Den 18. juni 2024 blev det annonceret at Nationalbankens repræsentantskab havde udpeget FinansDanmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, til en direktørpost i Nationalbanken.

Meddelelsen fra Nationalbanken har skabt opmærksomhed om den finansielle sektors interesseorganisation.

Interesseorganisationens anbefalinger til danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Forud for valget til EU-Parlamentet den 9. juni 2024 præsenterede FinansDanmark den finansielle sektors anbefalinger til hvordan en velfungerende og robust finanssektor kan bidrage til et styrket og bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa.

FinansDanmark har en overordnet kæphest, og det er at undgå utidig indblanding i finanssektorens virksomhed.

FinansDanmark påpeger, at den europæiske finanssektor overvåges af nationale tilsynsmyndigheder, centralbankernes Single Supervisory Mechanism (SSM), Bankunions Single Resolution Board (SRB) og de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) – og ofte i kombination. Efter FinansDanmarks opfattelse er konsekvensen vidt forskellig anvendelse af regler, hvilket er en direkte årsag til markedsfragmentering og adgangsbarrierer.

Finanskrisen medførte nye og strammere regler for, hvordan man opgør og måler finansielle risici, hvordan man styrer sin bank, og hvor stor kapitalstødpude man skal have. Derudover indførte man nye regler for, hvor meget ekstra kapital, banker skal have på grund af risici i det omkringliggende samfund – såkaldte makroprudentielle regler. Reglerne er nu ti år gamle, og det fremgår tydeligt, at de trænger til at blive forenklet for at få mere forudsigelighed og begrænse adgangen til at bruge reglerne til at sætte ubegrundede kapitalkrav.

Polstring

Det er velkendt, at FinansDanmark har været indædt modstander af EU-Kommissionens forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med – de såkaldte Basel IV-krav.

Kapitalkravene vil over en årrække have betydelige konsekvenser for danske pengeinstitutter. Baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics har FinansDanmarks tidligere skønnet, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Hvis den europæiske regulering skal sikre pengeinstitutternes konkurrenceevne, bør reguleringen efter FinansDanmarks opfattelse finde den rette balance mellem at kontrollere risici og fremme innovation.

Anbefaler ”tilsynsmæssig pragmatisme”

Al ny regulering af banker og kapitalmarkeder skal derfor være tilstrækkeligt kalibreret i forhold til sektorernes konkurrencemæssige styrke på de globale finansmarkeder. Samtidig tilsiger de mange usikkerhedsmomenter, at ”en vis grad af tilsynsmæssig pragmatisme” supplerer den igangværende reguleringsindsats.

Ved at lette unødvendige rapporteringskrav og andre uhensigtsmæssige lovkrav kan kapitalmarkederne blive mere attraktive for institutionelle investorer, private investorer, såvel som for virksomheder – og især SMV’er – der søger investeringer i EU.

I et interview i Berlingske onsdag den 19. juni 2024 lufter forsvarsministeren tanken om etablering af et nyt ministerium med overordnet ansvar for samfundets robusthed: ”Vi sidder nu og analyserer, om vi skal have et overordnet ministerium. Det er der både svagheder og ulemper ved, og jeg er ikke afklaret, i forhold til hvor vi skal ende”.

I dag følger det af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Situationen i forbindelse med Covid-krisen og Ruslands invasion af Ukraine har klaret demonstreret, at regeringen langt fra lever op til forpligtelsen til at sikre samfundets robusthed i krisesituationer. Manglen på basale værnemidler under Covid og den katastrofale energisituation i 2022 er klare eksempler, og tilgangen til landbruget demonstrerer, at regeringen fuldstændig negligerer ethvert hensyn til fødevareforsyningssikkerhed.

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas, og generelt planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, hvis der foreligger en større ulykke eller en katastrofe.

Og det ansvar lever regeringen ikke op til!

Mandag den 17. juni 2024 vedtog et flertal i EU’s Ministerråd genopretningsplanen for EU’s natur.

Ifølge planen skal mindst 20 procent af EU’s samlede land- og havareal genoprettes inden 2030. Og senest i 2050 skal alle økosystemer, der har behov for det, være genoprettet.

Formålet med naturgenopretningsloven er at øge skov- og mosearealet og få floder til at vende tilbage til deres naturlige tilstand. Basalt set handler det om, hvordan enge og vådområder kan genskabes, skove blandes sammen, og der skabes grønne områder i byerne.

Forpligtelserne

Danmark og de andre medlemslande har nu to år til at komme med deres nationale planer for, hvordan de hver især vil bidrage til at nå de fælles mål, som man med planen har forpligtet sig til:

• At gennemføre tiltag for at forbedre to ud af tre af følgende indikatorer for biodiversitet: Bestanden af sommerfugle på græsarealer. Lagre af organisk kulstof i dyrket mineralsk jord. Og andel landbrugsarealer, der har landskabstræk med stor diversitet.
• At indføre tiltag for at øge indekset for agerlandsfugle, da fugle er gode indikatorer for biodiversitetens generelle tilstand.
• At sikre, at grønne områder i byerne og den såkaldte trækronedækningsgrad ikke samlet set bliver mindre frem mod 2030.
• At gennemføre tiltag for at genoprette drænede tørvemoser. Genopretningen af drænede tørveområder er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere udledningen fra landbruget, og derfor skal minimum 30 procent af disse områder være genoprettet senest i 2030.
• At hjælpe med at plante tre milliarder træer samlet i EU inden udgangen af 2030.
• At fjerne menneskeskabte barrierer, der blokerer for, at floder kan flyde sammen. Et mål med loven er at genomdanne minimum 25.000 kilometer af floder til frit flydende vandløb inden 2030.

Hvad vil det kræve?

Regeringen har i et såkaldt rammenotat til Folketinget vurderet, at EU’s naturgenopretningsplan bl.a. vil betyde, at 20.000 hektar landbrugsjord skal udtages og omlægges til fri natur.

I forhold til EU-Kommissionens oprindelige forslag er den endelige plan justeret. De ændringer, der under forhandlingerne er kommet med, er blandt andet en sænkelse af det samlede mål for genopretning fra 30 til 20 procent, at man garanterer muligheden for opførelse af vedvarende energikilder, at finansieringen ikke skal findes i budgettet for EU’s landbrugspolitik, CAP’en, og at Natura 2000 arealerne tæller med.

Landbrug og Fødevarer er dog fortsat betænkelige ved de økonomiske konsekvenser for de produktive erhverv.

Miljøminister Magnus Heunicke har i et svar til Folketinget i februar i år, oplyst at genopretningsplanen forventeligt vil koste 1,3 milliarder kroner årligt frem mod 2050.

Modstand

Sverige var kun et af seks lande, der sammen med Ungarn, Polen, Italien, Holland og Finland i Ministerrådet sagde nej til planen. Østrigs grønne miljøminister Leonore Gewessler valgte at gå imod sin egen konservative kansler på trods af, at hun dermed udløste en større regeringskrise derhjemme. Med støtte fra lande, der repræsenterer de nødvendige to tredjedele af EU’s befolkning, kunne det belgiske formandskab – der også havde forbehold for planen – undlade at stemme og stadig få loven vedtaget.

Sverige

Sveriges klima- og miljøminister Daniel Westlén, har udtalt, at det var hensynet til Sveriges landbrug og skovbrug, der fik det ellers normalt relativt miljøvenlige nordiske land til at stemme imod: ”Under forhandlingerne har tingene rykket sig i Sveriges retning. Der er kommet tydelige forbedringer til EU-Kommissionens forslag. Men vi mener stadig, at der mangler en del forståelse for, hvordan landbrug og skovbrug fungerer. Der er brug for mere fleksibilitet, så medlemslandene kan arbejde forskelligt med det her” lød det fra Daniel Westlén.

Ungarn

Også Ungarn er imod loven, og Ungarns miljøminister Anikó Raisz har fastslået, at Ungarn ligesom Sverige bakker op om målene i EU-Kommissionens forslag. Men det er muligt for medlemslandene at nå dem uden EU-lovgivning, mener hun: ”I Ungarn er det allerede omkring en tredjedel af landets territorium, der er i næsten naturtilstand. Så vi mener, at det er muligt at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af naturen på nationalt niveau”, sagde Anikó Rais.

Svenske land- og skovbrugsinteresser

Den svenske skovindustriforening og sammenslutningen af svenske landmænd (LRF) er meget bekymrede over, hvordan Sverige vælger at gennemføre loven. “Grundlæggende synes vi, at det er godt, at der bliver sat ambitiøse mål for genopretning af naturen. Men vi mener også, at denne lovgivning er både uklar og ubalanceret i forhold til andre samfundsmæssige mål,” siger Viveka Beckeman, administrerende direktør for den svenske skovindustriforening og fortsætter: “Det, vi primært er bekymrede for, er, hvordan det vil blive implementeret i Sverige.

Ikke mindst spørgsmålet om at tage landbrugs- og skovarealer ud af produktion er kildent i Sverige: “Så snart man taler om naturbeskyttelse, både i Sverige og i EU, har man en tendens til at tale om braklægning,” siger Beckeman og fortsætter:”Det havde været bedre, hvis vi havde arbejdet mere for god kvalitet i den natur, vi laver. For at øge biodiversiteten og øge modstandsdygtigheden i de svenske skove bør der tages flere værktøjer i brug”, mener Beckeman. “Hvis man bare vælger enten at forvalte skoven eller lægge den til side – så får vi aldrig den bedst mulige naturbeskyttelse”.

Palle Borgström, formand for sammenslutningen af svenske landmænd, er også kritisk over for den nye lov.

Danske nyhedsmedier modtager i væsentligt omfang økonomisk støtte fra det offentlige. Når der ses bort fra de særlige forhold omkring Danmarks Radio, løber støtten årligt op i mindst 1,5 mia. kr.

Momsfritagelse

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18 skal der ikke betales moms ved levering af aviser, herunder aviser leveret elektronisk, der normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt. Fritagelsen omfatter også udbringningsgebyr for aviser. Vurderet på basis af det tabte moms-provenu kan værdien af 0-momsen til danske nyhedsmedier anslås til mindst 1,1 mia. kr. om året.

Redaktionel produktionsstøtte

Hvert år yder Kulturministeriet såkaldt ”Redaktionel produktionsstøtte” på knap 392 millioner kr. i tilskud til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold.

Redaktionel produktionsstøtte kan søges én gang om året og i 2024 har 94 titler søgt om redaktionel produktionsstøtte. Redaktionel produktionsstøtte består af en hovedordning og en supplementsordning. Dertil ydes der øget tilskud til lokale/regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Det er Medienævnet, der vurderer og træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte og fredag den 14. juni blev resultatet offentliggjort.

Berlingske Media og JP/Politikens Hus

Af de 94 ansøgere blev 74 imødekommet. Berlingske Media og JP/Politikens Hus er igen i år de største tilskudsmodtagere. Det belgisk ejede Berlingske Media med i alt 44.482.960,38 kr. og JP/Politikens Hus med 43.972.593,23 kr.

Vejnavneudvalget i København behandler den 17. juni 2024 et forslag om at kalde en plads på Nørrebro ”Palæstinas Plads”. Forslaget blev udskudt i efteråret efter Hamas-angrebet på Israel med over tusind dræbte og flere hundrede gidseltagninger. Når nævnet har taget stilling, sender de det tilbage til kommunens teknik- og miljøforvaltning, som træffer den endelige beslutning.

Pladsen skal i givet fald ligge mellem Nørrebrogade og Hillerødgade i forlængelse af Nørrebroparken. Den del af pladsen, der ligger helt ud til Nørrebrogade, hedder Aksel Larsens Plads, men resten af arealet mellem Esromgade og Hillerødgade er unavngivet. Det er her ved skaterparken og Café Friheden, partierne foreslår, at Palæstinas Plads skal ligge.

Hvad siger den gamle CIA-agent?

Efter Axel Larsens død den 10. januar 1972, bragte Jewish Telegraphic Agency under overskriften “Axel Larsen, Staunch Supporter of Israel, Jews, dies at 74” bl.a. følgende: ”Israel’s oldest friend in the Danish Parliament, Axel Larsen, died today at 74, leaving a gap in the ranks of left-wing parliamentarians supporting Israel’s position in the Middle East. Mr. Larsen, who represented the Social Folk Party, always backed Israel and the Jewish people, especially Danish Jews.”

Danmark anerkender ikke Palæstina

Udover det historiske og geografiske område bruges Palæstina også som betegnelse for staten Palæstina (“The State of Palestine”) ledet af the Palestinian National Authority (PNA).

Palæstina anerkendes af et flertal af FN’s medlemslande, men lande som Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Syd Korea, Mexico, UK og USA ikke anerkender Palæstina. Landene anerkender en to-stats løsning på konflikten, men holdningen er at deres anerkendelse beror på forhandlinger mellem Israel og PNA.

Danmarks officielle politik er også en to-statsløsning, der skal give palæstinenserne retten over deres eget land. Danmark har ikke anerkendt staten Palæstina, men Danmark betaler udviklingsbistand til Palæstina.

Israels Plads

Danmark anerkender (ligesom 167 andre lande) staten Israel, og der er et meget tæt bånd mellem Israel og Danmark. Danmark har en ambassade og et forskningscenter i Tel Aviv. Danmark har en samarbejdsaftale med Israel. Danske pensionsfonde investerer milliarder i israelske virksomheder og Danmark køber våben i Israel. Statsminister Mette Frederiksen rejste i 2021 til Israel for at lave et vaccinesamarbejde. I den forbindelse udtalte hun til dagbladet Politiken: ”Vores opbakning til Israel går utrolig mange år tilbage, og man bliver bare nødt til at huske, hvorfor Socialdemokratiet tilbage i 40’erne og heldigvis en stor del af verdenssamfundet var så aktivt understøttende i Israels oprettelse. […] Betyder det, at jeg er enig i alt? Nej, det gør det ikke, og som i andre sammenhænge skal man kunne kritisere, når der foregår noget, som man er uenig i. Men vores støtte til Israel bliver nødt til at være fuldstændig klar og enhver tendens til noget som helst, der emmer af antisemitisme, må Socialdemokratiet aldrig nogensinde være en del af. Aldrig.”

Israels Plads er en plads mellem Frederiksborggade, Rømersgade, Vendersgade og Linnésgade tæt ved Nørreport Station i Indre By i København. Pladsen hed tidligere Linnés Torv og fungerede fra 1889 til 1958 som Københavns grønttorv.

Pladsen blev navngivet Israels Plads den 11. november 1968 for at markere 25 årsdagen for redningen af de danske jøder. I dagbladet Politikens reportage står bl.a. ”Navngivningen havde foranlediget et stort og imponerende fremmøde. For navngivningen var, som borgmester Wassard Jørgensen forklarede, byen Københavns markering af 25-året for de jødiske danskeres transport fra det nazi-besatte Danmark til det frie Sverige.”

I Israel indviedes en uges tid efter Danmarks Pladsen i Jerusalem-forstaden Bet Hakerem under en Danmarks Uge, der også skulle markere redningen af Jøderne.

I 2009 foreslog Enhedslisten, at man opkaldte en del af Israels Plads efter Palæstina for – som det hed – at bringe ”balance i regnskabet”. Det blev dog ikke vedtaget.

Fra 2009 til 2011 blev pladsen renoveret og projektet indebar bl.a., at der etableredes torvehaller, der i dag er populære indkøbs-, møde- og spisesteder.

Forud for det franske parlamentsvalg den 30. juni og med 2. runde den 7. juli, var der lørdag den 15. juni i Paris og Rennes store demonstrationer mod højrefløjen og immigrationsmodstandere. Politiet måtte bruge tåregas mod sortklædte demonstranter, der under vajende palæstinensiske flag bombarderede politiet med allehånde kasteskyts.

Marine Le Pen og Les Républicains

Marine Le Pens National Samling står i øjeblikket i meningsmålingerne til godt 30 pct. og dermed langt fra et flertal i nationalforsamlingen. Det har brug for valgalliancer med den moderate højrefløj. Les Républicains, Nicolas Sarkozys og Jacques Chiracs gamle parti, har indgået en kontroversiel samarbejdsaftale med National Samling, der indebærer, at den bedst placerede kandidat efter første valgrunde trådte tilbage for at favorisere den anden – et arrangement, hvor Le Pens parti for første gang får støtte fra højrefløjen i Frankrig og som givet vil sikre valg af en række Republikanske kandidater, der ifølge aftale vil bakke op om National Samlings Jordan Bardella som premierminister.

Jean-Luc Mélenchon

Den venstre-grønne alliance – Ny Folkefront, NPF – under ledelse af Jean-Luc Mélenchons La France Insoumise og omfattende socialisterne, den hårde venstrefløj, De Grønne og kommunisterne – har lidt mindre opbakning end National Samling. Mens alliancens valgkampagne forud for Europavalget fokuserede på Gaza-konflikten og var præget af palæstinensiske flag og partisantørklæder i et forsøg på at kapre stemmer fra de unge og slumkvartererne, er parolen nu ”mod fascisme ved vores dør”.

Alliancens officielle partiprogram, der blev offentliggjort fredag den 14. juni, opfordrer til suspension af EU-traktater med Israel og “kilometerafgifter” på importerede varer proportionalt med den tilbagelagte afstand, en genindførelse af formueskatten, et arveloft, en lavere pensionsalder, højere mindsteløn og flere ydelser udbetalt til alle, men mest af alt til migranterne, som skal “bydes ordentligt velkommen”.

Det må antages at alliancens program er et ideelt dokument for National Samling at føre kampagne imod.

Emmanuel Macron

Emmanuel Macrons Renew står i øjeblikket til omkring 19 pct. i meningsmålingerne.

Francois Hollande

Den tidligere socialistiske præsident François Hollande, der blev skubbet ud af Emmanuel Macron i 2017, har også meldt sig på banen. Han stiller op i sin gamle valgkreds Corrèze for New Popular Front og har tilbudt sig selv som en vold mod ekstremisme.

Reformpartiets leder, Nigel Farage, ligger ifølge den seneste meningsmåling forud for det britiske parlamentsvalg den 4. juli foran de konservative. Reformpartiet opnår tilslutning fra 19 procent mens de konservative får 18 procent. Labour ligger i spidsen med 37 pct. mens de liberale har 14 procent.

Nigel Farage kræver nu at Reformpartiet indbydes til de valgmøder med partilederne, som BBC afholder op til valget. Farage, der selv er opstillet i valgkredsen Clacton i det sydøstlige England, ser sig selv som Storbritanniens virkelige oppositionsleder. Reformpartiet, der især i udlændingespørgsmålet har placeret sig til højre for de konservative, betragter sig selv som det sande oppositionsparti til Labour.

Fire partier – de konservative, Labour, de liberale og det skotske SNP – er blevet inviteret til debat på BBC. I modsætning til Farages parti er de fire partier repræsenteret i parlamentet.

I de tv-debatter, Farage hidtil har måttet nøjes med, har de andre partier sendt repræsentanter med lavere status. Men han kræver også en tv-duel med Labour-lederen Keir Starmer for at kræve svar på sit vigtigste spørgsmål, der handler om immigration.

På trods af, at låneomkostningerne i USA ligger på det højeste niveau i årevis, fastholder den amerikanske centralbank, the Fed, den pengepolitiske rente på 5,25 pct. til 5,5 pct. Det blev meddelt onsdag aften af Fed-formand Jerome Powell efter mødet i centralbankens Federal Open Market Committee.

Når den amerikanske centralbank fastholder et højt renteniveau, hænger det sammen med inflation og forholdene på det amerikanske arbejdsmarked.

Inflationstallet for maj landede på 3,3 pct. målt på årsbasis, hvilket er et fald i forhold til april-tallet, som lød på 3,4 pct. Det viser den månedlige opgørelse fra Bureau of Labor Statistics.

Inflationen ligger dermed fortsat et godt stykke over målsætningen om en inflation på 2 pct., og samtidig er der fortsat pres på det amerikanske arbejdsmarked og dermed risiko for løn- og prisstigninger.

Finansmarkederne havde faktisk ventet, at Fed ville fastholde sin rente i spændet på 5,25 pct. til 5,5 pct., men mange havde håbet på signaler om fremtidige rentenedsættelser. I øjeblikket er der imidlertid ikke udsigt til mere end højest en mindre rentesænkning i indeværende år.

Præsidentvalget 5. november 2024

Hvordan den amerikanske økonomi klarer sig, er særlig vigtig op til præsidentvalget den 5. november. Det menes, at inflation, beskæftigelse og renteniveau vil påvirke den amerikanske præsident Joe Bidens popularitet, da mange amerikanere fortsat føler sig økonomisk klemte.

Virkning i Danmark

I Danmark vil rentemeldingen fra USA betyde, at danske boligejere med fast rente ikke har udsigt til markante rentefald.

Da det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet, Niels Fuglsang, kort før Europa-Parlamentsvalget agiterede for, at alle danske boliger inden 2035 mindst skulle have energimærke E, vakte det et ramaskrig.

Forslaget ville påvirke omkring 400.000 enfamiliehuse i Danmark, der med forslaget skal renoveres eller på anden måde opgraderes, vurderer professor på Aalborg Universitet Per Heiselberg over for DR.

Professoren mener, at det vil koste boligejerne til de huse i gennemsnit 300.000 kroner at leve op til kravet.

I parlamentet har han været hovedforhandler på EU’s direktiv om energieffektivitet og det må antages, at lobbyorganisationen SYNERGI, Dansk Industri, Dansk Erhverv og andre interesseorganisationer stod på bag Fuglsangs forslag.

Forslaget fra den socialdemokratiske europaparlamentariker Niels Fuglsang blev imidlertid prompte afvist af hans eget parti. I hvert fald hamrede Socialdemokratiet forslaget så monumentalt ned, at han måtte trække det tilbage. Og spidskandidaten Christel Schaldemose måtte slå fast, at Fuglsang ikke havde talt på partiets vegne og havde trukket sit forslag tilbage, og at det, han sagde, aldrig kunne blive socialdemokratisk politisk.

Regeringens køreplan

Regeringen har den 11. juni 2024 præsenteret sin ”Køreplan for energieffektivitet” – planen for hvordan Danmark vil leve op til kravene i EU-direktivet om energieffektivitet, som den selv har været med til at presse på for.

Regeringen forventer, kort fortalt, at komme i mål med kravet om årligt at spare 1,5 procent af det samlede energiforbrug frem mod 2030, og præsenterer derfor ikke nye tiltag.

Kritik fra SYNERGI og andre interesseorganisationer

Det sidste forhold falder en række organisationer for brystet. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Rådet for Grøn Omstilling og energieffektiviseringsorganisationen Synergi m.fl. kritiserer i skarpe vendinger ambitionsniveauet.

EU-bygningsdirektiv

Det er ikke kun i Danmark, at energieffektivesering har givet anledning til debat. Specielt forslaget til et revideret bygningsdirektiv (EPBD, Energy Performance of Buildings Directive), har givet anledning til ophedede diskussioner forud for den endelige vedtagelse i Ministerrådet den 24. maj 2024.

Den grønne omstilling

Hensigten med direktivet er at anvise hvordan EU’s godt 260 mio. bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.

EPBD eller Bygningsdirektivet skal regulere krav og rammer for energiforbruget i EU’s bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger hævdes ikke at være tilstrækkelig energieffektive.

En stor del af de danske bygninger, der vil blive berørte af det nye direktiv, vil helt eller delvist kunne opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og det gælder især i landdistrikterne, hvor der står flere bygninger, som har rundet både et halvt og helt århundrede, og hvor over 40 pct. af dem er i energimæssig dårlig stand.

Danske virksomheder med interesser i energi effektivisering som Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX har gennem lobbyorganisationen ”Synergi” med den tidligere konservative formand, Bendt Bendtsen, i spidsen, har presset på for skærpede krav i EPBD-direktivet.

Regeringen har skrevet energieffektiviseringer af vores boliger samt private og offentlige bygninger ind i regeringsgrundlaget – Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering, december 2022: ”Sikre et stærkt fokus på energi effektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger”.

Er den økonomiske belastning for stor?

Det er fint med grønne ambitioner, men det er ikke altid let at realisere målsætningerne. Det gælder i den ældre bygningsmasse, men især i landdistrikterne, hvor en større del af de eksisterende bygninger er i en sådan stand, at boligens værdi og samtidig friværdi er så lav, at det langt fra dækker lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med for eksempel en varmepumpe, mere isolering eller nye vinduer og yderdøre.

Landdistrikterne

I Danmark har især Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd peget på de negative økonomiske konsekvenser af skærpede bygningskrav.

SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd og Dansk El-Forbund har derfor udarbejdet en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan blive i stand til at deltage i den grønne omstilling.

Planen indeholder forslag til et grønt renoveringsfradrag og at eksisterende statslige tilskudspuljer målrettes mod relevante boligejere. De samlede omkostninger er ikke angivet, men i planen oplyses det, at partiet Venstre har foreslået en ”grøn håndsrækning til boligejerne” til 8,5 mia. kr.

Tyskland har været forbeholden

Det er ikke kun i Danmark der er kritik af kommende EPBD-krav. Tyske ministre har været kritiske og boligminister Klara Geywitz fra SPD har også tydeliggjort modstanden mod obligatoriske renoveringer, efter at finansminister Christian Lindner fra FDP offentligt har fremsat kritik.

Ifølge Spiegel i Tyskland har Christian Lindner overfor nyhedsmediet ”Politico” udtrykt stærke forbehold overfor de foreslåede retningslinjer i EPBD, hvor han betvivlede den økonomiske fornuft, det klimamæssige udbytte og ligefrem karakteriserede dem som ”farlige”: ”Diese Richtlinie halte ich für enorm gefährlich – nicht nur hinsichtlich des Gebots der ökonomischen Vernunft, wonach wir an der Stelle Geld einsetzen sollten, wo es den besten Effekt für das Klima in Verbindung mit unserer wirtschaftlichen Wettbewerbsfähigkeit hat”.

Det er ikke første gang, at højtstående medlemmer af den tyske regeringskoalition har udtrykt deres bekymring over EU-reformen af bygningsdirektivet.

“Jeg siger nej til minimumsstandarder for hvert hus uden hensyntagen til, hvem der bor i det, hvem der ejer det, og hvor længe det stadig må bruges,” sagde SPD-boligminister Klara Geywitz til Neue Osnabrücker Zeitung og tilføjede, at renovering er en “massiv indsats, som vi ikke kan pålægge med lovgivning”.

Spændinger mellem De Grønne og FDP i regeringskoalitionen

Tysklands regeringskoalition –  SPD, FDP og De Grønne – indgik en aftale om at trække støtten til direktivets oprindelige minimumsstandarder i et forsøg på at formilde de liberale i FDP i striden om varmesystemer, som blev fremkaldt af Die Grünes økonomiminister Habecks grønne diktat om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper.

Klara Geywitz, en nær allieret med kansler Olaf Scholz (SPD), havde allerede sat spørgsmålstegn ved forfatningsmæssigheden af ​​de obligatoriske renoveringer i marts. 

Den tyske regering er i øjeblikket målrettet mod overdreven regulering og bureaukrati som reaktion på voksende økonomisk pres, da en række chok og pessimistiske prognoser har forsuret erhvervsklimaet. I kølvandet på den erklærede kamp mod bureaukrati bliver Bruxelles i stigende grad et mål.

Især FDP-embedsmænd og ministre som justitsminister Marco Buschmann (FDP) har givet EU-regulering skylden for at kvæle den tyske økonomi, fordi størstedelen af ​​reglerne i Tyskland angiveligt blev pålagt af Bruxelles.

Ifølge de internationale nyhedsbureauer har regeringen i New Zealand opgivet planerne om at indføre en CO2-afgift i landbruget.

I den danske debat om at pålægge landbruget en afgift for udledning af drivhusgasser, har der været henvist til netop New Zealand. Nu har New Zealands landbrugsminister oplyst, at landets regering vil leve op til sine klimaforpligtelser uden at skulle risikere at lukke newzealandske landbrug.

”Det giver ikke mening at sende job og produktion til udlandet, mens mindre CO2-effektive lande producerer den mad, som verden har brug for”, siger landbrugsminister Todd McClay.

Landbruget er af stor betydning for New Zealands økonomi og hjemtager 44 pct. af landets eksportindtægter. På de newzealandske marker og gårde er der 10 millioner kvæg og 25 millioner får.

Ifølge beregninger kommer knap halvdelen af New Zealands udledning af drivhusgasser fra landbruget. Blandt andet udledes der metangas fra kvæg, når de prutter og bøvser, mens der udledes nitrogenoxid fra landbrugsdyrenes urin.

Afgiftsplanerne i New Zealand

Det var New Zealands daværende Labour-regering med premierminister Jacinda Ardern i spidsen, der i 2022 fremsatte forslaget om at påføre landbruget en afgift på drivhusgasudledning.

Regeringen præsenterede emissions reduction plan for 2022-25 med forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”.

Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons – og dermed langt lavere end det afgiftsniveau Svarer-udvalget opererer med i Danmark. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.

Planerne affødte protester i landbruget. Landmændene frygtede, at det ville skade deres forretning.

Da en ny centrum-højre-regering trådte til i slutningen af 2023, skete det med et løfte om, at landbruget, kød- og gødningsproducenterne ville blive undtaget den kommende afgift, som skulle indføres i 2025.

Ifølge New Zealands landbrugsminister vil regeringen nu hjælpe landbruget med at sænke dets udledning af CO2 og andre drivhusgasser ved hjælp af teknologiske løsninger.

Det skal ske på en måde, som ikke tvinger landbruget til at skrue ned for produktionen og eksporten af varer til udlandet.

Afgiftsplanerne i Danmark

Landet over er landboforeningernes generalforsamlinger præget af debat om CO2-afgiften og andre udfordringer for landbruget. Bekymringen er udbredt i landbruget. På generalforsamlingen i Fjordland, der er Danmarks største landboforening og en af de største rådgivningsvirksomheder inden for landbrugssektoren, fortalte 35-årige Michael Bisgård, der sammen med hustruen Lene og seks medarbejdere har drevet Hagens Mølle i 10 år, at CO2-afgiften har sat udviklingen i stå på bedriften, der udover mælkeproduktionen til Thise Mejeri også satser på dyrkning af spisekartofler. Han frygter, at en afgift vil gøre det svært for andre unge at komme ind i erhvervet: ”Vi er kun 4,8 procent af landmændene, der er under 40 år. Og os, der burde vækste, holder os tilbage på grund af CO2-afgiften. Vi kunne for eksempel have solceller på alle tage, men det tør jeg ikke investere i lige nu”, sagde Michael Bisgaard.

Økologi rammes hårdt

Økologiske landmænd er i særlig grad bekymrede ved den bebudede CO2-afgift. Afgiften vil paradoksalt nok føre til, at økologiske landmænd rammes hårdere end konventionelle landmænd – og dermed svækkes økologien i forhold til konventionelt landbrug.

Det mener Michael Kjerkegaard, der er forperson for Økologisk Landsforening, og hans bekymring deles af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse: ”Den nuværende model for en CO2-afgift betyder, at økologiske landbrug risikerer at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af de landbrug, der skal lukke”.

I valgkampen forud for Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 har Danmarksdemokraterne været det eneste parti, der klart og utvetydigt har afvist en CO2-afgift på landbruget.

Ikke mindst i Jylland, har Venstres kandidater, der – trods partiets officielle holdning stort set alle er modstander af en CO2-afgift – været presset af Danmarksdemokraterne i den løbende politiske debat.

Folketingets formand, Søren Gade, er også valgt i Vestjylland med det højeste personlige stemmetal i storkredsen. Før valget var han imod en CO2-afgift på landbruget, som Venstres stærke mand i Jylland advarede imod: ”Vi kan jo dø som de sidste dages hellige i Europa. Så kan vi sidde med fødderne i rent vand og være glade over, at vi er bedre end andre, mens vi bare høvler varer ind fra hele verden, hvor de forurener mere pr. kg enhed, end vi selv gjorde, inden vi lukkede produktionen,” sagde Søren Gade i valgkampen. der nu taler om behov for debat i partiet om CO2-afgiften.

Hvorfor betegnes danske enegang som ”tudetosset”?

Debatten om en CO2-afgift er næret af, at der globalt stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

Konsekvenserne af en CO2-afgift: arbejdspladser, dyrere fødevarer og værditab

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen.

Dansk enegang i totalt ukendt terræn afholdt ikke SVM-regeringen fra at indskrive i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Herefter har en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen afrapporteret fra udvalget på et pressemøde den 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

Anbefalingerne indeholder tre modeller: en høj, en mellem og en lav afgift.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet. Alle modeller vil gøre mælk og kød dyrere og føre til tabte arbejdspladser i landbruget. Mellem 3.050 og 8.000 job afhængigt af modellen.

Professor Michael Svarer har samtidig understreget, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Ekspertanalyse af klimaafgift: Andelen af ”stærkt konkurstruede” landmænd kan stige fra 6,5 til 45,3 procent

Hvis den kommende klimaafgift indføres uden kompensation, vil det kunne føre til en konkursbølge inden for det danske landbrug. Det vil reducere landbrugserhvervets driftsindtjening med 7 milliarder kroner og potentielt få værdien af landbrugsejendomme til at falde med helt op til 160 milliarder kroner, lyder det i en rapport fra Seges Innovation.

EU-Kommissionen lemper miljøkravene til landbruget

Ved en afstemning i Europa-Parlamentet onsdag den 24. april 2024 var der klart flertal for en pakke fra EU-Kommissionen, hvor der bliver lempet på en række miljøkrav til landbruget. 425 stemte for og 130 stemte i mod.

Kommissionen har begrundet pakken med ønsket om at forenkle EU’s landbrugspolitik. Der er fra Kommissionens side ikke lagt skjul på, at det sker for at imødekomme protesterne fra europæiske landmænd, hvor ikke mindst protesterne i Frankrig, Polen, Holland, Belgien og Tyskland har været særdeles højlydte.

Det bemærkelsesværdige er, at de to socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Marianne Vind, begge stemte imod pakken fra EU-Kommissionen, som skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Den danske regerings officielle holdning til pakken er positiv, og man støtter, at EU fjerner kravet om fire procent brak, og forslagene fra EU-Kommissionen, der skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.