For første gang i 12 år blev USA tirsdag aften den 1. august 2023 udsat for en nedjustering i sin kreditvurdering, hvilket førte til en choktilstand på aktiemarkedet.

Aktiekurserne faldt i USA efter at kreditvurderingsbureauet Fitch Ratings nedjusterede den amerikanske credit rating fra AAA, til  AA+ som følge af svagheder i den økonomiske politik (“a steady deterioration in standards of governance”).

I 2011 – også dengang på baggrund af en bitter politisk kamp om det amerikanske gældsloft, gjorde kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s det samme.

Beslutningen faldt sammen med gældskrisen i Europa og udløste dengang et blodbad på de internationale aktiemarkeder.

Amerikanske statsobligationer

Kreditvurderingen retter sig umiddelbart mod de amerikanske statsobligationer, der er en stor del af fundamentet for det finansielle system. En nedjustering af USA påvirker derfor markeder i hele verden, fordi en nedjustering af amerikanske statspapirers kreditkvalitet, er et signal om, at de måske ikke er hundrede procent sikre. Og det er noget, som de ”hysteriske kællinger” (som Lykketoft kaldte dem) på Børsen reagerer på.

Begrundelsen for nedjusteringen

Fitch Ratings forsvarer sin kontroversielle beslutning om at nedgradere den amerikanske kreditvurdering ved at pege på landets bjerg af gæld.

“Tallene taler for sig selv,” sagde Richard Francis, den ledende analytiker på amerikanske statsvurderinger hos Fitch, til CNN i et interview onsdag. Amerikas gæld er voksende, og udgør nu 113 pct. af den samlede økonomiske produktion, hvilket Frans kaldte “klart alarmerende.”

Bekymringen går på store og voksende budgetunderskud og de stigende omkostninger til finansiering af amerikansk gæld, når renten stiger.

Kritik af nedjusteringen

Inden for få minutter efter Fitchs nedjustering tirsdag aften kritiserede Det Hvide Hus, finansministeriet og nogle førende økonomer vurderingen fra Fitch. Finansminister Janet Yellen beskrev nedjusteringen som “vilkårlig og baseret på forældede data” og henviste til fremskridt i mange af de indikatorer, Fitch baserer kreditvurderinger på.

Tidligere økonomisk rådgiver for Obama, Jason Furman, kaldte nedjusteringen “fuldstændig absurd”, og økonomen Larry Summers beskrev den som “bizar og uduelig” og bemærkede, at trækket kommer netop som den amerikanske økonomi ser stærkere ud end forventet.

Som svar sagde Francis, at Fitch baserede beslutningen på et meget bredere grundlag, end de økonomiske udsigter for de nærmest kommende måneder.

Uanset om Amerika glider ind i en mild recession eller med nød og næppe undgår en, ændrer det ikke det overordnede billede, sagde Francis til CNN.

Statsgæld i andre lande

Den amerikanske statsgæld på 113 pct. af BNP overgås i den del af verden kun af Venezuela og Cuba. I Europa har Grækenland og Italien større statsgæld end USA, mens Frankrigs gæld er sammenlignelig med gælden i USA.

Danmarks statsgæld udgjorde ifølge Nationalbanken 323 milliarder kroner ved udgangen af 2022 – svarende til kun ca. 12 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP).

Med 14 millioner kroner fra Udenrigsministeriet skal en række danske undervisningsinstitutioner nu til at samarbejde med partnere i det globale Syd. Midlerne kommer fra GLOBUS-puljen – en forkortelse for Puljen for Globalt Engagement, Uddannelse og Samarbejde – der blev etableret i 2022.

Puljen til støtte af samarbejde mellem danske undervisningsinstitutioner og partnere i det globale Syd gav før sommerferien grønt lys til 18 projekter, som repræsenterer et bredt udsnit af den danske uddannelsessektor.

Støtte til murerelever, insektmad, podcasts og klimakampagner

Blandt de støttede initiativer er Skive College og UC Holstebros projekt, hvor danske elektriker- og tømrerelever i samarbejde med kenyanske murerelever udvikler og bygger toiletbygninger på en erhvervsskole i landsbyen Nyandiwa i Kenya.

I et andet projekt kommer insektmad på skoleskemaet, når Hvalsø Skole sammen med Folkekirkens Nødhjælp, Hvalsø Spisehus og den cambodianske ngo Sustainable Soil for Life vil engagere en gruppe elever i især verdensmål 2 (Stop sult), 12 (Bæredygtig produktion) og 13 (Klimaindsats).

Eleverne skal blandt andet besøge partneren i Cambodia, hvor de får indblik i, hvordan klimaforandringer giver problemer for den lokale fødevareproduktion, og de arbejder på nye metoder, der er mere bæredygtige og klimatilpassede.

Caritas Danmark vil sammen med Niels Steensens Gymnasium og Grundskole samt HearHEAR lave podcasts og radioprogrammer i Uganda, baseret på 9. klasses studieophold i det østafrikanske land. Uganda er også fokus for Rysensteen Gymnasium, hvor danske og ugandiske unge sammen skal udarbejde en klimapolitisk kampagne.

Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i Uganda

Sex og Samfund kaster sig ligeledes over Uganda med projektet ”Generation Body Rights”, der har fået bevilget 1.161.008 kr. i støtte fra Udenrigsministeriet.

Projektet er et samarbejde mellem Sex & Samfund, Reach A Hand Uganda, Institut for Læreruddannelse ved Københavns Professionshøjskole og FN Byens Skoletjeneste, der med udgangspunkt i emner inden for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder (SRSR) har til formål at få danske unge engagerede i unge fra Uganda, der arbejder med at skabe seksualundervisning under vanskelige kår.

Spørgsmålet er, om Sex og Samfund overhovedet får mulighed for at realisere projektet i Uganda, der har et anstrengt forhold til seksuelle minoriteter og alle LBGT+-tendenser.

Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder er en rød klud i ansigtet på Ugandas præsident, Yoweri Museveni, der i slutningen af maj fået vedtaget en ny lov om homoseksualitet. Loven kan give dødsstraf for mennesker, der er i et homoseksuelt forhold. Dermed har Uganda strammet landets lovgivning mod seksuelle minoriteter, til det yderste.

Uganda betegnes i øvrigt som et totalitært diktatur. Det er en fejlslagen stat i den traditionelle jernnæveforstand. Museveni gør lejlighedsvise forsøg på at fremstå demokratisk i håb om at modtage donormidler og tiltrække udenlandske investeringer. Disse indrømmelser kan dog ikke skjule, at diktaturets brutalitet er historisk forankret, og er blevet værre i de senere år.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, meddelte den 22. juli 2023, at han ville deltage, når G-20 landene i slutningen af juli på ministerniveau mødtes i Indien i Goa og Chennai.

På møderne skulle Dan Jørgensen bistå verdens største økonomier med at lægge en fælles kurs på energi- klima- og miljøområdet frem mod FN’s klimatopmøde, COP28.

”G20-landene er store globale spillere, som står for 80% af den globale økonomi og 80% af de globale udledninger. Derfor vejer deres fælles udmeldinger tungt i de internationale forhandlinger. Jeg er meget glad for og stolt af, at Danmark er blevet inviteret til at sidde med ved bordet,” sagde Dan Jørgensen i pressemeldingen forud for møderne i Indien.

Efter planen skulle begge ministermøder afsluttes med et fælles kommuniké fra G20-landene, og Dan Jørgensen tilkendegav, at han ville gøre sit for det grønnest mulige forhandlingsresultat.

”Et af de vigtigste signaler, som G20 kan sende, er at blive enige om behovet for at udfase fossile brændstoffer og sætte klare og ambitiøse milepæle. Dette bør ledsages af globale mål om udbygningen af vedvarende energi og energieffektivitet i dette årti,” sagde Dan Jørgensen inden møderne.

Sådan gik det dog ikke.

Da G20-møderne sluttede fredag den 28. juli 2023, var der ikke opnået enighed om specifikke mål for reduktion i emissionen af drivhusgasser, men alene en tilkendegivelse af at de eksisterende målsætninger var ”utilstrækkelige” (insufficient).

Fra møderne foreligger et dokument, der viste at G20-gruppen var uenige om målene for reduktioner i 2025 og reduktion på 60 pct. i 2035 i forhold til 2019.

Medlemmerne var hellere ikke enige om målsætninger for udfasningen af fossile brændstoffer eller om den finansielle støtte til udviklingslandenes klimatilpasninger.

Da Jørgensens forhåbninger om, at verdens største udledere på møderne i Chennai og Goa ville blive enige om konkrete tiltag forud for G20-topmødet i New Delhi i september og selve COP28-mødet i De Forenede Arabiske Emirater, UAE, i december 2023, blev således ikke imødekommet.

De indiske værter tilkendegav, at selvom flere OECD-lande havde krævet foranstaltninger, der kunne begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius, blev dette krav mødt af modstand fra en række udviklingslande, fordi det ville hæmme landenes muligheder for vækst og en påkrævet udbygning af infrastruktur.

EU ser Kina som konkurrent og ”systemisk rival”, og frustrationerne over Riget i Midten er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa.

”Belt and Road Initiative”, BRI

Kina vil have større indflydelse og arbejder målrettet på at ændre dele af den internationale orden til egen fordel. Det multilaterale system i handelsorganisationen WTO er i realiteten allerede opløst og erstattet af et system, hvor den stærkes ret hersker i bilaterale konfrontationer.

Præsident Xi Jinping, som siden sin indsættelse i 2013 konstant har strammet kommunistpartiets kontrol med landets 1,4 milliard indbyggere, igangsatte det grandiose handels- og udenrigspolitiske projekt – ”Belt and Road Initiative”, eller “Den nye Silkevej”, hvor Kina i de kommende år vil bruge 9500 milliarder kroner på at skabe transportkorridorer med et omfattende netværk af moderne jernbanenet og infrastruktur fra Asien til Europa, som vil passere igennem mange lande, der ikke har adgang til havet, og som derfor vil blive økonomisk afhængige af Kina.

Silkevejsprojektet bliver ofte fremstillet som et infrastrukturprojekt i kinesiske nabolande, men det er meget mere end det: Ifølge kinesiske statsmedier har Kina allerede indgået samarbejdsaftaler med omkring 130 lande og investeret mere end 600 milliarder kroner i tusindvis af projekter.

Silkevejen består af fem dele, hvoraf investeringer i infrastruktur blot udgør den ene. De andre tæller politisk koordinering, handel, finansiel integration og mellemfolkelig udveksling.

I forlængelse af investeringer, billige lån og udviklingsbistand følger handelsaftaler, fælles industrielle standarder for transport, energi og digitale netværk, sikkerhedssamarbejde om teknologi og overvågning, studiestipendier og akademiske udvekslinger, medietræning og meget mere.

EU bekymret

EU har ytret bekymring vedrørende silkevejsprojekter, der er blevet beskrevet som gældsfælder, og hvor der har været manglende respekt for arbejderes rettigheder, det har haltet med miljøhensyn, og projekterne har i det hele taget manglet transparens.

Kinesisk verdensherredømme

Præsident Xi Jinping fremlagde allerede på partikongressen i 2017 partiets plan for den fremtidige udvikling af Kina. Planen, der har overskriften ”Den kinesiske Drøm”, er i realiteten kommunistpartiets strategi for intet mindre end et kinesisk verdensherredømme, der skal være nået i 2049 – hundrede års jubilæet for Folkerepublikken Kina.

På kortere sigt fremgår det af ”Made in China 2025”-strategien, at det erklærede mål er, at Kina allerede om få år skal være den dominerende globale aktør inden for 10 strategiske industrier. Inden 2030 vil de overhale USA som verdens største økonomi, lyder vurderingen fra flere eksperter ifølge Bloomberg.

Italien vil trække sig fra BRI (Belt and Road Initiative)

Det var en “improviseret og afskyelig” handling, da Italien i 2019 tilsluttede sig Kinas Belt and Road Initiative, BRI, sagde den italienske forsvarsminister, Guido Crosetto, søndag den 30. juli 2023 i et interview til den italienske avis Il Corriere della Sera.

Udtalelsen var den hidtil stærkeste indikation om at Italien er på vej ud af samarbejdet med Kina inden aftalen automatisk fornyes i 2024.

Det var Giuseppe Contis regering, der i 2019 med henvisning til mulighederne for øget italiensk eksport til Kina, indgik aftalen.

Det har siden vist sig, at tilslutningen til BRI faktisk førte “til et dobbelt negativt resultat”. Italien eksporterede ganske vist en masse appelsiner til Kina, men samtidig tredoblede Kina eksporten til Italien, sagde forsvarsminister Crosetto i interviewet.

Fem år senere viser økonomiske data ydermere, at den italienske eksport har haltet efter eksporten fra andre lande, der ikke havde tilmeldt sig BRI. Det er en af grundene til, at den italienske premierminister Giorgia Meloni under sit besøg i USA har bemærket, at “man kan have gode relationer […] uden at disse nødvendigvis er en del af en overordnet strategisk plan”. I et interview med Fox News søndag lovede premierministeren, at den italienske regering ville “beslutte sig inden december”, da spørgsmålet kræver drøftelser med den kinesiske regering og i det italienske parlament.

BRI i andre europæiske lande

Grækenland var det første europæiske land, der i august 2018 formelt tilsluttede sig Kinas Bælte & Vej Initiativ og er det første europæiske ”stop” på det, der er kaldt det 21. århundredes Maritime Silkevej.

Som led i BRI har Kina gennem det kinesiske selskab COSCO Pacific Limited erhvervet 67 pct. af havnen i Piræus og 24 pct. kraftselskabet IPTO (Independent Power Transmission Operator).

Det gav anledning til voldsom kritik, da den tyske forbundsregering i 2022 tillod COSCO Shipping Ports Limited, en af verdens førende havne- og terminaloperatører, der ejes af den kinesiske stat, at købe en andel på 24,9 pct. i en containerterminal i Hamborg, Tysklands største havn.

Selv Frankrig, den mest højlydte udenlandske kritiker af Hamburg-aftalen, har tilladt at andele i tre havne er solgt til China Merchants Port (CMP), et andet stort, delvist statsejet kinesisk selskab, der også er stærkt involveret i Belt & Road Initiative, BRI.

Kina arbejder desuden målrettet blandt andet gennem Belt and Road-infrastrukturprojekter på at opnå indflydelse i EU’s udsatte nabolande i Østeuropa og på Vestbalkan med tilbud om investeringer og samarbejde.

En militær magtovertagelse af det vestafrikanske land Niger i sidste uge har skabt et bælte på 3.500 kilometer af seks afrikanske lande, hvor militærjuntaer nu har ansvaret for regeringen.

Påvirkningerne er globale: Denne gruppe af lande undermilitær kontrol omfatter en region kendt som Sahel, der i dag er det “globale epicenter for jihadistisk vold”, ifølge Times. Og som et arnested for ustabilitet og oprør har området været stedet for geopolitisk rivalisering mellem Vesten og Rusland for indflydelse.

USA

USA har brugt millioner dollars på en dronebase i det nordlige Niger til terrorbekæmpelsesoperationer i Sahel.

Samtidig udøver Rusland sin indflydelse i området gennem Wagner-lejesoldater og deres leder, Yevgeny Prigozhin (som ikke er fremmed for kup). Tilhængere af Nigers militære magtovertagelse blev set vifte med russiske flag og synge Vladimir Putins navn i sidste uge.

Nigers naboer håber på at stoppe kuppet. Det magtfulde økonomiske fællesskab af vestafrikanske stater truede med at afskære kommercielle og finansielle transaktioner med Niger og godkendte at bruge magt til at genoprette orden, hvis landets demokratisk valgte præsident ikke genindsættes inden for en uge.

EU

Så sent som mandag den 12. december 2022 besluttede EU’s udenrigsministre på et møde i Bruxelles at oprette en militær mission i Niger. Formålet var angiveligt at støtte landet i kampen mod terrorgrupper med forbindelse til Islamisk Stat og al-Qaeda, der er på fremmarch i flere lande i det såkaldte Sahel-bælte syd for Saharaørkenen.

Det europæiske tiltag kom, efter at militære styrker og specialstyrker fra bl.a. Frankrig og Danmark tidligere i år blev tvunget til at forlade Mali i Sahel-regionen på grund af en strid med landets militærjunta, der kuppede sig til magten i 2020. Det skete efter en ni år lang og mislykket vestlig militæraktion, der skulle bekæmpe terrorgrupperne.

EU ville for kort tid siden have en nye militær mission i Niger på plads såhurtigt som muligt, og på et møde i EU’s ministerråd mandag den 23. januar 2023 blev beslutningen ifølge mødereferatet bekræftet.

EU havde angiveligt ambitioner om at hjælpe med at opbygge et træningscenter for Nigers militær, og etablere en ny nigersk bataljon med fokus på kommunikation og kommando.

Mandatet for missionen var ifølge EU aftalt med de tidligere myndighederne i landet, og der er foreløbigt aftalt en periode på 3 år. Prisen for den periode er lidt over 200 millioner i danske kroner.

Det kan nu konstateres, at EU’s planer i Niger ligger i ruiner, og spørgsmålet er, om ikke Europa har udspillet sin rolle i Afrika?

Ifølge det italienske pressebureau, ANSA, er væksten i det italienske bruttonationalprodukt, BNP, aftagende og faldt i 2. kvartal med 0,3 pct. af BNP i forhold til 1. kvartal. Det italienske industriråd, Confindustria, vurderer at dynamikken i det italienske BNP “skønnes at være svag, og faktisk gået i stå”, og forventningerne til tredje kvartal “er ikke positive”.

Ifølge Confindustria hæmmes væksten af høje renter, og stagnerende eksport

Den Internationale valutafond, IMF, har senest skønnet væksten i Italien til 1,1 pct. i år og 0,9 pct. næste år.

Italienske fagforeninger hævder, at et procentpoint af italienske familiers lønninger er “spist op” af renter på realkreditlån, lån og forbrugerkredit. Organisationen for små og mellemstore, CGIA, klagede samtidig over at offentlige myndigheder i mange tilfælde ikke betaler deres leverandører til tiden.

Valget på søndag kan meget vel betyde, at de 37 millioner stemmeberettigede spaniere kræver et magtskifte, der får højrefløjens indflydelse til at vokse med fokus på nationalistiske ideer. Mens den nuværende socialdemokratiske Pedro Sánchez kæmper for fire år mere som regeringschef, forsøger Alberto Núñez Feijóo, lederen af det konservative parti Partido Popular, at vinde magten. Gør han det, får han næppe flertal uden det indvandre- og klimaskeptiske og nationalistiske parti Vox. Og deres vælgere forventer forandring i Spanien. 

 ”Spanien trænger til en hovedrengøring, alt skidtet skal ud, for i de seneste år har transseksuelle, udlændinge og separatister fået lov til at sætte dagsordenen”, lyder det fra Vox-tilhængere forud for valget.

Magtskifte?    

I Spanien er magten i årtier skiftet mellem det socialdemokratiske Partido Socialista Obrero Español, PSOE, og det konservative Partido Popular, PP, men den økonomiske krise medførte nye protestpartier, og spansk politik har i de sidste år været karakteriseret ved manglende muligheder for at danne stabile parlamentariske flertal.

Ved valget den 23. juli 2023 i Spanien, kan den socialistiske Pedro Sanchez meget vel blive skiftet ud med en regering ledet af det konservative Partido Popular, PP. Oppositionspartiet PP og Alberto Núñez Feijóo har forsøgt at fremstille sig selv som et moderat, midtersøgende parti i håb om at vælte Pedro Sánchez’ socialistisk ledede regering. PP er dog parat til at alliere sig med det yderste højre, hvis det ikke opnår absolut flertal alene ved valget den 23. juli.

Partido Popular har traditionelt været det toneangivende højreorienterede parti. Det er formentlig slut. PP – hvis række af eftertrykkelige sejre i sidste måneds regionale og kommunale meningsmålinger fik Sánchez til at udskrive et tidligt parlamentsvalg – har allerede i flere regioner indgået en koalition med Vox for at sikre sig magten i lokalregeringerne.

Den liberale fløj i Spanien havde tidligere forhåbninger til partiet Ciudadanos (Borgere) – et liberalt midterparti, der begyndte som modbevægelse til separatistbevægelserne i Catalonien. Partiet udviklede sig fra at være et lokalt enkeltsagsparti, til et landsdækkende, liberalt alternativ til det konservative PP, men ved sidste valg mistede partiet 40 mandater og har nu kun 10 pladser i parlamentet.

Det stærkt højreorienterede, indvandrerkritiske og antiseparatistiske parti Vox (Stemme), der omkring 2014 udsprang af Partido Popular, fik ved sidste valg 52 mandater og har den 23. juli udsigt til at blive Spaniens andet største parti.

Partiets valgmøder trækker titusinder af mennesker, ofte svøbt det spanske flag, og lederen af VOX, Santiago Abascal, tiltrækker sig med sin Smith & Wesson-pistol, patriotiske roadshows og patosfyldte brandtaler stor opmærksomhed.

Vox har blandt andet blæst til kamp mod separatister, migranter, feminister og LGBT-aktivister. Partileder Santiago Abascal ønsker at bevæbne almindelige spaniere med skydevåben og belønne dem, der skyder en indbrudstyv, med en æresmedalje. Senest har han bebudet at den lovgivning, der beskytter voldsramte kvinder, skal ophæves ligesom alle cykelstier skal fjernes.

Vox fører valgkamp med store bannere, der viser en hånd, der kaster symboler, der repræsenterer feminisme, LGBTQ+-rettigheder, catalansk uafhængighed, miljøprogrammer og kommunisme, i en skraldespand.

                            

Lad Dannebrog vaje over det danske land! Sådan lød det, da Det Konservative Folkeparti midt i juli var ude med et forslag om, at man ikke uden tilladelse må flage med andre flag end Dannebrog i Danmark.

Der er bare et lille problem med den konservative kampagne. Det var slet ikke Dannebrog, partiet havde brugt som illustration på flagkampagnen.

Flaget på partiets illustration havde nemlig et hvidt kors i midten af flaget. Dermed er der ikke tale om Dannebrog, men om flaget for det Savoyen.

Det er ikke første gang partiet demonstrerer ledelsens mangel på almen viden om basale nationale forhold.

Under kampagnen forud for folkeafstemningen den 1. juni 2022 om forsvarsforbeholdet forestillede Det Konservative Folkepartis valgplakat en soldat med Dannebrog på uniformen i et idyllisk dansk sommerlandskab med grønt græs, blå himmel og både vindmøller og en fregat i horisonten.  

På plakaten er soldaten iført sort baret, der viser at han er tjenstgørende i kamptropperne eller artilleriet. Men der er noget galt med baretten. Ifølge reglementet bæres baretten således at baret- eller tjenestestedsmærke er over venstre øje. Pulden trækkes til højre, således den falder mod højre øre.

Soldaten er iført en grøn uniformsskjorte med Dannebrog på både skulder og bryst. Det ligner en skjorte fra det for længst udfasede uniformssystem M/84, hvor Dannebrog i øvrigt var placeret på venstre skulder og ikke på brystet, hvor distinktionerne er placeret.

Af UNIFORMSBESTEMMELSER FOR HÆREN (UBH) af september 2020 fremgår, at det generelle uniformssystem i forsvaret er uniformssystemet MTS M/11. Uniformssystemet består af en MTS M/11, almindelig model og MTS M/11, let model.

Forklaringen på M/11 er det år uniformen er indført i det danske forsvar, og MTS er en forkortelse for camouflageuniformens karakteristiske ”Multi Terræn Sløring”.

Det er ikke oplyst, hvorledes det ellers forsvarsvenlige Konservative Folkeparti parti har kunnet præstere en så skandaløs valgplakat. Det må antages, at plakaten var godkendt i partiets ledelse, der tydeligvis er helt uden kendskab til de faktiske forhold i Forsvaret.

Med den seneste flagbrøler har partiet endnu engang gjort sig fortjent til hån, foragt og latter blandt modstanderne og til græmmelse i den svindende medlemsskare.

Den tyske regering har offentliggjort sin første strategi nogensinde om Kina. Regering har været stærkt uenige undervejs i forløbet. Den tyske kansler, Olaf Scholz, ønskede ikke et stærkt opgør med Kina, hvorimod udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne krævede en markant holdning over for Beijing på grund af den kinesiske præsident, Xi Jinpings, tiltagende autokratiske politik i Kina og især Beijings truende adfærd over for Taiwan.

Tyskland vil tydeligvis ikke gentage fejltagelserne i forhold til Rusland, men i forhold til Kina satse på en langt større spredning i investeringer og indkøb af kritiske råvarer og færdigprodukter.

Det 66 siders strategidokumentet, som blev vedtaget af det tyske kabinet torsdag den 13. juni 2023, skitserer en manual for at reducere afhængigheden af ​​Beijing i “kritiske sektorer”, samtidig med at det forsøger at finde en balance mellem at håndtere et Kina, der på én gang er en “partner, konkurrent og systemisk rival” til Tyskland.

“Kina har ændret sig,” hedder det i dokumentet. “Som et resultat af dette og Kinas politiske beslutninger er vi nødt til at ændre vores tilgang til Kina.”

Hvad den ændring præcist indebærer, og hvilke konsekvenser den får, er svært at sige. Men på et punkt er Tyskland eksplicit klar: “der er et presserende behov for at fjerne risici.”

Det er mindre klart, hvad risikofrihed betyder, selvom det påpeges, at det er nødvendigt at blive mindre afhængige af Kina i forsyningskæder, især i højteknologiske og strategiske sektorer som kritiske mineraler, chips og elektriske køretøjer.

Strategidokumentet identificerer flere områder, hvor kinesiske handlinger øger risikoen for Tysklands “sikkerhed, suverænitet og velstand”, herunder, som det formuleres, Kinas stadig mere selvhævdende forsøg på at omforme den eksisterende regelbaserede, liberale demokratiske internationale orden.

Tysk industri har tætte bånd til den kinesiske produktionssektor. Det er derfor en yderligere risikofaktor for Tyskland og Europa, at Kinas konkurrencestrategi går ud på at styrke sin egen økonomiske uafhængighed og samtidig øge konkurrenternes afhængighed af Kina ved at arbejde på at integrere sig dybere ind i globale forsyningskæder, noterede dokumentet.

“Kinas økonomiske strategi sigter mod at gøre det mindre afhængigt af andre lande, samtidig med at internationale produktionskæder bliver mere afhængige af Kina,” hedder det.

Kina er Tysklands største handelspartner

Det er især tydeligt, når man ser på tyske industrigiganters afhængighed af det enorme kinesiske marked. Samhandelen udgør 300 milliarder euro om året, og Kina har været Tysklands vigtigste handelspartner i de sidste syv år.

Der bliver ikke tale om politisk indgriben i form af handelshindringer, og der er intet i den nye strategi, som bare antyder, at tyskerne er parate til at gøre som amerikanerne med sanktioner og direkte handelsmæssige hindringer i import og eksport til Kina.

Man lægger op til, at virksomhederne selv skal tage ansvar for de beslutninger, de træffer, med de konsekvenser, det kan få, hvis der kommer en mere alvorlig konflikt med Kina. Blandt andet opfordres der til at lave lister over strategisk vigtige produkter, som man skal overveje, om de skal eksportere til Kina. Ingen forbud. Men en klar opfordring til at kigge listen af eksportartikler igennem. Også en opfordring til at sprede indkøb.

Realiteten er, at tysk industri ikke har råd til at afbryde båndene til de kinesiske virksomheder. I maj sagde den administrerende direktør for Mercedes-Benz, at det ville være “utænkeligt for næsten hele den tyske industri.” I mellemtiden fortsætter Volkswagen og BMW med at øge investeringerne i Kina, og kemikaliegiganten BASF går videre med en investering på 10 milliarder dollars i det sydlige Kina.

Tyskland advarer mod Kinas asymmetristrategi

På baggrund af de økonomiske realiteter er den tyske regering forsigtig med at fremhæve risikoen for “asymmetriske afhængigheder” af Kina. “Vi bør vedtage en ‘asymmetrisk’ strategi for at indhente det videnskabelige og teknologiske niveau i udviklede lande, sagde den kinesiske leder Xi Jinping allerede i 2016. I stedet for blot at kopiere sine mere avancerede konkurrenter, bør Kina opsøge det, Xi kalder “asymmetrisk shashoujian” – en henvisning til teknologier, der tillader en underdog-opkomling effektivt at konkurrere mod mere etablerede modstandere.

Lithium-ion-batterier er et eksempel på denne asymmetristrategi: Kinesiske virksomheder greb den billigere teknologi, opbyggede massiv kapacitet og kontrollerer nu store andele af det globale marked for lithium og produktion af lithiumbatterier. Nu har vestlige bilproducenter, som tidligere havde satset stærkt på de dyrere nikkel-baserede batterirteknologier, taget lithiumbatterier til sig – og ved at gøre det, er de blevet stærkt afhængige af Kina.

Den tyske regering er nu tydeligvis blevet opmærksom på den asymmetriske udfordring. Det sværere og mere kritiske trin er at finde ud af, hvad man skal gøre ved det.

Præsident Biden vil nu eftergive 39 milliarder dollars i studiegæld. Fredag den 14. juli 2023 annoncerede det amerikanske undervisningsministerium en regeljustering, der vil betyde, at studiegælden for 804.000 mennesker kan slettes. Ændringen vedrører studielåntagere, der har været tilmeldt en indkomstafhængig tilbagebetalingsplan, og efter 20 eller 25 års indbetalinger faktisk er berettiget til eftergivelse af restgælden på studielånet.

Udmeldingen kommer efter præsident Biden lovede at finde andre måder at hjælpe studielånere, efter at den amerikanske højesteret med en 6-3 afgørelse fredag den 30. juni 2023 forhindrede præsident Joe Bidens muligheder for at indfri et valgløfte under valgkampagnen i 2020 om at sløjfe studiegæld på 10.000 dollars for lav- og mellemindkomst-låntagere. Den oprindelige plan ville have betydet, at der ville blive eftergivet 400 milliarder dollars i føderal studielånsgæld.

Det nye tiltag fra Biden-administrationen vil sandsynligvis blive bragt for retten af republikanske kræfter, der hele tiden har været modstander af gældseftergivelse mens hovedparten af studielånere allerede har tilbagebetalt deres gæld.