Under Åbningsdebatten i Folketinget den 3. oktober 2024 blev der om Lars Løkke Rasmussen sagt følgende:

”I kender sikkert alle sammen fablen om frøen og skorpionen. De laver en aftale om, at frøen skal sejle skorpionen over på den anden side af vandet. Frøen er lidt bange for, at skorpionen vil stikke, men det lover den ikke at gøre. Men midt ude på vandet stikker den alligevel, og mens de begge to drukner, spørger frøen: Hvorfor stak du? Skorpionen svarer: Det er min natur.

Sin natur kan man ikke frigøre sig fra. Offentlighedens første bekendtskab med Lars Løkke Rasmussen kommer i 1982, hvor han snyder Hanne Boel for 30.000 kr. og gør gældende, at han ikke hæfter for noget som helst, fordi han er 17 år gammel. Så går der 16 år, inden han får sit første politiske embede, nemlig som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, hvor han bruger 240.000 kr. på at køre i taxa, og blandt de godt 1.000 bilag, han indleverer, er der knap 600 af dem, som er udfyldt forkert eller mangelfuldt. Efterfølgende er Rigsrevisionen og Justitsministeriet enige om at rette kritik, bl.a. fordi der er et hul i statskassen 150 mio. kr.

Den 27. november 2001 bliver han så indenrigs- og sundhedsminister. Det er der, hvor han får ministeriet til at betale for overnatninger på hoteller i Horsens efter en Paul McCartney-koncert, som han godt nok ikke var inviteret til i sin egenskab af at være minister. Det er også der, hvor TV 2 efterfølgende kan afsløre, at han har fået betalt hele otte hotelbesøg, hvor han hverken har været til tidlige morgenmøder eller sene aftenmøder, ifølge sin ministerkalender. Det er også her, han overnatter under pseudonym på ministeriets regning, fordi det er Venstre, der holder julefest. Rigsrevisionen konkluderer også i den periode, at der er sket en overbetaling til privathospitalerne på nærmest 1 mia. kr., mens hr. Lars Løkke Rasmussen påstod, at det kun – kun – var 100 mio. kr.

Så kommer vi til april 2009, hvor han bliver statsminister. Det er der, hvor han for skatteydernes penge køber en rygekabine til 154.000 kr. Det er også her, hvor han, ifølge journalist Erik Holstein, optræder som total amatør på klimatopmødet og am banging with the hammer, altså er ved at slå med hammeren, formand.

I 2011 bliver han igen formand for Venstre. Det er der, alle bilagssagerne kører, med underbukser, jakkesæt og sko, som partiorganisationen skulle betale. Det er også der, hvor 3GI betaler mere end 1 mio. kr. for rejser, hoteller og limousiner, bl.a. en rejse til Brasilien for hans datter. Venstre betaler i samme periode en tur til Mallorca, både for Lars Løkke Rasmussen, konen og sønnen.

Så kommer hele affæren, da han bliver statsminister igen, med kvotekongerne. Der er 2018, hvor han optræder som bisidder for sin hustru i en privat samtale. I 2018 opstår der igen tvivl om LøkkeFonden, og om man ved donationer kan få statsministeren i tale. Så er der sagen om misbrug af embedsboligen til private møder, julefrokoster og indsamling af penge. Så i 2022, da han er ude af Statsministeriet, kommer hele CIP-affæren. Først er det bare nogle luksuriøse middage, som bliver vekslet til, at han kan tale godt for firmaet i globale magthaveres selskab. Siden hen ved vi, hvordan han agerer internt i den her regering for at fremme CIP’s interesser. Sidste år hørte vi, at han ikke ville offentliggøre sine partiregnskaber, som alle andre partier gør, og ja, det var der, han også stod i spidsen for at afvikle store bededag. Sidste år vildledte han Folketinget i Rasmus Prehn-sagen, og i år har han så afviklet en del af vores ytringsfrihed og bedt OIC og arabiske ambassadører om at være penneførere. Så er der hele regeringsrokaden, hvor man sådan svupper rundt mellem partifolk, venner, og hvad ved jeg, afsluttet med en lille privatflysrejse til Afrika for 1 mio. kr.

Når noget er så indgroet i ens natur, er der ingen tro på, at det kan blive anderledes. Uanset hvilken konstellation I måtte forhandle jer frem til med hr. Lars Løkke Rasmussen, vil det være den her karakter hele vejen igennem. Derfor har jeg altså en appel til mine gode venner i blå blok. Tro nu lidt på jer selv, rank ryggen, og frigør jer fra den person, som i en menneskealder har slæbt dårlige sager bag sig, har bedt skatteyderne om at betale ting, han selv skulle betale for, og har lavet dårlige reformer, som vi i dag skal rydde op efter. Det er ikke det, vi har brug for. Vi har brug for en regering, som danskerne kan være stolte af, som de kan føle sig ledt af, og som de kan se sig som en del af, fuldstændig som det var tilbage for 20 år siden med Anders Fogh Rasmussen. Jeg tror, at selv venstrefløjen her i Folketinget vil medgive, at man kunne være uenig, men at man havde respekt, for man vidste, hvad man fik. Man vidste, at det var uegennyttigt. Man vidste, at en mand som Anders Fogh Rasmussen, dog fra sit udgangspunkt, satte Danmark først. Lars Løkke Rasmussen er alt det modsatte.”

Søndag afholdes der parlamentsvalg i Østrig. 183 medlemmer af parlamentet – Nationalrat- skal vælges i landets 9 delstater. Mandaterne fordeles proportionalt blandt de partier, der har klaret spærregrænsen på 4 pct. og det største parti får typisk med kanslerposten mulighed for at danne regering.

ÖPV eller FPÖ?

Valget skal afgøre, om det konservative parti, ÖPV, eller det højrenationale Frihedsparti, FPÖ, får kanslerposten.

Østrig har i den forgangne valgperiode været ledet af en regering af ÖPV og partiet De Grønne med ÖPV-lederen Karl Nehammer som kansler. Ifølge meningsmålingerne vil Østrigs næste kansler enten stadig hedde Karl Nehammer fra ÖPV eller Herbert Kickl fra FPÖ.

Den sort-grønne regering har holdt ud i hele regeringsperioden. Også selv om den tidligere ÖPV-kansler Sebastian Kurz måtte forlade partiet efter en korruptionsskandale.

Meningsmålinger

Ved EU-parlamentsvalget i juni kom Østrigs nationalistiske, indvandringskritiske Frihedsparti ind på førstepladsen med 25,4 procent af stemmerne, og foreløbige meningsmålinger tyder på, at partiet kan få endnu større opbakning ved parlamentsvalget – 27,2 pct.

Frihedspartiet har været i regering tre gange siden 1990. I 1999 reagerede europæerne med rædsel og indførte hurtigt diplomatiske sanktioner mod Østrig, men reaktionen var mere afdæmpet i 2017, da Sebastian Kurz, en konservativ ÖPV-kansler, dannede regering med Frihedspartiet. På det tidspunkt havde hele Europa bevæget sig mere mod højre, med både Ungarn og Polen styret af ledere fra højrefløjspartier.

I meningsmålingerne er FPÔ tæt fulgt af det konservative Østrigske Folkeparti, ÖPV, der efter en markant tilbagegang er nede på 24,7 pct. i meningsmålingerne. Socialdemokratiet, SPÔ, står til 20,6 procent, og de liberale fra partiet NEO har 9,8 procent.

Det nuværende regeringsparti De Grønne mister også stemmer og ser ud til at få 8,3 procent – over fem procentpoint mindre end ved valget i 2019.

Østrig har været præget af flere kriser i de seneste år. Blandt andet corona, krig, prisstigninger og klimaforandringernes konsekvenser.

Valgtemaer

Inflationen har længe været et betændt emne for østrigske vælgere. Både priserne i supermarkederne. Huslejer og ikke mindst energipriserne er siden coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine steget massivt og bliver et stadig større problem for befolkningen.

Der er ikke i Østrig fuld enighed om sanktionspolitikken mod Rusland og støtten til Ukraine, hvor mange er på linje med holdningen hos Ungarns Viktor Orban.

For FPÖ har migrationspolitikken længe været partiets vigtigste mærkesag. Det har tvunget ÖPV til i valgkampen at lægge vægt på en strengere migrations- og sikkerhedspolitik.

Taylor Swift?

En række Taylor Swift-koncerter i Wien blev aflyst, efter at et terrorplot blev forpurret i august. En af de mistænkte var angiveligt en 18-årig irakisk statsborger, og aflysningen førte til at den national debat om immigration og sikkerhed blussede op.

Klimapolitikken?

En katastrofal mængde højvande har i de seneste uger skyllet et nyt emne i land i den østrigske valgkampagne – nemlig klimapolitik.

Og det har særligt kansler Nehammer nydt godt af. Han er som kansler rejst rundt i Østrig og har vist sig for befolkningen som en stærk leder. Derudover har han lovet østrigerne millioner i kompensation for naturkatastrofen. Noget tyder på, at ÖPV har nærmet sig FPÖ i valgkampens slutspurt.

Danmarks gasdistributionsselskab EVIDA har annonceret en ændring i takststrukturen, som vil medføre et betydeligt tilbageslag for den grønne omstilling og en socialt ubalanceret tvangsforanstaltning over for de kunder, der bruger gas til madlavning.

Et gaskomfur er – med den nuværende store mængde biogas i gassystemet – en grønnere løsning end et elkomfur. Men gaskunderne tvinges nu af kæmpe stigninger på gasregningen væk fra gas og over til el.

Gaskunderne må opgive deres grønne gaskomfur og installere et sort elkomfur med de deraf følgende betydelige omkostninger.

Det, der skulle være en del af en grøn omstilling, er i virkeligheden sort omstilling – både miljømæssigt og socialt.

Biogassen er på ti år vokset fra at udgøre 0 til 37 pct. af det danske gasforbrug. Det er en vigtig del af den grønne omstilling, da den erstatter den fossile naturgas, og biogassen har potentiale til i løbet af få år at dække hele Danmarks gasforbrug.  

I takt med udrulningen af fjernvarmen og installation af varmepumpoer ændrer gasforbruget sig. Der bliver bliver færre forbrugere, som til gengæld bruger meget gas.

Evidas nye tarifmodel rammer biogas hårdt: Den vil koste producenterne tæt på 200 mio. kr., og tarifmodellen kommer til at svække økonomien voldsomt i biogasproduktionen. I forbindelse med de nye tariffer skal biogasproducenter nu betale for at sende deres gas ind i systemet. Det er gratis i dag.

Desuden er tarifmodellen ifølge Biogas Danmark i modstrid med de gældende forvaltningsafgørelser for tilslutninger til gasnettet, som mange biogasselskaber har baseret deres investeringer på.

Tarifmodellen indebærer, at Evida indfører nye priser for, hvad det skal koste at få transporteret gassen rundt i systemet. Som noget nyt skal alle gaskunder, foruden at skulle betale tarif per anvendt kubikmeter, også betale en fast årlig takst, som er den samme, uanset om man er stor erhvervskunde eller en lille privat forbruger.

Det betyder i store træk, at gassen bliver billigere for storkunderne og dyrere for de små kunder.

Ifølge Evidas egne beregninger vil omtrent halvdelen af de 288.000 private kunder kunne forvente at skulle betale mere for gassen.

30 procent vil opleve en stigning på 375 kroner eller mere på et år. Dem, der har et meget lille forbrug, fordi de f.eks. kun bruger gas til madlavning, vil opleve en stigning på omkring 1800 kroner. Det drejer sig om fem procent af kunderne.

De nye tariffer skal først godkendes af Forsyningstilsynet, inden de kan træde i kraft.

Det var “vildledende” og ulovligt, da NCC NCC – Nordens største entreprenørvirksomhed med en omsætning på 45,5 mia. kr. og cirka 18.000 ansatte – i marts 2022 satte en håndfuld blå bannere op foran en byggeplads i Valby med påskriften ”Her bygger vi bæredygtigt”.

Det skriver netmediet Byrummonitor den 17. september 2024.

Ombudsmanden bad NCC om at dokumentere udsagnet ”Her bygger vi bæredygtigt” og syv andre lignende påstande om Valby-byggeriet, som man kunne læse på byggepladsen og på NCC’s hjemmeside.

Ombudsmanden finder i afgørelsen, at ”Her bygger vi bæredygtigt” er overdrevent, da det er egnet til at give indtryk af, at byggeriet ikke tærer på Jordens ressourcer eller i hvert fald, at det er mindre skadeligt for miljøet, end det faktisk er. I afgørelsen finder desuden, at syv andre påstande om Valby-byggeriet var vildledende miljøudsagn, også kaldet greenwashing.

Byggebranchen bør ikke være overrasket

Den danske byggebranche var ikke happy, da Byrummonitor allerede i januar sidste år kunne fortælle om Forbrugerombudsmandens nye kvikguide om brug af bæredygtige termer. I kvikguiden slog Forbrugerombudsmanden fast, at man kun kan kalde sit byggeri ”bæredygtigt” hvis man ved hjælp af en livscyklusvurdering kan dokumentere et minimalt klima- og miljøaftryk fra vugge til grav.

 Reduction Roadmap, udviklet af Effekt, Moe og Cebra, er et forsøg på at skitsere, hvordan byggeriets CO₂-udledning skal falde frem mod 2029 for at leve op til Parisaftalen. Her er man kommet frem til, at byggeriet skal helt ned på 0,4 kilo CO₂ per kvadratmeter årligt – mod de 9,6 kilo, som nybyggede boliger i dag udleder i dag – altså en reduktion på 96 procent.

Forbrugerombudsmandens opfattelse af bæredygtighed

Selv en så betydelig reduktion er forbrugerombudsmanden ikke parat til at betegne som bæredygtig.

Årsagen er, at Forbrugerombudsmandens definition af ordet ”bæredygtighed” læner sig op ad den definition, som FN definerede i Brundtlandrapporten i 1987, og som kort fortalt kræver, at produktionen ikke skader miljøet. Det betyder altså, at også kemikalier, udvinding af råstoffer på måder, som skader for eksempel havmiljøet, og en række andre faktorer i dag spænder ben for, at et byggeri kan kalde sig bæredygtigt.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, er der i dag meget langt til bæredygtighed og næppe en eneste bygning i Danmark kan betegnes som bæredygtig.

Undgå ”greenwashing”

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at byggebranchen i stedet for ”greenwashing” med henvisning til tvivlsom ”bæredygtighed” bruger konkrete og dokumenterbare udsagn: ”vi har reduceret CO2-udledningen så og så meget”, eller ”vi bruger 40 procent genanvendt plastik”.

Under alle omstændigheder tegner opførelse, renovering og drift af bygninger sig for en stor del af Danmarks forbrug af energi og ressourcer.

Bygge- og anlæg står for 30 pct. af CO2-udledningen

Bygge- og anlægsbranchen står direkte og indirekte for 30 pct. af den samlede CO2e-udledning.

Derfor er det afgørende, at vi reducerer CO2e-udledningen fra byggeriet, men som noget nyt også fra byggepladsen særskilt. Samtidig er der et ønske fra branchen om at styrke den nødvendige grønne omstilling i byggeriet.

Af Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri af 5. marts 2021 fremgår det, at grænseværdien fra 2025 skal omfatte alt nybyggeri, som er omfattet af bygningsreglementets krav om energirammeberegning. Udgangspunktet i medfør af 2021-aftalen er, at grænseværdien strammes i 2025, så ca. 1/3 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt i forhold til 2021.

Ny aftale med strammere klimakrav til nybyggeri

I forlængelse af Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri er der den 30. maj 2024 indgået en supplerende aftale, der strammer klimakravene til nyt byggeri markant ligesom flere typer af byggerier og boliger vil blive omfattet.

Aftaleparterne enige om at fremskynde den grønne omstilling i byggeriet med følgende yderligere tiltag for at begrænse byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug:  Fra juli 2025 må byggeri gennemsnitligt udlede mellem 4 og 8 kilo CO2, 7,1 kilo i 2025, 6,4 i 2027 og 5,8 i 2029.

Grænseværdien for CO2-udledning sænkes fra 12 til et gennemsnit på 7,1 kg.

Særlige samfundskritiske bygninger, herunder landbrugsbygninger og uopvarmede bygninger under 50 m2 fritages fra CO2e-grænseværdien

Tiltagene medfører, at en større del af nybyggeriet underlægges CO2e-kravene og det danske forbrug af CO2 på globalt plan reduceres med omtrent 0,50 mio. tons svarende til ca. 1 pct. af de danske forbrugsbaserede CO2e-udledninger i 2025.

Supplerende omkostninger

Aftaleparterne noterer, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet skønner, at de økonomiske omkostninger for bygningsejerne udgør ca. 913 mio. kr. som følge af tiltagene, hvilket svarer til under 0,5 pct. af byggebranchens årlige omsætning på 215 mia. kr.

Spørgsmålet er om det især bliver borgerne i udkantsdanmark, der må bære omkostningerne ved den grønne omstilling i form af højere byggeudgifter, el-, benzin- og dieselafgifter og høje varmeregninger?

Udkantsdanmark udelukket fra boligfesten!

Disse borgere er udelukket fra boligfesten, hvor boligejerne i de store byer kan overvælte stigende byggeudgifter til klimatiltag i priserne, og ifølge de økonomiske vismænds boligprisprognose har udsigt til fortsat at score enorme værdistigninger og friværdier.

Macrons nye regering fra lørdag den 21. september 2024 udsættes allerede for venstreorienteret kritik.

Kritikken kommer ikke mindst fra venstrefløjspartierne, da den franske premierminister Michel Barniers kabinet blev annonceret. Talrige konservative og Macron-repræsentanter, mens repræsentation af den franske venstrefløj er omtrent fraværende.

Få minutter efter at ministerlisten blev offentliggjort, beskrev Jean-Luc Mélenchon, leder af det radikale venstrefløjsparti France Unbowed (La France Insoumise, LFI), kabinettet som en velkendt rollebesætning fra en “macronistisk katastrofefilm”, som landet har set før.

“Vi er nødt til at slippe af med den så hurtigt som muligt,” sagde han på X.

Jordan Bardella, parlamentarisk leder af Marine Le Pens yderste højrefløjsparti National Samling (Rassemblement National, tidligere Front National, RN), var også hurtig til at fordømme den nye regering, som udelukker deputerede fra både den venstreorienterede blok The New Popular Front (Nouveau Front Populaire, NPF en samling af centrum-venstre og venstreorienterede partier fra La France Insoumise, socialistiske, radikale og kommunistiske og grønne partier) og fra RN.

Parlamentsvalget

Macrons udnævnelse af Michel Barniers kabinet kommer næsten tre måneder efter, at parlamentsvalget den 7. juli gav et mudret resultat. RN blev det største parti, men som følge af manøvrer fra de andre partier var det NFP, der vandt flest pladser i Parlamentet, men det lykkedes ikke at sikre sig et samlet flertal. Macrons parti ”Renaissance” har tydeligvis mistet sin oprindelige appel og blev kun 3. størst ved parlamentsvalget i juli.

Michel Barnier, der er tidligere fransk udenrigsminister, EU-kommissær og EU’s chefforhandler på Brexit, har tidligere selv været præsidentkandidat for Les Republicains, har angiveligt ikke været Macrons førstevalg, men har åbenbart været den højrefløjen kunne acceptere.

Kritikken går derfor på, at Macron med udnævnelsen af Michel Barniers kabinet ignorerer resultatet af valget: “Denne ‘nye’ regering signalerer ”macronismens” tilbagevenden ad bagdøren,” sagde Bardella.

“Det, som det franske folk to gange demokratisk har afvist, kan ikke få lov til at vende tilbage gennem ynkelig partipolitik og politiske beregninger. Det er derfor en regering uden fremtid.”

François Hollande, en tidligere præsident og socialistisk deputeret i NFP, støttede også et mistillidsvotum og kaldte det “den rigtige løsning” under et interview med det lokale franske nyhedssite France Bleu Limousin søndag morgen. Venstrefløjen er blevet næsten helt udelukket fra administrationen, på trods af at de dannede en alliance, der vandt det højeste antal pladser.

Imødekommelse af indvandringskritik

Det er tydeligt, at valget af Barnier som statsminister og sammensætningen af hans regering sigter på at imødekomme især den franske højrefløj i RN og Les Républicains.

Som et tegn på, at den nye regering vil indtage en hård linje over for indvandring, tildelte Michel Barnier posten som indenrigsminister til republikaneren Bruno Retailleau, der i fransk presse beskrives som et symbol på den konservative yderste højrefløj. Senatoren fra Vendée var højlydt imod ægteskab mellem personer af samme køn og stemte imod abortlovgivning tidligere i 2024.

Retailleaus tilgang til indvandring er også tæt på den yderste højrefløj. Han har presset på for at personer med fransk indfødsret får førsteret til sociale ydelser og for at reducere omfanget af akut lægehjælp til personer uden lovlig opholdstilladelse.

Fortalere for migranthjælp og indvandring udtrykte bekymring over Retailleaus udnævnelse, som har lovet orden, autoritet og fasthed til at tackle problemet.

“Han sætter lighedstegn mellem indvandring og kriminalitet,” sagde Fanélie Carrey-Conte, generalsekretær for migrant- og flygtningeforeningen Cimade, til Le Monde. “Vi frygter en ny politisk og lovgivningsmæssig sekvens af stigmatisering og angreb på migranters rettigheder.”

Frankrigs udfordringer

Udover de notoriske indvandringsproblemer kæmper Frankrig med en økonomi i krise, og budgetunderskuddene på de offentlige finanser har i årevis været langt større end EU tillader sine medlemslande.

Frankrigs nye finansminister er blot 33 år gammel og hedder Antoine Armand. Han kommer fra Macrons parti, Renaissance. Armands opgave er blandt andet at få vedtaget en finanslov for 2025, og det kan vise sig at blive en svær opgave.

Det næste præsidentvalg i Frankrig skal afholdes i 2027, og Marine Le Pen og hendes EU-kritiske højrefløjsparti, National Samling, går efter at vinde præsidentposten. Det samme gør EU-kritikeren Jean-Luc Mélenchon fra La France Insoumise, LFI, på den yderste venstrefløj.

Hvis (når?) Barniers regering kollapser, kan det give begge yderfløje i Frankrig vind i sejlene, hvilket kan skabe store problemer for EU-samarbejdet, som vi kender det i dag.

Delstatsvalget i Brandenburg søndag den 22. september 2024 er det tredje delstatsvalg i Tyskland dette efterår. Den 1. september var der valg i de østtyske delstater Thüringen og Sachsen, hvor det højre-nationale og indvandringsfjendtlige parti, Alternative für Deutschland (AfD), fejrede triumfer.

Med en historisk høj valgdeltagelse på 72,9 procent – den højeste valgdeltagelse nogensinde ved et delstatsvalg i Brandenburg – blev det socialdemokratiske parti SPD med 30,9 procent af stemmerne fortsat det største parti i Brandenburg. Lige i hælene kommer AfD , som ellers til det sidste havde ligget foran i meningsmålingerne, med 29,2 procent af stemmerne.

Som Brandenburgs tredjestørste parti triumferer Tysklands nye venstre-konservative Bündnis Sahra Wagenknecht med 13,5 procent af stemmerne foran det store centrum-højreparti, CDU, der måtte finde sig i kun at høste 12,1 procent.

BSW er i Brandenburg – ligesom i Thüringen og Sachsen – en reel faktor, når SPD i de kommende måneder skal danne regering. Især fordi miljøpartiet Die Grünen endte med et miserabelt valgresultat på 4,1 procent og dermed ikke bliver repræsenteret i det brandenburgske parlament.

Olaf Scholz

Sejren er et lille, tiltrængt lyspunkt for den socialdemokratiske forbundskansler, Olaf Scholz. Med cirka et år til næste valg i Tyskland kan han i meningsmålinger konstatere, at opbakningen til den tyske koalitionsregering generelt har været faldende i den seneste tid.

Migration, inflation, billige boliger, krise i plejesektoren – og krigen i Ukraine var de temaer, der prægede valgkampen i Brandenburg – i det store og hele de samme som ved valgene i Sachsen og Thüringen, hvor SPD med blot syv og seks procent fik historisk dårlige valg.

Intet tyder på, at Olaf Scholz kan fortsætte som kansler efter næste valg. Mindre end hver femte tysker mener, at han gør det godt som kansler. Dersom der var nationalt valg i morgen, ville kun 14 procent stemme på SPD, mens 20 procent ville sætte deres kryds ved AfD, hvis man skal tro meningsmålingerne.

AfD

Tilbage efter delstatsvalget i Brandenburg står, at AfD har solidt fat i Øst-vælgerne: Op mod hver tredje tysker i delstaten mener, at et parti, der er delvist kategoriseret som højreekstremistisk, bør have politisk indflydelse i Tyskland. Et parti, der efter forrige måneds angreb i Solingen krævede, at asylansøgere, asylberettigede og ukrainske krigsflygtninge ikke længere skulle deltage i offentlige arrangementer i Tyskland. Et parti, der ønsker at give Tyskland tilbage til tyskerne og at forlade EU.

Med en tredjedel af pladserne i Brandenburgs parlament er AfD lykkes med at opnå et blokerende mindretal i parlamentet. Det vil sige, at der ikke kan træffes beslutninger, som kræver to tredjedeles flertal, uden AfD’s stemmer. Partiet kan altså være godt tilfreds med sit valgresultat, som det ser som et delmål på vejen mod magten.

Tyskland overvejer nu helt at afskaffe asyl. Den tyske koalitionsregerings trængsler har i september 2024 nået nye højder. Efter delstatsvalgene i øst med rekordresultater for det højreekstremistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) – truer endnu et valg i Brandenburg den 22. september.

Hertil kommer konsekvenserne af to Islamiske terrorist angreb, med tre døde og otte sårede. Et af disse angreb involverede en syrisk asylansøger, hvis asylansøgning i Tyskland var blevet afvist; han havde forbindelser til den fundamentalistiske Islamisk Stat, som påtog sig ansvaret for angrebet.

Nu har regeringen svaret: Fra den 16. september indførte Tyskland grænsekontrol i foreløbig seks måneder på grænserne til andre europæiske lande. Indkommende udenlandske statsborgere vil blive screenet, og asylansøgere fra andre Schengen-lande vil blive returneret.

Oppositionspartierne CDU/CSU kræver en endnu strengere politik – en, der i bund og grund vil forhindre landet i overhovedet at acceptere nye asylansøgere på sit territorium: Ingen mennesker – slet ingen – bør have lov til at komme ind i Tyskland uden visum eller europæisk pas!

Ifølge indenrigsminister Nancy Faeser vil de planlagte grænsescreeninger begrænse ulovlig migration og “beskytte mod de akutte farer, som islamistisk terrorisme og alvorlig kriminalitet udgør.” Der vil komme flere deportationer, men de vil være i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Europarets-ekspert Alberto Alemanno, professor i europæisk ret ved HEC Paris, fortalte dog The Guardian, at den tyske kontrol “udgør et åbenlyst uforholdsmæssigt brud på princippet om fri bevægelighed inden for Schengen-området.”

Og Sergio Carrera, en forsker ved Centre for European Policy Studies (CEPS), en Bruxelles-baseret tænketank, sagde til Foreign Policy, at grænselukningerne højst sandsynligt vil have en afsmittende effekt på tværs af kontinentet: “Der er risiko for, at disse foranstaltninger udløser et kapløb mod bunden. Hvor er slutpunktet? Vi taler om rettigheder, der går helt ind i kernen af, hvad EU handler om.”

De nye foranstaltninger ved de tyske grænser udfordrer EU’s hidtidige regler. Ifølge EU-retten er der garanti for fri bevægelighed inden for EU og inden for Schengenområdet, som omfatter de fleste EU-medlemslande (undtagen Cypern og Irland) samt Schweiz og Norge. Udlændinge, der påberåber sig politisk forfølgelse, har ret til at ansøge om politisk beskyttelse i det land, hvorigennem de rejser ind i EU. Men blokkens medlemslande kan suspendere Schengens garantier i tilfælde af “interne sikkerhedsproblemer”, så længe disse bekymringer er proportionale og legitime, og suspensionerne midlertidige. Bruxelles skal orienteres på forhånd.

Tyskland har haft periodisk grænsekontrol langs den østrigske grænse siden 2015 – et svar på flygtningekrisen i 2015-16. Sidste år indførte Tyskland som reaktion på øgede migrationsstrømme kontrol ved sine grænser, der deles med Polen, Tjekkiet og Schweiz. Faktisk har medlemsstaterne i hele EU, herunder Danmark, midlertidigt begrænset passage af de indre grænser 404 gange siden 2015, ifølge det tyske dagblad Die Tageszeitung.

Et resultat af den tyske grænsekontrol vil i sidste ende betyde enden på fri rejse på tværs af EU.  Nu vil regeringer kunne hævde, at når Tyskland kontrollerer sine grænser, vil de vil gøre det samme.

De nye tyske foranstaltninger har til formål at forhindre ikke-EU-borgere, der allerede har søgt om asyl andre steder i blokken, i at komme ind i Tyskland med bus, tog eller bil fra Schengen-zonens naboer. Under de nye foranstaltninger vil migranterne blive sendt tilbage til det land, hvor de kom ind i Schengen-området og oprindeligt søgte om asyl, som normalt er et af EU’s sydlige ydre grænselande, såsom Bulgarien, Grækenland, Italien eller Spanien.

Den britiske premierminister fra Labour, Sir Keir Starmer, har åbnet døren for at sende migranter til Albanien i stedet for Rwanda. Starmer vil angiveligt drøfte spørgsmålet med den italienske premierminister Giorgia Meloni når han søndag besøger Rom. Premierministerens positive kommentarer om Albanien skal ses på baggrund af Labour-regeringens beslutning om at skrotte de konservatives Rwanda-ordning.

Giorgia Meloni indgik sidste år en aftale om at åbne to migrantbehandlingscentre i Balkan-landet, hvor 36.000 migranters ansøgninger vil blive behandlet hvert år. Det første af migrantcentrene åbner til efteråret efter flere måneders forsinkelse.

I løbet af det seneste år er antallet af illegale migranter, der ankommer til Italien, faldet fra 118.000 til 44.500, et fald på 62 procent.

Sir Keir sagde, at han var “interesseret” i at se, hvordan ordningen kunne fungere til at hjælpe Storbritannien med at håndtere migrantkrisen over den engelske kanal.

Migrantproblemet i Storbritannien

Siden den store migrantkrise i 2015-16 har England oplevet en voldsom stigning i antallet migranter (primært unge mænd fra Menapt-lande), der illegalt kommer ind i landet via den Engelske Kanal.

År efter år er der sket en voldsom stigning i antallet af gummibåde og andre fartøjer, der sejler ud fra kysten omkring Calais i Frankrig i retning mod den engelske kyst.

Briterne har ikke været i stand til at dæmme op for flygtningestrømmen: i perioden 2018-2024 har over 135.000 illegale migranter indtil videre nået England via Kanalen – og er de først kommet helskindet i land, er deres lykke gjort: de får nemlig lov at blive. Det skønnes således, at 90% af de illegale indvandrere kan imødese en fremtid i England og kun en brøkdel sendes hjem.

Og det er vel at mærke en fremtid på offentlig forsørgelse: de illegale migranter får tilbudt boliger, lommepenge og gratis læge- og tandlægehjælp, som socialt udsatte englændere slet ikke har mulighed for at få i en tid, hvor der spares i den offentlige sektor.

I år er mere end 23.000 migranter ankommet til Storbritannien i små både, nogenlunde det samme som havde krydset grænsen på samme tid sidste år. Migrantspørgsmålet presser Labour-regeringen på et tidspunkt, hvor premierminister Kier Starmer har bebudet massive nedskæringer på offentlige ydelser. Mest udskældt er nedskæringerne i den varmehjælp, der tidligere er ydet til de mange økonomisk trængte pensionister, der har så svært ved at få deres magre pensioner til at slå til, at det ofte er et spørgsmål om ”heat or eat”.

Imens i Danmark

I Danmark glædede udlændingeminister Kaare Dybvad sig over de italienske modtagecentre i Albanien. Italiens aftale om migrantcentre i Albanien er positivt for Danmark, har Kaare Dybvad udtalt.

Mandag den 9. september 2024 præsenterede den tidligere ECB-chef Mario Draghi sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen en skelsættende rapport om, hvordan man kan dæmme op for Europas økonomiske nedgang.

Rapporten – The future of European competitiveness – på 400 sider er udarbejdet af Mario Draghi med bistand fra 7 embedsmænd fra EU-Kommissionen på opfordring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og har være imødeset med spænding overalt i EU.

Whatever it takes – yderligere 800 mia. Euro!

I rapporten ”The future of European competitiveness” kræver Draghi et kontantløft på 800 mia. euro for at dæmme op for Europas tilbagegang: “Uden handling bliver vi nødt til enten at kompromittere vores velfærd, vores miljø eller vores frihed,” sagde Draghi.

Europa skal investere dobbelt så meget, som det gjorde efter Anden Verdenskrig, tillade flere teknologi- og teleselskaber at fusionere og iværksætte drastiske foranstaltninger på forsvarsområdet, sagde Mario Draghi.

Europa er nødt til at investere yderligere 800 milliarder euro om året for at trække sig ud af et hængedynd med lav produktivitet og svag vækst, der betyder at Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina i den internationale hakkeorden. Han kaldte det en “eksistentiel udfordring”.

Politiske muligheder for at realisere forslagene?

Mange af Draghis anbefalinger vil kræve opbakning fra alle blokkens 27 regeringer – noget der kan vise sig noget nær umuligt i en situation, hvor Tyskland har en økonomi i knæ, og Frankrig er tynget af en enorm offentlig gæld, et nyt parlament, og splittelse mellem modsatrettede ekstremer.

Mario Draghi, der havde hovedansvaret for at forhindre eurozonens kollaps efter den græske gældskrise i 2011, sagde, at der ikke var nogen anden mulighed end at presse dramatiske reformer igennem: “Vi bør opgive illusionen om, at vi kun ved at vælge laveste fællesnævner og overspringshandlinger kan bevare konsensus,” sagde Draghi. “Vi er nået til det punkt, hvor vi uden handling bliver nødt til enten at ofre vores velfærd, vores miljø eller vores frihed.”

Stigningen på 800 mia. euro i investeringerne ville være “uden fortilfælde”, sagde han. “Hvis Europa ikke kan blive mere produktivt, vil det koste. Vi vil ikke være i stand til at blive førende inden for nye teknologier, at være et fyrtårn for klimaansvar og forblive en uafhængig aktør på verdensscenen. Vi vil ikke være i stand til at finansiere vores sociale model. Vi bliver nødt til at slå af på vores fordringer og nedtone nogle – om ikke alle – vores ambitioner!”

Konkurrenceregler

Rapporten argumenterer for ændringer i konkurrencereglerne, der kan betyde, at nogle teknologi- og forsvarsaftaler lettere kan få EU-godkendelse. Telekommunikation bør stå over for lempeligere regulering og hjælpes til at skalere op ved at definere markedet som EU-dækkende, sagde han.

I vurderingen af mulige fusioner bør der også tage hensyn til “innovationsdelen af en fusion” og økonomisk sikkerhed, sagde Draghi.

Kritik af Margrethe Vestager

Det ville være det modsatte af Margrethe Vestagers og EU-Kommissionens beslutning i 2019 om at blokere for fusionen mellem Siemens og Alstom, tyske og franske virksomheder, der ville have skabt en europæisk og global markedsleder indenfor avancerede tog.

“Kineserne kan sandsynligvis allerede eksportere højhastighedstog til Europa,” sagde Draghi som eksempel på hvor langt og hurtigt Europa sakker agterud.

Fælles lånoptagelse?

Mario Draghi presser på for at få EU til at udstede ny fælles gæld for at finansiere sine industrielle og forsvarsmæssige behov.

Det er noget flere regeringer er imod. Tyskland har allerede givet udtryk for modstand.

Mario Draghi er selvfølgelig fuldstændig klar over at emnet er “meget følsomt”.

Budgetreform

Men der synes at være stigende enighed om behovet for at reformere EU’s budget på 1,9 billioner euro og omdirigere midler fra Europas fattigere regioner til industri-, digitaliserings- og innovationspolitikker.

Klimapolitik

Rapporten indeholder mange sektorspecifikke henstillinger. Draghi bemærker, at Europas mål om at reducere sine drivhusgasemissioner til nul i midten af århundredet giver blokken mulighed for at bygge og eksportere rene teknologier rundt om i verden.

Kunstig intelligens

Og han ser kunstig intelligens som en mulighed for Europa “til at rette op på sine mangler inden for innovation og produktivitet og genoprette sit produktionspotentiale.” Han opfordrede til, at kunstig intelligens integreres “i vores eksisterende industrier, så de kan forblive i front.”

Energi

Kernen i Europas økonomiske problemer er ifølge Draghi-rapporten at energiomkostningerne for industrien, som i øjeblikket betaler 158 procent mere for elektricitet end i USA og 345 procent mere for naturgas.

Råvarer

EU vil ikke være i stand til at sikre nok kobber, lithium og andre råstoffer, hvis det ikke efterligner Kinas kraftfulde vertikale integration mellem minedrift og skibsfart, antydede Draghi i sine anbefalinger om at finde de metaller, der er nødvendige for den digitale omstilling og energiomstillingen: “Europa har brug for en koordineret strategi, der dækker hele værdikæden, fra råmaterialer til slutprodukter.”

Medico

Europas medicinalsektor taber terræn til USA takket være lave investeringer og ujævne regler, sagde Draghi. Den amerikanske private sektor bruger 0,45 procent af BNP på farmaceutisk forskning sammenlignet med 0,11 procent i EU. USA er også meget hurtigere til at få nye lægemidler godkendt med en median godkendelsestid på 334 dage sammenlignet med 430 dage i Europa.

Forskning

Draghi ser erfaringer fra forskningscentre som Californien – han siger, at EU bør fokusere finansieringen på at udvikle et begrænset antal “innovationsknudepunkter i verdensklasse” med fokus på avancerede terapier baseret på gener, celler eller vævsteknologi.

Futurespriserne på koncentreret appelsinjuice er ifølge nyhedsbureauet MENAF steget til hidtil usete niveauer på råvarebørsen i New York og nåede op på 4,92 USD pr. pund. Denne stigning tilskrives alvorlige tørkeforhold og udbredte skadedyrsangreb i Brasilien, den førende globale eksportør af appelsiner.

Den kraftige prisstigning, der næsten er tredoblet i forhold til for to år siden, er en afspejling af det betydelige fald i de globale appelsinforsyninger. Denne situation har lagt et betydeligt pres på juicevirksomheder, der er afhængige af futuresmarkedet for at sikre sig mod prisvolatilitet, og som nu står over for stigende omkostninger.

Virkningen af de skyhøje priser er især udfordrende for læskedrik- og juicevirksomheder, med begrænsede muligheder for at navigere i krisen. “Vanskelighederne er betydelige,” bemærkede Harry Campbell, en analytiker hos Expana. Forudsigelser tidligere i år fra Fond Citrus, en sammenslutning, der repræsenterer Brasiliens citrusavlere og juicevirksomheder, forudsagde landets mindste appelsinafgrøde i 35 år og forventede et produktionsfald på omkring 25 % fra året før.

Tørke og citrus greening disease

Brasiliens værste tørke i 50 år har forværret krisen og efterladt citrusdyrkende regioner uden regn i næsten fire måneder i en kritisk udviklingsperiode for afgrøden. Meteorologer forventer en forsinket regntid, hvilket øger markedspresset. Kombinationen af lave afgrødeudbytter, høje forekomster af citrusgrønnere sygdom og alvorlige tørkeforhold har skabt et udfordrende scenarie for markedet.

Citrus greening disease eller Huanglongbing – yellow dragon disease, som påvirker Brasilien betydeligt efter at have spredt sig via Florida for 20 år siden, overføres af saftsugende insekter, hvilket gør frugten bitter og til sidst dræber træerne. I 2023 viste 38 % af Brasiliens appelsintræer symptomer på sygdommen, hvilket markerer den højeste forekomst af skadedyrsangreb siden dokumentationen i 2004. Indsatsen for at forbedre skadedyrsresistens og forbedre insekticider er i gang, men sygdommen fortsætter med at påvirke appelsinlunde alvorligt, hvilket fører til reducerede udbytter og lavere juicekvalitet.

Orangejuice på film

Hvis man for en stund vil glemme de bedrøvelige udsigter for appelsindyrkningen, kan man med fordel se eller gense filmen ”Bossen og bumsen” fra 1983 af John Landis med Dan Aykroyd og Eddie Murphy i de bærende roller.

Råvarebørsen i New York spiller en central rolle i filmen, hvor fejlagtige oplysninger om katastrofale høstudsigter for appelsiner resulterer i skyhøje futurepriser på koncentreret appelsinjuice. Mens Aykroyd og Murphy udnytter oplysningerne og sælger mængder af futures, har deres plageånder – the Dukes – satset alt på opkøb til opskruede priser. Da den rigtige markedsrapport med forventninger om normalhøst offentliggøres, falder priserne, og Aykroyd/Murphy tjener en formue, mens the Dukes går fallit!