden 300 pct. af den disponible indkomst. I lande vi opfatter som gældsplagede som f.eks. Italien er gælden under 90 pct. af den disponible indkomst.

Danske husholdninger har også verdens største pensionsformue målt i forhold til den samlede økonomi. Problemet er, at husholdningerne ikke kan tilgå deres pensionsformue, når økonomien rammes af stød. I tilfælde af kraftige boligprisfald, rentestigning, internationalt konjunkturtilbagefald, arbejdsløshed og pandemier m.v. vil husholdningerne ikke kunne bruge deres pensionsopsparing til at udglatte forløbet.

Den 12. juli 2023 får Alex Vanopslagh en over nakken i WA i artiklen ” Fejlopslagh” fordi han har talt for, at for at bremse inflationen kræver det en opbremsning i dansk økonomi. Bennike hævder udokumenteret, at den høje inflation ikke skyldes forbrug og efterspørgsel: ”den skyldes et prischok på energi og fragt, som ikke kan afhjælpes med nedskæringer”.

Den amerikanske centralbank giver omvendt udtryk for den gennemførte stramning af kreditforholdene, renteforhøjelser og balancereduktioner har bidraget til at sænke inflationen i USA. Det vil tage nogen tid, og centralbanken har ingen planer om at sænke renterne.

Da det danske kvindelandshold (nr. 18 på Fifa’s rangliste) den 1. august 2023 i Perth kvalificerede sig til 1/8-finalerne under fodbold-VM ved at slå Haiti (nr. 53 på Fifa’s rangliste) kendte jubelen ingen grænser. Med en sejr over Kina (nr. 15 på Fifa’s rangliste) blev Danmark nr. 2 i gruppe D efter England og skal derfor møde Australien i en knald-eller-fald-kamp den 7. august i Sydney.

Med kvalifikationen til knockoutfasen, er Danmark sikret et solidt økonomisk udbytte af mesterskaberne med cirka 13 millioner kroner til Dansk Boldspil-Unions kasse samt cirka 400.000 kroner til hver spiller.

Den kommende VM-vinder kan score cirka 30 millioner kroner til forbundet samt cirka 1,8 millioner kroner per spiller.

HAITI

Man kunne godt have undt Haiti større succes (og økonomisk udbytte) af fodbold-VM. Haiti befinder sig i monumentale vanskeligheder. På det såkaldte Human Development Index placeres Haiti som nummer 170 af 189 lande målt på velstand og udvikling.

Haiti grænser op til Den Dominikanske Republik (selvstændig i 1843) på den vestlige del af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba.

Mens den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, har gjort Den Dominikanske Republik kendt i Danmark, har vi ikke hørt meget til Haiti siden Jørgen Leth flyttede fra øen. Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede. Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien Det uperfekte menneske.

Landet er en tidligere fransk koloni – Saint-Domingue, der i kolonitiden var verdens største producent af sukker og kaffe. Haiti var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed i 1804. Haiti har omkring 11,5 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er efterkommere af afrikanske slaver.

Kaos

Haiti har længe været præget af kaotiske forhold. Amerikanske tropper har flere gange været indsat og endnu huskes François Duvalier (“Papa Doc”), der fra 1957 til 1971 styrede diktatorisk og brutalt. Magten gik derefter over til hans søn, Jean-Claude (“Baby Doc”), som fortsatte faderens terrorregime i en noget afdæmpet form. Han blev afsat af militæret i 1986.

Perioden efter afsættelsen af Duvalier-dynastiet har imidlertid fortsat været præget af ustabilitet. Landets præsident Jovenel Moise blev den 6.-7. juli 2021 dræbt af ukendte gerningsmænd. Siden har Haiti været plaget af enorm politisk ustabilitet. Der er ikke blevet indsat en anden leder i hans sted, men den upopulære premierminister Ariel Henry er fungerende præsident.

Rivaliserende bander har udnyttet den politiske uro til at overtage store dele af Port-Au-Prince, hvor de blandt andet kontrollerer parlamentsbygningen, og hvor de i oktober blokerede den vigtigste olieterminal i ugevis.

Port-Au-Prince, der huser en femtedel af Haitis 11,5 millioner indbyggere, har siden da været præget af en bølge af kidnapninger samt brændstofmangel, vejblokader og dårlig adgang til sundhedsfaciliteter. Utallige mennesker er blevet dræbt og i slutningen af 2022 brød en koleraepidemi ud i landet.

Spredning til andre lande

Flygtningestrømme, kolera og ulovlig handel med våben og narkotika spreder sig til landene omkring Haiti. Mest påvirket er nabolandet Den Dominikanske Republik, der deler øen Hispaniola med Haiti. Nabolandet, der er kendt for sine hvide strande og ferieresorter, er blevet kritiseret for at udvise haitianere og begyndte i februar at bygge en mur langs grænsen for at holde flygtninge ude.

FN-intervention

Der er tidligere foretaget interventioner i Haiti under FN’s flag – i 1994 og i 2004. I oktober 2022 krævede en FN-resolution et øjeblikkelig stop for vold og kriminalitet i Haiti. Samtidig blev der indført sanktioner, og EU-landene, Storbritannien og Canada er blandt de lande, der som konsekvens af situationen har indført sanktioner mod Haiti. Disse omfatter økonomiske sanktioner mod den tidligere politimand Jimmy “Barbecue” (grill) Chérizier, der leder bandesammenslutningen ”Fòs Revolisyonè G9 an fanmi e alye” (Revolutionary Forces of the G9 Family and Allies). Banden kaldes i daglig tale blot G9, og lederen har fået sit kaldenavn, fordi han sætter ild til sine modstandere. Blandt andre fremtrædende bander kan nævnes ”Baz Gran Grif”.

Som reaktion på lovløsheden og bandevældet er der opstået en række selvtægtsgrupper, der tager loven i egen hånd og dermed bidrager til det totale kaos især i hovedstaden Port-Au-Prince.

Råb om hjælp

Den ekstreme situation fik i oktober premierminister Ariel Henry til at bede verdenssamfundet om “the immediate deployment of a specialized armed force, in sufficient quantity” for at stoppe bandeuvæsenet.

Den 22. december 2022 opfordrede også FN til international invention.

Kenya parat med politistyrke

USA, der har overtaget formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd den 1. juli 2023, har netop meddelt, at der snarest vil blive præsenteret en FN-resolution, der bemyndiger Kenya til at lede en international politistyrke, der kan bekæmpe bandeuvæsenet i Haiti.

Det globale kulforbrug steg i 2022 med 3,3 procent til 8,3 mia. tons og satte dermed ny rekord. Det fremgår af den halvårlige kulmarkedsanalyse fra Det Internationale Energiagentur (IEA). IEA forventer, at forbruget af kul til elproduktion vil falde i 2023 og 2024, men at faldet modsvares af en stigning af kulforbrug til industri.

Kina, Indien og Sydøstasien trækker kulforbruget op

Kina, Indien og de sydøstasiatiske lande forventes tilsammen at tegne sig for 3 ud af hver 4 tons kul, der forbruges på verdensplan i 2023. I EU var væksten i efterspørgslen efter kul minimal i 2022, da en midlertidig stigning i kulfyret elproduktion næsten blev opvejet af lavere anvendelse i industrien. Det europæiske kulforbrug forventes at falde kraftigt i år, efterhånden som vedvarende energi udvides, og da atomkraft og vandkraft delvist kommer sig efter deres seneste lavkonjunkturer.

I USA forstærkes bevægelsen væk fra kul også af lavere naturgaspriser.

Billigere kul har gjort importen mere attraktiv for nogle prisfølsomme købere. Den kinesiske import er næsten fordoblet i første halvdel af 2023, og den globale kulhandel i 2023 forventes at vokse med mere end 7 procent, hvilket overgår den samlede efterspørgselsvækst for at nærme sig rekordniveauerne i 2019. Ifølge IEA kan handelen med kul ad søvejen i 2023 kan meget vel overgå rekorden på 1,3 milliarder ton, der blev sat i 2019.

Administrationen i Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af EU’s enormt komplicerede og hele tiden ændrede landbrugsstøtte på over 9 milliarder kroner til de cirka 35.000 landbrugere, som årligt modtager landbrugsstøtte, har længe været et eksempel på vaskeægte skandaløs offentlig forvaltning.

Økologiskema

Senest har Landbrugsstyrelsen trukket en tidligere melding om økologiskemaet tilbage. Styrelsen har ellers tidligere oplyst, at det ikke var nødvendigt for alle økologer at indsende et økologiskema via Tast selv. Styrelsen er nu blevet opmærksom på, at alle økologer, som ønsker at modtage et Økologicertifikat skal indsende et Økologiskema for at Landbrugsstyrelsen kan udstede Økologicertifikatet, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

En lang række økologer skal nu, på tærsklen af sommerferien, indsende nyt økologiskema på trods at meldinger siden februar om, at det ikke var nødvendigt i år.

Økologerne er ikke de eneste, Landbrugsstyrelsen sender på overarbejde i ferietiden.

Satellit-fejl

I år bruger Landbrugsstyrelsen for første gang optiske og radarbilleder fra Copernicus-programmet til at kontrollere afgrøder på marker som led i udbetaling af landbrugsstøtte.

Det har imidlertid vist sig, at især ved små, ukurante markarealer, eller ved mere utraditionelle afgrøder, har satellitbillederne svært ved at skelne hvilke planter, der vokser på markerne.

Det kan i sidste ende resultere i, at algoritmerne forveksler eksempelvis hamp med majs, som TV2 har kunnet fortælle i tilfældet med en landmand nær Skive.

I alt har 2900 landmænd fået besked om, at satellitbilleder viser, at de har andre afgrøder, end det de har indberettet. Landmændene skal derfor inden høst indsende fotodokumentation for hvad der rent faktisk dyrkes på marken. Hvis dette undlades, fortaber landmanden retten til EU-støtte.

Etableringen af EF-Direktoratet i 1972

Danmarks medlemskab af EF fra 1973 betød, at der skulle etableres en dansk administration af EF’s markedsordninger for landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter samt fiskerivarer m.v. Det skete med Landbrugsministeriets etablering af Direktoratet for markedsordningerne, EF-direktoratet, i Frederiksborggade 18, København K.

Som direktør for det nye udbetalingsorgan for EF-landbrugsstøtte blev udpeget den erfarne, tidligere ekspeditionssekretær m.v. fra landbrugsministeriets departement, V. S. Begtorp.

På daværende tidspunkt var ekspertisen på områder som datalogi, operationsanalyse og statistik i betydeligt omfang koncentreret i forsvaret. Herfra udlåntes major P.B. Rasmussen, der med en officersuddannelse ved hæren og videregående studier af operationsanalyse og statistik, samt datalogi og matematik, blev ansat i EF-direktoratet i 1972.

Som kontorchef med ansvar for økonomi, budgetter, regnskab og EDB m.v. deltog P.B. Rasmussen i opbygningen af det danske organ for udbetaling af EF-landbrugsstøtte.

P.B. Rasmussen var meget langt fra den traditionelle landbrugsministerielle bureaukrat, men opgaven lykkedes så godt, at EU-direktoratets digitalisering og Edb-systemer tjente som et forbillede for tilsvarende organer i de andre medlemslande. P.B. Rasmussen assisterede senere ved organiseringen af det græske interventionsorgan, og han var medlem af flere EF-arbejdsgrupper vedrørende svindel og økonomisk kriminalitet.

P. B. Rasmussen blev senere statskonsulent i Rom og Riyadh, før han i 1994 vendte tilbage direktoratet, der i mellemtiden havde skiftet navn til EU-direktoratet. Efter pensionen i 1997 begyndte han at studere matematik og datalogi ved Københavns Universitet og han har været en drivende kraft i etableringen af IT-Universitetet.

Landbrugsministeriet var i 1973 en kæmpe organisation. I departementets 2 afdelinger var der 9 kontorer, og administrationsområdet omfattede udover det nyoprettede direktorat for Markedsordningerne tillige: Matrikeldirektoratet, Direktoratet for Skov- og Klitvæsenet, Veterinærdirektoratet, Statens jordlovsudvalgs administration, Veterinære institutioner, Forsøgsinstitutioner og Kontrol- og Tilsynsinstitutioner.

Systemet sander til…

Det kneb gevaldigt for Begtorps efterfølgere at holde EU-direktoratet agilt, og den løbende opdatering af de aldrene edb-systemer blev skammeligt forsømt. Direktoratet chefer var typisk skikkelige jurister og landbrugskandidater uden skygge af forstand på tilskudsadministration eller moderne databehandling. Samtidig blev støtteordningerne jævnligt ændret.

Direktoratet havde åbenlyse problemer, da den nye arealbaserede landbrugsstøtte – hektar-støtten – blev introduceret i 1994, og siden har institutionen jævnligt haft problemer med at få ekspederet landbrugsstøtten korrekt og indenfor de fastsatte tidsfrister.

EF-Direktoratet skiftede i 1993 navn til EU-Direktoratet og i 2000 efter fusion med Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til Direktoratet for FødevareErhverv, der fra 2011 også omfattede det tidligere selvstændige Fiskeridirektorat.

I 2015 blev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fusioneret med Miljøministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet og Direktoratet for FødevareErhverv blev omdannet til NaturErhversstyrelsen.

I 2017 blev fiskeriområdet fjernet fra Miljø- og Fødevareministeriet og overflyttet til Udenrigsministeriet. Samtidig blev fiskeriområdet fjernet fra Direktoratet for FødevareErhverv og henlagt til en selvstændig Fiskeristyrelse.

I 2020 blev Miljøministeriet genoprettet som selvstændigt ministerium og fiskeri tilbageført fra Udenrigsministeriet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeristyrelsen blev opretholdt som selvstændig styrelse mens Direktoratet for FødevareErhverv blev omdøbt til Landbrugsstyrelsen.

IT-problemer

Landbrugsstyrelsen fik i slutningen af 2022 ny IT-leverandør, og det havde i landbrugskredse givet håb om at de gentagne IT-problemer ville være fortid.

Men det er altså ikke tilfældet!

For første gang i 12 år blev USA tirsdag aften den 1. august 2023 udsat for en nedjustering i sin kreditvurdering, hvilket førte til en choktilstand på aktiemarkedet.

Aktiekurserne faldt i USA efter at kreditvurderingsbureauet Fitch Ratings nedjusterede den amerikanske credit rating fra AAA, til  AA+ som følge af svagheder i den økonomiske politik (“a steady deterioration in standards of governance”).

I 2011 – også dengang på baggrund af en bitter politisk kamp om det amerikanske gældsloft, gjorde kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s det samme.

Beslutningen faldt sammen med gældskrisen i Europa og udløste dengang et blodbad på de internationale aktiemarkeder.

Amerikanske statsobligationer

Kreditvurderingen retter sig umiddelbart mod de amerikanske statsobligationer, der er en stor del af fundamentet for det finansielle system. En nedjustering af USA påvirker derfor markeder i hele verden, fordi en nedjustering af amerikanske statspapirers kreditkvalitet, er et signal om, at de måske ikke er hundrede procent sikre. Og det er noget, som de ”hysteriske kællinger” (som Lykketoft kaldte dem) på Børsen reagerer på.

Begrundelsen for nedjusteringen

Fitch Ratings forsvarer sin kontroversielle beslutning om at nedgradere den amerikanske kreditvurdering ved at pege på landets bjerg af gæld.

“Tallene taler for sig selv,” sagde Richard Francis, den ledende analytiker på amerikanske statsvurderinger hos Fitch, til CNN i et interview onsdag. Amerikas gæld er voksende, og udgør nu 113 pct. af den samlede økonomiske produktion, hvilket Frans kaldte “klart alarmerende.”

Bekymringen går på store og voksende budgetunderskud og de stigende omkostninger til finansiering af amerikansk gæld, når renten stiger.

Kritik af nedjusteringen

Inden for få minutter efter Fitchs nedjustering tirsdag aften kritiserede Det Hvide Hus, finansministeriet og nogle førende økonomer vurderingen fra Fitch. Finansminister Janet Yellen beskrev nedjusteringen som “vilkårlig og baseret på forældede data” og henviste til fremskridt i mange af de indikatorer, Fitch baserer kreditvurderinger på.

Tidligere økonomisk rådgiver for Obama, Jason Furman, kaldte nedjusteringen “fuldstændig absurd”, og økonomen Larry Summers beskrev den som “bizar og uduelig” og bemærkede, at trækket kommer netop som den amerikanske økonomi ser stærkere ud end forventet.

Som svar sagde Francis, at Fitch baserede beslutningen på et meget bredere grundlag, end de økonomiske udsigter for de nærmest kommende måneder.

Uanset om Amerika glider ind i en mild recession eller med nød og næppe undgår en, ændrer det ikke det overordnede billede, sagde Francis til CNN.

Statsgæld i andre lande

Den amerikanske statsgæld på 113 pct. af BNP overgås i den del af verden kun af Venezuela og Cuba. I Europa har Grækenland og Italien større statsgæld end USA, mens Frankrigs gæld er sammenlignelig med gælden i USA.

Danmarks statsgæld udgjorde ifølge Nationalbanken 323 milliarder kroner ved udgangen af 2022 – svarende til kun ca. 12 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP).

Med 14 millioner kroner fra Udenrigsministeriet skal en række danske undervisningsinstitutioner nu til at samarbejde med partnere i det globale Syd. Midlerne kommer fra GLOBUS-puljen – en forkortelse for Puljen for Globalt Engagement, Uddannelse og Samarbejde – der blev etableret i 2022.

Puljen til støtte af samarbejde mellem danske undervisningsinstitutioner og partnere i det globale Syd gav før sommerferien grønt lys til 18 projekter, som repræsenterer et bredt udsnit af den danske uddannelsessektor.

Støtte til murerelever, insektmad, podcasts og klimakampagner

Blandt de støttede initiativer er Skive College og UC Holstebros projekt, hvor danske elektriker- og tømrerelever i samarbejde med kenyanske murerelever udvikler og bygger toiletbygninger på en erhvervsskole i landsbyen Nyandiwa i Kenya.

I et andet projekt kommer insektmad på skoleskemaet, når Hvalsø Skole sammen med Folkekirkens Nødhjælp, Hvalsø Spisehus og den cambodianske ngo Sustainable Soil for Life vil engagere en gruppe elever i især verdensmål 2 (Stop sult), 12 (Bæredygtig produktion) og 13 (Klimaindsats).

Eleverne skal blandt andet besøge partneren i Cambodia, hvor de får indblik i, hvordan klimaforandringer giver problemer for den lokale fødevareproduktion, og de arbejder på nye metoder, der er mere bæredygtige og klimatilpassede.

Caritas Danmark vil sammen med Niels Steensens Gymnasium og Grundskole samt HearHEAR lave podcasts og radioprogrammer i Uganda, baseret på 9. klasses studieophold i det østafrikanske land. Uganda er også fokus for Rysensteen Gymnasium, hvor danske og ugandiske unge sammen skal udarbejde en klimapolitisk kampagne.

Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i Uganda

Sex og Samfund kaster sig ligeledes over Uganda med projektet ”Generation Body Rights”, der har fået bevilget 1.161.008 kr. i støtte fra Udenrigsministeriet.

Projektet er et samarbejde mellem Sex & Samfund, Reach A Hand Uganda, Institut for Læreruddannelse ved Københavns Professionshøjskole og FN Byens Skoletjeneste, der med udgangspunkt i emner inden for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder (SRSR) har til formål at få danske unge engagerede i unge fra Uganda, der arbejder med at skabe seksualundervisning under vanskelige kår.

Spørgsmålet er, om Sex og Samfund overhovedet får mulighed for at realisere projektet i Uganda, der har et anstrengt forhold til seksuelle minoriteter og alle LBGT+-tendenser.

Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder er en rød klud i ansigtet på Ugandas præsident, Yoweri Museveni, der i slutningen af maj fået vedtaget en ny lov om homoseksualitet. Loven kan give dødsstraf for mennesker, der er i et homoseksuelt forhold. Dermed har Uganda strammet landets lovgivning mod seksuelle minoriteter, til det yderste.

Uganda betegnes i øvrigt som et totalitært diktatur. Det er en fejlslagen stat i den traditionelle jernnæveforstand. Museveni gør lejlighedsvise forsøg på at fremstå demokratisk i håb om at modtage donormidler og tiltrække udenlandske investeringer. Disse indrømmelser kan dog ikke skjule, at diktaturets brutalitet er historisk forankret, og er blevet værre i de senere år.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, meddelte den 22. juli 2023, at han ville deltage, når G-20 landene i slutningen af juli på ministerniveau mødtes i Indien i Goa og Chennai.

På møderne skulle Dan Jørgensen bistå verdens største økonomier med at lægge en fælles kurs på energi- klima- og miljøområdet frem mod FN’s klimatopmøde, COP28.

”G20-landene er store globale spillere, som står for 80% af den globale økonomi og 80% af de globale udledninger. Derfor vejer deres fælles udmeldinger tungt i de internationale forhandlinger. Jeg er meget glad for og stolt af, at Danmark er blevet inviteret til at sidde med ved bordet,” sagde Dan Jørgensen i pressemeldingen forud for møderne i Indien.

Efter planen skulle begge ministermøder afsluttes med et fælles kommuniké fra G20-landene, og Dan Jørgensen tilkendegav, at han ville gøre sit for det grønnest mulige forhandlingsresultat.

”Et af de vigtigste signaler, som G20 kan sende, er at blive enige om behovet for at udfase fossile brændstoffer og sætte klare og ambitiøse milepæle. Dette bør ledsages af globale mål om udbygningen af vedvarende energi og energieffektivitet i dette årti,” sagde Dan Jørgensen inden møderne.

Sådan gik det dog ikke.

Da G20-møderne sluttede fredag den 28. juli 2023, var der ikke opnået enighed om specifikke mål for reduktion i emissionen af drivhusgasser, men alene en tilkendegivelse af at de eksisterende målsætninger var ”utilstrækkelige” (insufficient).

Fra møderne foreligger et dokument, der viste at G20-gruppen var uenige om målene for reduktioner i 2025 og reduktion på 60 pct. i 2035 i forhold til 2019.

Medlemmerne var hellere ikke enige om målsætninger for udfasningen af fossile brændstoffer eller om den finansielle støtte til udviklingslandenes klimatilpasninger.

Da Jørgensens forhåbninger om, at verdens største udledere på møderne i Chennai og Goa ville blive enige om konkrete tiltag forud for G20-topmødet i New Delhi i september og selve COP28-mødet i De Forenede Arabiske Emirater, UAE, i december 2023, blev således ikke imødekommet.

De indiske værter tilkendegav, at selvom flere OECD-lande havde krævet foranstaltninger, der kunne begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius, blev dette krav mødt af modstand fra en række udviklingslande, fordi det ville hæmme landenes muligheder for vækst og en påkrævet udbygning af infrastruktur.

EU ser Kina som konkurrent og ”systemisk rival”, og frustrationerne over Riget i Midten er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa.

”Belt and Road Initiative”, BRI

Kina vil have større indflydelse og arbejder målrettet på at ændre dele af den internationale orden til egen fordel. Det multilaterale system i handelsorganisationen WTO er i realiteten allerede opløst og erstattet af et system, hvor den stærkes ret hersker i bilaterale konfrontationer.

Præsident Xi Jinping, som siden sin indsættelse i 2013 konstant har strammet kommunistpartiets kontrol med landets 1,4 milliard indbyggere, igangsatte det grandiose handels- og udenrigspolitiske projekt – ”Belt and Road Initiative”, eller “Den nye Silkevej”, hvor Kina i de kommende år vil bruge 9500 milliarder kroner på at skabe transportkorridorer med et omfattende netværk af moderne jernbanenet og infrastruktur fra Asien til Europa, som vil passere igennem mange lande, der ikke har adgang til havet, og som derfor vil blive økonomisk afhængige af Kina.

Silkevejsprojektet bliver ofte fremstillet som et infrastrukturprojekt i kinesiske nabolande, men det er meget mere end det: Ifølge kinesiske statsmedier har Kina allerede indgået samarbejdsaftaler med omkring 130 lande og investeret mere end 600 milliarder kroner i tusindvis af projekter.

Silkevejen består af fem dele, hvoraf investeringer i infrastruktur blot udgør den ene. De andre tæller politisk koordinering, handel, finansiel integration og mellemfolkelig udveksling.

I forlængelse af investeringer, billige lån og udviklingsbistand følger handelsaftaler, fælles industrielle standarder for transport, energi og digitale netværk, sikkerhedssamarbejde om teknologi og overvågning, studiestipendier og akademiske udvekslinger, medietræning og meget mere.

EU bekymret

EU har ytret bekymring vedrørende silkevejsprojekter, der er blevet beskrevet som gældsfælder, og hvor der har været manglende respekt for arbejderes rettigheder, det har haltet med miljøhensyn, og projekterne har i det hele taget manglet transparens.

Kinesisk verdensherredømme

Præsident Xi Jinping fremlagde allerede på partikongressen i 2017 partiets plan for den fremtidige udvikling af Kina. Planen, der har overskriften ”Den kinesiske Drøm”, er i realiteten kommunistpartiets strategi for intet mindre end et kinesisk verdensherredømme, der skal være nået i 2049 – hundrede års jubilæet for Folkerepublikken Kina.

På kortere sigt fremgår det af ”Made in China 2025”-strategien, at det erklærede mål er, at Kina allerede om få år skal være den dominerende globale aktør inden for 10 strategiske industrier. Inden 2030 vil de overhale USA som verdens største økonomi, lyder vurderingen fra flere eksperter ifølge Bloomberg.

Italien vil trække sig fra BRI (Belt and Road Initiative)

Det var en “improviseret og afskyelig” handling, da Italien i 2019 tilsluttede sig Kinas Belt and Road Initiative, BRI, sagde den italienske forsvarsminister, Guido Crosetto, søndag den 30. juli 2023 i et interview til den italienske avis Il Corriere della Sera.

Udtalelsen var den hidtil stærkeste indikation om at Italien er på vej ud af samarbejdet med Kina inden aftalen automatisk fornyes i 2024.

Det var Giuseppe Contis regering, der i 2019 med henvisning til mulighederne for øget italiensk eksport til Kina, indgik aftalen.

Det har siden vist sig, at tilslutningen til BRI faktisk førte “til et dobbelt negativt resultat”. Italien eksporterede ganske vist en masse appelsiner til Kina, men samtidig tredoblede Kina eksporten til Italien, sagde forsvarsminister Crosetto i interviewet.

Fem år senere viser økonomiske data ydermere, at den italienske eksport har haltet efter eksporten fra andre lande, der ikke havde tilmeldt sig BRI. Det er en af grundene til, at den italienske premierminister Giorgia Meloni under sit besøg i USA har bemærket, at “man kan have gode relationer […] uden at disse nødvendigvis er en del af en overordnet strategisk plan”. I et interview med Fox News søndag lovede premierministeren, at den italienske regering ville “beslutte sig inden december”, da spørgsmålet kræver drøftelser med den kinesiske regering og i det italienske parlament.

BRI i andre europæiske lande

Grækenland var det første europæiske land, der i august 2018 formelt tilsluttede sig Kinas Bælte & Vej Initiativ og er det første europæiske ”stop” på det, der er kaldt det 21. århundredes Maritime Silkevej.

Som led i BRI har Kina gennem det kinesiske selskab COSCO Pacific Limited erhvervet 67 pct. af havnen i Piræus og 24 pct. kraftselskabet IPTO (Independent Power Transmission Operator).

Det gav anledning til voldsom kritik, da den tyske forbundsregering i 2022 tillod COSCO Shipping Ports Limited, en af verdens førende havne- og terminaloperatører, der ejes af den kinesiske stat, at købe en andel på 24,9 pct. i en containerterminal i Hamborg, Tysklands største havn.

Selv Frankrig, den mest højlydte udenlandske kritiker af Hamburg-aftalen, har tilladt at andele i tre havne er solgt til China Merchants Port (CMP), et andet stort, delvist statsejet kinesisk selskab, der også er stærkt involveret i Belt & Road Initiative, BRI.

Kina arbejder desuden målrettet blandt andet gennem Belt and Road-infrastrukturprojekter på at opnå indflydelse i EU’s udsatte nabolande i Østeuropa og på Vestbalkan med tilbud om investeringer og samarbejde.

En militær magtovertagelse af det vestafrikanske land Niger i sidste uge har skabt et bælte på 3.500 kilometer af seks afrikanske lande, hvor militærjuntaer nu har ansvaret for regeringen.

Påvirkningerne er globale: Denne gruppe af lande undermilitær kontrol omfatter en region kendt som Sahel, der i dag er det “globale epicenter for jihadistisk vold”, ifølge Times. Og som et arnested for ustabilitet og oprør har området været stedet for geopolitisk rivalisering mellem Vesten og Rusland for indflydelse.

USA

USA har brugt millioner dollars på en dronebase i det nordlige Niger til terrorbekæmpelsesoperationer i Sahel.

Samtidig udøver Rusland sin indflydelse i området gennem Wagner-lejesoldater og deres leder, Yevgeny Prigozhin (som ikke er fremmed for kup). Tilhængere af Nigers militære magtovertagelse blev set vifte med russiske flag og synge Vladimir Putins navn i sidste uge.

Nigers naboer håber på at stoppe kuppet. Det magtfulde økonomiske fællesskab af vestafrikanske stater truede med at afskære kommercielle og finansielle transaktioner med Niger og godkendte at bruge magt til at genoprette orden, hvis landets demokratisk valgte præsident ikke genindsættes inden for en uge.

EU

Så sent som mandag den 12. december 2022 besluttede EU’s udenrigsministre på et møde i Bruxelles at oprette en militær mission i Niger. Formålet var angiveligt at støtte landet i kampen mod terrorgrupper med forbindelse til Islamisk Stat og al-Qaeda, der er på fremmarch i flere lande i det såkaldte Sahel-bælte syd for Saharaørkenen.

Det europæiske tiltag kom, efter at militære styrker og specialstyrker fra bl.a. Frankrig og Danmark tidligere i år blev tvunget til at forlade Mali i Sahel-regionen på grund af en strid med landets militærjunta, der kuppede sig til magten i 2020. Det skete efter en ni år lang og mislykket vestlig militæraktion, der skulle bekæmpe terrorgrupperne.

EU ville for kort tid siden have en nye militær mission i Niger på plads såhurtigt som muligt, og på et møde i EU’s ministerråd mandag den 23. januar 2023 blev beslutningen ifølge mødereferatet bekræftet.

EU havde angiveligt ambitioner om at hjælpe med at opbygge et træningscenter for Nigers militær, og etablere en ny nigersk bataljon med fokus på kommunikation og kommando.

Mandatet for missionen var ifølge EU aftalt med de tidligere myndighederne i landet, og der er foreløbigt aftalt en periode på 3 år. Prisen for den periode er lidt over 200 millioner i danske kroner.

Det kan nu konstateres, at EU’s planer i Niger ligger i ruiner, og spørgsmålet er, om ikke Europa har udspillet sin rolle i Afrika?