Et flertal i Senatet har ifølge Reuters mandag aften stemt for et lovforslag, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af statsapparatet i USA.

Den længste nedlukning af den amerikanske regering nogensinde ser dermed ud til at være slut, efter at 8 demokratiske senatorer brød partidisciplinen for at slutte sig til republikanerne i en afstemning på 60-40, der vedtog en kompromisaftale.

Siden nedlukningen den 1. oktober har mere end en million føderale ansatte været uden løn, mens offentlige ydelser og tjenester i stigende grad er blevet forstyrret.

Den udeblevne aflønning af flyveledere har alvorlige konsekvenser for lufttrafikken, der med mere end 1.000 aflyste flyvninger dagligt, har bidraget til at øge det politiske pres for at afslutte dødvandet.

Med den midlertidige finanslov vedtaget i Senatet, går lovgivningen videre til Repræsentanternes Hus (der ligesom Senatet kontrolleres af republikanere) til afstemning.

Repræsentanternes Hus, der under konflikten har været hjemsendt, ventes at være samlet og stemme om lovforslaget allerede onsdag. Det bemærkes, at tirsdag den 11. november er national helligdag i USA (Veterans Day).

Herefter sendes lovforslaget til præsidentens godkendelse.

Sagens kerne

Kernen i Senatets dødvande var Demokraternes krav om at forlænge sygesikringstilskuddene, der ellers udløber ved udgangen af året. Millioner af amerikanere, der har købt sundhedsforsikring gennem “Obamacare”-programmet, vil se deres omkostninger fordoblet, hvis statstilskuddene ikke forlænges.

Republikanerne har hidtil nægtet at forhandle om en forlængelse, men kompromiset er, at demokraternes krav om forhandling imødekommes af republikanerne efter, at regeringen er genåbnet.

Genåbning

Aftalen i den amerikanske Kongres vil genåbne regeringen til og med januar, med nogle programmer finansieret for hele finansåret, og omstøde nogle af Trump-administrationens fyringer af føderale arbejdere.

Aftalen vil især genoprette finansieringen af det såkaldte SNAP-fødevarehjælpeprogram (Supplemental Nutrition Assistance Program, også kendt som foodstamps, blev etableret i 1964 af præsident Lyndon B. Johnson og er USA’s største program mod sult), der hjælper mere end 42 millioner amerikanere med lavere indkomst med at betale for dagligvarer.

Mens Senatets republikanske ledelse er gået med til at forhandle og eventuelt afholde en afstemning om sygesikringstilskuddene, har republikanerne ikke på forhånd forpligtet sig til en forlængelse af sundhedsudgifterne.

Rivegilde blandt Demokraterne

Aftalen sikrer som nævnt ikke at Demokraternes sundhedskrav er imødekommet og derfor er der blandt Demokraterne vrede mod de 8 medlemmer af Senatet, der svigtede partilinjen.

Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, stemte nej og sagde, at han “ikke i god tro” kunne støtte et tiltag, “der ikke løser sundhedskrisen”.

“Denne kamp vil og skal fortsætte,” lovede han, mens nogle lovgivere kritiserede Schumer for ikke at holde Demokraterne samlet.

“I aften er endnu et eksempel på, hvorfor vi har brug for et nyt lederskab,” har Massachusetts-kongresmedlem Seth Moulton udtalt.

Søndag eftermiddag modtog BBC-ansatte meddelelsen om at BBC’s Generaldirektør Tim Davie er trådt tilbage som generaldirektør for BBC.

Tim Davie har været udsat for kritik efter en undersøgelse foretaget af avisen The Telegraph af partiskhed hos tv-stationen. Avisen offentliggjorde et 19-siders notat, der afslørede, at en tale af Donald Trump, der fik ham til at se ud til at opmuntre til Capitol-optøjerne, var manipuleret.

Notatet afslørede også at anti-israelske fordomme hos tv-stationen havde præget nyhedsdækningen, ligesom kritiske spørgsmål til kønsdebatten var blevet nedtonet.

Deborah Turness, administrerende direktør for BBC News, er også trådt tilbage.

Det australske mineselskab, Energy Transition Minerals (ETM), med fokus på mineraler som sjældne jordarter, lithium, tin og tantal, der er vigtige for den grønne omstilling, og som har efterforskningslicens til Kuannersuit projektet ved Narsaq (Kvanefjeld-projektet), meddeler den 5. november 2025, at den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofod og den tidligere danske topdiplomat Friis Arne Petersen er udpeget til selskabets nyetablerede Advisory Board.

Advisory Boardet skal med selskabets egne ord bidrage med “strategisk rådgivning i forbindelse med selskabets aktiviteter i Grønland – med særligt fokus på Kuannersuit-projektet for sjældne jordarter”, og “understøtte selskabets dialog med grønlandske og danske interessenter og rådgive om politiske forhold”.

Sammenstød af interesser

Diskussionen om Kvanefjeld-projektet er et sammenstød mellem på den ene side kommercielle/strategiske interesser i at udvikle en enorm forekomst af sjældne jordarter og på den anden side stærk lokal, miljømæssig og politisk modstand – hovedsageligt fordi Kvanefjeld-malmen indeholder uran og thorium, materiale, hvilket giver anledning til reel bekymring for forurening af vand, fødevarer og landskaber. Samtidig var det oprindeligt planen, at de sjældne jordarter fra Kvanefjeld skulle forarbejdes færdige i Kina, som det sker med stort set alle sjældne jordarter.

Grønlands regering forbød med en lov i 2021 al uranudvinding.

På det grundlag gav det Grønlandske selvstyre i 2023 et afslag til ETM på at grave videre. Dermed stod projektet til at stoppe. Det var mineselskabet ikke tilfredse med, og licensindehaveren (Energy Transition Minerals/dets grønlandske datterselskab: Greenland Minerals A/S (GMAS) med hovedkvarter i Narsaq, og med licens til at efterforske sjældne jordarter i Kvanefjeld, anlagde en voldgiftssag og efterfølgende retssager med internationale retskrav om en meget stor erstatning (90 mia. kr.), hvilket har gjort tvisten til en dyr juridisk og politisk kamp.

Grønlandsk reaktion

Naalakkersuisoq (landsstyremedlem) for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, har om Kofods og Friis indtræden i ETM’s advisory board til den grønlandske avis Sermitsiaq sagt følgende:

”Det har ikke undgået min opmærksomhed, at den tidligere danske udenrigsminister, Jeppe Kofod og den tidligere danske ambassadør i USA, Friis Arne Petersen har valgt at indtræde i et Advisory Board for selskabet Energy Transition Minerals, ETM, der er moderselskab til Greenland Minerals A/S, som fører retssag mod Grønlands Selvstyre om retten til en udnyttelsestilladelse for uran og kritiske mineraler.

Som medlem af et Advisory Board skal man bibringe selskabet specialiseret viden, erfaring og netværk til at hjælpe virksomheden med at navigere i udfordringer og udnytte muligheder. Med deres indtræden er det min opfattelse at de fremover repræsenterer selskabets interesser og må kunne stå på mål for selskabets ageren. Det bør man have i baghovedet, når de to fremover udtaler sig om Grønland eller den juridiske tvist mellem Grønlands Selvstyre og Greenland Minerals A/S”.

Jeppe Kofod

Den 51-årige socialdemokratiske bornholmer Jeppe Kofod ernærer sig i dag som selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP.

Sex-sagen

I 2008 kom det frem, at den dengang 34-årige politiker havde haft sex med en 15-årig pige fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, som han tidligere på aftenen havde holdt foredrag for. Som konsekvens mistede Jeppe Kofod sin post som udenrigsordfører, og han undskyldte. Tiden gik. Men i 2020 blussede sagen op igen, da Radikale Venstres Samira Nawa efter MeToo-bølgen gav udtryk for, at Jeppe Kofod med en sådan historik ikke burde være minister. Igen måtte han ud og undskylde.

Sagen klistrer sig stadig til hans navn. 

“Det er da også noget, som jeg med rette har betalt en pris for,” udtalte Jeppe Kofod i forbindelse med et fødselsdagsinterview i Kristeligt Dagblad i forbindelse med hans 5o-års fødselsdag. 

Friis Arne Petersen

Den 72-årige Friis Arne Petersen, der fra et fiskermiljø i Skagen avancerede til fine ambassadørposter og stillingen som direktør i Udenrigsministeriet er i dag partner i Nordic Sporting Clays (lerduer), podcastvært på Frihedsbrevet: Friis diplomatpost, bestyrelsesmedlem af Skagen Salmon og næstformand i bestyrelsen for Rockwool fonden for genopbygning af Ukraine.

Tibet-sagen

Friis Arne er imidlertid især forbundet med Tibet-sagen, der startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.

Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.

Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.

Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.

Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at anti-kinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:

Undgik disciplinært efterspil

”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.

Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.

Ifølge flere danske medier har Rockwool i 2022 indbetalt 132,6 millioner kroner i skat til de russiske myndigheder.

Hos Rockwool erkender man, at skattechecken er landet hos Rusland: ”Det er korrekt, at det russiske datterselskab betaler skat i Rusland, ligesom enhver anden dansk, international og lokal virksomhed gør det, og som vi gør i ethvert land, hvor vi er til stede”, siger Michael Zarin, kommunikationschef i Rockwool til medierne.

Udenlandske selskabers bidrag til Putins krigskasse møder skarp international fordømmelse, men Rockwool har også været mistænkt for at overtræde Ruslands-sanktionerne.

Efter en bemærkelsesværdigt hurtig sagsbehandling nåede Erhvervsstyrelsen imidlertid frem til, at ”På baggrund af de på sagen foreliggende oplysninger finder Erhvervsstyrelsen ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen”.

Rockwool er stadig til stede i Rusland via produktion/salg fra fire lokale fabrikker. Rockwool hævder, at der ikke eksporteres/importeres fra moderselskabet i Danmark, og at der ikke foretages nye investeringer.

Det ukrainske agentur (National Agency on Corruption Prevention) har opført Rockwool blandt “internationale sponsorer af krig” på grund af de fortsatte aktiviteter på det russiske marked.

SYNERGI

Rockwool indtager samtidig en fremtrædende position i lobbyorganisationen SYNERGI, der blev stiftet i 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX. SYNERGI lobbyer kraftigt for at princippet om “Energy Efficiency First” udtrykkeligt fremgår overalt i EU’s og medlemslandenes klimapolitik.

Formanden for SYNERGI – bestyrelsesleder – er det tidligere radikale medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, der afløste den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen, der nu er ekstern seniorrådgiver. Direktør i Rockwool, Frank Ove Larsen, er næstformand for bestyrelsen.

ECCO i Rusland

Det er ifølge Reuters dokumenteret, at ECCO holdt “mere end 250 butikker i Rusland åbne” efter invasionen af Ukraine i 2022. Det førte til, at flere af Danmarks største detailhandlere og webshops samt svenske Boozt stoppede salget af ECCO-produkter.

ECCO har siden sat investeringer i Rusland på pause og forsøger at være “sanktionskompatible”, men har ikke offentligt annonceret en fuldstændig exit fra det russiske marked.

Tvivl om Det Konservative Folkepartis holdning til Ruslands invasion i Ukraine?

Det Konservative Folkepartis nuværende medlem af Europa-Parlamentsvalget er det tidligere konservative folketingsmedlem, Niels Flemming Hansen.

Flemming Hansen har sammen med Bendt Bendtsens aktiviteter i SYNERGI skabt tvivl om de konservatives holdning til Ruslands invasion af Ukraine.

Skokæden Holst Sko har siden sin grundlæggelse været drevet af familien Hansen, med Lars Flemming Hansen og Niels Flemming Lærkeborg Hansen som medejere.

Sortimentet i Holst Sko spænder fra moderne sneakers til klassiske lædersko og festfodtøj. Butikken fører kendte mærker som ECCO, Rieker, LLOYD og Gabor samt et stort udvalg af størrelser – damesko fra størrelse 32 til 45 og herresko op til størrelse 50. Denne specialisering har gjort Holst Sko kendt for at kunne tilbyde fodtøj til kunder med særlige størrelsesbehov.

Flemming Hansen position som medejer og bestyrelsesmedlem i Holst Sko er kontroversiel. Skokæden fører i solidaritet med Ecco-skos forsyning af Rusland med ergonomisk korrekt fodtøj fortsat ECCO-sko. Af samme grund måtte Flemming Hansen tidligere nødtvungent trække sig som forsvarsordfører for de konservative.

Den fortsatte forhandling af ECCO-sko har dog ikke forhindret, at Flemming Hansen repræsenterer Det Konservative Folkeparti i Europa-Parlamentet.

Lobbyvirksomhed for SYNERGI

Den 3. november 2025 blev der i København afholdt eventet ”Renovate Europe Day 2025” sponseret af lobbyorganisationen SYNERGI. Her mødtes ledere, politikere og eksperter for at drøfte energieffektiv renovering.

Den konservative Flemming Hansen deltog i Renovate Europe Day i København, hvor han ifølge sit eget opslag på Facebook bidrog til at sende tre klare budskaber:

1) Energieffektivitet handler også om konkurrenceevne.

Lavere produktionsomkostninger, mindre afhængighed af importeret energi, og en industri, der står stærkere globalt.

2) Teknologierne findes. Det, der mangler, er politisk vilje og smartere regulering.

Sektorkobling, elektrificering og incitamenter kan rykke hurtigt. men det kræver at EU fjerner flaskehalse og dobbeltregulering.

3) Finansieringen skal være lettere, hurtigere og mere attraktiv.

Borgerne skal hjælpes. De hjem, der ikke har råd til energirenovering, er ofte dem, hvor potentialet er størst.

Ifølge Flemming Hansen når Europa ikke sine klimamål, hvis vi ikke fastholder princippet om “Energy Efficiency First” og energieffektiviserer og udnytter den energi, vi allerede har, meget bedre.

Teslas aktionærer har ifølge CNBC den 6. november 2025 stemt for administrerende direktør Elon Musks lønpakke på 1 billion (1000 milliarder) dollars, og virksomheden meddelte i eftermiddags, at forslaget fik 75 procent støtte blandt stemmeberettigede aktier på Teslas årlige aktionærmøde i Austin, Texas.

Lønpakken for Musk, der allerede er verdens rigeste person, består af 12 trancher af aktier, der skal tildeles, hvis Tesla når visse milepæle i løbet af det næste årti. Hvis de meget ambitiøse betingelser opfyldes, vil Elon Musks ejerskab af Tesla stige fra omkring 13 pct. til 25 pct.

Ud over at lede Tesla driver Musk xAI, som er fusioneret med X, leder SpaceX og dets satellitinternetforretning Starlink og er grundlægger af hjernecomputerfirmaet Neuralink og tunnelforetagendet The Boring Company.

En mand er tirsdag den 4. november 2025 blevet anholdt, efter at han befamlede Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, mens hun talte med borgere på gaden i landets hovedstad, Mexico City.

På videooptagelser kan man se en mand lægge armen om præsidenten, forsøge at kysse hende i nakken og omfavne hende bagfra, mens Sheinbaum fjerner mandens hænder, og en sikkerhedsmand i jakkesæt træder fysisk imellem dem.

Flere medier beskriver, hvordan Sheinbaum ligesom præsidenten før hende, Andrés Manuel López Obrador, har en relativt beskeden sikkerhedsstyrke omkring sig og ofte taler med folkemængder på gaden.

Ifølge den spanske avis El Pais sker episoden på et tidspunkt, hvor der generelt er en debat om sikkerheden for landets politikere, efter at borgmesteren i byen Uruapan vest for Mexico City, Carlos Manzo, blev dræbt under en offentlig fejring sidste weekend. Mordet er et eksempel på kartellernes magt i Mexico og skete efter at borgmesteren havde erklæret de kriminelle karteller krig, fordi de hersker uforbeholdent i byen og pålægger lokalbefolkningen afgifter og terroriserer dem, som ikke adlyder.

Hele syv borgmestre i samme delstat er tidligere blevet elimineret af de samme karteller.

Staten er ikke i stand til at sikre befolkningens sikkerhed

På det generelle niveau tegner der sig et dystert billede af menneskerettighederne i Mexico – ikke mindst på grund af narkokartellerne, som er nærmest enerådende i mange områder af landet. Men også mange statsligt ansatte har været korrupte og dybt involveret i kartelvirksomhed.

De mexicanske narkokartellers aktiviteter er forbundet med udbredt vold og grundlæggende mangel på respekt for de mest basale menneskerettigheder. De er dominerende på regionalt plan i hele Latinamerika, hvor de ofte har underlagt sig andre nationale karteller, som det for eksempel er tilfældet i Colombia.

Pres fra myndighederne har resulteret i, at flere kartelledere er blevet arresteret, og derfor kartellerne blevet opsplittet og regerer på mere lokalt plan og beskæftiger sig udover narkotika også med andre kriminelle aktiviteter, som for eksempel handel med våben og human trafficking.

Mord på uskyldige personer forekommer ofte – især i de områder i landet, hvor narkokartellerne er stærke. Hertil kommer det fortsatte problem med tusindvis af folk, der er forsvundet, og hvor man ikke har kunnet finde de skyldige – man regner med i alt 133.000.

Claudia Sheinbaum

Den 1. oktober sidste år tiltrådte Claudia Sheinbaum som Mexicos første kvindelige præsident. Det har været et ganske begivenhedsrigt år, og udfordringer har ikke manglet for den nye præsident, især med Donald Trump som ny præsident i USA.

Ifølge meningsmålingerne støtter hele 78 procent Sheinbaum efter et år ved magten – højere end nogen anden præsident i landets historie.

Det skal bemærkes, at regeringspartiet Morena har absolut flertal i både senatet og deputeretkammeret på nationalt plan og sidder på guvernørposterne i 23 af landets 32 stater.

Narkokartellerne

I forhold til narkokartellerne har Claudia Sheinbaum anlagt en hårdere linje end hendes forgænger Andrés Manuel López Obrador (i daglig tale AMLO) – grundlæggeren af regeringspartiet MORENA (Bevægelsen for National Fornyelse). Det har imidlertid været vanskeligt for Claudia Sheinbaum at forbedre situationen på blot et år, skønt hun for nylig fremførte, at der i det sidste år er sket et fald på 25 procent i antal af drab.

Sheinbaum har i bekæmpelsen af narkokartellerne været under hårdt pres fra præsident Trump og det er faktisk lykkedes indfange og fængsle nogle af de vigtigste ledere af narkokartellerne.

Sheinbaum klarer sig godt over for Donald Trump

Strømmen af narkotika – ikke mindst fentanyl – fra Mexico til USA betragtes af Trump-administrationen sammen med den illegale indvandring som meget væsentlige problemer. Overfor Donald Trump har Claudia Sheinbaum hidtil klaret at undgå direkte amerikansk militær indgriben for at bekæmpe narkokartellerne i Mexico. Noget, Trump har truet med ved flere lejligheder, og som Sheinbaum klart har givet udtrykt for ville være uacceptabelt. Sheinbaum ham samtidig påpeget, at eksporten af våben fra USA til Mexico bidrager til problemerne med narkokartellerne, dog uden at man fra USA’s side har taget tiltag i den retning.

Sheinbaum synes også at være kommet helskindet ud af toldforhandlingerne med USA. I hvert fald har Mexico undgået overdrevent ekstra told.

Politiske resultater

På det sociale område er resultaterne ganske imponerende. Fattigdommen er blevet reduceret betydeligt og der er taget en lang række tiltag for at forbedre pensionen og adgangen til uddannelse og sundhedsvæsenet.

Fattigdom er et enormt problem i Mexico, og her har Claudia Sheinbaum fulgt den linje, som hendes forgænger Andrés Manuel López Obrador lagde, da han kom til magten i 2018. Resultaterne har været til at føle på: Ud af en befolkning på godt 130 millioner er fattigdommen reduceret fra cirka 42 procent i 2018 til godt 29 procent i 2024.

I løbet af det første år ved magten har Sheinbaum lanceret en række sociale programmer, som yderligere har reduceret fattigdommen. Det gælder blandt andet indførelsen af alderdomspension til alle over 65 år.

På uddannelsesområdet er der især lagt vægt på at sikre grunduddannelse for alle, mens der også er igangsat flere stipendieprogrammer for unge. Og på sundhedsområdet er der sket en betydelig udvidelse af sundhedssystemet til mere fattige områder af landet. Og så er der sket en forhøjelse på over 100 procent af minimumslønnen.

Lav økonomisk vækst

Som i de fleste andre lande i Latinamerika har Mexico i de senere år haft en relativt lav økonomisk vækst, hvilket især skyldes de relativt lave priser på deres væsentligste eksportvarer, der udover olie er biler og andre køretøjer, mineraler som sølv, bly, kobber og zink, og landbrugsprodukter, herunder majs og grøntsager.

I Mexico har den økonomiske vækst i de senere år været på omkring én procent – cirka det samme som befolkningstilvæksten, som har været stærkt faldende i de sidste årtier.

Den økonomiske vækst har således ikke kunnet bidrage til at finansiere de mange nye sociale programmer, der er blevet søsat de senere år. Det har fået flere til at tale om nødvendigheden af en progressiv skattereform, der kan skabe større skatteindtægter især fra de mest velbjergede. Det har Sheinbaums regering hidtil afvist, nok også for at undgå at skabe gnidninger med den private sektor, som præsidenten har skabt et godt forhold til.

Hidtil har man sigtet på at gøre skatteopkrævningen mere effektiv.

Frygt for politisering af retsvæsnet

Der er især to temaer om demokrati og menneskerettigheder, som har fyldt i den mexicanske debat i de senere år:

Det første tema er en reform af det juridiske system. Som det eneste land i verden blev der for nogle få måneder siden afholdt direkte valg til dommere og nøglemedlemmer af det juridiske system. I 2027 finder anden del af valget sted.

Baggrunden er den udbredte korruption og manglende effektivitet, der i mange år har præget retssystemet i en situation med mange overtrædelser af menneskerettighederne. Og at retssystemet ofte har modsat sig sociale og politiske ændringer.

Projektet blev sat i gang af Sheinbaums forgænger og hun fortsætter det, men fra flere sider har der lydt advarsler om, at direkte valg kan føre til en politisering af retsvæsenet til fordel for det regerende parti Morena.

Det andet tema er militærets rolle i samfundet.

Generelt er der sket en militarisering af offentlig sikkerhed, hvor dele af militæret spiller en rolle, som tidligere var politiets rolle.

Det drejer sig desuden om ansvaret for større infrastrukturprojekter som lufthavne og jernbaner, men også for eksempel toldvæsenet.

Det har gjort det vanskeligt at stille militæret til ansvar for eventuelle overtrædelser af deres kompetencer og dets eventuelle involvering i korruptionssager eller brud på menneskerettighederne.

5 år tilbage af præsidentperioden

Claudia Sheinbaum har nu siddet ét af de seks år, som en mexicansk præsident gør (og ikke kan genvælges til). I den periode har hun klart vist sig som en stærk leder – både på internationalt plan – og overfor USA i særdeleshed – og på nationalt plan ved at fortsætte og gennemføre en lang række reformer til den brede befolknings interesser. Men udfordringer mangler der ikke i de næste fem år.

Det trækker op til en større udrensning i ATP. Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, valgte for en måned siden at forlade ATP’s bestyrelse. Lars Sandahl har tydeligvis set, hvad vej vinden blæser, og han er næppe den eneste, der udover Martin Præstegaard må sige farvel til ATP.

Efter den seneste undersøgelse fra Instituttet for Opinionsanalyse (IFO) for Berlingske er ATPs omdømme helt nede som nummer 99 blandt 100 kendte danske virksomheder.

I undersøgelsen er 2.512 erhvervsledere blevet bedt om at vurdere 100 virksomheder ud fra en række parametre såsom troværdighed, ledelse, kvalitet, ansvarlighed, konkurrenceevne, finansiel styrke og innovation.

Alene siden 2021 har ATP tabt omkring 200 milliarder kroner af danskernes pensionspenge, og i en række politiske partier er en decideret nedlæggelse af ATP i øjeblikket til drøftelse.

Den britiske avis, The Telegraph, har dokumenteret en række hændelser, der tilsyneladende afslører partiskhed i BBC’s nyhedsformidling.

Afsløringerne har kastet BBC ud i krise og givet anledning til en parlamentarisk undersøgelse i næste uge.

Dokumentationen er skrevet af den tidligere journalist Michael Prescott – der indtil juni 2025 var uafhængig rådgiver for BBC’s Editorial Guidelines and Standards Board – og sendt til BBC’s bestyrelse.

Trump-tale manipuleret

Dokumentationen indeholder beviser for, at BBC Panorama “manipulerede” en tale af Donald Trump for at få det til at se ud, som om han direkte opfordrede til vold den 6. januar 2021, hvor hans tilhængere stormede US Capitol.

Hamas-venlig Gaza-dækning

Dokumentationen fremhæver også alvorlige problemer med BBC Arabics rapportering om Gaza, hvor BBC tilsyneladende giver omfattende plads til Hamas’ synspunkter.

Skæv dækning af transdebatten

Michael Prescott udtrykker også bekymring for, at det er en enhed af useriøse LGBT+-journalister, der kontrollerer BBC’s dækning af transdebatten, og han fremhæver, hvordan BBC’s egen faktatjektjeneste, Verify, producerede en “helt forkert” rapport, der antydede, at bilforsikringsselskaber var racistiske.

Prescotts advarsler blev ignoreret af BBC’s topledere.

Konsekvenser for BBC?

The Telegraphs afsløringer har ført til opfordringer fra Kemi Badenoch, leder af de konservative, om at der skal “rulle hoveder” hos BBC. Donald Trump Jr. har beskyldt BBC’s journalister for at være “uærlige”, og Israels viceudenrigsminister har krævet, at BBC’s generaldirektør Tim Davie bliver fyret.

Den britiske radio- og tv-tilsynsmyndighed, Ofcom, har skrevet til BBC’s bestyrelsesformand Samir Shah og opfordret ham til “grundigt” at undersøge påstandene, mens Prescott selv skal afgive vidneudsagn om hans dokumentation i en parlamentarisk undersøgelse i næste uge.

Er Danmarks Radio bedre end BBC?

Der har løbende været debat om, hvorvidt DR som public-service-virksomhed lever op til kravene om saglighed, upartiskhed og uafhængighed. DR anklages jævnligt for partiskhed og bevidst ideologisk skævvridning i valget af vinkling, udvælgelse af medvirkende og redaktionelle valg.

Spørgsmålet er hvornår i Danmark vi vil se en type, der som den tidligere journalist Michael Prescott i Storbritannien med inside kendskab til DR-mastodonten, producerer et kritisk memorandum om Danmarks Radio?

Den britiske avis, Daily Telegraph, har den 3. november 2025 rapporteret, at BBC på en vildledende måde redigerede en tale af Donald Trump. Dermed så det ud, som om præsidenten havde beordret sine tilhængere til at storme Capitol i Washington den 6. januar 2021.

Optagelserne blev vist som en del af BBC-dokumentaren ”Trump: A Second Chance?” i oktober 2024. Vildledningen involverede at splejse to udtalelser fra Trump sammen – udtalelser der var faldet med over en times mellemrum. Det fik det til at se ud som om, at Trump havde sagt, at “Vi vil gå ned til Capitol, og jeg vil være med dig, og vi kæmper. Vi kæmper som bare fanden, og hvis du ikke gør det…”.

Den vildledende splejsning af klip fik det dermed til at se ud, som om præsidenten havde beordret stormen på Capitol den 6. januar 2021.

Som bekendt blev Trump frikendt af den amerikanske Kongres i den rigsretssag, der blev rejst mod ham for tilskyndelse i forbindelse med begivenhederne den 6. januar 2021.

Den vildledende manipulation forventes at få personalemæssige konsekvenser i BBC.

Det er ikke så længe siden, at Venezuela i amerikansk presse (og politisk debat) blev sammenlignet med Danmark, især i forbindelse med diskussioner om socialisme.

Sammenlignet med Danmark

Sammenligningen dukkede særligt op omkring 2015–2019, da amerikanske konservative ofte brugte Venezuela som et skræmmeeksempel på “socialismens fiasko”, mens progressive og demokratiske socialister (som Bernie Sanders og hans støtter) pegede på Danmark, Sverige og Norge som eksempler på, at “socialisme” — eller rettere, socialdemokrati — kunne fungere i velstående, demokratiske samfund.

Et berømt eksempel kom i 2015, da den daværende danske statsminister Lars Løkke Rasmussen under et besøg på Harvard sagde: “I know that some people in the U.S. associate the Nordic model with some sort of socialism. Therefore, I would like to make one thing clear. Denmark is far from a socialist planned economy. Denmark is a market economy.”

Det sagde han netop som svar på, at Bernie Sanders havde brugt Danmark som et forbillede i sin kampagne for “democratic socialism”.

Trumps kampagne mod narkotika fra Venezuela

I USA fører Trump-administrationen i øjeblikket en kampagne mod Venezuela.

Nicolás Maduro Moros blev præsident i Venezuela efter Hugo Chavez’ død i 2013 og erklærede sejr ved et præsidentvalg i 2018. I 2019 påberåbte Venezuelas nationalforsamling sig den venezuelanske forfatning og erklærede, at Maduro havde tilranet sig magten og ikke var præsident i Venezuela.

Siden 2019 har mere end 50 lande, herunder USA, nægtet at anerkende Maduro som Venezuelas statsoverhoved.

Under et interview med CBS News-korrespondent Norah O’Donnell blev Trump spurgt om “spørgsmålet om potentielle landangreb i Venezuela”, hvortil han påpegede, at han ikke taler med journalister om, “hvorvidt” han vil iværksætte et angreb eller ej.

“Især med hensyn til Venezuela, er Maduros dage som præsident talte?” Spurgte O’Donnell.

“Jeg vil sige, ja. Det tror jeg,” sagde Trump.

“Og dette spørgsmål om potentielle landangreb i Venezuela, er det sandt?” Spurgte O’Donnell.

“Det fortæller jeg dig ikke. Jeg siger ikke, at det er sandt eller usandt. Jeg ville ikke være tilbøjelig til at sige, at jeg ville gøre det,” svarede Trump og påpegede, at han ikke “taler med en journalist om, hvorvidt han vil iværksætte et luftangreb eller ej.

Nicolás Maduro, den socialistiske diktator i Venezuela, udsendte for nylig en besked til Trump på engelsk, hvor han sagde: “Ingen vanvittig krig, tak.”

Trump fortsatte med at tilføje, at de ville “se, hvad der sker med Venezuela.”

Nicolás Maduro

Maduro, der har beskyldt Trump-administrationen for at bruge “narkobekæmpelsesoperationerne som en facade til at iscenesætte” en invasion af landet, er eftersøgt af den amerikanske regering, ifølge udenrigsministeriets hjemmeside.

Spørgsmålet fra journalisten om planer om angreb på Venezuela kommer, efter at Trump sidste fredag fortalte journalister på Air Force One, at det “ikke var sandt”, at han overvejede at iværksætte angreb på Venezuela. Trumps svar kom, efter at en rapport fra Wall Street Journal hævdede, at “Trump-administrationen havde identificeret militære faciliteter i Venezuela, der bruges til at smugle narkotika” som mulige steder for luftangreb.

Nyhedsmediet sagde, at Trump ikke havde truffet en endelig beslutning om, hvorvidt han skulle udføre angreb inde i Venezuela.

57 narkosmuglere dræbt

Oplysningerne kommer i kølvandet på, at Trump-administrationen har iværksat flere angreb på narkosmuglerfartøjer i internationalt farvand i Det Caribiske Hav og det østlige Stillehav nær Venezuela.

Trump-administrationen har således udført i alt 14 “militære angreb” på narkosmuglerskibe, og at “anslået 57 narkoterroristsmuglere er blevet dræbt” som følge af angrebene: