Den britiske premierminister fra Labour, Sir Keir Starmer, har åbnet døren for at sende migranter til Albanien i stedet for Rwanda. Starmer vil angiveligt drøfte spørgsmålet med den italienske premierminister Giorgia Meloni når han søndag besøger Rom. Premierministerens positive kommentarer om Albanien skal ses på baggrund af Labour-regeringens beslutning om at skrotte de konservatives Rwanda-ordning.

Giorgia Meloni indgik sidste år en aftale om at åbne to migrantbehandlingscentre i Balkan-landet, hvor 36.000 migranters ansøgninger vil blive behandlet hvert år. Det første af migrantcentrene åbner til efteråret efter flere måneders forsinkelse.

I løbet af det seneste år er antallet af illegale migranter, der ankommer til Italien, faldet fra 118.000 til 44.500, et fald på 62 procent.

Sir Keir sagde, at han var “interesseret” i at se, hvordan ordningen kunne fungere til at hjælpe Storbritannien med at håndtere migrantkrisen over den engelske kanal.

Migrantproblemet i Storbritannien

Siden den store migrantkrise i 2015-16 har England oplevet en voldsom stigning i antallet migranter (primært unge mænd fra Menapt-lande), der illegalt kommer ind i landet via den Engelske Kanal.

År efter år er der sket en voldsom stigning i antallet af gummibåde og andre fartøjer, der sejler ud fra kysten omkring Calais i Frankrig i retning mod den engelske kyst.

Briterne har ikke været i stand til at dæmme op for flygtningestrømmen: i perioden 2018-2024 har over 135.000 illegale migranter indtil videre nået England via Kanalen – og er de først kommet helskindet i land, er deres lykke gjort: de får nemlig lov at blive. Det skønnes således, at 90% af de illegale indvandrere kan imødese en fremtid i England og kun en brøkdel sendes hjem.

Og det er vel at mærke en fremtid på offentlig forsørgelse: de illegale migranter får tilbudt boliger, lommepenge og gratis læge- og tandlægehjælp, som socialt udsatte englændere slet ikke har mulighed for at få i en tid, hvor der spares i den offentlige sektor.

I år er mere end 23.000 migranter ankommet til Storbritannien i små både, nogenlunde det samme som havde krydset grænsen på samme tid sidste år. Migrantspørgsmålet presser Labour-regeringen på et tidspunkt, hvor premierminister Kier Starmer har bebudet massive nedskæringer på offentlige ydelser. Mest udskældt er nedskæringerne i den varmehjælp, der tidligere er ydet til de mange økonomisk trængte pensionister, der har så svært ved at få deres magre pensioner til at slå til, at det ofte er et spørgsmål om ”heat or eat”.

Imens i Danmark

I Danmark glædede udlændingeminister Kaare Dybvad sig over de italienske modtagecentre i Albanien. Italiens aftale om migrantcentre i Albanien er positivt for Danmark, har Kaare Dybvad udtalt.

Mandag den 9. september 2024 præsenterede den tidligere ECB-chef Mario Draghi sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen en skelsættende rapport om, hvordan man kan dæmme op for Europas økonomiske nedgang.

Rapporten – The future of European competitiveness – på 400 sider er udarbejdet af Mario Draghi med bistand fra 7 embedsmænd fra EU-Kommissionen på opfordring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og har være imødeset med spænding overalt i EU.

Whatever it takes – yderligere 800 mia. Euro!

I rapporten ”The future of European competitiveness” kræver Draghi et kontantløft på 800 mia. euro for at dæmme op for Europas tilbagegang: “Uden handling bliver vi nødt til enten at kompromittere vores velfærd, vores miljø eller vores frihed,” sagde Draghi.

Europa skal investere dobbelt så meget, som det gjorde efter Anden Verdenskrig, tillade flere teknologi- og teleselskaber at fusionere og iværksætte drastiske foranstaltninger på forsvarsområdet, sagde Mario Draghi.

Europa er nødt til at investere yderligere 800 milliarder euro om året for at trække sig ud af et hængedynd med lav produktivitet og svag vækst, der betyder at Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina i den internationale hakkeorden. Han kaldte det en “eksistentiel udfordring”.

Politiske muligheder for at realisere forslagene?

Mange af Draghis anbefalinger vil kræve opbakning fra alle blokkens 27 regeringer – noget der kan vise sig noget nær umuligt i en situation, hvor Tyskland har en økonomi i knæ, og Frankrig er tynget af en enorm offentlig gæld, et nyt parlament, og splittelse mellem modsatrettede ekstremer.

Mario Draghi, der havde hovedansvaret for at forhindre eurozonens kollaps efter den græske gældskrise i 2011, sagde, at der ikke var nogen anden mulighed end at presse dramatiske reformer igennem: “Vi bør opgive illusionen om, at vi kun ved at vælge laveste fællesnævner og overspringshandlinger kan bevare konsensus,” sagde Draghi. “Vi er nået til det punkt, hvor vi uden handling bliver nødt til enten at ofre vores velfærd, vores miljø eller vores frihed.”

Stigningen på 800 mia. euro i investeringerne ville være “uden fortilfælde”, sagde han. “Hvis Europa ikke kan blive mere produktivt, vil det koste. Vi vil ikke være i stand til at blive førende inden for nye teknologier, at være et fyrtårn for klimaansvar og forblive en uafhængig aktør på verdensscenen. Vi vil ikke være i stand til at finansiere vores sociale model. Vi bliver nødt til at slå af på vores fordringer og nedtone nogle – om ikke alle – vores ambitioner!”

Konkurrenceregler

Rapporten argumenterer for ændringer i konkurrencereglerne, der kan betyde, at nogle teknologi- og forsvarsaftaler lettere kan få EU-godkendelse. Telekommunikation bør stå over for lempeligere regulering og hjælpes til at skalere op ved at definere markedet som EU-dækkende, sagde han.

I vurderingen af mulige fusioner bør der også tage hensyn til “innovationsdelen af en fusion” og økonomisk sikkerhed, sagde Draghi.

Kritik af Margrethe Vestager

Det ville være det modsatte af Margrethe Vestagers og EU-Kommissionens beslutning i 2019 om at blokere for fusionen mellem Siemens og Alstom, tyske og franske virksomheder, der ville have skabt en europæisk og global markedsleder indenfor avancerede tog.

“Kineserne kan sandsynligvis allerede eksportere højhastighedstog til Europa,” sagde Draghi som eksempel på hvor langt og hurtigt Europa sakker agterud.

Fælles lånoptagelse?

Mario Draghi presser på for at få EU til at udstede ny fælles gæld for at finansiere sine industrielle og forsvarsmæssige behov.

Det er noget flere regeringer er imod. Tyskland har allerede givet udtryk for modstand.

Mario Draghi er selvfølgelig fuldstændig klar over at emnet er “meget følsomt”.

Budgetreform

Men der synes at være stigende enighed om behovet for at reformere EU’s budget på 1,9 billioner euro og omdirigere midler fra Europas fattigere regioner til industri-, digitaliserings- og innovationspolitikker.

Klimapolitik

Rapporten indeholder mange sektorspecifikke henstillinger. Draghi bemærker, at Europas mål om at reducere sine drivhusgasemissioner til nul i midten af århundredet giver blokken mulighed for at bygge og eksportere rene teknologier rundt om i verden.

Kunstig intelligens

Og han ser kunstig intelligens som en mulighed for Europa “til at rette op på sine mangler inden for innovation og produktivitet og genoprette sit produktionspotentiale.” Han opfordrede til, at kunstig intelligens integreres “i vores eksisterende industrier, så de kan forblive i front.”

Energi

Kernen i Europas økonomiske problemer er ifølge Draghi-rapporten at energiomkostningerne for industrien, som i øjeblikket betaler 158 procent mere for elektricitet end i USA og 345 procent mere for naturgas.

Råvarer

EU vil ikke være i stand til at sikre nok kobber, lithium og andre råstoffer, hvis det ikke efterligner Kinas kraftfulde vertikale integration mellem minedrift og skibsfart, antydede Draghi i sine anbefalinger om at finde de metaller, der er nødvendige for den digitale omstilling og energiomstillingen: “Europa har brug for en koordineret strategi, der dækker hele værdikæden, fra råmaterialer til slutprodukter.”

Medico

Europas medicinalsektor taber terræn til USA takket være lave investeringer og ujævne regler, sagde Draghi. Den amerikanske private sektor bruger 0,45 procent af BNP på farmaceutisk forskning sammenlignet med 0,11 procent i EU. USA er også meget hurtigere til at få nye lægemidler godkendt med en median godkendelsestid på 334 dage sammenlignet med 430 dage i Europa.

Forskning

Draghi ser erfaringer fra forskningscentre som Californien – han siger, at EU bør fokusere finansieringen på at udvikle et begrænset antal “innovationsknudepunkter i verdensklasse” med fokus på avancerede terapier baseret på gener, celler eller vævsteknologi.

Futurespriserne på koncentreret appelsinjuice er ifølge nyhedsbureauet MENAF steget til hidtil usete niveauer på råvarebørsen i New York og nåede op på 4,92 USD pr. pund. Denne stigning tilskrives alvorlige tørkeforhold og udbredte skadedyrsangreb i Brasilien, den førende globale eksportør af appelsiner.

Den kraftige prisstigning, der næsten er tredoblet i forhold til for to år siden, er en afspejling af det betydelige fald i de globale appelsinforsyninger. Denne situation har lagt et betydeligt pres på juicevirksomheder, der er afhængige af futuresmarkedet for at sikre sig mod prisvolatilitet, og som nu står over for stigende omkostninger.

Virkningen af de skyhøje priser er især udfordrende for læskedrik- og juicevirksomheder, med begrænsede muligheder for at navigere i krisen. “Vanskelighederne er betydelige,” bemærkede Harry Campbell, en analytiker hos Expana. Forudsigelser tidligere i år fra Fond Citrus, en sammenslutning, der repræsenterer Brasiliens citrusavlere og juicevirksomheder, forudsagde landets mindste appelsinafgrøde i 35 år og forventede et produktionsfald på omkring 25 % fra året før.

Tørke og citrus greening disease

Brasiliens værste tørke i 50 år har forværret krisen og efterladt citrusdyrkende regioner uden regn i næsten fire måneder i en kritisk udviklingsperiode for afgrøden. Meteorologer forventer en forsinket regntid, hvilket øger markedspresset. Kombinationen af lave afgrødeudbytter, høje forekomster af citrusgrønnere sygdom og alvorlige tørkeforhold har skabt et udfordrende scenarie for markedet.

Citrus greening disease eller Huanglongbing – yellow dragon disease, som påvirker Brasilien betydeligt efter at have spredt sig via Florida for 20 år siden, overføres af saftsugende insekter, hvilket gør frugten bitter og til sidst dræber træerne. I 2023 viste 38 % af Brasiliens appelsintræer symptomer på sygdommen, hvilket markerer den højeste forekomst af skadedyrsangreb siden dokumentationen i 2004. Indsatsen for at forbedre skadedyrsresistens og forbedre insekticider er i gang, men sygdommen fortsætter med at påvirke appelsinlunde alvorligt, hvilket fører til reducerede udbytter og lavere juicekvalitet.

Orangejuice på film

Hvis man for en stund vil glemme de bedrøvelige udsigter for appelsindyrkningen, kan man med fordel se eller gense filmen ”Bossen og bumsen” fra 1983 af John Landis med Dan Aykroyd og Eddie Murphy i de bærende roller.

Råvarebørsen i New York spiller en central rolle i filmen, hvor fejlagtige oplysninger om katastrofale høstudsigter for appelsiner resulterer i skyhøje futurepriser på koncentreret appelsinjuice. Mens Aykroyd og Murphy udnytter oplysningerne og sælger mængder af futures, har deres plageånder – the Dukes – satset alt på opkøb til opskruede priser. Da den rigtige markedsrapport med forventninger om normalhøst offentliggøres, falder priserne, og Aykroyd/Murphy tjener en formue, mens the Dukes går fallit!

Skov- og Naturstyrelsen (National Forestry and Wildlife Service) i Peru har konfiskeret næsten 400 frøer, der ulovligt blev smuglet til hovedstaden Lima. Myndighederne mener, at padderne skulle bruges i naturmedicin, der skulle have en gavnlig virkning på ens sexlyst.

I Peru er der stor efterspørgsel efter et frøbaseret bryg kendt som “Inkaernes Viagra”. Den store efterspørgsel samt klimaændringer og forurening har ført til, at padderne er blevet en truet art i Peru.

Resultatet af søndagens delstatsvalg i Tyskland er klart og tydeligt: Det højrenationale Alternative für Deutschland – AfD – kan nu officielt kalde sig Østtysklands mest populære parti. Alternative für Deutschland blev med 32,8 pct. – og 9,2 pct. mere end det konservative CDU – det stærkeste parti ved delstatsvalget søndag i Thüringen i det østlige Tyskland. Partiet leder i Thüringen, Björn Höcke, er trods en dom for bevidst at bruge et nazistisk slogan ved politiske begivenheder, umådelig populær.

AfD og BSW

Også i Sachsen kunne AfD gå sejrrige fra valgaftenen. Med 30,6 procent af stemmerne er partiet nu det næststørste – lige i halen af CDU, der fik 31,9 af stemmerne. Ved valget for fire år siden fik AfD 27,5 procent, mens CDU fik 28,8 procent.

Samtidig fik et nyt venstrefløjsparti grundlagt af Sarah Wagenknechts – Bündnis Sahra Wagenknecht – og kendt under sit tyske akronym BSW, et godt valg med 15,8 procent i Thüringen og 11,8 procent i Sachsen.

CDU har ledet Sachsen siden den tyske genforening i 1990 og håber, at guvernør Michael Kretschmer i en eller anden konstellation kan fastholde ledelsen. I Thüringen er det særligt kompliceret, fordi guvernør Bodo Ramelows venstrefløjsparti er gået tilbage. Wagenknecht, der længe har været en af partiets mest kendte figurer, dannede sidste år BSW, der kombinerer venstreorienteret økonomisk politik med en migrationsskeptisk dagsorden. CDU har også øget presset på den nationale regering for en hårdere holdning til migration.

I Sachsen kan det blive noget nær umuligt for CDU at komme uden om Bündnis Sahra Wagenknecht, hvis det vil danne koalition uden om AfD.

For det store flertal af østtyske vælgere har indvandrerspørgsmålet været valgkampens vigtigste tema

Af de mere end 4,5 millioner stemmeberettigede borgere i de to østtyske delstater satte 73,6 procent i Thüringen deres kryds, mens 74,4 procent af sachserne var i stemmeboksen.

Resultatet af de to delstatsvalg kan kun opfattes som en begmand til de tre nationale regeringspartier SPD, Die Grünen og det liberale FDP, som tilsammen blot fik omkring 15 procent af stemmerne.

FDP må sågar sige farvel til en plads i parlamentet i både Thüringen og Sachsen, mens Die Grünen kun har opnået pladser i Sachsen.

Det gamle venstrefløjsparti, Die Linke, klarede sig hæderligt i Thüringen med 13,1 procent af stemmerne, mens det i Sachsen måtte tage til takke med 4,5 procent.

Valgene i Sachsen med godt 4 mio. indbyggere og i Thüringen med godt 2 mio. indbyggere afholdes på et tidspunkt hvor Scholz-regeringen er dybt upopulær. De 2 delstater er ikke store, men de er kendt som ”tysk kulturs vugge” med byer som Eisenach, Jena, Weimar, Leipzig og Dresden.

Udsigterne ser dystre ud for de tre partier i kansler Olaf Scholz’ regeringskoalition, hvis konstante interne stridigheder har bidraget til stagnerende økonomi og andre problemer, der har afskrækket vælgerne.

Valgresultatet for Alternative für Deutschland er et stærkt signal for partiet lidt over et år før det næste parlamentsvalg skal finde sted i Tyskland.

De høje stemmetal for AfD og den nye Sahra Wagenknecht-alliance i Tysklands tidligere kommunistiske øst, er delvist næret af utilfredshed med den nationale regering. Scholz’ alliance opnåede dårlige resultater ved valget til Europa-Parlamentet, og de interne fjendtligheder er intensiveret i løbet af en sommer, der er plaget af uenigheder om budgettet for 2025.

Scholz sagde for nylig, at “pistolrøg fra slagmarken” skygger for succeserne for hans regerings modernisering af Tyskland. Det var i hvert fald oppositionspartiet Den Kristelig-Demokratiske Union, eller CDU, der vandt valget til Europa-Parlamentet.

Kampen mod indvandringen den røde tråd

AfD ønsker ikke bare at stoppe indvandringen, men partiet vil også hjemsende mange. ”Remigration” er det nye slagord.

”Vores land er plaget af migranter, som aldrig skulle have været kommet ind. Den indre sikkerhed smuldrer, og velfærdssystemet bliver plyndret. Indvandringen er alle krisers moder,« siger Björn Höcke.

”Det mærker man også, når niveauet falder i skolerne og på uddannelserne. Vores skolers multikulturalisering er med til at sætte spørgsmålstegn ved vores økonomis konkurrenceevne i fremtiden. Vi vil derfor sørge for, at de migrantbørn, der ikke taler tysk, kommer til at lære tysk i særlige klasser, hvor de ikke belaster andre skolebørn. Migrantbørnene skal blive der, indtil de lærer sproget, eller indtil deres forældres asylgrundlag ikke længere er gyldigt, og de skal vende tilbage til deres hjemland.”

AfD har udnyttet den høje anti-immigrationsstemning i regionen med en kampagneplakat i Thüringen, der lover “sommer, sol, remigration” og viser et fly med logoet “Deportation-Hansa.”

AfD har angrebet både regeringspartierne og CDU – som tidligere styrede Tyskland under Angela Merkel – for deres “politik med ukontrolleret masseindvandring” efter sidste uges knivangreb i Solingen, hvor en formodet ekstremist fra Syrien er anklaget for at have dræbt tre mennesker.

I Solingen har den karismatiske Sahra Wagenknecht holdt den ene brandtale efter den anden, hvor hun skyder skylden for knivvolden på både Scholz’ og hans konservative forgænger, Merkels, indvandringspolitik.

Wagenknecht har påtalt, at ”enhver, der tillader ukontrolleret migration, vil få ukontrollerbar vold”. Hun har kaldt den tyske regerings migrationspolitik for ”naiv”, og at regeringen er ”uden for pædagogisk rækkevidde”, og ”det er naturligvis også en arv fra Angela Merkel”.

55-årige Wagenknecht, der voksede op i DDR som inkarneret ungkommunist, kræver i dag hårde asylstramninger ”efter dansk forbillede”, og det er næsten de samme budskaber, der har lydt under valgkampen fra AfDs østtyske frontfigur, 52-årige Björn Höcke.

de to partier har en række ”fælles politiske mål”: en hård og stram udlændingepolitik, langt mere politi, en kulturpolitik fri for wokeisme og kønsneutralt sprog, genoptagelse af handlen med Putins Rusland og stop for våbenleverancer til Ukraine.

Rusland

Tysklands holdning til Ruslands krig i Ukraine er også et problem i disse østlige stater. Berlin er Ukraines næststørste våbenleverandør efter USA; disse våbenleverancer er noget, som både AfD og BSW er imod. En AfD-plakat, der kombinerer det tyske og det russiske flag, erklærer, at “Fred er alt!”

Wagenknecht har også angrebet en nylig beslutning fra den tyske regering og USA om at begynde opstillinger af langtrækkende missiler til Tyskland i 2026. Hun har erklæret, at hendes parti kun vil slutte sig til delstatsregeringer, der har en “klar holdning til diplomati og imod forberedelse af krig.”

I anledning af at Christian Friis Bach er hoppet fra de Radikale til partiet Venstre sammenligner Mads Brügger i Frihedsbrevet det med at tage en vejsidebombe ind i bilen:

”En vejsidebombe

Som det fremgår af mine noter, havde jeg også været forbi Folketinget ugen forinden, nemlig den 12. august. Jeg har endda skrevet, at jeg gjorde min entre klokken 14.29. Som sædvanlig var det min plan bare at gå rundt og kigge og lytte.

De fleste kontorer var tomme. Dog fik jeg et kort glimt af Martin Lidegaard, de Radikales formand, som sad inde på sit kontor. For ham var sommeren endt med, at Christian Friis Bach var hoppet over til Venstre, således at regeringen nu havde fået sit indenrigspolitiske flertal tilbage, mens de Radikale var blevet endnu mindre, end de var i forvejen.

Selvfølgelig en bet for Lidegaard, men samtidig en befrielse, for ifølge mine kilder havde Christian Friis Bach brugt alle døgnets vågne timer på at gøre livet surt for Lidegaard. En kilde, jeg talte med, sagde, at vedkommende ikke rigtig forstod, at Venstre turde lukke Christian Friis Bach ind i deres folketingsgruppe, for ifølge kilden svarer det til at komme kørende mod en vejsidebombe, og så – i stedet for at køre en stor bue udenom – bremse op, tage vejsidebomben ind i bilen og så køre videre.”

En gennemgang af Christian Friis Bachs brogede generalieblad underbygger Brüggers vurdering af den enorme risiko Venstre løber og som er at sammenligne med at lukke en havkat ind i et hyttefad!

Mens Jeppe Bruus har fået en uriaspost med indførelse af CO2-afgift på landbruget og implementeringen af de øvrige elementer i den grønne treparts-aftale, er Dan Jørgensen minsandten indstillet som dansk EU-kommissær.

I tilløbet til den grønne treparts-aftale udtalte samme Dan Jørgensen i et interview i Børsen, at forslaget om en CO2-afgift var noget Georg Gearløs kunne have fundet på. Forslaget var ”en smule fantasiforladt” og ”en skrivebordsøvelse”. Til de politiske partier, der havde udtrykt sympati for CO2-afgifter, sagde han, at det er overraskende, at ”de kun har det her universitetsøkonomiske redskab i værktøjskassen”, som ifølge Dan Jørgensen ”er blevet et vidundermiddel”, der ”ikke findes noget andet sted i verden”.

Mads Brügger har i Frihedsbrevet med vanlig præcision kommenteret indstillingen af Dan Jørgensen således:

”At vi lever i en verden, hvor Dan Jørgensen – denne forunderlige symbiose mellem frikadellen og flødebollen – of all people skal være EU-kommissær, er virkelig svært at få viklet sit hoved omkring. Alene det, at de europæiske skatteborgere nu skal skillinge sammen til Dan Jørgensens årlige hyre på hele 2,3 millioner kroner, foruden al den dejlige fryns, som venter ham nede i Bruxelles, synes ubegribeligt, men ikke desto mindre er det sandt.”

Jeppe Bruus (S) forlader Skatteministeriet og bliver minister for den grønne trepart. Opgaven er at implementere den grønne trepartsaftale, der er indgået mellem SVM-regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Aftalen er endnu ikke vedtaget i Folketinget.

Hovedpunkterne i aftalen omfatter en CO2-afgift på landbruget, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og en milliardfond.

Spørgsmålet er om den grønne trepartsaftale med CO2-afgift vil udsætte landbrug, kommuner og landdistrikterne for nye bureaukratiske benspænd?

Erfaringerne med lavbundsjorder er ikke gode. Den 4. oktober 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030.

Realiteten er, at i 2024 kun er udtaget 187 ha, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er omkring 56.000 ha dog i forskellige stadier under etablering

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og 7 år.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Er både landbrugs- og miljøminister uduelige?

Ifølge landbrugsminister Jacob Jensen skyldes de begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder, at ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Trepartsaftalen

Den grønne trepartsaftale, der er indgået den 24. juni 2024, vil stille gigantiske krav til den offentlige administration. Spørgsmålet om samlingen af opgaven i et nyt ministerium under Jeppe Bruus vil sikre at aftalen overhovedet implementeres?

Etablering af et helt nyt ministerium

Den første udfordring er at Jeppe Bruus er satr i spidsen for et ministerium, der ikke – endnu – eksisterer. Enhver med det mindste kendskab til opbygningen af nye administrative strukturer ved, at det tager tid før et nyt ministerium overhovedet vil være funktionsdueligt.

Afgift på biologiske processer

Selve opkrævningen af CO2-afgiften på 300 kr. pr. tons CO2 i 20230 stigende til 750 kr. i 2035 vil stille store krav. Intet sted i verden har man erfaringer med klimaafgifter på landbrugs biologiske processer, og det skal blive spændende at se hvordan det udskældte Skatteministerium i Danmark vil løse den opgave.

Tilbageførsel af provenuet

Provenuet fra CO2-afgiften skal tilbageføres til landbrugserhvervet i form af en støttepulje til støtte for omstillingsprojekter i landbruget. Der skal også etableres en gigantisk støtteordning for biokul fra pyrolyse. Gad vide hvilken del af det statslige bureaukrati, der får disse opgaver?

Tilskud til slagterier

Slagterierne skal støttes med en lettelse af gebyrerne på slagtesvin på 45 mill.kr. om året, ligesom der etableres en opkvalificeringspulje på 100 mill.kr. i 2027-30. Hvem skal administrere?

Arealfond

Den skatteborgerfinansierede arealfond på 40 mia. kr. skal bringes i anvendelse i forbindelse med rejsning af 250.000 ha skov og udtagelse af 140.000 ha lavbundsområder, der skal omdannes til vådområder. Arealfondstanken fremkalder urovækkende mindelser om de dårlige erfaringer med en tidligere landbrugsaftales ”fonde til nedbringelse af landbruget overforfaldne grovvaregæld”. Enhver med det mindste kendskab til jordfordeling, ekspropriation og de andre værktøjer, der skal bringes i spil, for at målsætningen om 250.000 ha skov og 140.000 ha lavbundsområder realiseres, venter ikke at det vil ske i den nuværende konges regeringstid.

Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

I betragtning af Landbrugsstyrelsens, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens kendte og lidet prangende præstationer må det derfor stærkt betvivles, at opgaven kan løftes indenfor den aftalte tidshorisont. Om flytningen af medarbejdere fra de 3 styrelser til et nyt ministerium vil effektivisere implementeringen, er derfor et åbent spørgsmål.

Texas Manufacturing Outlook Survey, der blev offentliggjort af Federal Reserve Bank of Texas den 26. august 2024, viser at salget af pølser er stigende. Ifølge kødproducenten en tendens, der ofte viser sig, når de generelle økonomiske udsigter er dårlige.

Hvorfor? Pølser er en billigere substitut for dyrere former for proteiner som oksekød og T-bonesteaks, som folk kan købe for at strække deres budgetter.

Pølseobservationen stemmer overens med traditionelle detailhandelsrapporter, der melder om, at forbrugerne i stigende grad er på jagt efter gode tilbud i de økonomisk trange tider.

Selvom det kan virke usædvanligt for en amerikansk bank i centralbanksystemet at tage hensyn til sådanne tendenser i deres konjunkturanalyser, er det ikke det eneste eksempel på tvivlsomme konjunkturindikatorer.

De hysteriske kællinger på Børsen

Daværende finansminister Mogens Lykketoft betegnede engang aktørerne på de finansielle børser som hysteriske kællinger, der overreagerede. Kendsgerningen er at den fremtidige økonomiske udvikling ikke altid kan aflæses i de hårde makroøkonomiske tal for BNP, beskæftigelse, inflation, obligationsrente og betalingsbalance m.v.

Disse tal foreligger ofte med betydelig forsinkelse, og derfor ledes der med lys og lygte efter andre indikatorer. I Danmark har man således betragtet lastbiltrafikken over Storebælt som en god indikator for aktiviteten og væksten i økonomien. Trafiktallene har dog ikke altid vist sig at være en pålidelig indikator for kommende nedgangstider.

Blandt de mere utraditionelle konjunkturindikatorer er Big Mac-indexet velkendt, og det såkaldte læbestiftindeks (der forbinder et stigende kosmetiksalg med trange tider – tilskrives Leonard Lauder, en af milliardærarvingerne til Estée Lauders kosmetikimperium) er heller ikke ubekendt.

Derudover har tvivlsomme økonomer anbefalet at holde øje med:

• Salget af underbukser. Faldende salg af herreundertøj kan betyde økonomiske problemer, da mange mænd tilsyneladende udsætter indkøb af nyt undertøj til bedre tider. Indikatoren fik udbredelse, da den tidligere Federal Reserve-formand Alan Greenspan henviste til fænomenet. Salget af herreundertøj faldt faktisk i 2008 og 2009 under den store recession og steg mellem 2010 og 2015, ifølge Euromonitor-data. Det amerikanske salg af herreundertøj faldt også dramatisk i 2020 midt i pandemiens usikkerhed, før det steg igen i 2021, viser Bloomberg-data.
• Marinekorpsets hverveannoncer. Tidligere er de fysiske og mentale udfordringer ved tjenesten i det amerikanske marinekorps blevet tydeligere i hverveannoncerne for korpset i økonomiske nedgangstider, da rekruttering er lettere i hårde tider.
• Uafhentede lig. En stigning i antallet af uafhentede lig i lighuse kan indikere dårlige økonomiske tider, hvor folk forsøger at undgå en dyr begravelse for deres kære.
• Kjolesøm-indekset, der siger, at efterhånden som økonomien bliver værre, bliver skørterne længere. Sømindekset blev udviklet i 1920’erne og der er tidspunkter, hvor teorien er blevet bevist. Mini-nederdelen blev trendy i 1960’erne, mens økonomien blomstrede, men da oliekrisen ramte i 1970’erne, blev nederdelene længere igen, som Bloomberg bemærkede. Og i begyndelsen af 2022 var ultra-mini-nederdelen, også kaldet mikro-minien, hittet ved forårssalget. Senere – efter måneder med skyhøj inflation og fornyet frygt for en forestående recession – blev den ankellange maxi-nederdel en af de hotteste trends.
• Papkasseindekset. Tankegangen er, at papkasser kan fungere som et barometer for økonomiens sundhed, da de spiller en så afgørende rolle i transporten af varer – ikke kun til forbrugere, der køber ting online, men til butikker og lagre, der modtager disse varer i løs vægt. Det betyder, at hvis efterspørgslen efter pap aftager, køber forbrugerne færre ting. Denne indikator er mere præcis end nogle af de andre, da der er en så direkte sammenhæng mellem papefterspørgsel og forbrugerkøb. Tilbage i begyndelsen af 2009, da USA var midt i en recession, faldt papforsendelserne drastisk, og de amerikanske papproducenters driftsrater faldt også. En lignende tendens opstod i begyndelsen af 2023: Fibre Box Association, en handelsgruppe, der repræsenterer branchen, rapporterede, at papforsendelserne var faldet med 8,4 % i fjerde kvartal af 2022, hvilket er det stejleste fald siden finanskrisen.
• Indikator for rød numse. Engangsbleer er en betydelig udgift for småbørnsforældre, og i økonomiske hårde tider kan nogle forældre blive tvunget til at rationere bleer for at spare penge. Men ved mindre hyppige bleskift, er der større risiko for, at babyen udvikler bleudslæt, hvilket fører til øget salg af salve til behandling af rød numse. Det lavere blesalg og højere salvesalg kan tjene som et fingerpeg om, at økonomien er på vej i recession. Der er faktisk eksempler på, at denne indikator kommer i spil i stramme perioder. Tendensen begyndte i hårde økonomiske tider i 2011, hvor forældre skar ned på at købe bleer eller handlede ned til billigere mærker samtidig med, at salget af salver steg med 8 pct., rapporterede The Wall Street Journal dengang.
• Champagne-indekset. Dybest set det omvendte af læbestiftindekset: Når økonomien er dårlig, vil folk holde op med at købe så meget champagne og vælge billigere alkohol i stedet. Før recessionen i 2008 oversteg det amerikanske salg af champagne 23 millioner flasker, men i 2009 var dette tal faldet til 12,5 millioner, ifølge UC Berkeleys Business Review.

Der er ikke udsigt til, at verdens energiforbrug begynder at falde frem mod 2050. På det tidspunkt vil klodens befolkning stige til næsten 10 milliarder, og de vil også gerne have adgang til billig energi, lyder det fra det amerikanske energiselskab Exxon Mobile.

I Exxons globale outlook, der blev offentliggjort den 26. august i Houston, Texas, vurderes det, at verdens efterspørgsel efter råolie i 2030 vil stabilisere sig på godt 100 mio. tønder om dagen, og at det niveau ikke vil ændre sig væsentlig frem mod 2050. Prognosen ligger 25 pct. højere end forudsigelserne fra Exxons største europæiske rival, BP.

Exxon er den største amerikanske spiller, der i år pumper 4,3 millioner tønder olie og gas om dagen – 30 pct.pct. mere end konkurrenten Chevron.

ExxonMobile forudser også, at der på trods af et generelt fald i energiforbruget på 10 procent i de industrialiserede lande, vil ske en stigning på 15 procent i det globale energiforbrug fra 2023 til 2050.

Den stærkere efterspørgsel understøtter Exxons egne produktionsvækstplaner – de mest ambitiøse blandt vestlige olieselskaber, men tegner også et dystert syn på mulighederne for markante globale kulstofemissionsreduktioner.

Exxon anslår, at elektriske køretøjer ikke vil ændre den langsigtede globale olieefterspørgsel væsentligt, da verdens befolkning forventes at stige fra 8 milliarder i dag til næsten 10 milliarder i 2050, hvilket øger efterspørgslen efter energi.

Hvis hver ny bil, der sælges i verden i 2035, var elektrisk, ville efterspørgslen ifølge Exxon efter råolie stadig være 85 millioner tønder pr. dag, det samme som i 2010.

Exxon-estimaterne er mere end tre gange så høje som de 24 millioner tønder pr. dag, som ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil gøre det muligt for verden at nå netto-nul-emissioner i 2050.

Exxon forventer, at 67 pct. af det globale energimiks i 2050 vil udgøres af fossile brændsler – olie, naturgas og kul. I 2023 var andelen 68 pct.

Exxon vurderer, at der er behov for flere investeringer i olieindvinding. En stor del af de nuværende investeringer er i ressourcer, der som f.eks. skiferolie, har en kortere produktionslevetid. Uden nye investeringer vil olieproduktionen falde med omkring 15 pct. om året. Dette fald kan ifølge Exxon få oliepriserne til at femdobles.