Torsdag den 2. maj 2024 blev der afholdt lokale valg i England og Wales. Meget tyder på, at labour-partiet har fået et godt valg og man har blandt andet fået borgmesterposterne i London, Birmingham, Liverpool og Greater Manchester, skriver BBC.

Lokalvalgene betragtes som en generalprøve på det kommende valg til det britiske parlament, som den konservative premierminister Rishi Sunak er nødt til at udskrive inden årets udgang. Hvis den konservative regering skal overleve, skal udviklingen hurtigt vendes.

Ved parlamentsvalget i 2019, hvor premierminister Boris Johnson lovede at fuldføre Brexit og med så stor appel til mange utilfredse hvide arbejderklassevælgere, at Labours såkaldte røde mur væltede, og den selverklærede socialist Jeremy Corbyn, der dengang anførte Labour, måtte gå af.

Konservative problemer

Men kun fire år senere er stemningen forandret. Ved næste års parlamentsvalg kan den konservative regering i London bringes til fald og Labour komme til magten efter til den tid 14 år i opposition.

I Brexit-valgkampen lovede Boris Johnson en kæmpegevinst, som aldrig kom. Johnson lovede at udligne de geografiske skel i Storbritannien, men forskellene mellem rige og fattige egne er vokset.

Siden briterne i juni 2016 stemte ja til at forlade den Europæiske Union fra den 31. januar 2020, har det ikke skortet med advarsler om at Brexit ville betyde undergang for UK.

Så galt er det ikke gået, selvom Bloomberg Economics og andre har vurderet, at den negative virkning af Brexit har været, at det britiske bruttonationalprodukt er omkring 2-4 pct. mindre end det ellers ville have været.

Brexit og Covid har betydet, at den brede befolkning i UK har oplevet en nedgang i de reale forbrugsmuligheder. Det generelle prisniveau, leveomkostningerne, herunder energiudgifterne, er steget, mens lønningerne har stagneret.

Bank of England optimistisk

Selvom flertallet af briterne er klar over, at Brexit ikke har forbedret økonomien, er det samtidig værd at bemærke, at flertallet ikke ønsker at genåbne debatten om EU-medlemskabet.

Bank of England, den britiske centralbank, valgte torsdag den 9. maj 2024 at fastholde styringsrenten uændret på 5,25 pct.

Ifølge centralbanksdirektøren Andrew Bailey er den britiske økonomi i bedring. Han fortalte torsdag, at det forventes, at den britiske inflation inden for et par måneder vil falde fra 3 pct. til målet om 2 pct. 

”Vi skal se yderligere bevis for, at inflationen vil blive nede før vi kan sænke renten,” sagde han efter mødet den 9. maj.

Pub-sektoren som konjunkturindikator?

Bryggeriet Heineken planlægger at investere 40 millioner pund årligt på pubsektoren i Storbritannien. Bryggerikoncernen forventer, at pubsektoren vil rette sig efter tilbagegangen under Covid og stigningerne i leveomkostninger.

Heineken genåbner 62 britiske pubber, det er lukket i de seneste år. Verdens næststørste brygger, som ejer 2.400 pubber i Storbritannien gennem sin Star Pubs and Bars-afdeling, vil genoprette antallet af udskænkningssteder til det præ-pandemiske niveau.

Heineken, som udlejer de fleste af sine pubber, har brugt mere end 200 millioner pund på at vedligeholde dem i løbet af de sidste fem år og planlægger at fortsætte med at investere på et lignende niveau. I år vil det investere 39 millioner pund i genåbninger og ombygninger på tværs af 94 forretninger. Udgifterne vil gå til forbedrede køkkenfaciliteter og forbedring af gårdhaver, da udendørsarealer er blevet mere populært siden pandemien. I alt 612 værtshuse vil nyde godt af investeringen.

“Forbrugertilliden begynder at vende tilbage, hvilket afspejles i de foreløbige tegn på en stigning i pubsalget,” sagde Emma McClarkin, administrerende direktør for British Beer and Pub Association, BBPA. “Investorer foretager store investeringer i Storbritannien i vores sektor, og tilliden til øl- og pubsektoren på lang sigt er stærk.”

Storbritannien har 45.300 pubber, men 530 af dem lukkede deres døre sidste år, ifølge BBPA. Antallet af lukninger var højere end på højden af ​​pandemien i både 2020 og 2021, da regeringen ydede støtte.

Ifølge Bloomberg har Frankrig i sidste uge anmoder EU om at indføre en ny sanktionsordning rettet mod russisk desinformation og russisk indblanding i demokratiske valg over hele verden.

Forslaget, der støttes af Estland, Letland, Litauen, Holland og Polen, vil give EU mulighed for at styrke sanktionerne mod enkeltpersoner og enheder, der er involveret i russisk-sponsorerede destabiliserende aktiviteter globalt.

Nu følger EU op på forslaget. Ifølge den tjekkiske EU-kommissær Vera Jourová vil EU nu indføre straffesanktioner mod flere russiske medier og prorussiske nyhedstjenester.

Voice of Europe

Det kontroversielle netmedie Voice of Europe er blandt dem, der er udpeget til at være talerør for den russiske præsident Vladimir Putin.

“Sanktionslisten vil omfatte Voice of Europe som en af de såkaldte medievirksomheder. Vi anerkender dem ikke som medier, de er simpelthen Putins propagandaværktøj,” sagde Jourová på tjekkisk tv søndag, rapporterer Bloomberg.

Vera Jourová siger, at tre andre aktører også vil blive sat på listen i EU’s kommende sanktionspakke. Det drejer sig om den russiske regeringspublikation Rossiyskaya Gazeta, det statslige nyhedsbureau Ria Novosti og den pro-Kreml avis Izvestia.

Medlemmer af Europa-Parlamentet

Efter en undersøgelse foretaget af landets efterretningstjeneste har Tjekkiet allerede sortlistet Voice of Europe for at sprede russisk desinformation. Den tjekkiske regering har ifølge POLITICO indført sanktioner mod hjemmesiden Voice of Europe, som beskyldes for at føre en Moskva-finansieret påvirkningskampagne for at vende den offentlige mening til Ruslands fordel forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Nyhedstjenesten er angiveligt finansieret af den pro-Moskva oligark Viktor Medvedchuk. Flere højreekstremistiske medlemmer af Europa-Parlamentet har optrådt i Voice of Europe og kritiseret EU’s og Ukraines holdning i konflikten. Men alle har benægtet, at de gjorde det for penge.

I april indledte belgiske myndigheder en formel undersøgelse af påstande om, at medlemmer af Europa-Parlamentet blev betalt af Rusland for at understøtte russiske interesser.

Mens Lars Løkke Rasmussen endnu var formand for Venstre, underskrev han i slutningen af 2018 trods alle advarsler Marakesh-aftalen – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.

Aftalen er positiv overfor multikultur og vil fremme ikke-vestlig migration til blandt andet Danmark. Det skal ske gennem en lang række tiltag herunder at sætte positiv omtale af migration og multikultur på skoleskemaet, fremme multikultur gennem sport, festivaler med meget mere, stoppe statsstøtte til intolerante, xenofobiske og racistiske medier som er kritiske overfor masseindvandring.

Lars Løkke Rasmussen måtte selv rejse til Marokko for sammen med blandt andre Angela Merkel at underskrive aftalen, da hverken udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eller udviklingsminister Ulla Tørnæs ville gøre det.

Løkke Rasmussens daværende støtteparti, Dansk Folkeparti, og andre indvandringskritiske var rasende. Påstanden var, at aftalen vil stimulere migration og øge konflikterne mellem lande, at aftalen vil sløre forskellen mellem lovlig og ulovlig indvandring, og at aftalen vil sløre forskellene mellem egentlige flygtninge og økonomiske migranter.

Sagen bidrog til at slide på tilliden til Lars Løkke Rasmussen internt i Venstre, men også blandt andre partier i Folketinget.

Moderaternes spids-spidskandidat til EU–valget, Stine Bosse, har i flere interviews udbredt sig om partiets migrationspolitik. Stine Bosse mener, at det vil “gavne danskerne”, hvis Danmark begynder at modtage flygtninge gennem EU. Danmark bør derfor tilslutte sig EU’s nye såkaldte solidaritetsmekanisme. For at sikre, at Danmark tager sin del af ”det europæiske ansvar”, er det nødvendigt at afskaffe retsforbeholdet. Derfor skal der udskrives folkeafstemning.

Ifølge Moderaterne ville Danmark “fint kunne” modtage op mod 7.000 flygtninge om året gennem en fælles europæisk omfordeling.

Til sammenligning blev der – ifølge Udlændinge– og Integrationsministeriet – sidste år givet 1343 opholdstilladelser på asylområdet i Danmark.

Stine Bosse har efterfølgende udsendt andre signaler, og det er stadig tåget og diffust, hvad Moderaterne egentlig står for. Partileder Lars Løkke Rasmussen har selv en lang og dramatisk forhistorie med lynhurtige, overrumplende og opportunistiske holdningsskift, og ingen kan vide sig sikre på, hvad partiet mener – og slet ikke på, hvornår Moderaterne måske måtte skifte holdning. Igen. Igen.

Socialdemokraten Frederik Vads indvandringskritiske tale i Folketinget den 5. april har også skabt debat, ligesom tidligere påpegninger af problemer med den islamiske indvandring har gjort.

Forskellige venstresnoede partier og medier kritiserede Vads tale. Den dag de samme begyndte at foreholde sig til masse-indvandringens voldsomme konsekvenser for europæerne – volden, terroren, voldtægterne og utrygheden – ville meget være nået. Det har vi dog endnu til gode.

Til gengæld kan vi godt undvære den forventelige strøm af moralske og woke forslag, spids-spids-kandidat Bosse og Moderaterne vil fremture med i valgkampen frem mod den 9. juni.

Ifølge Ritzau har mindst 20 russiske tankskibe med olie om bord siden Nytår afvist dansk hjælp til at navigere dem gennem dansk farvand stik mod international anbefaling. Piloterne stilles til rådighed af Danmark for at hjælpe med sikker passage gennem de danske stræder, som er smalle, lavvandede og svære at navigere uden ekspertviden.

Det bekymrer lodsforeninger i Danmark, der frygter for både infrastruktur og miljøet ved en ulykke.

Danwatch har i samarbejde med den britiske avis Financial Times fået indsigt i interne rapporter fra Forsvaret.

Russiske skibe afviser assistance fra lodser

De interne rapporter viser ifølge medierne, at det er oftere, at de russiske tankskibe afviser hjælp fra lodser. Det skulle ifølge kaptajnerne på skibene skyldes ordre fra skibenes ejere.

I alt har de to medier identificeret 26 russiske tankskibe, som har givet afslag på at lade en lods navigere dem fra Gedser til Skagen.

FN’s søfartsorganisation, IMO, anbefaler lodser, da de danske farvande er smalle og lavvandede.

Skibene har sejlet med mere end ti millioner tønder olie.

Russiske skibe har ukendt forsikring

Alle skibene, der har ukendt forsikring og er i hvert fald ikke forsikrede i vestlige anerkendte selskaber, er ifølge medierne en del af Ruslands såkaldte ”skyggeflåde”. Det begreb dækker over gamle og slidte skibe, der bruges af Rusland til at omgå internationaler sanktioner, og hvis ejer- og forsikringsforhold er ukendte.

Formanden for Danske Lodser, Mikael Pedersen, siger til medierne, at mange af de skibe, der afviser hjælp fra en lods, er skibe i dårlig forfatning.

En ulykke i Storebælt med et lastet tankskib vil være “katastrofalt”, lyder det: ”En ulykke i Storebælt med et udslip af 100.000 ton råolie vil formentlig betyde, at meget få medier og politikere vil bekymre sig om Nordic Waste eller Cheminova i mange år fremover ”, siger Mikael Pedersen til Danwatch og Financial Times.

Hos Danish Maritime Pilots kalder formand Lars Sigvardt situationen for “utrolig farlig”: ”Tænk på konsekvenserne for vores infrastruktur, hvis Storebæltsbroen bliver beskadiget af en påsejling, så Danmark bliver skåret over i to dele,” siger han til medierne.

Regeringen er passiv

En række partier i Folketinget kræver nu handling fra regeringen, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er alene “åben over for nye EU-tiltag over for skyggeflåden”.

Ruslands ”skyggeflåde”

Rusland opbyggede skyggeflåden for at holde sin olieeksport flydende efter en række sanktioner fra USA, EU og G7-landene, der indførte et prisloft på 60 dollars pr. tønde efter den fuldskala invasion af Ukraine. Det meste af russisk olie sejler nu til Asien, men omkring 60 procent af Ruslands samlede søbårne eksport sejler stadig fra baltiske havne, før de krydser det danske stræde for at nå Nordsøen.

Skyggeflåden skønnes at udgøre så mange som 600 fartøjer.

Danmark tillader skibe, der anløber Rusland, at sejle gennem dets farvande på grund af en mangeårig traktat om fri sejlads. De fleste skibe kræver speciallodser, da de danske stræder er vanskelige at navigere.

I begyndelsen af marts fik Danmark endnu en påmindelse om risikoen, den russiske skyggeflåde udgør for de danske farvande.

Andromeda Star

Lørdag den 2. marts var den 15 år gamle og 250 meter lange olietanker Andromeda Star involveret i en kollision i dansk farvand, oplyser Søfartsstyrelsen ifølge Bloomberg. Søfartsstyrelsen har sagt, at de vil bede politiet om at undersøge Andromeda Star, der uden olielast kolliderede med et andet skib syd for København, mens de var på vej til Rusland.. Der blev ikke rapporteret om skader eller spild.

Forud for sanktionerne, der blev indført i 2022 som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, plejede alle skibe at være “ansvarlige”. Nu er skibene i ”skyggeflåden” typisk omkring 20 år gamle, besætningen er dårligt uddannet, skibene er dårligt vedligeholdt, og nu sejler de ofte uden lods.

Mange af skibene i ”skyggeflåden” operer uden tilstrækkelig forsikring og vil derfor ikke være dækket i tilfælde af et udslip.

Af de 20 fartøjer, der bare siden Nytår har afvist brugen af ​​lodserne, er kun tre dækket af en anerkendt vestlig forsikringsudbyder.  De 20 skibe medbragte i alt omkring 10 millioner tønder olie.

Forsikringsforholdene bør undersøges

Den danske regering stilles nu overfor krav om at der bør føres ekstraordinært tilsyn med forsikringspapirer og se, om der er mulighed for at stoppe bådene under henvisning til at FN’s havretskonvention tillader stater at “indlede sager, herunder tilbageholdelse af fartøjet” givet “klare objektive beviser” for, at fartøjet udgør en stor trussel om kystskade.

Hvorfor hensyn til Rusland?

Når det endnu ikke sker, er det formentlig fordi indgreb overfor Rusland-forbundne tankskibe måske opfattes som kontroversielt og indebærer en risiko for, at Moskva fremstiller det som en NATO-blokade.

Ethvert dansk tiltag, der begrænser russiske skibe i Østersøen, vil blive set som fjendtligt og medføre gengældelse.

Det siger en talsperson for den russiske udenrigsminister ifølge Reuters fredag.

Boligejerne har i mange år haft glæde af faldende renter. Renterne er steget, og det er svært at spå om, hvor højt op de kommer. Derfor overvejer en del boligejere med variabel rente på realkreditlånet om de skal ændre på deres lån eller ej.

Renteniveauet er bestemt af internationale forhold, og ikke mindst arbejdsmarkedet og inflationsniveauet i USA har afgørende indflydelse.

Dern amerikanske centralbank, The Fed, fastholdt på mødet den 1. maj 2024 den pengepolitiske styringsrente på 5,5 pct.

Dermed er en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank sendt lidt ud i horisonten. De seneste indikatorer tyder på, at den økonomiske aktivitet i USA fortsat vokser i et solidt tempo. Jobfremgangen er forblevet stærk, og arbejdsløsheden er forblevet lav. Inflationen er aftaget i løbet af det seneste år, men er fortsat høj. I de seneste måneder har der manglet fremskridt hen imod Centralbankens inflationsmål på 2 procent.

Den amerikanske centralbank har blikket stift rettet mod beskæftigelse og et inflationsmål på 2 procent.

Opfyldelsen af beskæftigelses- og inflationsmålene har bevæget sig i den rigtige retning, men de økonomiske udsigter er usikre, og udvalget er fortsat meget opmærksomt på inflationsrisici.

Mens industri og husejere over hele verden utålmodigt venter på rentenedsættelser, er vi alle gidsler for udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked. Det er ved at komme i bedre balance, men data for lønomkostningerne er stigende efter afdæmpede stigninger i sidste halvdel af sidste år.

Selvom stigende lønninger kan være en god ting for amerikanske arbejdere, er stigninger ikke, hvad The Fed ønsker at se. Løn- og arbejdskompensationstal over 4 pct. hilses velkommen af amerikanske lønmodtagere, men i Feds øje er lønstigninger stadig alt for høje.

Bundlinjen er, at løntrykket fortsat vil underminere Feds tillid til, at inflationen er på vej til at falde til 2 pct.-målet.

Udsigten til rentenedsættelser senere i år er derfor begrænsede.

Skal vi nu opsige retsforbeholdet i EU?

Har netop modtaget C-Valgmagasin med alt om Europa-Parlamentsvalget. Til min overraskelse ser jeg, at partiets generalsekretær Søren Vandsø har stillet en hel side til rådighed for Moderaternes Stine Bosses argumentation for at vi skal og tilslutte EU’s asylsamarbejde (og dermed skrotte retsforbeholdet) og deltage i en ”solidaritetspulje” hvor vi modtager tusindvis af asylansøgere.

Moderaternes tågehorn

Siden Stine Bosse forlod forsikringsselskabet Tryg efter et annus horribilis – et rædselsår, hvor Tryg i 2010 mistede 24,9 pct. af sin markedsværdi i et år, hvor ærkerivalerne fra Topdanmark gik 4,9 pct. frem, har ”erhvervskvinden” været her og der og alle vegne.

Senest er hun endt som Moderaternes spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024. Her har hun gjort sig bemærket med forslag om at Danmark bør ophæve retsforbeholdet og tilslutte os den fælles asylpolitik i EU. Danmark burde desuden være klar til at modtage 7000 flygtninge om året.

Ifølge Stine Bosse bør vi i Danmark være moralske, så Danmark ikke forpasser en enestående chance for at tage ansvar og vise solidaritet med vores sydeuropæiske naboer: ”Hvis nu Læsø blev til Lampedusa en dag, kunne det jo godt være, at vi kom i tanke om, at det måske var meget smart, at vi var fælles om ansvaret for flygtninge i Europa.”

Socialdemokraten Frederik Vads indvandringskritiske tale i Folketinget den 5. april skabte debat, ligesom tidligere påpegninger af problemer med den islamiske indvandring har gjort.

Forskellige venstresnoede medier, derunder DRs Issa Mahmoud Jeppesen i ”Deadline”, kritiserede Vads tale. Issa Mahmoud Jeppesen, er selvklart tjenlig til orlov fra skærmen, men det vil være befriende, den dag de samme medier begynder at foreholde sig til indvandringens voldsomme konsekvenser for europæerne – volden, terroren, voldtægterne og utrygheden.

Det har vi endnu til gode fra Stine Bosse. Den forventelige strøm af moralske og woke forslag, spids-spids-kandidat Bosse vil fremture med i valgkampen frem mod den 9. juni, kan vi godt undvære – ikke mindst i C’s valgmateriale!

Propalæstinensiske og anti-israelske protester giver uroligheder på universiteter i New York, Wisconsin, New Hampshire, Texas, Californien og andre steder i USA.

Urolighederne følger venstrefløjsgruppers besættelser af universitetsområder og -bygninger, aktioner, der begrundes med situationen for palæstinenserne i Gaza.

I Danmark har situationen i Palæstina endnu ikke givet anledning til universitetsbesættelser, men dog til talrige demonstrationer, hvor danske anarkister, venstreorienterede og palæstinensere med keffiyeh-tørklæder har haft sammenstød med ordensmagten.

Nu har organisationen Internationalt Forum igen inviterer til demonstration for et frit Palæstina. Det skal ske søndag den 5. maj, hvor demonstranterne opfordres til at gå fra Forum Station i København til ”Palæstinas Plads” (som de kalder Israels Plads) for at fejre ”befrielsen ved at kræve et stop for folkemordet i Gaza”.

I Danmark betyder den 5. maj frihed. Her mindes vi dem, der i modstandsbevægelsen under besættelsen kæmpede mod den nazistiske besættelsesmagt, og de fleste finder det helt uforståeligt, historieløst og meningsløst, at dagen og modstandsfolkene nu bliver inddraget i den palæstinensiske kamp. Hvor modstandsbevægelsen ikke brugte terror som kampmiddel, bruger Hamas og Islamisk Jihad bevidst terror imod civile israelere og for øvrigt også imod palæstinensere.

Opfordringen skal derfor herfra være, at vi som tidligere med lys i vinduerne viser vores respekt og taknemmelighed med dem, der under besættelsen ofrede alt for vores frihed.

Siden Stine Bosse forlod forsikringsselskabet Tryg efter et annus horribilis – et rædselsår, hvor Tryg i 2010 mistede 24,9 pct. af sin markedsværdi i et år, hvor ærkerivalerne fra Topdanmark gik 4,9 pct. frem, har ”erhvervskvinden” været her og der og alle vegne.

Senest er hun endt som Moderaternes spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024. Her har hun gjort sig bemærket med forslag om at Danmark bør ophæve retsforbeholdet og tilslutte os den fælles asylpolitik i EU. Danmark burde desuden være klar til at modtage 7000 flygtninge om året.

Ifølge Stine Bosse bør vi i Danmark være moralske, så Danmark ikke forpasser en enestående chance for at tage ansvar og vise solidaritet med vores sydeuropæiske naboer: ”Hvis nu Læsø blev til Lampedusa en dag, kunne det jo godt være, at vi kom i tanke om, at det måske var meget smart, at vi var fælles om ansvaret for flygtninge i Europa.”

Det skal blive spændende at følge den strøm af moralske og woke forslag, spids-spids-kandidat Bosse vil fremture med i valgkampen frem mod den 9. juni.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, stiller op som spidskandidat for sit parti, det højreorienterede Italiens Brødre, ved europaparlamentsvalget i juni.

Hvis hun bliver valgt, har hun dog ikke i sinde at flytte fra Rom til Bruxelles for at indtage en plads i EU-Parlamentet.

Da Meloni var i opposition, var hun EU-skeptisk og sagde, at Italien skulle ud af eurozonen. Som premierminister har hun dog stået i spidsen for en langt mere proeuropæisk linje end ventet.

Blandt andet i Ukraine-spørgsmålet har hun vist sig at være på linje med en række andre europæiske lande.

Meloni er ikke den eneste italienske partileder, der har valgt at stille op til valget til EU-Parlamentet.

Også oppositionsleder Elly Schlein fra Partito Democratico, PD, og udenrigsminister Antonio Tajani fra Forza Italia stiller op som deres partiers topkandidater.

De italienske partiledere følger derfor en tradition, der blev startet af Silvio Berlusconi, der som leder af Forza Italia, stillede op til alle valg til Europa-Parlamantet.

I Danmark blev SF’s Karsten Hønge kritiseret for at sige nej til en plads i EU-Parlamentet efter valget i 2019. Karsten Hønge sagde nej tak til at tage til Bruxelles, selvom han med 19.687 personlige stemmer klart erobrede sit partis andet mandat i Europa-Parlamentet.28. maj 2019.

Over 550 medarbejdere i Europa-Parlamentet har oplevet krænkelser på jobbet viser en ny undersøgelse foretaget af kampagnegruppen Me Too EP ifølge Politico Europe.

Omkring 42 pct. af respondenterne i undersøgelsen oplyser, at de også har været vidne til krænkelser og psykisk chikane i Parlamentet.

Af de 1.135 assistenter, embedsmænd og andre, der svarede anonymt sidste sommer, sagde 550, at de var blevet chikaneret på arbejdspladsen. Blandt respondenterne var også otte medlemmer af Europa-Parlamentet – hvoraf seks sagde, at de havde været udsat for seksuelle krænkelser.

Pernille Weiss

I sommeren 2023 tiltrak sagen om den konservative Europa-Parlamentariker Pernille Weiss sig stor opmærksomhed i Danmark.

Sagen endte som bekendt med, at den konservative ledelse slog hånden af EU-parlamentariker Pernille Weiss efter en intern rapport med anklager om chikane og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Langtfra den eneste

Sagen om Pernille Weiss skriver sig ind i en lang og trist tradition for konflikter mellem EU-politikere og deres medarbejdere. Et andet dansk eksempel var det nu tidligere radikale medlem Karen Melchior, som en række forhenværende medarbejdere i 2021 også anklagede for at skabe et voldsomt ubehageligt arbejdsmiljø.

Det er dog langtfra kun et dansk problem. En sag om den belgiske parlamentariker Assita Kanko fra den konservative ECR-gruppe kom i 2023 frem i lyset, mens luxembourgske liberale Monica Semedo tidligere i 2023 modtog sin anden omgang sanktioner for psykisk chikane af sine medarbejdere fra Parlamentet.

Det er dog kun toppen af isbjerget, der er synligt i det, der ofte er en svær dans mellem politikere, der skal levere resultater både i Parlamentet og i offentligheden, og de personer, der bag kulisserne skal hjælpe dem med at nå det hele.

I den nuværende mandatperiode, der begyndte i 2019, er der kun åbnet 35 officielle klagesager mod EU-parlamentarikere. Cirka en tredjedel har ført til reelle sanktioner mod parlamentarikeren. Den nye undersøgelse foretaget af kampagnegruppen Me Too EP viser dog at problemet er langt mere omfattende, og det har forud for Parlamentsvalget i juni 2024.varslet et større opgør med mobning og psykiske sammenbrud i Europa-Parlamentet

Nye medlemmer af Europa-Parlamentet skal på kursus

Foreløbig er det besluttet, at de 720 nye medlemmer af Europa-Parlamentet skal på kursus i god ledelse. Det besluttede et flertal af de nuværende EU-parlamentarikere, da de i denne uge samledes for allersidste gang i Strasbourg inden denne valgperiodes udløb.

Kurset skal blandt andet styrke de EU-folkevalgte i ansættelsespolitik, god holdledelse, konfliktløsning og forebyggelse af mobning.