Klimaneutralitet betyder, at der kun udledes så mange drivhusgasser i atmosfæren, som naturen, dvs. skove, have og jord, kan optage. For at opnå denne netto-nulemission senest i 2050 skal drivhusgasemissionerne reduceres drastisk og der skal findes måder at kompensere for de resterende og uundgåelige emissioner.

Fortalerne for den grønne omstilling har vedholdende hævdet, at omstillingen til klimaneutralitet medfører betydelige muligheder for:

• økonomisk vækst
• markeder og job
• teknologisk udvikling

Målsætningerne om klimaneutralitet har hyppigt været ledsaget af fortalernes forsikringer om, at den grønne omstilling skal være omkostningseffektiv, socialt afbalanceret og fair.

Valgkampen i UK

I et interview med den britiske avis, The Telegraph, opfordrede den tidligere premierminister Liz Truss sin efterfølger, Rishi Sunak, til at ændre kursen i grønne spørgsmål, migration og menneskerettighedslove og herunder at droppe alle netto nul-mål for at vinde parlamentsvalget for at kunne “levere den konservative politik, offentligheden faktisk ønsker”.

De konservative er godt 5 uger før valgdagen den 4. juli stadig omkring 20 point efter Labour i meningsmålingerne.

Rishi Sunak har allerede demonstreret en mere pragmatisk tilgang til klimapolitikken end tidligere premierministre Boris Johnson eller Theresa May, og allerede sidste sommer udskød han eller forsinkede en række målsætninger, selvom han foreløbig har fastholdt målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

Danmark

I Danmark har Dansk Folkeparti i valgkampen forud for EU-valget den 9. juni meldt klart ud, at de er parat til at løbe fra de politiske aftaler, der er grundlaget for den ambitiøse danske klimapolitik og herunder målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

Kritikerne af den grønne omstilling hævder, at den grønne omstilling langt fra er omkostningseffektiv, socialt afbalanceret og fair. Tværtimod opfattes den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt. Kampen mod den grønne omstilling udlægges således som udkantens kamp mod byerne, folkets kamp mod eliten og fornuftens opgør med verdensfjerne abstraktioner.

Påstanden er, at når de såkaldte privilegerede klasser siger grøn omstilling til almindelige mennesker, der strider for at finansiere familiens bolig, underhold, børnenes uddannelse, et Netflix-abonnement og en ferie i ny og næ, så hører de det som en krigserklæring.

Udfaldet af parlamentsvalget i Holland den 22. november 2023 skabte en vanskelig politisk situation. Ved valget blev hele 15 partier repræsenteret i Parlamentets Andetkammer med 150 medlemmer. (Parlamentets Førstekammer har 75 medlemmer, der vælges af provinsparlamenterne).

I valgkampen fyldte udlændingepolitik og problemerne med at huse et stigende antal asylansøgere meget. Den folkelige debat var desuden præget af en udbredt bekymring over fremtiden, over de stigende priser på grund af inflationen, over den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt, over en udbredt mangel på boliger og en kritisabel offentlig forvaltning.

Geert Wilder og hans Frihedsparti (Partij voor de Vrijheid, PVV) blev valgets vinder. Med en fremgang på 20 pladser i parlamentet er PVV det største parti i Holland med i alt 37 pladser.

Det næststørste parti, det grønne GroenLinks-PvdA, fik 25 mandater

PVV

Wilder kaldes af nogle for “den hollandske Trump”. Han har gjort sig bemærket med sin kritik af indvandrere og muslimer og har sagt, at han vil stoppe en “islamisk invasion” af Vesten. Under valgkampen moderede Wilder nogle af sine synspunkter, og han har understreget, at han vil være premierminister for alle “uanset deres religion, baggrund, køn eller hvad det nu er”, og han har også sagt, at inflationen er et større og vigtigere problem end indvandring for hollænderne i dag.

Geert Wilder har efter 175 dages forhandlinger ikke været i stand til at danne en regering med ham selv som premierminister. Tilliden blandt de øvrige partiledere har simpelthen ikke været tilstrækkelig. Det skyldes, at de ikke stoler på, at han ikke har tænkt sig at indføre forfatningsstridige tiltag. Det bunder i, at Wilders siden han startede sin politiske karriere har været ekstremt islamkritisk, og blandt andet har forslået ting som, at man skulle afskaffe moskeer og muslimske skoler, hvilket kan være forfatningsstridigt fordi det strider mod religionsfrihed og uddannelsesfrihed.

4-partiregering

I stedet er de 4 største højre-liberale partier den 16. maj 2024 blevet enige om en noget usædvanlig regeringsform; PVV, VVD, NSC og landbrugspartiet BBB danner regering og udpeget premierministeren, der ikke kan være en af partilederne, men som kan gennemføre det regeringsgrundlag de 4 partier er blevet enige om.

De nærmere detaljer vil blive præsenteret senere onsdag den 24. maj.

Lidt ved vi dog om den nye regering. Regeringen bestående af det liberale parti VVD, det kristendemokratiske NSC, landbrugspartiet BBB og så Geert Wilders’ Friheds-parti vil være den mest højreorienterede regering i Holland i rigtig mange år.

Migrationsspørgsmålet kommer formentligt til at fylde en del. Det var det, der fyldte i valgkampen, og det, som de vandt stemmer på.

VVD

Det hidtidige regeringsparti, det højre-liberale Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) måtte notere en tilbagegang på 10 mandater til 24. Med den mangeårige premierminister, Mark Rutte, ude af billedet, tegnes partiet nu af Dilan Yeşilgöz-Zegerius.

NSC

Valgets store overraskelse Nieuw Sociaal Contract (Ny Social Kontrakt), NSC, kom ind med 20 mandater. Partiet ledes af en gammel kending i hollandsk politik, den tidligere kristendemokratiske politiker Pieter Omtzigts. Partiet ender på 20 mandater.

Pieter Omtzigt, var i 17 år parlamentariker for det kristdemokratiske parti CDA. Han forlod partiet som følge af en skandale med børnepenge, som Omtzigt selv havde været med til at oprulle, og som førte til regeringens fald i 2021. Mange tusinde forældre var fejlagtigt blevet anklaget for at svindle med børnepenge og var blevet tvunget til at betale store beløb tilbage. Pieter Omtzigt spurgte insisterende til sagen, som viste sig ikke at holde stik.

Samme fremgangsmåde har han brugt i en lang række sager i snart to årtier. Lige fra nedskydningen af flyet MH17 i 2014 i Ukraine med en masse hollandske passagerer om bord til insisterende spørgsmål om politikernes pensionsordninger og korruptionssager. Under valgkampen gjorde han sig til talsmand for ”good governace” og en bedre offentlig forvaltning. Omtzigt vil desuden begrænse adgangen af migranter til Holland markant, han har på visse økonomiske områder forbehold overfor EU, og han mener, at meget af den førte klimapolitik er lavet ”af en elite, som kan betale for det”.

BBB

I foråret 2023 blev landbrugspartiet BoerBurgerBeweging – BondeBorgerBevægelsen eller bare BBB – det største parti i samtlige regioner ved regionsvalget, som også sammensætter det hollandske Andetkammer, Senatet.

I de følgende måneder voksede BBB sig også størst i meningsmålingerne for et parlamentsvalg, og formanden, Caroline van der Plas, blev fremhævet som et mærkværdigt, men ikke desto mindre sandsynligt bud på Hollands næste premierminister.

Dengang strømmede journalister til Holland for at beskrive denne tilsyneladende helt nye højrepopulisme, denne kamp mod klimakampen.

Oprindeligt var BBB vokset ud af en række store protester imod europæisk miljølovgivning, som betyder, at hollandske landmænd skal nedbringe udledningerne af kvælstof – og dermed også antallet af svin og især køer – betragteligt. Men med bemærkelsesværdig succes var det lykkedes BBB at præsentere landbrugets kamp mod den grønne omstilling som udkantens kamp mod byerne, folkets kamp mod eliten og fornuftens opgør med verdensfjerne abstraktioner.

Få måneder inden parlamentsvalget stod partiet BBB til at få over 20 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i november, men op mod valget fortrængte udlændingepolitikken og andre emner kvælstofsagen, og BBB endte med at få kun 4,6 procent.

Højrefløjspartier indgår regeringsaftale

Den 11. juni 2024 oplyst Geert Wilders, leder af Frihedspartiet, på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en række højrefløjspartier i Holland har indgået en endelig og formel aftale om at danne regering.

Partierne blev allerede i maj enige om at danne regering. Det skete næsten seks måneder efter, at de hollandske vælgere gik til parlamentsvalg.

Partierne, der går sammen, er Geert Wilders Frihedspartiet, Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), som er Mark Ruttes parti, det relativt nye parti Ny Social Kontrakt (NSC) og landmands- og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Højrefløjspartier indgår regeringsaftale

Den 11. juni 2024 oplyst Geert Wilders, leder af Frihedspartiet, på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en række højrefløjspartier i Holland har indgået en endelig og formel aftale om at danne regering.

Partierne blev allerede i maj enige om at danne regering. Det skete næsten seks måneder efter, at de hollandske vælgere gik til parlamentsvalg.

Partierne, der går sammen, er Geert Wilders Frihedspartiet, Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), som er Mark Ruttes parti, det relativt nye parti Ny Social Kontrakt (NSC) og landmands- og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Hvis Venstre overhovedet bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil de indgå i Renew-gruppen. Her er Frankrigs præsident Emmanuel Macrons parti, Renaissance, det absolut største, og hensynet til franske bønder kommer derfor til at veje meget tungt. Tysklands FDP (Freie Demokratische Partei) og hollandske VDD (Volkspartij voor Vrijheid en Democratie) er ligeledes kendte for deres landbrugsinteresser. Moderaterne og Radikale Venstre bliver næppe repræsenteret, men ville heller ikke få noget at skulle have sagt, når politikken skal udformes i samarbejde med EPP-gruppen.

https://www.altinget.dk/artikel/rebelsk-v-kandidat-retter-ind-paa-landbrug-og-er-nu-enig-med-partilinjen

I et debatindlæg i Berlingske mandag den 13. maj 2024 langer 5 håbefulde Venstre-kandidater ud efter blandt andet det Konservative Folkeparti. Kandidaternes udokumenterede påstand er, at hvis ”ultrakonservative kræfter” får lov at dominere efter EP-valget, er vores liberale værdier truet.

Realiteten er, at en stemme på de Konservative er en afgørende stemme for Danmark i EU!

Danmark har brug for et stærkt Europa, og vi har brug for et stærkt Danmark i Europa.

EU og Europa står overfor store udfordringer, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi skal sikre fred og stabilitet i Europa, løse de store klimaudfordringer og dæmme op for det massive pres på vores ydre grænser samt sikre fair konkurrencevilkår for virksomhederne.

Ursula von Leyen

En stemme på Det Konservative Folkeparti den 9. juni 2024 er en afgørende stemme i Det Europæiske Folkeparti – EPP, den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet, hvor C er repræsenteret som eneste danske parti.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er EPP-gruppens spidskandidat til posten som formand for EU-Kommissionen i den kommende mandatperiode.

Hvorfor en konservativ stemme i EPP er vigtig?

Med valget til Europa-Parlamentet i juni står Europa over for interne og eksterne udfordringer af hidtil uset omfang. Det Europæiske Folkeparti, EPP (har sammen med sine koalitionspartnere Den Progressive Alliance af Socialister og Demokrater, S&D og Renew Europe Group (med Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre) styret EU gennem flere chok i løbet af de sidste fem år, herunder Covid-19-pandemien, øgede spændinger med Kina, Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise.

EU’s resultater i denne periode har ikke blot fremhævet det europæiske samfunds modstandskraft, men også understreget den afgørende rolle, som EPP har spillet for EU’s enhed.

Stem klogt den 9. juni

I den kommende mandatperiode kommer EPP til at spille en særlig rolle som modvægt til det stigende pres fra ekstremister og populister i Gruppen Identitet og Demokrati, ID hvor bl.a. Italiens Lega-parti, National Samling i Frankrig, Tysklands AfD og Dansk Folkeparti går ind for forenklede, kortsigtede løsninger i stedet for at tackle langsigtede, komplekse udfordringer.

EU’s dagsorden vil sandsynligvis forblive domineret af vedvarende kriser, og den EPP-ledede koalition vil derfor komme til fortsat at spille en afgørende rolle ved at fremme stabilitet og økonomisk udvikling.

En af hovedudfordringerne bliver kampen mod klimaforandringerne. I løbet af de sidste par år har EPP været garanten for at beskytte miljø og klima for fremtidige generationer og samtidig med at den økonomiske konkurrenceevne ikke sættes over styr.

Desuden har dagens geopolitiske kriser bragt energiforsyningssikkerhed tilbage til toppen af ​​Europas dagsorden, og EPP vil fortsat spille en central rolle i at fremme EU’s klima- og sikkerhedspolitiske dagsorden.

Det er derfor afgørende, at du stemmer klogt ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni.

Mandag den 13. maj 2024 var præsident Emmanuel Macron på Versailles-slottet vært for det 7. ”Sommet Choose France”.

Topmødet, der blev afholdt under temaet ”France, terre de champions”, var indledningen på en stribe arrangementer i Frankrig i løbet af 2024 – ikke mindst de Olympiske og Paraolympiske lege.

Emmanuel Macron startede topmøderne i 2018 med henblik på at tiltrække udenlandsk investeringskapital til den skrantende franske økonomi.

Årets topmøde afholdes mens landet kæmper med budgetunderskud og arbejdsløshed.

Præsident Macron står få måneder før Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 i problemer til halsen.

Der er udsigt til, at Marine le Pens højrefløjsparti National Samling vil slå præsident Macrons liberale parti med længder.

På den økonomiske front er Macron også presset.

Offentlig gæld

Frankrigs offentlige gæld udgjorde ifølge Frankrigs Statistik, Insee, ved udgangen af 2023 3.101 mia. euro – over 110 pct. af BNP! Det betyder, at Frankrig indtager 3. pladsen over de mest forgældede lande efter Italien og Grækenland, men også at landet er særdeles følsomt overfor ændringer i det internationale renteniveau.

Budgetunderskud

Frankrigs budgetunderskud i 2023 blev med 5,5 pct. langt større end forventet ifølge Frankrigs Statistik, Insee, hvilket har bidraget til bekymring for præsident Macrons finanspolitiske mål.

Underskudsstigningen blev tilskrevet ”globale økonomiske udfordringer” og ”konflikten i Ukraine”, men realiteten er at det ikke er lykkedes at få kontrol over de offentlige udgifter efter amok-løbet under Covid-krisen.

Offentlige udgifter

Frankrigs offentlige udgifter udgør 58 pct. af BNP sammenlignet med et gennemsnit på godt 49 pct. i EU. De tunge poster er udgifter til pensioner, sundhed og ledighed.

Pensionsudgifterne nåede i 2023 op på 14,4 pct. af BNP, langt over EU-gennemsnittet. Frankrigs ofte lovpriste sundhedssystem koster 12,2 pct. af BNP, hvilket er 1,7 procentpoint over det europæiske gennemsnit. Også statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse er højere end EU-gennemsnittet.

Nedskæringer

Skattestigninger er i den nuværende politiske situation helt udelukket, og Frankrig står derfor overfor ubehagelige nedskæringer i de offentlige udgifter, hvis målet om et budgetunderskud på 4,4 pct. skal nås i år.

Social uro

Med tanke på Gule Veste og franskmændenes velkendte modstand mod enhver forringelse af velerhvervede rettigheder, er det spørgsmålet, om Macron har modet til at føre den nødvendige politik?

Macrons vision for EU

Samme dag, Emmanuel Macron bød internationale investorer velkommen til “Choose France”-topmødet i Versailles, opfordrede han til tættere integration og konsolidering af de europæiske finansielle sektorer. Macrons bemærkninger kom i et TV-interview med Bloomberg.

Macron har længe advokeret for EU’s kapitalmarkeds-union, og ment at fragmenteringen af EU’s banksektor hæmmer konkurrenceevne og økonomisk vækst.

Nedslag i den verserende debat om konkurrencen på markedet for opladning af elbiler, og specielt om FDM-alliancen med den største aktør på markedet for opladning af elbiler, Clever, skader konkurrencen på lademarkedet:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i analysen ”Konkurrencen på markedet for opladning af elbiler” fra december 2023 dokumenteret, at der er flere problemstillinger, der svækker konkurrencen på markedet for opladning af elbiler.

Analysen peger samlet set på, at markedet for opladning af elbiler ikke er velfungerende. Markedet er svært at gennemskue for forbrugerne, som kun i begrænset omfang afsøger markedet og relativt sjældent skifter udbyder. Desuden er koncentrationen på markedet høj, også sammenlignet med andre lande, og det er dyrt og besværligt for forbrugerne at skifte mellem forskellige udbydere. Grundlæggende afviger det danske marked for opladning fra forholdene i andre europæiske lande, bl.a. ved en udbredt anvendelse af service- og abonnementsordninger, som bl.a. vurderes at være en konsekvens af regulering på området herunder reglerne for refusion af elafgift.

På lademarkedet er gennemsigtigheden markant lavere end på markedet for benzin og diesel. Når man tanker benzin eller diesel, betales der en literpris, der gør det let at sammenligne priserne på forskellige tankstationer.

Når man skal oplade en elbil på offentligt tilgængelige ladestandere, er priserne sværere at gennemskue og sammenligne. Desuden er der flere ydelser på markedet, hvor betalingen er kædet sammen i en fælles pris; såkaldt bundling. En sådan bundling af betalingen for flere delydelser gør det vanskeligt at vurdere prisen på hver delydelse.

Det er påfaldende, at FDM som den største forbrugerorganisation for (el)bilister ikke er optaget af at fremme gennemsigtigheden og konkurrencen på lademarkedet, men vælger at indgå i et kommercielt samarbejde, der svækker konkurrencen på markedet. Samarbejdspartneren er den største markedsaktør med det mest udbyggede netværk, Clever, der tilbyder den af Konkurrencerådet kritiserede bundlede løsning, hvor der betales en samlet pris, der omfatter opladning ude og hjemme.

FDM forsvarer sig med, at man gennem kontakt med medlemmerne har konstateret, at mange er glade for abonnementsløsninger, og at Konkurrencerådet ikke har taget højde for, at mange af dagens elbilister vægter bekvemmelighed og tryghed højere end pris, når de skifter til elbil.

Det er bemærkelsesværdigt, at FDM i sit forsvar for aftalen med Clever leverer et æselspark til sektoren med en henvisning til den manglende priskonkurrence på brændstofmarkedet: ”Det er positivt at se, at energileverandørerne, herunder også brændstofselskaber, nu går til lademarkedet med priskonkurrence modsat brændstofmarkedet, hvor benzin og diesel koster præcis det samme på alle tankstationer fra Gedser til Skagen”.

Promontory i den amerikanske delstat Utah, står som et ikonisk vartegn i amerikansk jernbanehistorie og markerer stedet, hvor den første transkontinentale jernbane ceremonielt blev fuldendt den 10. maj 1869. Denne begivenhed markerede et afgørende øjeblik i amerikansk historie og symboliserede foreningen af nationen samt kulminationen på årtiers bestræbelser på at forbinde USA’s østlige og vestlige regioner med jernbane.

Den transkontinentale jernbane var et monumentalt ingeniørarbejde over cirka 3.069 kilometer fra Council Bluffs, Iowa, til San Francisco, Californien. Før dens fuldførelse var rejser og transport mellem øst- og vestkysten besværlige og tidskrævende, ofte krævede måneder med farlige overlandsture eller risikable sørejser rundt om Sydamerika.

Loven bag opførelsen af den transkontinentale jernbane var Pacific Railroad Act fra 1862, underskrevet af præsident Abraham Lincoln under den amerikanske borgerkrigs højdepunkt. Denne lovgivning ydede statslig støtte i form af jordrettigheder og økonomiske incitamenter til private jernbaneselskaber, navnlig Union Pacific Railroad og Central Pacific Railroad, for at bygge henholdsvis de østlige og vestlige dele af jernbanelinjen.

Union Pacific Railroad, der startede fra Omaha, Nebraska, bevægede sig mod vest over prærien, mens Central Pacific Railroad, der udsprang i Sacramento, Californien, arbejde sig østover gennem det vanskelige terræn i Sierra Nevada-bjergene.

Konstruktionen af jernbanen involverede en enorm arbejdsstyrke, herunder tusinder af arbejdere, primært immigranter, der arbejdede under barske forhold, hvor de stod over for udfordringer som dårligt vejr, farligt terræn og fjendtlige sammenstød med indfødte amerikanske stammer.

Mødet mellem Union Pacific- og Central Pacific-jernbanelinjerne, kendt som “guldspir”-ceremonien (Golden Spike), fandt sted ved Promontory Summit, der ligger nord for Great Salt Lake i det daværende Utah-territorie.

Den 10. maj 1869 samledes repræsentanter fra begge jernbaneselskaber sammen med regeringsrepræsentanter og dignitarer for at overvære den historiske begivenhed. De sidste spir – et af guld og en af sølv – blev ceremonielt hamret ned i en poleret laurbærbjælke, hvilket symboliserede færdiggørelsen af jernbanen og sammensmeltningen af øst- og vestkysterne.

Fuldførelsen af den transkontinentale jernbane revolutionerede rejser og handel i USA og reducerede markant tid og omkostninger ved transport på tværs af landet. Den lettere transport af mennesker, varer og idéer fremmede økonomisk vækst og udvikling i regioner, der tidligere var isoleret af store afstande og barsk natur. Desuden spillede det en afgørende rolle i udviklingen af den vestlige del af USA og åbnede nye muligheder for bosættelse, handel og industri.

Promontory, Utah, er stadig et betydningsfuldt historisk sted og tiltrækker besøgende fra hele verden, der kommer for at hylde dette afgørende øjeblik i amerikansk historie. Golden Spike National Historical Park, etableret i 1957, bevarer og mindes arven fra den transkontinentale jernbane og tilbyder besøgende muligheden for at udforske den historiske jernbanestrækning, se kopier af gamle lokomotiver og deltage i genopførelser af guldspir-ceremonien.

Ethvert dansk tiltag, der begrænser russiske skibe i Østersøen, vil blive set som fjendtligt og medføre gengældelse.

Det siger en talsperson for den russiske udenrigsminister ifølge Reuters fredag den 3. maj 2024.

Baggrunden

Ifølge Ritzau har mindst 20 russiske tankskibe med olie om bord siden Nytår afvist dansk hjælp til at navigere dem gennem dansk farvand stik mod international anbefaling. Piloterne stilles til rådighed af Danmark for at hjælpe med sikker passage gennem de danske stræder, som er smalle, lavvandede og svære at navigere uden ekspertviden.

Det bekymrer lodsforeninger i Danmark, der frygter for både infrastruktur og miljøet ved en ulykke.

Danwatch har i samarbejde med den britiske avis Financial Times fået indsigt i interne rapporter fra Forsvaret.

Russiske skibe afviser assistance fra lodser

De interne rapporter viser ifølge medierne, at det er oftere, at de russiske tankskibe afviser hjælp fra lodser. Det skulle ifølge kaptajnerne på skibene skyldes ordre fra skibenes ejere.

I alt har de to medier identificeret 26 russiske tankskibe, som har givet afslag på at lade en lods navigere dem fra Gedser til Skagen.

FN’s søfartsorganisation, IMO, anbefaler lodser, da de danske farvande er smalle og lavvandede.

Skibene har sejlet med mere end ti millioner tønder olie.

Russiske skibe har ukendt forsikring

Alle skibene, der har ukendt forsikring og er i hvert fald ikke forsikrede i vestlige anerkendte selskaber, er ifølge medierne en del af Ruslands såkaldte ”skyggeflåde”. Det begreb dækker over gamle og slidte skibe, der bruges af Rusland til at omgå internationaler sanktioner, og hvis ejer- og forsikringsforhold er ukendte.

Formanden for Danske Lodser, Mikael Pedersen, siger til medierne, at mange af de skibe, der afviser hjælp fra en lods, er skibe i dårlig forfatning.

En ulykke i Storebælt med et lastet tankskib vil være “katastrofalt”, lyder det: ”En ulykke i Storebælt med et udslip af 100.000 ton råolie vil formentlig betyde, at meget få medier og politikere vil bekymre sig om Nordic Waste eller Cheminova i mange år fremover ”, siger Mikael Pedersen til Danwatch og Financial Times.

Hos Danish Maritime Pilots kalder formand Lars Sigvardt situationen for “utrolig farlig”: ”Tænk på konsekvenserne for vores infrastruktur, hvis Storebæltsbroen bliver beskadiget af en påsejling, så Danmark bliver skåret over i to dele,” siger han til medierne.

Regeringen er passiv

En række partier i Folketinget kræver nu handling fra regeringen, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er alene “åben over for nye EU-tiltag over for skyggeflåden”.

Ruslands ”skyggeflåde”

Rusland opbyggede skyggeflåden for at holde sin olieeksport flydende efter en række sanktioner fra USA, EU og G7-landene, der indførte et prisloft på 60 dollars pr. tønde efter den fuldskala invasion af Ukraine. Det meste af russisk olie sejler nu til Asien, men omkring 60 procent af Ruslands samlede søbårne eksport sejler stadig fra baltiske havne, før de krydser det danske stræde for at nå Nordsøen.

Skyggeflåden skønnes at udgøre så mange som 600 fartøjer

Danmark tillader skibe, der anløber Rusland, at sejle gennem dets farvande på grund af en mangeårig traktat om fri sejlads. De fleste skibe kræver speciallodser, da de danske stræder er vanskelige at navigere.

I begyndelsen af marts fik Danmark endnu en påmindelse om risikoen, den russiske skyggeflåde udgør for de danske farvande.

Andromeda Star

Lørdag den 2. marts var den 15 år gamle og 250 meter lange olietanker Andromeda Star involveret i en kollision i dansk farvand, oplyser Søfartsstyrelsen ifølge Bloomberg. Søfartsstyrelsen har sagt, at de vil bede politiet om at undersøge Andromeda Star, der uden olielast kolliderede med et andet skib syd for København, mens de var på vej til Rusland.. Der blev ikke rapporteret om skader eller spild.

Forud for sanktionerne, der blev indført i 2022 som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, plejede alle skibe at være “ansvarlige”. Nu er skibene i ”skyggeflåden” typisk omkring 20 år gamle, besætningen er dårligt uddannet, skibene er dårligt vedligeholdt, og nu sejler de ofte uden lods.

Mange af skibene i ”skyggeflåden” operer uden tilstrækkelig forsikring og vil derfor ikke være dækket i tilfælde af et udslip.

Af de 20 fartøjer, der bare siden Nytår har afvist brugen af ​​lodserne, er kun tre dækket af en anerkendt vestlig forsikringsudbyder.  De 20 skibe medbragte i alt omkring 10 millioner tønder olie.

Forsikringsforholdene bør undersøges

Den danske regering stilles nu overfor krav om at der bør føres ekstraordinært tilsyn med forsikringspapirer og se, om der er mulighed for at stoppe bådene under henvisning til at FN’s havretskonvention tillader stater at “indlede sager, herunder tilbageholdelse af fartøjet” givet “klare objektive beviser” for, at fartøjet udgør en stor trussel om kystskade.

Hvorfor hensyn til Rusland?

Når det endnu ikke sker, er det formentlig fordi indgreb overfor Rusland-forbundne tankskibe måske opfattes som kontroversielt og indebærer en risiko for, at Moskva fremstiller det som en NATO-blokade.

Ethvert dansk tiltag, der begrænser russiske skibe i Østersøen, vil blive set som fjendtligt og medføre gengældelse.

Det siger en talsperson for den russiske udenrigsminister ifølge Reuters fredag.

EU langt om længe klar med sanktioner mod olietankere i den russiske ”skyggeflåde”

EU er nu langt om længe klar med sanktioner mod 11 russiske olietankere, som tilhører den såkaldte skyggeflåde i Rusland, skriver finansmediet Bloomberg ifølge det ukrainske medie Kyiv Independent.

Den russiske skyggeflåde består af ældre og for størstedelens vedkommende uforsikrede fartøjer, som Rusland bruger til at transportere olie til over 60 dollar (415 kroner) per tønde, som EU, USA og G7-landene indførte i december 2022 som en del af indsatsen for at begrænse de russiske olieindtægter.

Torsdag den 2. maj 2024 blev der afholdt lokale valg i England og Wales. Meget tyder på, at labour-partiet har fået et godt valg og man har blandt andet fået borgmesterposterne i London, Birmingham, Liverpool og Greater Manchester, skriver BBC.

Lokalvalgene betragtes som en generalprøve på det kommende valg til det britiske parlament, som den konservative premierminister Rishi Sunak er nødt til at udskrive inden årets udgang. Hvis den konservative regering skal overleve, skal udviklingen hurtigt vendes.

Ved parlamentsvalget i 2019, hvor premierminister Boris Johnson lovede at fuldføre Brexit og med så stor appel til mange utilfredse hvide arbejderklassevælgere, at Labours såkaldte røde mur væltede, og den selverklærede socialist Jeremy Corbyn, der dengang anførte Labour, måtte gå af.

Konservative problemer

Men kun fire år senere er stemningen forandret. Ved næste års parlamentsvalg kan den konservative regering i London bringes til fald og Labour komme til magten efter til den tid 14 år i opposition.

I Brexit-valgkampen lovede Boris Johnson en kæmpegevinst, som aldrig kom. Johnson lovede at udligne de geografiske skel i Storbritannien, men forskellene mellem rige og fattige egne er vokset.

Siden briterne i juni 2016 stemte ja til at forlade den Europæiske Union fra den 31. januar 2020, har det ikke skortet med advarsler om at Brexit ville betyde undergang for UK.

Så galt er det ikke gået, selvom Bloomberg Economics og andre har vurderet, at den negative virkning af Brexit har været, at det britiske bruttonationalprodukt er omkring 2-4 pct. mindre end det ellers ville have været.

Brexit og Covid har betydet, at den brede befolkning i UK har oplevet en nedgang i de reale forbrugsmuligheder. Det generelle prisniveau, leveomkostningerne, herunder energiudgifterne, er steget, mens lønningerne har stagneret.

Bank of England optimistisk

Selvom flertallet af briterne er klar over, at Brexit ikke har forbedret økonomien, er det samtidig værd at bemærke, at flertallet ikke ønsker at genåbne debatten om EU-medlemskabet.

Bank of England, den britiske centralbank, valgte torsdag den 9. maj 2024 at fastholde styringsrenten uændret på 5,25 pct.

Ifølge centralbanksdirektøren Andrew Bailey er den britiske økonomi i bedring. Han fortalte torsdag, at det forventes, at den britiske inflation inden for et par måneder vil falde fra 3 pct. til målet om 2 pct. 

”Vi skal se yderligere bevis for, at inflationen vil blive nede før vi kan sænke renten,” sagde han efter mødet den 9. maj.

Pub-sektoren som konjunkturindikator?

Bryggeriet Heineken planlægger at investere 40 millioner pund årligt på pubsektoren i Storbritannien. Bryggerikoncernen forventer, at pubsektoren vil rette sig efter tilbagegangen under Covid og stigningerne i leveomkostninger.

Heineken genåbner 62 britiske pubber, det er lukket i de seneste år. Verdens næststørste brygger, som ejer 2.400 pubber i Storbritannien gennem sin Star Pubs and Bars-afdeling, vil genoprette antallet af udskænkningssteder til det præ-pandemiske niveau.

Heineken, som udlejer de fleste af sine pubber, har brugt mere end 200 millioner pund på at vedligeholde dem i løbet af de sidste fem år og planlægger at fortsætte med at investere på et lignende niveau. I år vil det investere 39 millioner pund i genåbninger og ombygninger på tværs af 94 forretninger. Udgifterne vil gå til forbedrede køkkenfaciliteter og forbedring af gårdhaver, da udendørsarealer er blevet mere populært siden pandemien. I alt 612 værtshuse vil nyde godt af investeringen.

“Forbrugertilliden begynder at vende tilbage, hvilket afspejles i de foreløbige tegn på en stigning i pubsalget,” sagde Emma McClarkin, administrerende direktør for British Beer and Pub Association, BBPA. “Investorer foretager store investeringer i Storbritannien i vores sektor, og tilliden til øl- og pubsektoren på lang sigt er stærk.”

Storbritannien har 45.300 pubber, men 530 af dem lukkede deres døre sidste år, ifølge BBPA. Antallet af lukninger var højere end på højden af ​​pandemien i både 2020 og 2021, da regeringen ydede støtte.

Ifølge Bloomberg har Frankrig i sidste uge anmoder EU om at indføre en ny sanktionsordning rettet mod russisk desinformation og russisk indblanding i demokratiske valg over hele verden.

Forslaget, der støttes af Estland, Letland, Litauen, Holland og Polen, vil give EU mulighed for at styrke sanktionerne mod enkeltpersoner og enheder, der er involveret i russisk-sponsorerede destabiliserende aktiviteter globalt.

Nu følger EU op på forslaget. Ifølge den tjekkiske EU-kommissær Vera Jourová vil EU nu indføre straffesanktioner mod flere russiske medier og prorussiske nyhedstjenester.

Voice of Europe

Det kontroversielle netmedie Voice of Europe er blandt dem, der er udpeget til at være talerør for den russiske præsident Vladimir Putin.

“Sanktionslisten vil omfatte Voice of Europe som en af de såkaldte medievirksomheder. Vi anerkender dem ikke som medier, de er simpelthen Putins propagandaværktøj,” sagde Jourová på tjekkisk tv søndag, rapporterer Bloomberg.

Vera Jourová siger, at tre andre aktører også vil blive sat på listen i EU’s kommende sanktionspakke. Det drejer sig om den russiske regeringspublikation Rossiyskaya Gazeta, det statslige nyhedsbureau Ria Novosti og den pro-Kreml avis Izvestia.

Medlemmer af Europa-Parlamentet

Efter en undersøgelse foretaget af landets efterretningstjeneste har Tjekkiet allerede sortlistet Voice of Europe for at sprede russisk desinformation. Den tjekkiske regering har ifølge POLITICO indført sanktioner mod hjemmesiden Voice of Europe, som beskyldes for at føre en Moskva-finansieret påvirkningskampagne for at vende den offentlige mening til Ruslands fordel forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Nyhedstjenesten er angiveligt finansieret af den pro-Moskva oligark Viktor Medvedchuk. Flere højreekstremistiske medlemmer af Europa-Parlamentet har optrådt i Voice of Europe og kritiseret EU’s og Ukraines holdning i konflikten. Men alle har benægtet, at de gjorde det for penge.

I april indledte belgiske myndigheder en formel undersøgelse af påstande om, at medlemmer af Europa-Parlamentet blev betalt af Rusland for at understøtte russiske interesser.