Torben Möger Pedersen er fratrædende adm. direktør i PensionDanmark pr. 1. oktober 2023.

PensionDanmark inviterer til afskedsreception 14:00 – 16:00 for Torben Möger Pedersen fredag 29. september. Langelinie Alle 43, København Ø.

Torben Möger Pedersen har indiskutabelt spillet en afgørende rolle i samfundsudviklingen de seneste årtier og er kåret til en af de mest magtfulde topchefer i Danmark. Han er bestyrelsesformand for CBS, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Gefion Gymnasium, CIP Fonden og fonden Danish Society for Education and Business (DSEB).

Torben Möger Pedersen var i mange år formand for dagbladet Information, og han var som ung økonom glødende kommunist.

Det har vakt opmærksomhed, at den tidligere kommunist, Torben Möger Pedersen, får 29 mio. kroner med i en fratrædelsesaftale fra Pensiondanmark, og denne bjergsomhed har givet anledning til spekulationer om Torben Möger dermed ødelægger sit eftermæle?

Forud for de trepartsforhandlinger med fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som SMV-regeringen har indledt onsdag den 27. september 2023 har regeringen afsat 3 milliarder kroner i ekstra lønsum til at hæve lønnen for offentligt ansatte.

Regeringen mener, at et lønløft til en gruppe af faggrupper i den offentlige sektor skal løse problemet med manglen på hænder. Mulighederne for ekstra lønsum har da også fremkaldt en lang række fagforbund, der fremhæver at netop deres område er nødlidende.

Problemet er, at hverken staten, regioner eller kommuner mangler lønsum. De statslige og kommunale arbejdsgivere har simpelthen bare nedprioriteret velfærden til fordel for at præsentere deres egen indsats i et positivt lys. Resultatet er, at mens antallet af Djøf’ere og kommunikationsfolk stiger i den offentlige sektor, mangler der folk på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget: “Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.”

Foreløbig har regeringen signaleret, at du selv skal spare op til og betale for den velfærd du ønsker, når du bliver ældre. Altså en kamufleret skatteforhøjelse!

Ellers går udviklingen med hastige skridt i den forkerte retning;

Stigning i antallet af offentligt ansatte

I 2022 var der ca. 867.000 ansatte i den offentlige sektor. Siden 1966, hvor der var ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor, er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet.

I betragtning af de stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser, er udviklingen ikke overraskende. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent.

Administration

Ifølge en ny analyse fra CEPOS er det særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, der er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.

CEPOS finder det tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af. Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have, lyder det fra CEPOS.

Ét er, at der ikke tilføres uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker og personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også at mange ansatte med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, alligevel mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne.

Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service!

Informationsmedarbejdere

De fleste kommunalpolitikere er stærkt optaget af at blive genvalgt, og derfor er de pinligt klar over, at de har et enormt forklaringsproblem overfor skatteborgerne.

Det er måske forklaringen på, at ifølge Altinget er antallet af journalister ansat i de danske kommuner tredoblet siden kommunalreformen i 2006.

I 2006 var 91 journalister ansat i de dengang 271 kommuner. I dag er der ansat 271 journalister i de nu 98 kommuner.

Altinget har rekvireret tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), og tallene viser kun antallet af journalister. Ud over dem er der mange andre, der arbejder med kommunikation i kommunerne.

I 2021 skrev NB-Medier således på baggrund af aktindsigter til alle landets kommuner, at der i alt mindst var 632 kommunalt ansatte, der arbejdede med formidling. Så sent som i 2004, viste en undersøgelse gennemført af Danske Kommuner, at tre ud af fire af de dengang 271 kommuner slet ikke havde kommunikationsmedarbejdere.

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget: “Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.”

Foreløbig har regeringen signaleret, at du selv skal spare op til og betale for den velfærd du ønsker, når du bliver ældre. Altså en kamufleret skatteforhøjelse!

Ellers går udviklingen med hastige skridt i den forkerte retning;

Stigning i antallet af offentligt ansatte

I 2022 var der ca. 867.000 ansatte i den offentlige sektor. Siden 1966, hvor der var ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor, er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet.

I betragtning af de stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser, er udviklingen ikke overraskende. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent.

Administration

Ifølge en ny analyse fra CEPOS er det særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, der er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.

CEPOS finder det tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af. Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have, lyder det fra CEPOS.

Ét er, at der ikke tilføres uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker og personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også at mange ansatte med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, alligevel mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne.

Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service!

Informationsmedarbejdere

De fleste kommunalpolitikere er stærkt optaget af at blive genvalgt, og derfor er de pinligt klar over, at de har et enormt forklaringsproblem overfor skatteborgerne.

Det er måske forklaringen på, at ifølge Altinget er antallet af journalister ansat i de danske kommuner tredoblet siden kommunalreformen i 2006.

I 2006 var 91 journalister ansat i de dengang 271 kommuner. I dag er der ansat 271 journalister i de nu 98 kommuner.

Altinget har rekvireret tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), og tallene viser kun antallet af journalister. Ud over dem er der mange andre, der arbejder med kommunikation i kommunerne.

I 2021 skrev NB-Medier således på baggrund af aktindsigter til alle landets kommuner, at der i alt mindst var 632 kommunalt ansatte, der arbejdede med formidling. Så sent som i 2004, viste en undersøgelse gennemført af Danske Kommuner, at tre ud af fire af de dengang 271 kommuner slet ikke havde kommunikationsmedarbejdere.

Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen har været i krydsild om arbejdspresset på Slotsholmen. Dons Christensen mener ikke, at ansvaret for det store arbejdspres i landets departementer bare kan parkeres hos den øverste ledelse, men undskyldte sig med, at “Vi spiller bare efter nodebladet”

Det er paradoksalt, at det netop er kirkeministeriets departementschef, der har skullet forsvare arbejdsforholdene i centraladministrationen.

Kristeligt Dagblad har gentagne gange dokumenteret, at Kirkeministeriet i adskillige sager har brugt bemærkelsesværdigt lang tid på at besvare henvendelser og håndtere sagsbehandlinger – til stor frustration for de involverede parter.

Kristeligt Dagblad har forelagt departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen kritikken. Han medgiver, at ministeriet har et problem, når det handler om at behandle sager om samarbejde mellem menighedsråd, men at det helt overvejende skyldes corona, der de seneste to år har lagt stort beslag på ministeriets ressourcer, herunder det begrænsede antal juridiske sagsbehandlere, som ministeriet råder over.

I en periode i begyndelsen af 1980’erne var det på Slotsholmen almindelig kendt, at Kirkeministeriet i realiteten blev ledet af formanden for betjentstuen.

Departementschef Christian Dons Christensen var tidligere ansat i Udenrigsministeriet, der heller ikke er kendt for effektiv forvaltning.

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd er også kritisk. Selvom formanden fra sin ansættelse i Fødevareministeriet ikke er ubekendt med lange sagsbehandlingstider, mener han det er et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at rette op på de utilfredsstillende forhold i Kirkeministeriet.

Som supplement til Kristeligt Dagblads beskrivelser af Kirkeministeriet kan anbefales ”Fra psykopatklubben” af Erik Ib Schmidt, der var departementschef i økonomi- og Finansministeriet.

I erindringsbogen Fra psykopatklubben fra 1993 beretter han om sine mange oplevelser frem til 1968, herunder opvækst, studieår og familie, med hovedvægten på samspillet med politikerne i efterkrigstiden og det personlige engagement i 1930’ernes DKP og vilkårene under besættelsestiden.

Alternativets nu tidligere klimaordfører, Theresa Scavenius, er kompromisløs, og hun er ved flere lejligheder gået stik imod partiets vedtagne politik både i realpolitiske sager, hvor hun i medierne har givet sin uforbeholdne mening til kende, men også i forhold til de mere taktiske hensyn, hvor hun på sine sociale medier og i interviews blandt andet har beskyldt klimaministeren for at vildlede Folketinget.

Scavenius var som en havkat i et hyttefad. Hun blev først smidt ud af folketingsgruppen og har nu endegyldigt meldt sig ud af Alternativet. Det skete torsdag, efter hun havde turneret rundt i mediecirkusset med tankevækkende beskyldninger mod den folketingsgruppe, som ekskluderede hende fra gruppen på Christiansborg. Hun smækker døren bag sig og har givet flere interviews om, at det ikke er hende, men partiet, Folketinget og hele det politiske system, den er galt med:

”Jeg er bannerfører for viden og derfor blevet farlig”, jeg drives af ”at forstå ting og få sandheden frem” – modsat andre politikere må man forstå. Om hendes personlige stil, heder det: ”Ja, men det handler jo også om, at det, som nogle opfatter som nedladende, er, at jeg bare har bedre argumenter”. ”Jeg har fokus på bolden. Men jeg bliver hård og konfrontatorisk og besværlig, når folk lyver og ikke passer på vores demokratiske samfundsmodel” – og det gør de andre politikere tilsyneladende. ”Jeg var forberedt på at møde et dysfunktionelt system, men det er meget værre end frygtet. Det har været et kæmpe kulturchok at træde ind i Folketinget”. ”Jeg ønskede at konfrontere de andre politikere med bluf og politisk teater, mens de andre ville være gode venner, hygge sig og drikke kaffe med Mette”.

I Gentofte kommunalbestyrelse er der igen i år enighed blandt alle partier om budgettet for 2024. Det er ikke overraskende, da sidste års budgetaftale var to-årig. Alligevel har man kunnet enes om en række (udgiftskrævende) justeringer.

De senere års brede enighed om kommunens budgetter har nemlig ikke været gratis for Gentoftes skatteborgere. Alle partierne har ønsket at se deres udgiftskrævende aftryk på budgetaftalerne, og forligspartierne har heller ikke i år kunnet pege på besparelser og effektiviseringer i kommunen. For at undgå voldsomme serviceforringeler har partierne med beklagelse set sig nødsaget til at følge planen fra sidste år med at hæve skatten med 0,17 procentpoint i 2024 og yderligere 0,22 procentpoint i 2025.

I Gentofte har kommuneskatten således siden 2021 udvist en nærmest eksplosiv vækst: Fra 23,63 procent i 2021, over 24,00 procent i 2022, 24,17 procent i 2023, 24,34 procent i 2024 til 24,56 procent i 2025. Gentofte er dermed ikke længere en billig kommune, ligesom effektivitet i forvaltningen og niveauet for borgerservicen ej heller er prangende.

At der ikke kan spares og effektiviseres, er helt uforståeligt i en kommune med et astronomisk budget. I 2023 opererer Rådhuset med skatteindtægter på omkring 8,1 mia. kroner, heraf grundskyld på 0,7 mia., og selskabsskatter, dækningsafgifter m.v. på 0,8 mia. kroner. Den kommunale udligningsordning betyder, at kommunen skal aflevere 4,1 mia. kroner til andre kommuner, og efter et bloktilskud fra staten på omkring 1 mia. kroner er der omkring 5 mia. kroner tilbage at spendere i Gentofte. Og det gør man så.

Virkelysten i kommunalbestyrelsen er stor, og der søsættes aktiviteter og projekter i en lind strøm. Når hittepåsomheden tørrer ud, nedsætter man et såkaldt opgaveudvalg, hvor entreprenante borgere er leveringsdygtige i nye projektideer.

Europa-Kommissionen og -Parlamentet har så småt indledt forhandlingerne med Ministerrådet – den såkaldte trilogi, der er den sidste fase i EU-beslutningsprocessen – om forslaget til et revideret bygningsdirektiv (EPBD, Energy Performance of Buildings Directive).

Den grønne omstilling

Hensigten med direktivet er at anvise hvordan EU’s godt 260 mio. bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.

EPBD eller Bygningsdirektivet skal regulere krav og rammer for energiforbruget i EU’s bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger hævdes ikke at være tilstrækkelig energieffektive.

En stor del af de danske bygninger, der vil blive berørte af det nye direktiv, vil helt eller delvist kunne opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og det gælder især i landdistrikterne, hvor der står flere bygninger, som har rundet både et halvt og helt århundrede, og hvor over 40 pct. af dem er i energimæssig dårlig stand.

Danske virksomheder med interesser i energi effektivisering som Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX har gennem lobbyorganisationen ”Synergi” med den tidligere konservative formand, Bendt Bendtsen, i spidsen presset på for skærpede krav i EPBD-direktivet.

Regeringen har skrevet energieffektiviseringer af vores boliger samt private og offentlige bygninger ind i regeringsgrundlaget – Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering, december 2022: ”Sikre et stærkt fokus på energi effektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger”.

Er den økonomiske belastning for stor?

Det er fint med grønne ambitioner, men det er ikke altid let at realisere målsætningerne. Det gælder i den ældre bygningsmasse, men især i landdistrikterne, hvor en større del af de eksisterende bygninger er i en sådan stand, at boligens værdi og samtidig friværdi er så lav, at det langt fra dækker lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med for eksempel en varmepumpe, mere isolering eller nye vinduer og yderdøre.

Landdistrikterne

I Danmark har især Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd peget på de negative økonomiske konsekvenser af skærpede bygningskrav.

SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd og Dansk El-Forbund har derfor udarbejdet en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan blive i stand til at deltage i den grønne omstilling.

Planen indeholder forslag til et grønt renoveringsfradrag og at eksisterende statslige tilskudspuljer målrettes mod relevante boligejere. De samlede omkostninger er ikke angivet, men i planen oplyses det, at partiet Venstre har foreslået en ”grøn håndsrækning til boligejerne” til 8,5 mia. kr.

Tyskland slår bak

Det er ikke kun i Danmark der er kritik af kommende EPBD-krav. Tyske ministre har skærpet deres kritik af det foreslåede EU-bygningsreglement. Boligminister Klara Geywitz fra SPD har også tydeliggjort modstanden mod obligatoriske renoveringer, efter at finansminister Christian Lindner fra FDP offentligt har fremsat kritik.

Ifølge Spiegel i Tyskland har Christian Lindner overfor nyhedsmediet ”Politico” udtrykt stærke forbehold overfor de foreslåede retningslinjer i EPBD, hvor han betvivlede den økonomiske fornuft, det klimmæssige udbytte og ligefrem karakteriserede dem som ”farlige”: ”Diese Richtlinie halte ich für enorm gefährlich – nicht nur hinsichtlich des Gebots der ökonomischen Vernunft, wonach wir an der Stelle Geld einsetzen sollten, wo es den besten Effekt für das Klima in Verbindung mit unserer wirtschaftlichen Wettbewerbsfähigkeit hat”.

Det er ikke første gang, at højtstående medlemmer af den tyske regeringskoalition har udtrykt deres bekymring over EU-reformen af bygningsdirektivet.

“Jeg siger nej til minimumsstandarder for hvert hus uden hensyntagen til, hvem der bor i det, hvem der ejer det, og hvor længe det stadig må bruges,” sagde SPD-boligminister Klara Geywitz til Neue Osnabrücker Zeitung i et interview offentliggjort i lørdags og tilføjede, at renovering er en “massiv indsats, som vi ikke kan pålægge med lovgivning”.

“Jeg er derfor kritisk over for strammere regulering som foreslået af EU-parlamentet,” tilføjede Geywitz.

Hendes kommentarer viser, at den tyske regering er parat til at stoppe direktivet i dets nuværende form.

Spændinger mellem De Grønne og FDP i regeringskoalitionen

Tysklands regeringskoalition – SPD, FDP og De Grønne – har indgået en aftale om at trække støtten til direktivets minimumsstandarder i et forsøg på at formilde de liberale i FDP i striden om varmesystemer, som blev fremkaldt af Die Grünes økonomiminister Habecks grønne diktat om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper.

Klara Geywitz, en nær allieret med kansler Olaf Scholz (SPD), havde allerede sat spørgsmålstegn ved forfatningsmæssigheden af ​​de obligatoriske renoveringer i marts. 

Den tyske regering er i øjeblikket målrettet mod overdreven regulering og bureaukrati som reaktion på voksende økonomisk pres, da en række chok og pessimistiske prognoser har forsuret erhvervsklimaet. I kølvandet på den erklærede kamp mod bureaukrati bliver Bruxelles i stigende grad et mål.

Især FDP-embedsmænd og ministre som justitsminister Marco Buschmann (FDP) har givet EU-regulering skylden for at kvæle den tyske økonomi, fordi størstedelen af ​​reglerne i Tyskland angiveligt blev pålagt af Bruxelles.

Landbrugsavisen kan fredag den 24. september 2023 berette om nye problemer i Landbrugsstyrelsen, under Fødevareministeriet.

En it-fejl hos Landbrugsstyrelsen har gjort det umuligt i perioden 14. til 19. september at læse de breve, som Landbrugsstyrelsen har sendt i sit it-system, Tast selv. En række landmænd har dermed været afskåret fra at svare og dermed sikre sig rettidig udbetaling af landbrugsstøtten fra EU.

Det er langt fra første gang, at Landbrugsstyrelsen skaber problemer for danske landmænd, der er helt og aldeles afhængige af den EU-støtte de har krav på.

Landbrugsministeren og Fødevareministeriets departement er tilsyneladende ligeglade med konsekvenserne for dansk landbrug og lader Landbrugsstyrelsen sejle sin egen sø.

Det er ikke længe siden, at offentligheden fik et indblik i de bizarre forhold i Landbrugsstyrelsen. Det skete da styrelsen søgte to nye vicedirektører og i jobannoncen præsenterede en styrelse, der syntes mere optaget af smart-i en-fart-management-strømninger end af solid offentlig administration:

”Nemt, enkelt og til tiden – vores strategiske fokus

I Landbrugsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi for landbrugserhvervet gennem bæredygtige løsninger, der understøtter miljø og klima i sammenhæng med erhvervets konkurrenceevne, så hele ressourcegrundlaget for at drive landbrug ikke forsvinder. Det gør vi blandt andet gennem tilskudsordninger, hvor vi hvert år udbetaler omkring 9 milliarder kroner til mere end 40.000 landmænd og virksomheder.

Vores daglige arbejde gør således en meget direkte forskel for vores kunder. Derfor skal det være nemt at være kunde i styrelsen. Vores regler skal være enkle og forståelige, og vi skal udbetale, kontrollere og afgøre sagerne til tiden. Vores strategi “Nemt, enkelt og til tiden” er derfor også både ambitiøs og vidtrækkende og har stort fokus på at udvikle yderligere digitale løsninger både til gavn for vores kunder og til gavn for vores sagsbehandling og kontrolopgaver.

Vi er således midt i en omfattende digital omstilling og har igangsat en stor agil transformation, som betyder, at styrelsens tilskudsordninger fremover vil blive udviklet i agile team med kompetencer fra både IT- og politikudviklingsenheder samt sagsbehandlings- og kontrolenheder på tværs af hele organisationen. Derudover har vi implementeret LEAN i hele organisationen og arbejder løbende med initiativer, der skal sikre et vedvarende fokus på at forstå vores kunders vilkår, samtidig med at vi udbygger vores kompetencer til at kunne bidrage til innovativ politikudvikling, der møder fremtidens udfordringer og muligheder”.

Med virkning fra 15. september 2023 forhøjede Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,25 procentpoint.

ECB

Renteforhøjelsen skete som følge af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet sine toneangivende pengepolitiske rentesatser med 0,25 procentpoint, og udlånsrenten er dermed oppe på 4.75 procent p.a.

Baggrunden for renteforhøjelser er at selvom inflationen i euro-området er for nedadgående er den stadig for høj i forhold til ECB-målsætningen på omkring 2 procent.

Inflationen i Danmark er allerede lavere, men Nationalbanken vil med renteforhøjelsen sikre, at det pengepolitiske rentespænd er uændret og at kronens stabilitet i forhold til euro fastholdes.

For Nationalbankens vedkommende betyder det, at foliorenten, som renten på indskudsbeviser samt diskontoen hæves til 3,6 procent om året, mens udlånsrenten hæves til 3,75 procent p.a.

Sverige og Norge

Den svenske centralbank, Riksbanken, hævede den 21. september 2023 sin ledende rente med 0,25 procentpoint, så den nu ligger på fire procent.

Årsagen er, at centralbanken vil have inflationen i Sverige ned, så den “inden for rimelig tid” igen kan ligge omkring målet på to procent. Men oven i den høje inflation kæmper den svenske centralbank også med, at den svenske krone er svag i forhold til for eksempel euro og danske kroner.

Den svækkede svenske krone er et problem, fordi det øger priserne på de varer, som svenskerne importerer. Den svækkede svenske krone kan dermed øge prispresset i Sverige, og dermed blokere for målsætningen om lavere inflation.

Også den norske centralbank, Norges Bank, har torsdag den 21. september 2023 hævet renten. Her bliver renten hævet med 0,25 procentpoint til 4,25 procent.

Dyrere at låne penge

Nationalbankens udlånsrente på 3,5 procent er på det højeste siden 2009. For lidt over et år siden var renten på MINUS 0,60 procent. Rentestigningen gør det dyrere at låne penge, og ikke mindst for boligejerne har det betydning. Renteudgifterne til et tilpasningslån med variabel rente vil uvægerligt stige.

Med et fastforrentet realkreditlån, ligger renten fast og vil derfor ikke blive ramt af højere renteudgifter.

Førstegangskøbere bliver Sorteper

Førstegangskøbere på boligmarkedet bliver i særdeleshed påvirket. Rentestigningerne betyder nemlig, at det bliver dyrere at finansiere et boligkøb. Førstegangskøbere, som typisk har behov for at låne det meste af købesummen, kan komme i klemme. Selvom renterne stiger, er priserne på boligmarkedet høje, og det kan være svært overhovedet at finde en bolig, der er til at betale. Stigende renter, høj inflation og høje energipriser gør nemlig, at man som førstegangskøber måske kun kan blive godkendt til en meget lav købesum. På markedet for andelsboliger, bliver det også dyrere. Renten på andelsboliglån stiger nemlig i takt med den generelle rentestigning.

Efter mødet i centralbankens pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committe, FOMC, blev der onsdag den 20. september 2023 udsendt en pressemeddelelse, som meddelte, at den nuværende centralbankrente på 5,5 procent ville blive fastholdt, at der fortsat er solid vækst i den amerikanske økonomi og at inflationen er højere end Centralbvankens målsætning.

Men Powell bemærkede samtidig, at “vi på det kommende møde i oktober vil beslutte, om styringsrenten skal strammes yderligere eller i stedet holdes konstant”.

Analytikere udlægger teksten sådan, at renten og dermed låneomkostningerne tidligst vil blive ændret i slutningen af året.

Jackson Hole

Federal Reserve Bank of Kansas City var 24. – 26. august 2023 vært for snesevis af centralbankfolk, politikere, akademikere og økonomer fra hele verden på sit årlige økonomiske politiske symposium i Jackson Hole, Wyoming.

Den storslåede dal i Jackson Hole ved foden af bjergmassivet Teton Range i den amerikanske delstat Wyoming forbindes i USA med utallige beretninger om begivenheder fra erobringen af det vilde vesten i USA.

2023-symposiet, der afholdtes for 46. gang, fokuserede på temaet “Structural Shifts in the Global Economy.”

Investorer og børshandlere med ønske om et nærmere indblik i overvejelserne bag den amerikanske centralbanks pengepolitik fulgte symposiet i Jackson Hole, og lytterde især til meldingerne fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

I den amerikanske centralbankchefs jobbeskrivelse er der 2 afgørende succeskriterier for den pengepolitik, der skal føres i USA: beskæftigelsen skal understøttes, og inflationen skal holdes nede på omkring 2 pct.

I sin tale i Jackson Hole sidste år, lagde Jerome Powell ikke skjul på, at centralbanken ville fortsætte med trinvis at forhøje den pengepolitiske rente indtil inflationen var bragt under kontrol. Jerome Powell var meget vel opmærksom på, at et forhøjet renteniveau ville være ”pinefuldt” for amerikanere, men at skadevirkningerne fra længerevarende inflation ville være værre.

Powell holdt ord og i det sidste år er den amerikanske centralbankrente forhøjet flere gang. Alle forudsigelser om, at det ville drive den amerikanske økonomi ud i recession, er gjort til skamme.

Inflationsmålsætningen

Jerome H. Powell lovede på Jackson Hole konferencen i Wyoming, at centralbanken ville holde fast ved målsætningen om at presse inflationen ned omkring 2 pct. “indtil jobbet er gjort” og at han var parat til at hæve renten yderligere, hvis det var nødvendigt.

Mr. Powell understregede, at Fed forsøgte at balancere risikoen for at gøre for meget og skade økonomien mere end nødvendigt mod risikoen for at gøre for lidt, men “Budskabet er det samme: Det er Feds job at bringe inflationen ned til vores 2 procent-mål, og det vil vi gøre,” sagde Powell.