I anledning af at Christian Friis Bach er hoppet fra de Radikale til partiet Venstre sammenligner Mads Brügger i Frihedsbrevet det med at tage en vejsidebombe ind i bilen:

”En vejsidebombe

Som det fremgår af mine noter, havde jeg også været forbi Folketinget ugen forinden, nemlig den 12. august. Jeg har endda skrevet, at jeg gjorde min entre klokken 14.29. Som sædvanlig var det min plan bare at gå rundt og kigge og lytte.

De fleste kontorer var tomme. Dog fik jeg et kort glimt af Martin Lidegaard, de Radikales formand, som sad inde på sit kontor. For ham var sommeren endt med, at Christian Friis Bach var hoppet over til Venstre, således at regeringen nu havde fået sit indenrigspolitiske flertal tilbage, mens de Radikale var blevet endnu mindre, end de var i forvejen.

Selvfølgelig en bet for Lidegaard, men samtidig en befrielse, for ifølge mine kilder havde Christian Friis Bach brugt alle døgnets vågne timer på at gøre livet surt for Lidegaard. En kilde, jeg talte med, sagde, at vedkommende ikke rigtig forstod, at Venstre turde lukke Christian Friis Bach ind i deres folketingsgruppe, for ifølge kilden svarer det til at komme kørende mod en vejsidebombe, og så – i stedet for at køre en stor bue udenom – bremse op, tage vejsidebomben ind i bilen og så køre videre.”

En gennemgang af Christian Friis Bachs brogede generalieblad underbygger Brüggers vurdering af den enorme risiko Venstre løber og som er at sammenligne med at lukke en havkat ind i et hyttefad!

Mens Jeppe Bruus har fået en uriaspost med indførelse af CO2-afgift på landbruget og implementeringen af de øvrige elementer i den grønne treparts-aftale, er Dan Jørgensen minsandten indstillet som dansk EU-kommissær.

I tilløbet til den grønne treparts-aftale udtalte samme Dan Jørgensen i et interview i Børsen, at forslaget om en CO2-afgift var noget Georg Gearløs kunne have fundet på. Forslaget var ”en smule fantasiforladt” og ”en skrivebordsøvelse”. Til de politiske partier, der havde udtrykt sympati for CO2-afgifter, sagde han, at det er overraskende, at ”de kun har det her universitetsøkonomiske redskab i værktøjskassen”, som ifølge Dan Jørgensen ”er blevet et vidundermiddel”, der ”ikke findes noget andet sted i verden”.

Mads Brügger har i Frihedsbrevet med vanlig præcision kommenteret indstillingen af Dan Jørgensen således:

”At vi lever i en verden, hvor Dan Jørgensen – denne forunderlige symbiose mellem frikadellen og flødebollen – of all people skal være EU-kommissær, er virkelig svært at få viklet sit hoved omkring. Alene det, at de europæiske skatteborgere nu skal skillinge sammen til Dan Jørgensens årlige hyre på hele 2,3 millioner kroner, foruden al den dejlige fryns, som venter ham nede i Bruxelles, synes ubegribeligt, men ikke desto mindre er det sandt.”

Jeppe Bruus (S) forlader Skatteministeriet og bliver minister for den grønne trepart. Opgaven er at implementere den grønne trepartsaftale, der er indgået mellem SVM-regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Aftalen er endnu ikke vedtaget i Folketinget.

Hovedpunkterne i aftalen omfatter en CO2-afgift på landbruget, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og en milliardfond.

Spørgsmålet er om den grønne trepartsaftale med CO2-afgift vil udsætte landbrug, kommuner og landdistrikterne for nye bureaukratiske benspænd?

Erfaringerne med lavbundsjorder er ikke gode. Den 4. oktober 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030.

Realiteten er, at i 2024 kun er udtaget 187 ha, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er omkring 56.000 ha dog i forskellige stadier under etablering

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og 7 år.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Er både landbrugs- og miljøminister uduelige?

Ifølge landbrugsminister Jacob Jensen skyldes de begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder, at ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Trepartsaftalen

Den grønne trepartsaftale, der er indgået den 24. juni 2024, vil stille gigantiske krav til den offentlige administration. Spørgsmålet om samlingen af opgaven i et nyt ministerium under Jeppe Bruus vil sikre at aftalen overhovedet implementeres?

Etablering af et helt nyt ministerium

Den første udfordring er at Jeppe Bruus er satr i spidsen for et ministerium, der ikke – endnu – eksisterer. Enhver med det mindste kendskab til opbygningen af nye administrative strukturer ved, at det tager tid før et nyt ministerium overhovedet vil være funktionsdueligt.

Afgift på biologiske processer

Selve opkrævningen af CO2-afgiften på 300 kr. pr. tons CO2 i 20230 stigende til 750 kr. i 2035 vil stille store krav. Intet sted i verden har man erfaringer med klimaafgifter på landbrugs biologiske processer, og det skal blive spændende at se hvordan det udskældte Skatteministerium i Danmark vil løse den opgave.

Tilbageførsel af provenuet

Provenuet fra CO2-afgiften skal tilbageføres til landbrugserhvervet i form af en støttepulje til støtte for omstillingsprojekter i landbruget. Der skal også etableres en gigantisk støtteordning for biokul fra pyrolyse. Gad vide hvilken del af det statslige bureaukrati, der får disse opgaver?

Tilskud til slagterier

Slagterierne skal støttes med en lettelse af gebyrerne på slagtesvin på 45 mill.kr. om året, ligesom der etableres en opkvalificeringspulje på 100 mill.kr. i 2027-30. Hvem skal administrere?

Arealfond

Den skatteborgerfinansierede arealfond på 40 mia. kr. skal bringes i anvendelse i forbindelse med rejsning af 250.000 ha skov og udtagelse af 140.000 ha lavbundsområder, der skal omdannes til vådområder. Arealfondstanken fremkalder urovækkende mindelser om de dårlige erfaringer med en tidligere landbrugsaftales ”fonde til nedbringelse af landbruget overforfaldne grovvaregæld”. Enhver med det mindste kendskab til jordfordeling, ekspropriation og de andre værktøjer, der skal bringes i spil, for at målsætningen om 250.000 ha skov og 140.000 ha lavbundsområder realiseres, venter ikke at det vil ske i den nuværende konges regeringstid.

Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

I betragtning af Landbrugsstyrelsens, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens kendte og lidet prangende præstationer må det derfor stærkt betvivles, at opgaven kan løftes indenfor den aftalte tidshorisont. Om flytningen af medarbejdere fra de 3 styrelser til et nyt ministerium vil effektivisere implementeringen, er derfor et åbent spørgsmål.

Texas Manufacturing Outlook Survey, der blev offentliggjort af Federal Reserve Bank of Texas den 26. august 2024, viser at salget af pølser er stigende. Ifølge kødproducenten en tendens, der ofte viser sig, når de generelle økonomiske udsigter er dårlige.

Hvorfor? Pølser er en billigere substitut for dyrere former for proteiner som oksekød og T-bonesteaks, som folk kan købe for at strække deres budgetter.

Pølseobservationen stemmer overens med traditionelle detailhandelsrapporter, der melder om, at forbrugerne i stigende grad er på jagt efter gode tilbud i de økonomisk trange tider.

Selvom det kan virke usædvanligt for en amerikansk bank i centralbanksystemet at tage hensyn til sådanne tendenser i deres konjunkturanalyser, er det ikke det eneste eksempel på tvivlsomme konjunkturindikatorer.

De hysteriske kællinger på Børsen

Daværende finansminister Mogens Lykketoft betegnede engang aktørerne på de finansielle børser som hysteriske kællinger, der overreagerede. Kendsgerningen er at den fremtidige økonomiske udvikling ikke altid kan aflæses i de hårde makroøkonomiske tal for BNP, beskæftigelse, inflation, obligationsrente og betalingsbalance m.v.

Disse tal foreligger ofte med betydelig forsinkelse, og derfor ledes der med lys og lygte efter andre indikatorer. I Danmark har man således betragtet lastbiltrafikken over Storebælt som en god indikator for aktiviteten og væksten i økonomien. Trafiktallene har dog ikke altid vist sig at være en pålidelig indikator for kommende nedgangstider.

Blandt de mere utraditionelle konjunkturindikatorer er Big Mac-indexet velkendt, og det såkaldte læbestiftindeks (der forbinder et stigende kosmetiksalg med trange tider – tilskrives Leonard Lauder, en af milliardærarvingerne til Estée Lauders kosmetikimperium) er heller ikke ubekendt.

Derudover har tvivlsomme økonomer anbefalet at holde øje med:

• Salget af underbukser. Faldende salg af herreundertøj kan betyde økonomiske problemer, da mange mænd tilsyneladende udsætter indkøb af nyt undertøj til bedre tider. Indikatoren fik udbredelse, da den tidligere Federal Reserve-formand Alan Greenspan henviste til fænomenet. Salget af herreundertøj faldt faktisk i 2008 og 2009 under den store recession og steg mellem 2010 og 2015, ifølge Euromonitor-data. Det amerikanske salg af herreundertøj faldt også dramatisk i 2020 midt i pandemiens usikkerhed, før det steg igen i 2021, viser Bloomberg-data.
• Marinekorpsets hverveannoncer. Tidligere er de fysiske og mentale udfordringer ved tjenesten i det amerikanske marinekorps blevet tydeligere i hverveannoncerne for korpset i økonomiske nedgangstider, da rekruttering er lettere i hårde tider.
• Uafhentede lig. En stigning i antallet af uafhentede lig i lighuse kan indikere dårlige økonomiske tider, hvor folk forsøger at undgå en dyr begravelse for deres kære.
• Kjolesøm-indekset, der siger, at efterhånden som økonomien bliver værre, bliver skørterne længere. Sømindekset blev udviklet i 1920’erne og der er tidspunkter, hvor teorien er blevet bevist. Mini-nederdelen blev trendy i 1960’erne, mens økonomien blomstrede, men da oliekrisen ramte i 1970’erne, blev nederdelene længere igen, som Bloomberg bemærkede. Og i begyndelsen af 2022 var ultra-mini-nederdelen, også kaldet mikro-minien, hittet ved forårssalget. Senere – efter måneder med skyhøj inflation og fornyet frygt for en forestående recession – blev den ankellange maxi-nederdel en af de hotteste trends.
• Papkasseindekset. Tankegangen er, at papkasser kan fungere som et barometer for økonomiens sundhed, da de spiller en så afgørende rolle i transporten af varer – ikke kun til forbrugere, der køber ting online, men til butikker og lagre, der modtager disse varer i løs vægt. Det betyder, at hvis efterspørgslen efter pap aftager, køber forbrugerne færre ting. Denne indikator er mere præcis end nogle af de andre, da der er en så direkte sammenhæng mellem papefterspørgsel og forbrugerkøb. Tilbage i begyndelsen af 2009, da USA var midt i en recession, faldt papforsendelserne drastisk, og de amerikanske papproducenters driftsrater faldt også. En lignende tendens opstod i begyndelsen af 2023: Fibre Box Association, en handelsgruppe, der repræsenterer branchen, rapporterede, at papforsendelserne var faldet med 8,4 % i fjerde kvartal af 2022, hvilket er det stejleste fald siden finanskrisen.
• Indikator for rød numse. Engangsbleer er en betydelig udgift for småbørnsforældre, og i økonomiske hårde tider kan nogle forældre blive tvunget til at rationere bleer for at spare penge. Men ved mindre hyppige bleskift, er der større risiko for, at babyen udvikler bleudslæt, hvilket fører til øget salg af salve til behandling af rød numse. Det lavere blesalg og højere salvesalg kan tjene som et fingerpeg om, at økonomien er på vej i recession. Der er faktisk eksempler på, at denne indikator kommer i spil i stramme perioder. Tendensen begyndte i hårde økonomiske tider i 2011, hvor forældre skar ned på at købe bleer eller handlede ned til billigere mærker samtidig med, at salget af salver steg med 8 pct., rapporterede The Wall Street Journal dengang.
• Champagne-indekset. Dybest set det omvendte af læbestiftindekset: Når økonomien er dårlig, vil folk holde op med at købe så meget champagne og vælge billigere alkohol i stedet. Før recessionen i 2008 oversteg det amerikanske salg af champagne 23 millioner flasker, men i 2009 var dette tal faldet til 12,5 millioner, ifølge UC Berkeleys Business Review.

Der er ikke udsigt til, at verdens energiforbrug begynder at falde frem mod 2050. På det tidspunkt vil klodens befolkning stige til næsten 10 milliarder, og de vil også gerne have adgang til billig energi, lyder det fra det amerikanske energiselskab Exxon Mobile.

I Exxons globale outlook, der blev offentliggjort den 26. august i Houston, Texas, vurderes det, at verdens efterspørgsel efter råolie i 2030 vil stabilisere sig på godt 100 mio. tønder om dagen, og at det niveau ikke vil ændre sig væsentlig frem mod 2050. Prognosen ligger 25 pct. højere end forudsigelserne fra Exxons største europæiske rival, BP.

Exxon er den største amerikanske spiller, der i år pumper 4,3 millioner tønder olie og gas om dagen – 30 pct.pct. mere end konkurrenten Chevron.

ExxonMobile forudser også, at der på trods af et generelt fald i energiforbruget på 10 procent i de industrialiserede lande, vil ske en stigning på 15 procent i det globale energiforbrug fra 2023 til 2050.

Den stærkere efterspørgsel understøtter Exxons egne produktionsvækstplaner – de mest ambitiøse blandt vestlige olieselskaber, men tegner også et dystert syn på mulighederne for markante globale kulstofemissionsreduktioner.

Exxon anslår, at elektriske køretøjer ikke vil ændre den langsigtede globale olieefterspørgsel væsentligt, da verdens befolkning forventes at stige fra 8 milliarder i dag til næsten 10 milliarder i 2050, hvilket øger efterspørgslen efter energi.

Hvis hver ny bil, der sælges i verden i 2035, var elektrisk, ville efterspørgslen ifølge Exxon efter råolie stadig være 85 millioner tønder pr. dag, det samme som i 2010.

Exxon-estimaterne er mere end tre gange så høje som de 24 millioner tønder pr. dag, som ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil gøre det muligt for verden at nå netto-nul-emissioner i 2050.

Exxon forventer, at 67 pct. af det globale energimiks i 2050 vil udgøres af fossile brændsler – olie, naturgas og kul. I 2023 var andelen 68 pct.

Exxon vurderer, at der er behov for flere investeringer i olieindvinding. En stor del af de nuværende investeringer er i ressourcer, der som f.eks. skiferolie, har en kortere produktionslevetid. Uden nye investeringer vil olieproduktionen falde med omkring 15 pct. om året. Dette fald kan ifølge Exxon få oliepriserne til at femdobles.

Danmark åbner ambassader i Tunesien, Senegal og Rwanda, mens ambassaderne i Mali og Burkina Faso lukker.

Foruden en ekstra ambassade tilføres de fire eksisterende ambassader i Sydafrika, Kenya, Egypten og Nigeria ekstra “muskelkraft”, som det hedder i udenrigsministeriets pressemeddelelse.

Også den danske ambassade i Ghana styrkes.

De nye ambassader betyder også lukning af ambassaderne i Sahel-landene Mali og Burkina Faso, der begge inden for de seneste år har oplevet, at de siddende regeringer er blevet væltet af militærkup.

Nedlukningen skyldes ifølge Udenrigsministeriet, at militærkuppene har efterladt “et stærkt begrænset handlerum” for ambassaderne.

Der vil dog også blive tale om en samlet styrket dansk repræsentation i Afrika. I alt vil der frem mod 2026 ifølge udenrigsministeriet være 10 flere udsendte diplomater på det afrikanske kontinent end i dag.

Det er de mest konkrete konsekvenser i Danmarks nye Afrika-strategi, som regeringen lancerede på et pressemøde den 26. august 2024. Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: “Det er vores ambition at være til stede der, hvor det giver mening, hvor vi ser potentiale, og hvor vi har klare danske interesser,” som udenrigsministeren siger ifølge DR.

Handel, afdæmpet migration og sikkerhedspolitisk modvægt til Kina og Rusland

Ifølge regeringen er de danske interesser særligt øget handel, en dæmper på migrationen og ikke mindst et sikkerhedspolitisk ønske om at genvinde det afrikanske kontinents tillid ved at tilbyde et bedre alternativ end Kina og Rusland.

Et af de centrale aspekter i strategien er, at der skal skrues op for Danmarks handel med og investering i afrikanske lande.

“Vi vil gøre det nemmere for danske virksomheder at investere i Afrika. Vi vil øge udvekslingen mellem afrikanske og danske unge,” står der i strategien.

Det sker blandt andet ved, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) styrkes.

Vedrørende migrationen, begrunder udenrigsministeriet blandt andet placeringen af en ambassade i Tunesien med, at landet er det “primære afrejseland for irregulære migranter mod EU på den centrale middelhavsrute”.

Og mens Senegal er et af de lande, der kommer flest migranter fra til de europæiske grænser, lyder argumentationen her, at “Senegal er et toneangivende land i Vestafrika med en lang demokratisk tradition i en geografisk kontekst præget af militærkup”.

Den nye ambassade i det lille østafrikanske land Rwanda er en opgradering af det eksisterende projektkontor i hovedstaden Kigali.

Desuden skal den danske indsats for at styrke videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Afrika opprioriteres, selvom der ikke indgår konkrete tiltag for, hvordan det skal føres ud i livet.

Er der folkelig opbakning – eller burde bistandspolitikken afskaffes?

I det daglige er bistandspolitikken overladt tilminister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen. Jørgensen og hans PR-medarbejdere er særdeles synlige på stort set alle medieplatforme. Dan Jørgensen udgiver endog et nyhedsbrev, der gør det muligt for eventuelle interesserede at følge med i, hvordan ministeren arbejder med at drive Danmarks dagsordener på hans områder frem på den internationale scene.

Kun seks ud af 10 danskere mener udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel

Spørgsmålet er om regeringens nye Afrika-strategi vil ændre befolkningens skepsis overfor bistandspolitikken.

Realiteten er, at på trods af Dan Jørgensens indsats, mener næsten halvdelen af danskerne, at størstedelen af udviklingsmidlerne ender i de forkerte lommer. Og kun seks ud af ti danskere mener, at udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel.

Det står klart i den årlige rapport fra Udenrigsministeriet, “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål”. Rapporten udkom tirsdag den 30. januar 2024, men minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har ikke fundet anledning til en særlig indsats for at eksponere undersøgelsens resultater.

Undersøgelsen har været gennemført siden 2012, men fra og med 2018 er den gået fra at spørge til danskernes holdning og kendskab til ”udviklingsbistand” til i stedet at spørge til
”udviklingssamarbejde”.

Spørgeskemaet om udviklingssamarbejde er besvaret af 2.039 repræsentativt udvalgte
danskere. Besvarelserne er indsamlet i perioden 9. – 22. august 2023.

Blandt rapportens hovedkonklusioner er, at der har været et mindre fald i danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet. 58 procent af danskerne er tilhængere sammenlignet med mellem 61 og 63 procent de seneste tre år, og det er under 16 procent af danskerne, der mener, at vi giver for lidt i udviklingsbistand.

Er udviklingssamarbejdet nytteløst?

Hver fjerde dansker mener, at “problemerne i udviklingslandene er så store, at udviklingssamarbejdet er nyttesløst”.

I rapporten er danskerne også blevet spurgt, om hvad de tror “Danmarks indsats i verdens udviklingslande går ud på”.

Til det pegede de fleste på nødhjælp, rent vand og sundhed samt hjælp til flygtninge i deres nærområder.

Realiteten er, at i de seneste år er den største post på den danske udviklingsbistand modtagelse af flygtninge i Danmark forårsaget af krigen i Ukraine.

Hvad er der blevet af fattigdomsbekæmpelsen?

Når det kommer til udviklingsbistandens oprindelige formål, nemlig at bekæmpe fattigdommen, er vi nede på et snævert flertal på 52 procent, der mener at udviklingssamarbejdet hjælper med netop det.

Det har ikke undgået offentlighedens opmærksomhed, at udviklingsbistanden de seneste årtier er blevet brugt til at forfølge nye og andre formål, og danske interesser er kommet til at fylde mere og mere:

• Danmark yder bidrag til globale klima- og miljøfaciliteter – og fremstår som grønt foregangsland!
• Kosovo udlejer fængsler til Danmark – og får dansk udviklingsbistand!
• Rwanda samarbejder om at modtage flygtninge fra Danmark – og får dansk udviklingsbistand og en ny dansk ambassade!
• Tunesien er det “primære afrejseland for irregulære migranter mod EU på den centrale middelhavsrute” og får derfor en ambassade!
• Senegal er et af de lande, hvorfra der kommer flest migranter, og derfor får Senegal en ambassade!
• Mellemindkomst-lande får miljø- og klimabistand – og får danske vindmøller, pumper og vandteknologi!

Regeringen fokuserer på Afrika og det globale syd, men af de godt 9 milliarder kr., regeringen regner med at sende til Afrika, kanaliseres kun godt 1 milliard kr. via de bilaterale landeprogrammer, der tidligere var grundpillen i det danske udviklingssamarbejde.

Regeringen fordømmer forslag om bistandssløjfning.

Dansk Folkeparti præsenterede mandag den 25. marts 2024 deres nye 2030-plan med blandt andet afskaffelse af udviklingsbistanden, færre djøf’ere og et løft til pensionister og seniorer.

Forslaget vil føre til mere migration og give terrorister friere hænder, sagde Dan Jørgensen ifølge Ritzau. Dansk Folkepartis forslag om at sløjfe udviklingsbistanden i partiets 2030-plan er ifølge Dan Jørgensen “uigennemtænkt og irrationelt”.

Dan Jørgensen mener, at det er i Danmarks interesse at yde bistand til de steder, hvor “al-Shabaab og andre er ude på at rekruttere unge mænd i deres modbydelige sags tjeneste”.

Hvor er klima og miljø?

Mens handel, afdæmpet migration og sikkerhedspolitisk modvægt til Kina og Rusland er de nye prioritetsområder, er det tidligere fokus på klima og miljø gledet i baggrunden.

Regeringen har tidligere bekendtgjort, at man i 2024 vil bruge 6 milliarder kr. til grøn bistand. Med Amazonasskoven som baggrund har regeringen annonceret en markant indsats for skov og natur med bidrag på 1,3 milliarder kr. over de kommende år.

Bidragene til den Grønne Klimafond (GCF) øges til 1,2 milliarder kr. og til genopfyldning af Den Globale Miljøfacilitet (GEF) ydes 800 millioner kr.

Bilaterale landeprogrammer vil indeholde grønne aktiviteter for 1.522 millioner kr., privatsektorinstrumenter 1.674 millioner kr. og multilaterale grønne indsatser vil løbe op i 650 millioner kr.

Fredag den 22. august 2024 vil The Federal Reserve Bank of Kansas City være vært for centralbankchefer, politikere, akademikere og økonomer fra hele verden ved det årlige symposium om økonomisk politik i Jackson Hole, Wyoming.

Den storslåede dal i Jackson Hole ved foden af bjergmassivet Teton Range i den amerikanske delstat Wyoming forbindes i USA med utallige beretninger om begivenheder fra erobringen af det vilde vesten i USA.

2024-symposite, der afholdes for 47. gang, afholdes i år under overskriften “Reassessing the Effectiveness and Transmission of Monetary Policy”.

Federal Reserve og renten

Som altid knytter der sig særlig interesse til indlægget fra Federal Reserves formand. Jerome Powell holder sin store tale fredag.

I den amerikanske centralbankchefs jobbeskrivelse er der 2 afgørende succeskriterier for den pengepolitik, der skal føres i USA: beskæftigelsen skal understøttes og inflationen skal holdes nede på omkring 2 pct.

Det alle venter på, er Powells synspunkter på den monetære politik og især på renteniveauet. Mens centralbankfolk fra hele verden samles omkring udsigten over Teton-bjergkæden i Wyoming på fredag, ventes det, at Federal Reserve-formand Jerome Powell vil fremlægge argumenterne for og imod at begynde at sænke benchmark-renten på centralbankens næste rentepolitiske møde, 17.-18. september.

Han bliver nødt til både at forsikre offentligheden om, at Fed ikke har tøvet for længe med at sænke renten (fra de nuværende 5,25 – 5,5 pct.) og dermed har bidraget for sent til at undgå en større økonomisk nedtur. Samtidig må Powell undgå at skabe så meget jubel over udsigten til pengepolitiske lempelser, at det risikerer at genoplive inflationspresset.

USA’s centralbank, Federal Reserve (The Fed) besluttede under det seneste rentemøde i centralbankens FOMC-udvalg den 31. juli 2024 at holde renten i ro.

Centralbankens ledelse ville fastholde en stram pengepolitik i en situation hvor den økonomiske aktivitet i USA er høj, arbejdsløsheden nede på godt 4 pct. og inflationen fortsat er højere end ønsket.

Centralbankdirektør Jerome Powell gav under pressemødet efter FOMC-mødet klart udtryk for, at centralbanken er opmærksom på de økonomiske udfordringer den fortsat høje inflation og rente skaber for almindelige amerikanske lønmodtagere:

” My colleagues and I are acutely aware that high inflation imposes significant hardship as it erodes purchasing power, especially for those least able to meet the higher costs of essentials like food, housing, and transportation”.

Mens Jerome Powell på pressemødet ikke udelukkede fremtidige rentenedsættelser, noterer de finansielle markeder, at renten i USA fortsætter på det højeste siden 2001.

Tal fra Bureau of Labor Statistics viser, at inflationen i USA senest lød på 3 pct. i juni, hvilket var lidt lavere end ventet af analytikere, og langt lavere, end da den nåede op på 9,1 pct. for nøjagtigt to år forinden, men fortsat over Federal Reserves målsætning på 2 pct.

Næste rentemøde i september

Det næste rentemøde i FOMC-udvalget finder sted den 18. september, hvor den amerikanske præsidentvalgkamp må forventes at være på sit højeste.

En rentenedsættelse på det tidspunkt ville være en gave til Vicepræsident Kamala Harris.

Biden-administrationen har kæmpet indædt for at overbevise de amerikanske vælgere om at økonomien er i toppform, mens Republikanerne og Trump har slået på, at forbrugerpriserne under Biden med omkring 20 pct. er steget langt mere end lønningerne.

Præsidentvalget

Det er vigtigt at Powell og centralbanken holder balancen i betragtning af, hvor følsomme investorerne har været, når de forsøger at forudse tempoet og størrelsen af de kommende nedskæringer.

Da arbejdsmarkedsdataene for juli blev offentliggjort, udløste det alvorlig markedsuro i begyndelsen af august, hvor S&P 500-indekset for amerikanske aktier tabte mere end 6 pct. på tre handelsdage.

I flere dage forudsagde mange investorer, at Fed ville lancere rentenedsættelser i september med en større bevægelse end normalt på 50 basispoint. Futures-handel afspejler stadig en vis chance for, at politikerne gør mere end de sædvanlige 25.

Powell har fejlet før. Han og andre politiske beslutningstagere formåede ikke at handle hurtigt nok til at dæmme op for den stigende inflation under pandemien, som de efterfølgende erkendte. Finansmarkederne forventer, at Fed-embedsmænd nu er fast besluttede på at undgå en lignende fejlbedømmelse af bekæftigelsesudviklingen og inflationspresset.

Powells budskab i år skal være velkalibreret. Rationalet for nedskæringer skal være stærkt nok til at tilfredsstille det politiske pres omkring Fed i dette valgår. Det kan indebære at pege på et aftagende arbejdsmarked og aftagende vækst som begrundelse for en rentesænkning.

Men det er også vigtigt at Jerome Powell ikke sender et for negativt budskab om de økonomiske udsigter. Det vil også kunne forårsage politisk uro om Federal Reserve, der har været kritiseret af såvel Donald Trump som Kamala Harris.

I USA kunne Biden-administrationen torsdag den 15. august 2024 meddele, at de amerikanske-Medicare myndigheder efter et længere forhandlingsforløb med medicinalproducenter har opnået skelsættende rabatter for 10 bredt ordinerede lægemidler til behandling af lidelser som hjertesygdomme, kræft og diabetes.

Inflation Reduction Act, der trådte i kraft for 2 år siden, gav de føderale sundhedsmyndigheder mulighed for at forhandle priser direkte med medicinalvirksomhederne.

Den nye prissætning træder i kraft i 2026, hvor omkostningerne til nogle lægemidler reduceres med hele 79 pct. i forhold til 2023-priserne, dog uden at tage hensyn til eksisterende rabatordninger.

For eksempel kan en 30-dages forsyning af gigtmedicinen Enbrel fremover koste $2,355 i stedet for $7,106.

Blodfortynderen Eliquis, produceret af Bristol Myers Squibb og Pfizer, nedsættes til $231 fra $521. En række NOVO-produkter bliver ligeledes nedsat.

Embedsmænd sagde, at hvis de nye priser havde været i kraft sidste år, ville det have medført besparelser på 6 milliarder dollars. Patienternes egenbetaling ville have været 1,5 milliarder dollars lavere.

Pharmaindustrien er ikke udelt begejstret. Mens Joe Biden og Kamala Harris betegner aftalen som en sejrfor at udråbe det som en sejr, hævder Novartis og Johnson & Johnson, at forhandlede prisnedsættelser på sigt vil skade patienternes adgang til medicin.

Industriens lobbygruppe – Pharmaceutical Research and Manufacturers of America – advarede om at Medicares pres vil mindske incitamenterne til at udvikle nye lægemidler.

Selvom medicinalproducenterne forventer begrænsede økonomiske konsekvenser af de nye lægemiddelpriser, siger eksperter, at industrien sandsynligvis er mere bekymret for kommende forhandlinger, der kan omfatte langt flere lægemidler.

I februar 2025 planlægger Medicare at annoncere yderligere 15 lægemidler, som de ønsker nedsat. Det upartiske Congressional Budget Office forventer, at prisindrømmelser fra pharmaindustrien vil betyde besparelser på 100 milliarder dollars i 2031.

Det blodfortyndende medikament Eliquis, der produceres af Bristol Myers Squibb og Pfizer, er vidt udbredt i Danmark, hvor det anvendes til:

• Forebyggelse af blodpropper hos patienter, der får indsat kunstigt hofte- eller knæled.
• Forebyggelse af blodpropper i hjernen hos visse patienter med hjerteflimren/-flagren.
• Forebyggelse og behandling af blodpropper i de dybe vener (DVT) og i lungerne (LE).

I Danmark koster Eliquis på recept 10 – 12 kr. pr. 2,5 mg tablet og den anbefalede dagsdosis af Eliquis til forebyggelse af recidiverende DVT løber op i over 40 kr.

SMV-regeringens aktive indkomstpolitik, hvor indkomstudligning syntes at være et prioriteret mål for selv et liberalt parti som Venstre, fører til misbrug af skattesystemet. Uanset hvad fortalerne for topskat og top-topskat påstår, er det danske progressive skattesystem en trussel mod konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det er veldokumenteret, at de høje marginalskatter begrænser arbejdsudbuddet og det er decideret forargeligt, at Danmark er tvunget til grov økonomisk forskelsbehandling af landets skatteydere for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet.

Når det kommer til stykket, er vi så ikke alle nøglemedarbejdere?

Siden 1992 har det været muligt at søge om nedsat skattebetaling for forskere og højtbetalte nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen kan også udnyttes af danskere, der har opholdt sig mindst 10 år i udlandet.

Internationale medarbejdere slipper med 27 pct. i skat

Ordningen indebærer en lav beskatning i form af en bruttobeskatning på 27 pct. + AM-bidrag, og ordningen kan udnyttes uafbrudt i op til syv år.

Formålet med ordningen er på trods af de høje danske skatter at gøre det muligt overhovedet at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Beskatning efter bruttoskatteordningen, der ofte benævnes ”forskerskatteordning” selvom ordningen især tilgodeser andre medarbejdere. Det forudsættes at den ansatte har en lønindkomst på mindst 75.100 kr. pr. måned, hvori værdien af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst A. Dette omfatter ud over pengeløn også værdi af fri telefon/internet og fri bil.

For forskere er der ikke noget indkomstkrav, men kvalifikationerne som forsker skal godkendes.

Mens almindelige danske skatteborgere oplever at SKAT er tung at danse med, går det anderledes hurtigt med at få skattekort til internationale medarbejdere. Dansk Industri finder det utroligt positivt, at Skattestyrelsen har held med at forkorte sagsbehandlingstiden for tildeling af skattepersonnummer og skattekort.

Godt 11.000 slipper billigere

Ifølge den seneste opgørelse fra Skatteministeriet bruger lidt over 11.000 udlændinge – fortrinsvis englændere og tyskere, men også enkelte danskere, der har boet i udlandet i en årrække – den særlige forskerskatteordning. Gruppen af udlændinge, der kan ansættes under den særlige forskerskatteordning, udvides markant i 2026, hvor kravet til størrelsen af deres løn sænkes med 20 %. Det kommer især startups – men måske også sygehusvæsenet – til gode.

Langt de fleste af brugerne – omkring 2/3 – er slet ikke ansat i forskerstillinger, men arbejder som specialister i danske virksomheder. For dem er anvendelse af ordningen kun mulig, hvis deres løn er af en vis størrelse. I 2024 skal den som minimum udgøre 75.100 kr. om måneden i gennemsnit.

Forskerskatteordningen forbedres fra 2026

Som led i udmøntningen af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti lempes bruttoskatteordningen ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen.

Lønkravet til forskerskatteordningen vil med virkning fra 2026 blive sænket med 15.000 kr. til 60.100 kr. (2024-niveau).

Et udkast til det lovforslag, der skal udmønte aftalen, er i øjeblikket i høring.

Aftalepartierne mener, det vil gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække fremtrædende, internationale nøglemedarbejdere. Reduktionen af vederlagskravet kan måske også betyde, at danske sygehuse på sigt vil kunne ansætte udenlandske læger under forskerskatteordningen.

Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup: ”Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne”.

Statsrevisorernes beretning nr. 20/2023 om revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023 indeholder sønderlemmende kritik af de økonomiske forhold i den danske folkekirke.

Revisionen har afsløret væsentlige regelbrud i 6 stiftsråds afgørelser om udlån fra den såkaldte kirke- og præsteembede-kapital.

Regelbruddene vedrører Fyens Stift, Haderslev Stift, Københavns Stift, Ribe Stift, Aalborg Stift og Aarhus Stift.

Stiftsrådene har i afgørelser om tildeling af lån ikke i tilstrækkelig grad efterlevet de regler, der skal sikre retmæssig tildeling af lån. Revisionen viser, at ingen af de 6 stiftsråd har sikret dokumentation for låners kreditstatus, hvilket fremgår af stiftsrådenes udlånspolitikker som et tildelingskriterie.

Haderslev Stift har ikke sikret sig dokumentation for, at der er en rimelig balance mellem provstiets samlede lån og de år[1]lige indtægter, herunder ligningsmidler, for at kunne vurdere, om sognet/provstiet kan tilbagebetale et lån på 103,7 mio. kr.

Den økonomiske størrelse af regelbruddene for de 6 stifter varierer fra 2,7 mio. kr. (Ribe Stift) til 103,7 mio. kr. (Haderslev Stift)

Økonomisk morads i Folkekirken?

Frihedsbrevet har tidligere afdækket kritisable sager indenfor Folkekirken. Det er således dokumenteret, at renoveringerne af dyre bispeboliger i Aalborg, Fyens og Roskildes bispeboliger samlet løb op i 16 millioner kroner.

Lægger man renoveringen af Helsingørs bispebolig, der foreløbig løber op i knap 22 millioner skattekroner, er udgifterne oppe på næsten ti millioner kroner per bispebolig. Renoveringerne bliver finansieret af både kirkeskatten og statskassen gennem Folkekirkens Fællesfond, der hører under Kirkeministeriet. 

Budgetoverskridelserne i Roskilde og Helsingør blev rejst i en intern budgetfølgegruppe under Kirkeministeriet i august 2022 – dengang slog den daværende formand for menighedsrådsforeningen, Søren Abildgaard, i bordet. 

Og de dyre renoveringer er stadig ikke noget, der huer ham. 

“Det bør ikke være en folkekirkelig kerneopgave at bruge så mange millioner på at renovere bispeboliger. Jeg mener ikke, det er Folkekirkens medlemmer, der skal bruge så meget af kirkeskatten på at renovere fredede bygninger, som biskopperne så også kan bo i,” siger Søren Abildgaard til Frihedsbrevet. 

Enhedslisten vil have Rigsrevisionen ind i sagen

På intet tidspunkt har de skiftende kirkeministre siden 2020 fra Socialdemokratiet og Venstre informeret Folketinget om, at byggeriet af bispeboligerne var blevet langt dyrere, end man havde planlagt. 

På Christiansborg vil Enhedslisten nu bede Rigsrevisionen, om at gennemgå renoveringerne af bispeboligerne.