Venstremanden Mads Fugledes partiskifte forstærket debatten om en CO2-afgift. Mads Fuglede begrundede bl.a. sin afgang fra Venstre med, at han er imod at indføre en CO2-afgift på landbruget: ”Intet sted vil den beslutning ramme hårdere end i Vestjylland. Derfor skifter jeg til Danmarksdemokraterne,” skrev han på Facebook.

Udbredt bekymring i landbruget

Landet over er landboforeningernes generalforsamlinger præget af debat om CO2-afgiften og andre udfordringer for landbruget.

På generalforsamlingen i Fjordland, der er Danmarks største landboforening og en af de største rådgivningsvirksomheder inden for landbrugssektoren, var der ifølge foreningens Facebook udtalt bekymring for fremtiden.

35-årige Michael Bisgård, der sammen med hustruen Lene og seks medarbejdere har drevet Hagens Mølle i 10 år, fortalte, at CO2-afgiften har sat udviklingen i stå på bedriften, der udover mælkeproduktionen til Thise Mejeri også satser på dyrkning af spisekartofler. Han frygter, at en afgift vil gøre det svært for andre unge at komme ind i erhvervet: ”Vi er kun 4,8 procent af landmændene, der er under 40 år. Og os, der burde vækste, holder os tilbage på grund af CO2-afgiften. Vi kunne for eksempel have solceller på alle tage, men det tør jeg ikke investere i lige nu”, sagde Michael Bisgaard.

Økologi rammes hårdt

Økologiske landmænd er i særlig grad bekymrede ved den bebudede CO2-afgift. Afgiften vil paradoksalt nok føre til, at økologiske landmænd rammes hårdere end konventionelle landmænd – og dermed svækkes økologien i forhold til konventionelt landbrug.

Det mener Michael Kjerkegaard, der er forperson for Økologisk Landsforening, og hans bekymring deles af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse: ”Den nuværende model for en CO2-afgift betyder, at økologiske landbrug risikerer at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af de landbrug, der skal lukke”.

Mads Fuglede står ikke alene

Mads Fuglede er ikke den eneste Venstre-mand, der er modstander af, at Danmark – som det eneste land i verden – er parat til at indføre en klimaafgift, der belaster dansk landbrugs internationale konkurrenceevne.

Erik Poulsen – nuværende Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, har ikke lagt skjul på sin skepsis overfor dansk enegang med en konkurrenceevnebelastende CO2-afgift på dansk landbrug. På baggrund af Svarer-udvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget, har Poulsen udtalt til Berlingske Tidende: ”Hvis det lander på en løsning, hvor det kommer til at koste arbejdspladser, bør Venstre trække sig fra regeringen”.

En anden Erik Poulsen stiller op til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 for Danmarksdemokraterne, der foreløbig er det eneste parti, der klart og utvetydigt har afvist en CO2-afgift på landbruget. Ikke mindst i Jylland, vil Venstres kandidater, der stort set alle er modstander af en CO2-afgift, blive presset af Danmarksdemokraterne i den løbende politiske debat.

Søren Gade er også valgt i Vestjylland med det højeste personlige stemmetal i storkredsen. Før valget var han – ligesom Mads Fuglede – imod en CO2-afgift på landbruget, som Venstres stærke mand i Jylland advarede imod: ”Vi kan jo dø som de sidste dages hellige i Europa. Så kan vi sidde med fødderne i rent vand og være glade over, at vi er bedre end andre, mens vi bare høvler varer ind fra hele verden, hvor de forurener mere pr. kg enhed, end vi selv gjorde, inden vi lukkede produktionen,” sagde Søren Gade i valgkampen.

Det ser ud som om Mads Fugledes beslutning om at forlade Venstre har genvakt Søren Gade, der nu taler om behov for debat i partiet om CO2-afgiften.

Hvorfor betegnes danske enegang som ”tudetosset”?

Debatten om en CO2-afgift er næret af, at der globalt stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

I debatten henvises undertiden til New Zealand, der er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift.

Den tidligere Labour-regering i New Zealand præsenterede i emissions reduction plan for 2022-25 forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”. CO2-afgiften blev dog aldrig nærmere defineret, og siden synes afgiften at være opgivet.

Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons – og dermed langt lavere end det afgiftsniveau Svarer-udvalget opererer med. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.

Konsekvenserne af en CO2-afgift: arbejdspladser, dyrere fødevarer og værditab

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen.

Dansk enegang i totalt ukendt terræn afholdt ikke SVM-regeringen fra at indskrive i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Herefter har en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen afrapporteret fra udvalget på et pressemøde den 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

Anbefalingerne indeholder tre modeller: en høj, en mellem og en lav afgift.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet. Alle modeller vil gøre mælk og kød dyrere og føre til tabte arbejdspladser i landbruget. Mellem 3.050 og 8.000 job afhængigt af modellen.

Professor Michael Svarer har samtidig understreget, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Ekspertanalyse af klimaafgift: Andelen af ”stærkt konkurstruede” landmænd kan stige fra 6,5 til 45,3 procent

Hvis den kommende klimaafgift indføres uden kompensation, vil det kunne føre til en konkursbølge inden for det danske landbrug. Det vil reducere landbrugserhvervets driftsindtjening med 7 milliarder kroner og potentielt få værdien af landbrugsejendomme til at falde med helt op til 160 milliarder kroner, lyder det i en rapport fra Seges Innovation.

Er CO2-afgiften i virkeligheden et udtryk for aversion mod landbrug?

Ved en afstemning i Europa-Parlamentet onsdag den 24. april 2024 var der klart flertal for en pakke fra EU-Kommissionen, hvor der bliver lempet på en række miljøkrav til landbruget. 425 stemte for og 130 stemte i mod.

Kommissionen har begrundet pakken med ønsket om at forenkle EU’s landbrugspolitik. Der er fra Kommissionens side ikke lagt skjul på, at det sker for at imødekomme protesterne fra europæiske landmænd, hvor ikke mindst protesterne i Frankrig, Polen, Holland, Belgien og Tyskland har været særdeles højlydte.

Det bemærkelsesværdige er, at de to socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Marianne Vind, begge stemte imod pakke fra EU-Kommissionen, som skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Den danske regerings officielle holdning til pakken er positiv, og man støtter, at EU fjerner kravet om fire procent brak, og forslagene fra EU-Kommissionen, der skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Men i Europa-Parlamentet stemte Socialdemokratiet imod.

Hvorfor?

UNRWAs (The United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees), der med 32.000 ansatte bistår de nu snart seks millioner registrerede palæstinensiske flygtninge med nødhjælp, sundhed og skoler, har længe været kritiseret for organisationens ensidige stillingtagen til fordel for palæstinenserne. Her har kritikken bl.a. gået på, at UNRWA’s skoler har anvendt lærebogsmaterialer mm, der er gennemsyret af had til Israel og glorificering af flygtningelejrenes mujaheddeen’s, der som martyrer giver sig selv i kampen mod Israel.

Men nu det så ovenikøbet blevet klart, at UNRWA’s medarbejdere helt bogstaveligt har deltaget i Hamas terrorangreb på Israel 7.10. Oplysningerne stammer fra UNWRA selv, hvor man i første omfang har fyret 12 medarbejdere, der havde stillet sig til rådighed med hjælp til terrorangrebet.

I Gaza har UNRWA 13.000 ansatte, som stort set alle er lokale palæstinensere. Weekendavisen antager, at en betragtelig del er medlem af Hamas og Islamisk Jihad. Hamas nyder stadig betydelig popularitet i Gaza. En opinionsundersøgelse fra marts i år viste, at 52 procent af alle i Gaza mener, at Hamas burde styre Gaza efter krigen. Hamas er mildest talt ikke et fremmedlegeme i Gaza, derfor næppe heller blandt de ansatte hos UNRWA.

Under alle omstændigheder er UNRWA dybt kompromitteret. USA, Storbritannien, Finland, Australien, Tyskland, Italien, Holland, Schweiz og Canada satte i januar deres økonomiske støtte til organisationen på pause, mens Danmark afventer en redegørelse. Flere partier i oppositionen mener, at regeringen allerede nu skal følge de 9 landes eksempel.

De manglende donationer skabte panik i UNRWA, der stod på randen af snarlig konkurs. I al hast nedsatte FN en kommission under den tidligere franske udenrigsminister Catherine Colonna. Hun bad tre skandinaviske organisationer, Raoul Wallenberg Instituttet i Sverige, Chr. Michelsen Institutet i Norge og Institut for Menneskerettigheder i Danmark, undersøge de ”mekanismer og procedurer, som kan sikre, at UNRWA efterlever det humanitære princip om neutralitet”.

Den 22. april 2024 kom rapporten om de seneste måneders beskyldninger.

Weekendavisen har anmeldt rapporten, og mener at UNRWA langtfra renses for de alvorlige beskyldninger.

Arken Museum for Samtidskunst er et kunstmuseum for moderne kunst i Ishøj, der blev indviet den 15. marts 1996 som en del af Kulturby 96. Arken er en selvejende institution og et statsanerkendt museum, der årligt modtager omkring 30 millioner i statstilskud.

Arken Museum for Samtidskunst åbnede i 1996 takket være et politisk ønske om at etablere en markant kulturinstitution sydvest for København. Den maritimt inspirerede museumsbygning på 13.500 m2 passer i lighed med museets navn, Arken, til den anlagte strandpark.

Det er ikke første gang, at der er uro på museet Arken.

Kunstmuseet fik i dets første år betydelig omtale i forbindelse med museumsdirektøren Anna Castberg. Den tragiske Anna Castberg blev på en blanding af falske eksamensbeviser og evnen til at dupere i 1993 udnævnt til leder af kunstmuseet, men det viste sig, at hun havde løjet om sine eksamener, og efter 3 år blev hun afsløret fyret i august 1996.

De tumultariske ledelsesforhold på museet og hele Castberg-sagen repeteres jævnlig i pressen. Nu ligger det statsstøttede museum ligger i stor konflikt med fagforeningen DM, der kritiserer Arken for ikke at ville indgå overenskomst med akademiske medarbejdere og for at have en ”fjendtlig” adfærd. Ifølge dagbladet Politiken afviser direktør Marie Nipper kritikken.

Nye regler for kædeansvar – EU’s due diligence-direktiv

Den 14. december 2023 blev der indgået en politisk aftale i Europa-Parlamentet om et kædeansvarsdirektiv, som skal sikre, at flere virksomheder etablerer såkaldte due diligence-processer for bæredygtighed. Det er i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI), at Parlamentets holdning til Due diligence-direktivet er blevet forhandlet. Direktivet er også kendt under navnet CS3D (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) og omfatter virksomheder i EU med mere end 1000 ansatte og mere end 450 mio. euro i global nettoomsætning.

Nu nærmer afgørelsens time sig for EU’s due diligence- direktiv

Den politiske aftale skal formelt godkendes af EU’s parter, dvs. EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet, før direktivet kan betragtes som vedtaget.

Europa-Parlamentet skal den 24. april 2024 stemme om vedtagelsen af EU’s direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD).

Herefter har medlemsstaterne to år til at implementere direktivet i national lovgivning.

24. april 2024

Den 24. april 2024 er det præcis 11 år siden, at den ni-etagers store bygning Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. Bygningen indeholdt flere tekstilvirksomheder, der producerede tøj til udenlandske virksomheder for minimumslønninger.

Selvom der var revner i bygningen dagen før kollapset, blev tusinder af fabriksarbejdere tvunget til at møde op på arbejde eller følte sig presset til det for at tjene en dagløn.

Mere end 1.100 mennesker døde – de fleste kvinder. Mindst 2.000 blev såret.

Katastrofen blev en brat opvågning for udenlandske virksomheder og satte gang i flere initiativer, der skulle sikre ordentlige arbejdsforhold for de lokale.

Direktivets vej gennem EU-systemet

EU’s direktiv om virksomhedernes due diligence har i flere måneder hængt i en tynd tråd. På trods af at der blev opnået en politisk aftale i december, har der været adskillige forsøg på helt at begrave direktivet.

Virksomheder holdes ansvarlige for f.eks. børnearbejde

EU’s kædeansvarsdirektiv har til formål at holde store virksomheder ansvarlige, hvis de f.eks. tjener penge på børnearbejde eller tvangsarbejde uden for EU. Det aftalte direktiv vil skabe en form for kædeansvar for virksomheder, så de skal have styr på, hvad deres produkt har betydet for klima, miljø og menneskerettigheder helt fra den første underleverandør af for eksempel råvarer og frem til det færdige produkt.

Direktivet vil indebære, at større virksomheder skal have processer på plads til at identificere og forebygge eller håndtere potentielle og aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet. Processerne skal dække aktiviteter i virksomheden og i hele dens værdikæde.

Direktivet kommer også til at indeholde et krav om, at virksomheder skal udarbejde en klima-transitionsplan i overensstemmelse med Paris-aftalens reduktionsmål, og ledelsens resultataflønning skal tage højde for opfyldelsen af denne plan.

Sanktioner

De kommende regler giver mulighed for, at de omfattede virksomheder kan stilles til ansvar og f.eks. afkræves erstatning. Det betyder desuden, at der kan anlægges en erstatningssag ved domstolene. Derudover indeholder den politiske aftaletekst forskellige krav om påbud mv. for virksomheder, der undlader at betale bøder, der er pålagt dem i tilfælde af overtrædelse af direktivet. Ved pengebøder tages der udgangspunkt i virksomhedens omsætning (maksimum 5 % af virksomhedens nettoomsætning).

Som anført, retter direktivet sig mod de større virksomheder i EU. Virksomheder med et gennemsnitligt antal ansatte på mere end 1000 og mere end 450 mio. euro i global nettoomsætning er omfattet af direktivet. Derudover er virksomheder inden for særlige højrisikosektorer som olie, gas, tekstiler, landbrug og fødevarer omfattet, hvis de har mere end 250 ansatte og mere end 40 mio. euro i global nettoomsætning.

Finansielle virksomheder er også omfattet af kravet om due diligence-forpligtelser, men ifølge aftalen i Europa-Parlamentet kun for deres leverandørkæde (up-stream). I tilfælde af alvorlige negative indvirkninger kan virksomheder blive tvunget til at stoppe samarbejdet med en forretningspartner.

Kritik fra klima- og udviklingsorganisationer

Mange grønne organisationer og udviklingsorganisationer hilser forslaget velkomment, men kritiserer, at reglerne ikke er skrappe nok, og at alt for mange virksomheder bliver undtaget fra reglerne.

Tysklands forbehold

Tyske erhvervsorganisationer har lagt pres på kansler Olaf Scholz for ikke at godkende det planlagte kædeansvarsdirektiv.

I et brev til SPD-politikeren, som det tyske pressebureau DPA (Deutschen Presse-Agentur) ifølge Berliner Zeitung er kommet i besiddelse af, advares kansleren om, at direktivet vil kunne drive virksomheder ud af Europa, og at virksomheder kunne blive konfronteret med ubegrundede retssager og overdrevne sanktioner: “Det planlagte direktiv vil stille virksomhederne over for betydelig retsusikkerhed, bureaukrati og uoverskuelige risici,” hedder det.

Den tyske forbundsregering bør derfor efter organisationernes opfattelse ikke godkende direktivplanerne.

Brevet er underskrevet af formændene for Federation of German Industries (BDI), Confederation of German Employers’ Associations (BDA), German Chamber of Industry and Commerce (DIHK) og German Confederation of Skilled Crafts (ZDH).

I Tyskland findes der allerede en forsyningskædelov, men EU-direktivet går langt videre end kravene i tysk lovgivning, der kun gælder for virksomheder med mere end 1000 ansatte.

Børnearbejde udbredt

Den tyske regering har oplyst, at næsten 80 millioner børn verden over arbejder under kummerlige forhold på tekstilfabrikker, stenbrud eller på kaffeplantager.

Ifølge hjælpeorganisationen Terre des Hommes kan der i mange produkter være involveret børnearbejde. Det gælder blomster, tøj, computere, tobak, fyrværkeri, fodbolde, kosmetik og mad.

Reglerne udvandet

Som følge af ikke mindst de tyske forbehold er færre virksomheder end oprindeligt planlagt berørt af de nye CSDDD-regler. Oprindeligt gjaldt reglerne for virksomheder med mere end 500 ansatte og en omsætning på mindst 150 millioner euro. Grænsen er nu hævet til 1000 ansatte og 450 millioner euro.

I en pressemeddelelse af 19. april 2024 oplyser Justitsministeriet, at regeringen indstiller Niels Fenger, der siden 2019 har været Folketingets Ombudsmand, til stillingen som dansk dommer ved EU-Domstolen.

Niels Fenger vil næppe gå over i historien for sin indsats som ombudsmand.

Kritik af Ombudsmanden

I en kronik i Berlingske Tidende den 11. april 2024 undrede Frederik Waage, professor og dr.jur., Syddansk Universitet, sig over, at Folketingets Ombudsmand reelt ikke har spillet nogen rolle i en lang række af de senere års skandalesager: ”I betragtning af institutionens høje status og de betydelige ressourcer der afsættes til ombudsmanden som samfundsinstitution, forekommer det nærliggende at spørge, hvorfor institutionen ikke reelt har spillet nogen rolle i en lang række af de skandalesager, vi har oplevet i centraladministrationen i de senere år.”

Både før og efter kronikken har mange jurister fremført kritik af Ombudsmanden. De mange almindelige borgere, der forgæves har søgt hjælp hos Ombudsmanden, er mindre synlige, men på Trust Pilot har Rasmus Dalsgaard den 26. maj 2023 anført: ”Masser af gode undskyldninger, men absolut ingen hjælp at hente. Jeg ser ingen grund til at Folketingets Ombudsmand findes længere”.

Forfatningsdomstol?

I de seneste år har tanken i juridiske kredse om at erstatte Ombudsmandsinstitutionen med en Forfatningsdomstol da også fået næring.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet meddeler, at Energistyrelsen den 21. april 2024 har åbnet udbuddet af 6 havvindmølleparker. Udbuddene er i områderne Nordsøen I, Kattegat, Kriegers Flak II og Hesselø.

Ingen statsstøtte

Parkerne skal levere mindst 6 GW, og der er som noget nyt frihed til – uden statsstøtte! – at opstille så meget havvind på de udbudte arealer som muligt. Udnytter markedet friheden til at optimere arealanvendelsen, kan det resultere i etableringen af 10 GW havvind eller mere. Til sammenligning er der i dag opført i alt 2,7 gigawatt havvind i Danmark.

10 millioner husstandes forbrug?

Etableres 10 gigawatt, vil der blive produceret strøm svarende til 10 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug. Selvom der ventes et stigende elforbrug i de kommende år, kan den enorme mængde strøm ikke umiddelbart afsættes hverken i Danmark eller eksporteres. Det forudsættes derfor, at en væsentlig del af den privat producerede strøm kan udnyttes af private producenter af grøn brint og at brinten kan afsættes i Europa til lukrative priser og indgå i omstillingen af fx transporten og industrien. Det forudsætter så igen, at der med de nu aftalte økonomiske rammevilkår, der omfatter en betydelig statsstøtte, kan etableres den nødvendige infrastruktur for transport af brint til Centraleuropa.

Vil virksomhederne betale prisen?

Om potentialet realiseres afhænger af hvor meget virksomhederne vil betale om året til staten i de næste 30 år. Det forhold, at en væsentlig del af den grønne energi ikke skal bruges i Danmark, har betydet, at der ikke politisk har været mod på at pålægge danskerne fortsat at støtte vindudbygningen. Derfor vil projekterne ikke få statsstøtte, og det er de højest bydende, der vinder retten til at etablere havvind på arealet. Derudover kommer staten til at have et medejerskab på 20 procent af de 6 kommende havvindmølleparker.

En havvindmøllepark på 1 GW forventes at kræve anlægsinvesteringer på ca. 16 mia. kroner og det er usikkert hvor meget de private virksomheder er parate til at byde for rettighederne til at etablere nye havvindmølleparker.

Det Internationale Energi Agentur, IEA, har flere gange spået, at det globale forbrug af kul meget snart vil peake. Men i 2023 steg forbruget kraftigt ifølge Global Energy Monitor, der udvikler og analyserer data om energiinfrastruktur, ressourcer og anvendelser.

Verdens lande lovede hinanden at udfase kul, da de underskrev Parisaftalen på COP21 i 2015. De bekræftede ambitionen på sidste års COP28, og kulforbruget falder da også i de meste af Vesten.

Alligevel voksede den globale kulkapacitet med 2 pct. i 2023, hvor Kina stod for to tredjedele af de nye tilføjelser, og der blev set en lille stigning for første gang siden 2019 i resten af verden.

Data i Global Coal Plant Tracker viser, at 69,5 GW kulkraftkapacitet blev idriftsat, mens 21,1 GW blev pensioneret i 2023, hvilket resulterede i en årlig nettostigning på 48,4 GW for året og en global samlet kapacitet på 2,130 GW. Det er den højeste nettostigning i kuldriftskapaciteten siden 2016.

Fregatten Iver Huitfeldt har navn efter Iver Huitfeldt, der var chef for flåden under Den store nordiske krig. I slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710 led Huitfeldt en krank skæbne, da krudtkammeret på skibet Dannebroge blev antændt, og skibet sprang i luften. Af besætningens næsten 600 mand blev kun ni reddet.

Fregatten Iver Huitfeldt sprang ikke i luften i Det Røde Hav, men fregatskandalen udstiller forsvarets tilstand og det dysfunktionelle samspil med det politiske system.

Forsvaret har i mere end et årti været ramt af besparelser og dårlig ledelse, så man knapt er bevæbnet; Der mangler ammunition til øvelser, udstyr, der ikke virker, er dagligdag, og artillerigranaterne på fregatten kan være 30 år gamle – hvorfor mange af dem ikke virkede, da man skød dem ud i Det Røde Hav.

Både soldater og officerer forlader forsvaret i et omfang, som tilgangen ikke dækker. Kasernerne er nedslidte og angrebet af skimmelsvamp. Hertil kommer svigtende projekt- og budgetstyring, så vi ikke kan levere, hvad vi har lovet vores alliancepartnere i Nato. Hertil kommer skandaler, hvor medarbejdere laver simpelt bedrageri.

Politikerne kan ikke løbe fra en væsentlig del af ansvaret for problemerne

Under daværende forsvarsminister Nick Hækkerup for mere end ti år siden omlagde man forsvarets organisation. Indtil da var forsvarschefen og Forsvarskommandoen stærk, departementet tilsvarende svagt. Siden da er magten flyttet fra forsvarskommandoen og ind i ministeriets departement i Holmens Kanal 9, hvor ministeren og hans departementschef har deres kontorer.

Lars Findsen

Problemerne begyndte imidlertid tidligere. I 2007 afløste Jakob Scharf Lars Findsen som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet.

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale fra 2009, som blandt andet kostede forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet.

Baggrunden var, at den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack var på vej til at udgive bogen “Jæger – i krig med eliten”, men Forsvarskommandoen mente at bogen indeholdt en række fortrolige oplysninger. Forsvaret ønskede derfor at stoppe udgivelsen af bogen med et fogedforbud.

Men inden retten nåede at tage stilling til Forsvarets ønske, havde Politiken udgivet hele bogen i et særtillæg. I Forsvarskommandoen havde man fået fremstillet en Google Translate-oversættelse af bogen til arabisk, og Lars Findsen fik daværende forsvarsminister Søren Gade i forbindelse med et samråd i Udenrigspolitisk Nævn om sagen til at fortælle, at bogen allerede nu lå på internettet. I arabisk oversættelse.

Da det kort efter viste det sig, at oversættelsen var falsk og fabrikeret i Forsvarskommandoen kostede sagen den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Lars Findsen/Nick Hækkerup

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

I november 2012 blev der indgået en politisk aftale for forsvarsområdet for perioden 2013-2017. Aftalen betød, at de årlige forsvarsudgifter skulle reduceres med 2,5 mia. kr. i 2015, 2,6 mia. i 2016 og 2,7 mia. årligt fra 2017.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Loven er en såkaldt bemyndigelseslov, der giver forsvarsministeren mulighed for at reorganisere Forsvarets ledelse på egen hånd. Formålet var angiveligt at sikre den politiske/civile/militære kontakt og koordination i Forsvaret. Loven gav mulighed for at nedlægge Forsvarskommandoen og skabe en integreret politisk-militær ledelse i Forsvarsministeriet.

Exit Hækkerup

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk tillægsaftale om ”Organisering af ledelsen af Forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017” af den 10. april.

Med aftalen blev der truffet en række beslutninger om en ny organisering af den øverste ledelse af Forsvaret. Den overordnede planlægning, ressourceallokering og økonomistyring, der tidligere lå i Forsvarskommandoen, blev integreret og samlet i Forsvarsministeriets departement. De operative dele af Forsvarskommandoen blev sammenlagt med de tre operative kommandoer (Søværnets Operative Kommando, Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando) samt Arktisk Kommando og Specialoperationskommandoen til en ny værnsfælles militær kommando – ”Værnsfælles Forsvarskommando” – under forsvarschefens ledelse.

Forsvarets Materieltjeneste har ændret navn til ”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse” og blev en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriets departement. De øvrige funktionelle tjenester (personale, IT, veteranindsats) blev sammenlagt og reduceret i antal, og blev selvstændige styrelser under Forsvarsministeriets departement.

Tiden der fulgte

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Lars Findsen forflyttes til Forsvarets Efterretningstjeneste

Da modstanden mod Lars Findsen generelt ikke kun i Forsvaret men også i dele af den politiske aftalekreds truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel, der havde en baggrund også fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet, blev ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Trine Bramsen

Den 27. juni 2019 efterfulgte Trine Bramsen Claus Hjort Frederiksen som forsvarsminister. Hendes tumultariske embedsperiode blev præget Bramsens kritiske forhold til Forsvarets ledelse. Debatten handlede i særdeleshed om, hvorvidt Forsvaret kunne anses som en “styrelse” på linje med andre civile styrelser, og om i hvilken grad forsvarschefen kunne udtale sig frit. Tidligere, i forlængelse af byretsdommen over hærchef Hans-Christian Mathiesen, nægtede Bramsen at fyre Forsvarschef Bjørn Bisserup med den begrundelse, at tilliden til næste niveau ikke var større: “Problemet er, at så har vi de næste chefer. Bliver det bedre af det? Det tvivler jeg sådan set på”.

Trine Bramsen fik stor kritik for at gå til koncert i Odense med statsminister Mette Frederiksen, mens Taliban generobrede Kabul, og den danske ambassade måtte hastelukke mens dansk personel blev evakueret. Endelig blev Bramsen kritiseret for håndteringen af den såkaldte FE-skandale og hjemsendelse af FE-chef Lars Findsen m.fl.

Trine Bramsen blev den 4. februar 2022 afløst på posten af Morten Bødskov, der allerede i december 2022 blev afløst af Jacob Ellemann-Jensen, der den 22. august 2023 blev afløst af Troels Lund Poulsen.

H.M. Dronningens tale ved markeringen af 75-året for Hjemmeværnets oprettelse den 3. april 2024 fremhæves Hjemmeværnets betydning for krigs- og kriseberedskabet. ”Vi har brug for alle 43.000 hjemmeværnssoldater – ikke mindst i en tid, hvor vi igen oplever krig i Europa”, siger Dronningen.

Spørgsmålet er om der er noget at fejre ved det kommende 75-års jubilæum?

Min egen tidligere enhed – Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL – havde sin historiske oprindelse i modstandsgruppen “lysglimt” og har i alle årene været fast forankret i Gentofte Kommune.

Politihjemmeværnet har ofte været synligt i gadebilledet i Gentofte, men kompagniområdet dækkede også Rudersdal, Furesø og Lyngby-Taarbæk. Hjemmeværnsfolkene i kompagniet havde ud over den almindelige militære uddannelse, fået en politifunktionsuddannelse, der satte kompagniet i stand til løbende at løse opgaver for Nordsjællands Politi.

Kompagniet har med skriggule jakker ofte været synlige i lokalområdet i forbindelse med trafikregulering, men politihjemmeværnet har også mere diskret og upåagtet hjulpet politiet med f.eks. at afvikle cyklistprøver, afspærring i forbindelse med ulykker, brand, kriminalsager og gerningsstedsafspærring, eftersøgninger, storme og katastrofer.

Hjemmeværnet er oprindeligt en organisation af frivillige, hvor menige og cheferne helt op til distrikts- og regionschefer havde rod i modstandsbevægelsen.

I dag har hovedparten af de fastansatte en helt anden dagsorden end de frivillige. Det begyndte ret tidligt, i takt med at cheferne ikke længere havde samme baggrund fra modstandsbevægelsen, som mange af de frivillige havde. I 2018 gælder der kun én ting for de fastansatte – hvis de ikke er i slutstilling – det er at bliver forfremmet til nærmeste højere grad!

Drevet af de fastansattes ambitioner om at gøre karriere har Hjemmeværnet derfor været igennem en centralisering, der har handlet om at samle hjemmeværnsdistrikter og dermed reducere i omkostninger til personale og bygninger. I den sammenhæng, har den lokale forankring og de frivilliges synspunkter været uendeligt ligegyldige.

Samtidig har man nedlagt og sammenlagt kompagnier, fordi man rigidt har kigget på om et kompagni nu også opfyldte bemandingsnormen. Man har frataget den lokale kompagnichef retten til at administrere sit kompagni med personlig dømmekraft og alene forladt sig på bestemmelser om, hvorvidt en hjemmeværnsmand nu har deltaget i lige præcis nok aktiviteter i indeværende år til at opretholde status som aktiv og kunne beholde uniform og våben.

Dette har gjort, at man ikke længere har et hjemmeværn, som man kan melde sig ind i ud fra ønsket om hermed at vise viljen til at forsvare sit land. Det har vanskeliggjort rekrutteringen, men også betydet, at Hjemmeværnets tab af aktive er accelereret.

43.000 Hjemmeværnsfolk?

Hvem der har bildt Dronningen ind, at Hjemmeværnet kan mønstre 43.000 soldater burde stå til lodret degradering. I modsætning til Hjemmeværnsledelsens skønmaleri giver det nuværende antal aktive på godt 13.000 soldater, anledning til tvivl om Hjemmeværnets muligheder for at løse opgaverne overfor Forsvaret og Politiet i forbindelse med værtsnationsstøtte og i relation til Totalforsvarsstyrken, som det ellers blev forudsat i forsvarsforliget for 2018-2023.

Hjemmeværnet fik på den konto fået flere penge til materiel m.v. og mange hjemmeværnsfolk har da også fået udleveret dele af det nye uniformssystem, som går under betegnelsen ”Uniform M/11, MTS”. Forklaringen på M/11 er det år uniformen er indført i det danske forsvar, og MTS er en forkortelse for ”Multi terræn sløring”. I øjeblikket er enhver Hjemmeværnsmønstring et broget skue af grønne og kamuflagefarvede uniformer, brune og sorte støvler og forskellige former for hovedbeklædning.

Hærhjemmeværnet i Nordsjælland, der dækker samme geografiske område som Nordsjællands Politi med 13 kommuner: Gribskov, Helsingør, Halsnæs, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Frederikssund, Allerød, Rudersdal, Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Gentofte har været gennem vidtgående ændringer i distriktets organisation. Som led i ændringerne er politihjemmeværnskompagnierne i Frederikssund, Hillerød-Helsingør og Lyngby-Gentofte nedlagt, hjemmeværnsgårdene forlades, og opgaverne samles på Høvelte kaserne.

For Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL, har nedlæggelsen af kompagniet og de sidste 70-års tilholdssted, Hjemmeværnsgården på Niels Steensens Vej 10, 2820 Gentofte, været, at nogle har søgt væk fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, men mange har mistet interessen. De er nu en del af den store gruppe af tidligere aktive hjemmeværnsfolk, som med undren følger den beklagelige udvikling i Hjemmeværnet.

Kommitterede for Hjemmeværnet

Ét er de fastansatte karriere-soldaters holdning. Det mærkelige er, at de skiftende politisk udpegede kommitterede for Hjemmeværnet, der ellers skulle være de frivilliges tillidsmand, passivt har fulgt Hjemmeværnets deroute.

Den seneste udvikling i Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, blev fulgt på tæt hold af den tidligere Kommitterede – vendekåben Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Espersen, der nu er skiftet til et helt andet parti, godkendte uden tøven Hjemmeværnets opgivelse af den lokale forankring og opbakning.

Det er en ringe trøst, at den tidligere chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland ikke blev forfremmet til oberstløjtnant, men er henvist til at finde et andet sted, hvor de organisatoriske færdigheder kan opøves.

Den tidligere Kommitterede for Hjemmeværnet, Torsten Schack Pedersen fra Venstre, har end ikke aftjent værnepligt, men dog en kort tid som slagteriarbejder på Tican. Som politiker har Schack Pedersen mest gjort sig bemærket ved evnen til at gafle vellønnede ben som f.eks. medlem af Nationalbankens repræsentantskab, af Planklagenævnet, af Landsskatteretten og af Skatterådet inden den vellønnede post som i Hjemmeværnet.

Fra 1. februar 2024 er venstremanden Hans Andersen sat i spidsen for Hjemmeværnet sammen med chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly.

Washington Post kan oplyse, at den tidligere bekymrende tilbagegang i antallet af bier i USA nu er vendt til fremgang. Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, gennemfører hvert femte år en stor landbrugstælling – Census of Agriculture – og resultatet af tællingen fra The National Agricultural Statistics Service (NASS) anses for at give et autoritativt billede af de aktuelle dyrebestande.

Tællingen omfatter alle bedrifter med en landbrugsproduktion på mindst 1.000 dollars og den seneste tælling viser, at der i USA nu er omkring 3,8 millioner bisværme – en stigning på 31 pct. siden 2007 og 1 million flere bisværme alene i de sidste 5 år.

Det amerikanske landbrugsministerium producerer også statistik over produktionen af honning i USA. Denne statistik, der dog kun omfatter honningproducenter med mere end 5 bistader, viste en stigning i honningproduktionen på 11 pct. til 139 millioner pund fra 2,51 millioner kolonier.

En stor del af stigningen i antallet af bisværme stammer fra små producenter og ikke mindst i Texas har der været en enorm vækst i antallet af bier. Årsagen er, at siden 2012 har de fleste counties i Texas indført en skattefradragsordning, for landmænd, der holder bier på mindst 20 tønder land.