Mens Lars Løkke Rasmussen endnu var formand for Venstre, underskrev han i slutningen af 2018 trods alle advarsler Marakesh-aftalen – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.

Aftalen er positiv overfor multikultur og vil fremme ikke-vestlig migration til blandt andet Danmark. Det skal ske gennem en lang række tiltag herunder at sætte positiv omtale af migration og multikultur på skoleskemaet, fremme multikultur gennem sport, festivaler med meget mere, stoppe statsstøtte til intolerante, xenofobiske og racistiske medier som er kritiske overfor masseindvandring.

Lars Løkke Rasmussen måtte selv rejse til Marokko for sammen med blandt andre Angela Merkel at underskrive aftalen, da hverken udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eller udviklingsminister Ulla Tørnæs ville gøre det.

Løkke Rasmussens daværende støtteparti, Dansk Folkeparti, og andre indvandringskritiske var rasende. Påstanden var, at aftalen vil stimulere migration og øge konflikterne mellem lande, at aftalen vil sløre forskellen mellem lovlig og ulovlig indvandring, og at aftalen vil sløre forskellene mellem egentlige flygtninge og økonomiske migranter.

Sagen bidrog til at slide på tilliden til Lars Løkke Rasmussen internt i Venstre, men også blandt andre partier i Folketinget.

Moderaternes spids-spidskandidat til EU–valget, Stine Bosse, har i flere interviews udbredt sig om partiets migrationspolitik. Stine Bosse mener, at det vil “gavne danskerne”, hvis Danmark begynder at modtage flygtninge gennem EU. Danmark bør derfor tilslutte sig EU’s nye såkaldte solidaritetsmekanisme. For at sikre, at Danmark tager sin del af ”det europæiske ansvar”, er det nødvendigt at afskaffe retsforbeholdet. Derfor skal der udskrives folkeafstemning.

Ifølge Moderaterne ville Danmark “fint kunne” modtage op mod 7.000 flygtninge om året gennem en fælles europæisk omfordeling.

Til sammenligning blev der – ifølge Udlændinge– og Integrationsministeriet – sidste år givet 1343 opholdstilladelser på asylområdet i Danmark.

Stine Bosse har efterfølgende udsendt andre signaler, og det er stadig tåget og diffust, hvad Moderaterne egentlig står for. Partileder Lars Løkke Rasmussen har selv en lang og dramatisk forhistorie med lynhurtige, overrumplende og opportunistiske holdningsskift, og ingen kan vide sig sikre på, hvad partiet mener – og slet ikke på, hvornår Moderaterne måske måtte skifte holdning. Igen. Igen.

Socialdemokraten Frederik Vads indvandringskritiske tale i Folketinget den 5. april har også skabt debat, ligesom tidligere påpegninger af problemer med den islamiske indvandring har gjort.

Forskellige venstresnoede partier og medier kritiserede Vads tale. Den dag de samme begyndte at foreholde sig til masse-indvandringens voldsomme konsekvenser for europæerne – volden, terroren, voldtægterne og utrygheden – ville meget være nået. Det har vi dog endnu til gode.

Til gengæld kan vi godt undvære den forventelige strøm af moralske og woke forslag, spids-spids-kandidat Bosse og Moderaterne vil fremture med i valgkampen frem mod den 9. juni.

Ifølge Ritzau har mindst 20 russiske tankskibe med olie om bord siden Nytår afvist dansk hjælp til at navigere dem gennem dansk farvand stik mod international anbefaling. Piloterne stilles til rådighed af Danmark for at hjælpe med sikker passage gennem de danske stræder, som er smalle, lavvandede og svære at navigere uden ekspertviden.

Det bekymrer lodsforeninger i Danmark, der frygter for både infrastruktur og miljøet ved en ulykke.

Danwatch har i samarbejde med den britiske avis Financial Times fået indsigt i interne rapporter fra Forsvaret.

Russiske skibe afviser assistance fra lodser

De interne rapporter viser ifølge medierne, at det er oftere, at de russiske tankskibe afviser hjælp fra lodser. Det skulle ifølge kaptajnerne på skibene skyldes ordre fra skibenes ejere.

I alt har de to medier identificeret 26 russiske tankskibe, som har givet afslag på at lade en lods navigere dem fra Gedser til Skagen.

FN’s søfartsorganisation, IMO, anbefaler lodser, da de danske farvande er smalle og lavvandede.

Skibene har sejlet med mere end ti millioner tønder olie.

Russiske skibe har ukendt forsikring

Alle skibene, der har ukendt forsikring og er i hvert fald ikke forsikrede i vestlige anerkendte selskaber, er ifølge medierne en del af Ruslands såkaldte ”skyggeflåde”. Det begreb dækker over gamle og slidte skibe, der bruges af Rusland til at omgå internationaler sanktioner, og hvis ejer- og forsikringsforhold er ukendte.

Formanden for Danske Lodser, Mikael Pedersen, siger til medierne, at mange af de skibe, der afviser hjælp fra en lods, er skibe i dårlig forfatning.

En ulykke i Storebælt med et lastet tankskib vil være “katastrofalt”, lyder det: ”En ulykke i Storebælt med et udslip af 100.000 ton råolie vil formentlig betyde, at meget få medier og politikere vil bekymre sig om Nordic Waste eller Cheminova i mange år fremover ”, siger Mikael Pedersen til Danwatch og Financial Times.

Hos Danish Maritime Pilots kalder formand Lars Sigvardt situationen for “utrolig farlig”: ”Tænk på konsekvenserne for vores infrastruktur, hvis Storebæltsbroen bliver beskadiget af en påsejling, så Danmark bliver skåret over i to dele,” siger han til medierne.

Regeringen er passiv

En række partier i Folketinget kræver nu handling fra regeringen, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er alene “åben over for nye EU-tiltag over for skyggeflåden”.

Ruslands ”skyggeflåde”

Rusland opbyggede skyggeflåden for at holde sin olieeksport flydende efter en række sanktioner fra USA, EU og G7-landene, der indførte et prisloft på 60 dollars pr. tønde efter den fuldskala invasion af Ukraine. Det meste af russisk olie sejler nu til Asien, men omkring 60 procent af Ruslands samlede søbårne eksport sejler stadig fra baltiske havne, før de krydser det danske stræde for at nå Nordsøen.

Skyggeflåden skønnes at udgøre så mange som 600 fartøjer.

Danmark tillader skibe, der anløber Rusland, at sejle gennem dets farvande på grund af en mangeårig traktat om fri sejlads. De fleste skibe kræver speciallodser, da de danske stræder er vanskelige at navigere.

I begyndelsen af marts fik Danmark endnu en påmindelse om risikoen, den russiske skyggeflåde udgør for de danske farvande.

Andromeda Star

Lørdag den 2. marts var den 15 år gamle og 250 meter lange olietanker Andromeda Star involveret i en kollision i dansk farvand, oplyser Søfartsstyrelsen ifølge Bloomberg. Søfartsstyrelsen har sagt, at de vil bede politiet om at undersøge Andromeda Star, der uden olielast kolliderede med et andet skib syd for København, mens de var på vej til Rusland.. Der blev ikke rapporteret om skader eller spild.

Forud for sanktionerne, der blev indført i 2022 som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, plejede alle skibe at være “ansvarlige”. Nu er skibene i ”skyggeflåden” typisk omkring 20 år gamle, besætningen er dårligt uddannet, skibene er dårligt vedligeholdt, og nu sejler de ofte uden lods.

Mange af skibene i ”skyggeflåden” operer uden tilstrækkelig forsikring og vil derfor ikke være dækket i tilfælde af et udslip.

Af de 20 fartøjer, der bare siden Nytår har afvist brugen af ​​lodserne, er kun tre dækket af en anerkendt vestlig forsikringsudbyder.  De 20 skibe medbragte i alt omkring 10 millioner tønder olie.

Forsikringsforholdene bør undersøges

Den danske regering stilles nu overfor krav om at der bør føres ekstraordinært tilsyn med forsikringspapirer og se, om der er mulighed for at stoppe bådene under henvisning til at FN’s havretskonvention tillader stater at “indlede sager, herunder tilbageholdelse af fartøjet” givet “klare objektive beviser” for, at fartøjet udgør en stor trussel om kystskade.

Hvorfor hensyn til Rusland?

Når det endnu ikke sker, er det formentlig fordi indgreb overfor Rusland-forbundne tankskibe måske opfattes som kontroversielt og indebærer en risiko for, at Moskva fremstiller det som en NATO-blokade.

Ethvert dansk tiltag, der begrænser russiske skibe i Østersøen, vil blive set som fjendtligt og medføre gengældelse.

Det siger en talsperson for den russiske udenrigsminister ifølge Reuters fredag.

Boligejerne har i mange år haft glæde af faldende renter. Renterne er steget, og det er svært at spå om, hvor højt op de kommer. Derfor overvejer en del boligejere med variabel rente på realkreditlånet om de skal ændre på deres lån eller ej.

Renteniveauet er bestemt af internationale forhold, og ikke mindst arbejdsmarkedet og inflationsniveauet i USA har afgørende indflydelse.

Dern amerikanske centralbank, The Fed, fastholdt på mødet den 1. maj 2024 den pengepolitiske styringsrente på 5,5 pct.

Dermed er en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank sendt lidt ud i horisonten. De seneste indikatorer tyder på, at den økonomiske aktivitet i USA fortsat vokser i et solidt tempo. Jobfremgangen er forblevet stærk, og arbejdsløsheden er forblevet lav. Inflationen er aftaget i løbet af det seneste år, men er fortsat høj. I de seneste måneder har der manglet fremskridt hen imod Centralbankens inflationsmål på 2 procent.

Den amerikanske centralbank har blikket stift rettet mod beskæftigelse og et inflationsmål på 2 procent.

Opfyldelsen af beskæftigelses- og inflationsmålene har bevæget sig i den rigtige retning, men de økonomiske udsigter er usikre, og udvalget er fortsat meget opmærksomt på inflationsrisici.

Mens industri og husejere over hele verden utålmodigt venter på rentenedsættelser, er vi alle gidsler for udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked. Det er ved at komme i bedre balance, men data for lønomkostningerne er stigende efter afdæmpede stigninger i sidste halvdel af sidste år.

Selvom stigende lønninger kan være en god ting for amerikanske arbejdere, er stigninger ikke, hvad The Fed ønsker at se. Løn- og arbejdskompensationstal over 4 pct. hilses velkommen af amerikanske lønmodtagere, men i Feds øje er lønstigninger stadig alt for høje.

Bundlinjen er, at løntrykket fortsat vil underminere Feds tillid til, at inflationen er på vej til at falde til 2 pct.-målet.

Udsigten til rentenedsættelser senere i år er derfor begrænsede.

Skal vi nu opsige retsforbeholdet i EU?

Har netop modtaget C-Valgmagasin med alt om Europa-Parlamentsvalget. Til min overraskelse ser jeg, at partiets generalsekretær Søren Vandsø har stillet en hel side til rådighed for Moderaternes Stine Bosses argumentation for at vi skal og tilslutte EU’s asylsamarbejde (og dermed skrotte retsforbeholdet) og deltage i en ”solidaritetspulje” hvor vi modtager tusindvis af asylansøgere.

Moderaternes tågehorn

Siden Stine Bosse forlod forsikringsselskabet Tryg efter et annus horribilis – et rædselsår, hvor Tryg i 2010 mistede 24,9 pct. af sin markedsværdi i et år, hvor ærkerivalerne fra Topdanmark gik 4,9 pct. frem, har ”erhvervskvinden” været her og der og alle vegne.

Senest er hun endt som Moderaternes spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024. Her har hun gjort sig bemærket med forslag om at Danmark bør ophæve retsforbeholdet og tilslutte os den fælles asylpolitik i EU. Danmark burde desuden være klar til at modtage 7000 flygtninge om året.

Ifølge Stine Bosse bør vi i Danmark være moralske, så Danmark ikke forpasser en enestående chance for at tage ansvar og vise solidaritet med vores sydeuropæiske naboer: ”Hvis nu Læsø blev til Lampedusa en dag, kunne det jo godt være, at vi kom i tanke om, at det måske var meget smart, at vi var fælles om ansvaret for flygtninge i Europa.”

Socialdemokraten Frederik Vads indvandringskritiske tale i Folketinget den 5. april skabte debat, ligesom tidligere påpegninger af problemer med den islamiske indvandring har gjort.

Forskellige venstresnoede medier, derunder DRs Issa Mahmoud Jeppesen i ”Deadline”, kritiserede Vads tale. Issa Mahmoud Jeppesen, er selvklart tjenlig til orlov fra skærmen, men det vil være befriende, den dag de samme medier begynder at foreholde sig til indvandringens voldsomme konsekvenser for europæerne – volden, terroren, voldtægterne og utrygheden.

Det har vi endnu til gode fra Stine Bosse. Den forventelige strøm af moralske og woke forslag, spids-spids-kandidat Bosse vil fremture med i valgkampen frem mod den 9. juni, kan vi godt undvære – ikke mindst i C’s valgmateriale!

Propalæstinensiske og anti-israelske protester giver uroligheder på universiteter i New York, Wisconsin, New Hampshire, Texas, Californien og andre steder i USA.

Urolighederne følger venstrefløjsgruppers besættelser af universitetsområder og -bygninger, aktioner, der begrundes med situationen for palæstinenserne i Gaza.

I Danmark har situationen i Palæstina endnu ikke givet anledning til universitetsbesættelser, men dog til talrige demonstrationer, hvor danske anarkister, venstreorienterede og palæstinensere med keffiyeh-tørklæder har haft sammenstød med ordensmagten.

Nu har organisationen Internationalt Forum igen inviterer til demonstration for et frit Palæstina. Det skal ske søndag den 5. maj, hvor demonstranterne opfordres til at gå fra Forum Station i København til ”Palæstinas Plads” (som de kalder Israels Plads) for at fejre ”befrielsen ved at kræve et stop for folkemordet i Gaza”.

I Danmark betyder den 5. maj frihed. Her mindes vi dem, der i modstandsbevægelsen under besættelsen kæmpede mod den nazistiske besættelsesmagt, og de fleste finder det helt uforståeligt, historieløst og meningsløst, at dagen og modstandsfolkene nu bliver inddraget i den palæstinensiske kamp. Hvor modstandsbevægelsen ikke brugte terror som kampmiddel, bruger Hamas og Islamisk Jihad bevidst terror imod civile israelere og for øvrigt også imod palæstinensere.

Opfordringen skal derfor herfra være, at vi som tidligere med lys i vinduerne viser vores respekt og taknemmelighed med dem, der under besættelsen ofrede alt for vores frihed.

Siden Stine Bosse forlod forsikringsselskabet Tryg efter et annus horribilis – et rædselsår, hvor Tryg i 2010 mistede 24,9 pct. af sin markedsværdi i et år, hvor ærkerivalerne fra Topdanmark gik 4,9 pct. frem, har ”erhvervskvinden” været her og der og alle vegne.

Senest er hun endt som Moderaternes spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024. Her har hun gjort sig bemærket med forslag om at Danmark bør ophæve retsforbeholdet og tilslutte os den fælles asylpolitik i EU. Danmark burde desuden være klar til at modtage 7000 flygtninge om året.

Ifølge Stine Bosse bør vi i Danmark være moralske, så Danmark ikke forpasser en enestående chance for at tage ansvar og vise solidaritet med vores sydeuropæiske naboer: ”Hvis nu Læsø blev til Lampedusa en dag, kunne det jo godt være, at vi kom i tanke om, at det måske var meget smart, at vi var fælles om ansvaret for flygtninge i Europa.”

Det skal blive spændende at følge den strøm af moralske og woke forslag, spids-spids-kandidat Bosse vil fremture med i valgkampen frem mod den 9. juni.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, stiller op som spidskandidat for sit parti, det højreorienterede Italiens Brødre, ved europaparlamentsvalget i juni.

Hvis hun bliver valgt, har hun dog ikke i sinde at flytte fra Rom til Bruxelles for at indtage en plads i EU-Parlamentet.

Da Meloni var i opposition, var hun EU-skeptisk og sagde, at Italien skulle ud af eurozonen. Som premierminister har hun dog stået i spidsen for en langt mere proeuropæisk linje end ventet.

Blandt andet i Ukraine-spørgsmålet har hun vist sig at være på linje med en række andre europæiske lande.

Meloni er ikke den eneste italienske partileder, der har valgt at stille op til valget til EU-Parlamentet.

Også oppositionsleder Elly Schlein fra Partito Democratico, PD, og udenrigsminister Antonio Tajani fra Forza Italia stiller op som deres partiers topkandidater.

De italienske partiledere følger derfor en tradition, der blev startet af Silvio Berlusconi, der som leder af Forza Italia, stillede op til alle valg til Europa-Parlamantet.

I Danmark blev SF’s Karsten Hønge kritiseret for at sige nej til en plads i EU-Parlamentet efter valget i 2019. Karsten Hønge sagde nej tak til at tage til Bruxelles, selvom han med 19.687 personlige stemmer klart erobrede sit partis andet mandat i Europa-Parlamentet.28. maj 2019.

Over 550 medarbejdere i Europa-Parlamentet har oplevet krænkelser på jobbet viser en ny undersøgelse foretaget af kampagnegruppen Me Too EP ifølge Politico Europe.

Omkring 42 pct. af respondenterne i undersøgelsen oplyser, at de også har været vidne til krænkelser og psykisk chikane i Parlamentet.

Af de 1.135 assistenter, embedsmænd og andre, der svarede anonymt sidste sommer, sagde 550, at de var blevet chikaneret på arbejdspladsen. Blandt respondenterne var også otte medlemmer af Europa-Parlamentet – hvoraf seks sagde, at de havde været udsat for seksuelle krænkelser.

Pernille Weiss

I sommeren 2023 tiltrak sagen om den konservative Europa-Parlamentariker Pernille Weiss sig stor opmærksomhed i Danmark.

Sagen endte som bekendt med, at den konservative ledelse slog hånden af EU-parlamentariker Pernille Weiss efter en intern rapport med anklager om chikane og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Langtfra den eneste

Sagen om Pernille Weiss skriver sig ind i en lang og trist tradition for konflikter mellem EU-politikere og deres medarbejdere. Et andet dansk eksempel var det nu tidligere radikale medlem Karen Melchior, som en række forhenværende medarbejdere i 2021 også anklagede for at skabe et voldsomt ubehageligt arbejdsmiljø.

Det er dog langtfra kun et dansk problem. En sag om den belgiske parlamentariker Assita Kanko fra den konservative ECR-gruppe kom i 2023 frem i lyset, mens luxembourgske liberale Monica Semedo tidligere i 2023 modtog sin anden omgang sanktioner for psykisk chikane af sine medarbejdere fra Parlamentet.

Det er dog kun toppen af isbjerget, der er synligt i det, der ofte er en svær dans mellem politikere, der skal levere resultater både i Parlamentet og i offentligheden, og de personer, der bag kulisserne skal hjælpe dem med at nå det hele.

I den nuværende mandatperiode, der begyndte i 2019, er der kun åbnet 35 officielle klagesager mod EU-parlamentarikere. Cirka en tredjedel har ført til reelle sanktioner mod parlamentarikeren. Den nye undersøgelse foretaget af kampagnegruppen Me Too EP viser dog at problemet er langt mere omfattende, og det har forud for Parlamentsvalget i juni 2024.varslet et større opgør med mobning og psykiske sammenbrud i Europa-Parlamentet

Nye medlemmer af Europa-Parlamentet skal på kursus

Foreløbig er det besluttet, at de 720 nye medlemmer af Europa-Parlamentet skal på kursus i god ledelse. Det besluttede et flertal af de nuværende EU-parlamentarikere, da de i denne uge samledes for allersidste gang i Strasbourg inden denne valgperiodes udløb.

Kurset skal blandt andet styrke de EU-folkevalgte i ansættelsespolitik, god holdledelse, konfliktløsning og forebyggelse af mobning.

Endnu før alle aspekter af Nordic Waste-skandalen er afdækket, afsløres det, at Cheminova-skandalen fortsætter.

Da enorme jordmasser ved jordrensningsvirksomheden Nordic Waste i december for alvor begyndte at skride med retning mod Alling Å og landsbyen Ølst syd for Randers, begyndte man at tale om et “jysk Pompeji” med henvisning til den romerske by nær Napoli og Caserta, der sammen med byen Herculaneum blev begravet under et langvarigt udbrud fra vulkanen Vesuv i 79 e.Kr.

Nordic Waste er en jordrensningsvirksomhed, der med myndighedernes tilladelse – Randers Kommune har givet tilladelse til rensning af forurenet jord, mens Region Midtjylland har givet dispensation til opfyldning af en tidligere lergrav – drev et modtage- og behandlingsanlæg til forurenet jord i en tidligere lergrav ved landsbyen Ølst. Over en årrække er der opbygget et bjerg af 2,5 millioner m3 jord med slagger fra forbrændingsanlæg, boremudder fra norske oliefelter, havneslam fra København og sand under minkgrave. Hovedaktiviteten var modtagelse – mod betaling – af forurenet jord til deponering i lergraven. Jordrensningen var til gengæld meget begrænset.

Myndighedsgodkendelserne forudsatte at jorden blev på Nordic Wastes egen grund. Jordskredet har betydet, at der nu ligger jord i mange meters højde på landevejen nedenfor. Efter Miljøskadeloven er det virksomhedens ansvar – uanset om de har gjort alting rigtigt, er det virksomhedens juridiske ansvar.

En Cowi-rapport viste på et tidspunkt at bortfjernelsen af jorden kunne tage årevis og koste op mod 2 mia. kr. Samtidig risikerede Ølst at blive dækket af et giftigt jordlag på omkring fem meter.

Inden da havde fokus hovedsageligt været på landskabet og den nærliggende Alling Å, som risikerer at blive kraftigt forurenet af jorden. Kommunen har brugt to millioner kroner om dagen på at bremse jordskredet.

Nordic Waste konkurs

Nordic Waste blev mandag den 22. januar erklæret konkurs i Skifteretten i Randers.

Konkursbegæringen kom, efter at staten udstedte et påbud om, at Nordic Waste skulle stille 220 millioner kroner i garanti til oprydningen efter jordskredet på virksomhedens ejendom.

Nordic Waste og Cheminova

I en ny rapport fastslår De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, den 22. januar 2024, at deponering af jord er hovedårsag til de omfattende jordskred på virksomhedens grund i Ølst. Jordskredet begyndte allerede i 2021 og var meget fremskreden allerede i foråret 2023. Det kan derfor ikke betegnes som en ”naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter” på samme måde som udbruddet fra Vesuv i 79 e.Kr., der begravede Pompeji og Herculaneum.

Nordic Waste-skandalen i Randers minder på mange måder langt mere om det fortsatte drama om miljøskandalen Cheminova på Rønland ved Harboøre. I begge tilfælde tyder alt på, at regningen for oprydningen ender hos de danske skatteborgere.

Cheminova

Cheminova er i dag en global virksomhed, der producerer primært landbrugskemikalier – plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i landbrugsafgrøder.

Virksomheden, der blev børsnoteret i 1986, ejes i dag af amerikanske FMC Corporation, som i 2014 opkøbte virksomheden for ca. 8,5 mia. kroner fra Auriga Industries A/S, der har Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær.

Cheminova har salgsdatterselskaber og repræsentationskontorer i mere end 30 lande rundt om i verden. Virksomheden omsætter for over 5 mia. kroner årligt. Eksportandelen udgør 99 pct. Cheminova beskæftiger ca. 850 medarbejdere i Danmark og ca. 1200 i udlandet.

Skandalen omkring Cheminova

Salget af Cheminova til den internationale kemikoncern FMC for netto 8,5 mia. kr. udløste et slagsmål i moderselskabet, Aurigas bestyrelse. Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, var indstillet på at anvende 125 mio. kr. af salgssummen som et bidrag til oprydning af den miljøforurening virksomheden har bidraget til. Andre aktionærer, herunder ATP, var indstillet på at overlade regningen til skatteborgerne.

Cheminova blev stiftet af Gunnar Andreasen i Måløv ved København i 1938 og i 1953 flyttet til halvøen Rønland ved Harboøre Tange. Fra 1944, da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab, har hovedaktionæren været Aarhus Universitets Forskningsfond.

Virksomheden A/S Cheminova, blev i 1990 et holdingselskab med Cheminova som det største datterselskab. I 1999 blev moderselskabet omdøbt til Auriga Industries A/S. Heri indgår bl.a. et produktionsanlæg i Indien.

Myndighedernes velvillighed

Siden Cheminovas stifter Gunnar Andreasen forærede Cheminova til Aarhus Universitets Forskningsfond har virksomheden trods fremstillingen af ekstremt giftige sprøjtemidler mødt en enestående velvillighed fra danske offentlige myndigheder.

Virksomheden, der udviklede sig til en global spiller, blev kendt i den danske offentlighed som miljøsynder og nærmest synonym med det, Miljøministeriet var sat i verden for at bekæmpe.

I Måløv var Cheminovas udledning af giftstoffer 1944-54 årsag til, at man mange år senere måtte lukke drikkevandsboringer samt oppumpe og rense grundvandet gennem en længere årrække. En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, dels fordi sagen i juridisk forstand var forældet, dels fordi omgangen med giftige stoffer dengang ofte var gængs praksis.

Høfde 42

På Harboøre Tange blev der i 1957 med myndighedernes tilladelse lavet et kemisk affaldsdepot ved Høfde 42 vest for fabriksområdet. Det blev brugt indtil 1962, ikke kun af Cheminova, men også af staten til giftigt affald. Deponeringen omfattede omkring 100 forskellige miljøfarlige stoffer, deriblandt mange tons ethyl-parathion (”bladan”).

I 1981 opdagede man, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet. Det vakte stor opsigt, og staten besluttede at rydde op. Affaldet blev gravet op og transporteret bort i 26.000 tønder, som blev deponeret i en saltmine i Tyskland. Der sivede dog stadig giftigt vand ud. Derfor blev området i 2006 isoleret med en tæt, 14 m dyb spunsvæg og en topmembran. Formålet med indkapslingen var at vinde tid til udvikling af en effektiv metode til at oprense forureningen.

Vestre Landsret afgjorde i 1987, at Cheminovas ejere ikke juridisk bærer et erstatningsansvar, fordi nedgravningen af kemikalietønderne i 1950’erne og 1960’erne ved høfde 42 skete med tilladelse fra offentlige myndigheder. Væsentligt for afgørelsen var, at depotet var lovligt, og at staten selv havde brugt depotet. Derfor er det skatteyderne, der hænger på regningen.

Betydningen af Aarhus Universitets ejerskab

Miljømyndighederne har på intet tidspunkt kunnet være i tvivl om de langsigtede konsekvenser af at nedgrave så farlige giftstoffer. Det er en nærliggende tanke, at alene det forhold at Cheminova var ejet af Aarhus Universitet, var årsagen til at virksomheden fik tilladelse til deponeringen.

Cheminova er berygtet ikke kun i Danmark, men over hele verden for et alenlangt synderegister inden for forurening af miljøet og produktion af sundhedsskadelige kemikalier. Senest er Cheminova blevet beskyldt for, at deres asiatiske bestseller – insektgiften Monocrotophos, der er forbudt i EU, men produceres på Cheminovas anlæg i Indien, er skyld i tusindvis af dødsfald og sygdomstilfælde. Tidligere var der en lignende skandale med salg af sundhedsskadelige miljøgifte i Brasilien. Cheminova har opnået den tvivlsomme ære at blive voldsomt kritiseret af FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO. Cheminova overtrådte bl.a. The International Code of Conduct on Pesticide Management, som virksomhedens egen internationale organisation, CropLife International, havde tiltrådt.

Cheminova har således i mange år været en belastning ikke alene for Aarhus Universitet, men for hele nationen. Det er påfaldende, at selv under socialdemokraten Svend Aukens nok så markante regime i miljøministeriet, var der påfaldende tavshed omkring Cheminova. Men Svend Auken var jo også valgt i Aarhus.

Endelig beslutning om oprensning

De langvarige diskussioner om ansvaret for forureningen ved høfde 42 og for oprensningen sluttede foreløbig i 2020.

I december 2020 besluttede partierne bag Finansloven 2021, at der skulle afsættes 630 mio. kroner over fem år til den første fase af en oprensning af generationsforureninger i Danmark. I denne fase skal der bl.a. renses op på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. Desuden giver Auriga Industries A/S (tidl. ejer af Cheminova), der er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond, et engangsbeløb på 125 mio. kroner til oprensning ved Høfde 42. I 2019 var der allerede øremærket 50 mio. kroner på finansloven til forureningerne ved Harboøre Tange.

Det er region Midtjylland, der står for oprensningen og regionen har 375 mio. kroner til opgaven – et beløb der består af 250 mio. kroner fra puljen til første fase af oprensning af de første danske generationsforureninger og 125 mio. kroner fra Auriga Industries A/S.

Region Midtjylland sendte oprensnings-opgaven i udbud i december 2021, men opgaven er endnu ikke løst.

Oprensning udsat

I slutningen af 2022 valgte Region Midtjylland at udsætte oprydningen Cheminova-giftdepotet ved Høfde 42, da prisen for oprydningen er steget fra 375 mio. kr. til mindst 600 mio. kr. Og ifølge regionen bliver oprydningen på den gamle fabriksgrund ved Cheminova formentlig tilsvarende dyrere.

Cheminova-skandalen fortsætter

Søndag den 28. april 2024 kunne Danmarks Radio offentliggøre, at Miljøministeriet i en årrække har fortsat med at give Cheminova og andre kemikaliefabrikker tilladelse til at udlede miljøskadelige stoffer i havområder.

Danmarks Radio har nemlig fået aktindsigt i en stor mængde interne dokumenter, der viser, at Miljøministeriet i en årrække har givet kemikaliefabrikker – som for eksempel Cheminova i Vestjylland – lov til at udlede miljøskadelige stoffer i havområder, til trods for at det er i strid med EU-loven. 

Miljøministeriet har tilsyneladende været helt bevidst om, at tilladelserne er i strid med loven!

Dokumenterne, DR har fået fat i, viser nemlig, at der internt i Miljøministeriet er blevet advaret om, at det kan være ulovligt at fortsætte udledningerne. Men fordi man vurderer, at et afslag på at lade udledningerne fortsætte vil true de berørte kemivirksomheders økonomi, beslutter man altså at lade virksomhederne fortsætte med at forurene uforholdsmæssigt i deres lokale havområder.

DR har bedt både en juraprofessor og en advokat om at gennemlæse dokumenterne, og de er begge enige i, at ministeriet har sat hensynet til virksomhederne højere end lovgivningen.

”Man har bevidst diskuteret, hvordan man kunne sikre, at nogle virksomheder kunne fortsætte med at udlede som hidtil, på trods af at man vidste, at det var i strid med EU-lovgivningen,” lyder det fra juraprofessor ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse.

Bestyrelsesformand i Agri Nord, Carl Christian Pedersen, kalder det den 26. april 2024 i Landbrugsavisen ”uansvarligt”, når Klimarådet foreslår at reducere landbrugsarealet i Danmark med en tredjedel.

Carl Christian Pedersen peger på, at landbruget selv i høj grad har spillet ind med forslag til jord, der kan tages ud af drift. Således er 50-60.000 hektar lavbundsjord lige nu under sagsbehandling i forhold til at blive udtaget: ”Hvis ikke vi havde været udsat for det ene bureaukratiske benspænd efter det andet, ville vi allerede have været langt længere fremme med det. Vi har en stor vilje til at bidrage”.

Mens debatten raser om landbrugets klima- og miljøpåvirkning og indførelsen af en CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer, kastede fagbladet Ingeniøren i november 2023 et blik på fremdriften af andre elementer i Danmarks Klimaplan.

I 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030. Realiteten er, at lige nu er kun 0,2 procent udtaget, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen udsættes igen, igen for kritik

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og otte år.

Indtil videre er der kun udtaget 532 hektar lavbundsjorder under de eksisterende støtteordninger. 3.718 hektar er under realisering, 26.318 hektar er under forundersøgelse, og knap 70.000 hektar er endnu upåvirket.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Landbrugsministerens ansvar

Landbrugsminister Jacob Jensen, der langt om længe blev klar over at den var helt gal, nedsatte sidste år en arbejdsgruppe under Landbrugsministeriet, der i august kom med 12 anbefalinger til at øge hastigheden i udtagningsprojekterne. Gruppen peger bl.a. på en mere strømlinet ansøgningsproces, realkompensation og muligheden for egentlig ekspropriation.

Landbrugsminister Jacob Jensen er ifølge fagbladet Ingeniøren med egne ord ”i fuld gang med at kigge på” anbefalingerne, og han erkender, at der er behov for nye værktøjer til at gøre op med en langsommelig proces: ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Siden er der kun sket begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder.