Da den kinesiske teknologigigant Huawei for et par år siden lagde pres på og forsøgte at blive leverandør til 5G-nettet blev tidligere udenrigsminister Per Stig Møller hvirvlet ind i lobbykampagnen. Huaweis daværende vicedirektør i Danmark, Xukun Ji, er gift med Per Stig Møller, og hun bragte ham på banen i et brev til Udenrigsministeriets departementschef, Lars Lose, som tidligere har været ministersekretær for Per Stig Møller.

Xukun Ji skrev et brev til Lars Lose, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at det kommende 5G-net var så samfundskritisk, at det skulle værnes mod påvirkning fra fremmede magter. 

“Jeg har svært ved at forstå, at Danmark vælger denne ekstreme tilgang,” skrev Xukun Ji på engelsk i brevet til departementschefen.

Per Stig Møllers eget svar på truslen fra Kina er, at Vesten skal tage sig sammen og forske og innovere, så vi kan klare fremtidens konkurrencesituation. Ikke et ord om Kinas manglende efterlevelse af internationale spilleregler, intet om menneskerettigheder i Kina, intet om undertrykkelsen af uighurer og tibetanere og slet intet om Kinas overgreb på Hong Kong.

I Berlingske Tidende den 10. april 2023 rejser Per Stig Møller igen i indlægget ”Uden langfredag ingen påskemorgen” tvivl om holdningen til Kina.

Per Stig Møller skriver, at USA I en ”højspændt konfrontation med Kina” utvivlsomt forventer opbakning fra Europa. Helt uhørt skaber Per Stig Møller tvivl om NATO-sammenholdet ved at stille spørgsmålet: ”er vi klar til det?”

Mange borgere og virksomheder betaler ikke deres udestående til en offentlig kreditor, f.eks. skatter til Skattestyrelsen. Hvis en betalingsfrist overskrides, forsøger kreditorerne først selv at opkræve kravet selv, men hvis det ikke lykkes, oversendes kravet det til Gældsstyrelsen under Skatteministeriet.

Selvom Gældsstyrelsen er sat i verden for at inddrive gælden til det offentlige på vegne af ca. 570 offentlige kreditorer fra stat, kommuner og offentlige virksomheder, har styrelsen store vanskeligheder med at løse opgaven.

Borgere og virksomheders gæld til Skatteforvaltningen er på 97 mia. kr. i moms, selskabsskat, restskat mv.

I øvrig statslig gæld i form af underholdsbidrag, SU-gæld mv. skyldes der 46 mia. kr.

Gælden til kommuner er på 5 mia. kr. i form af uberettiget boligstøtte, kontanthjælp mv.

Til andre offentlige virksomheder skyldes der 3 mia. kr. i ubetalt DR-licens, togbøder mv.

Desværre bliver der ikke gjort større indhug i den enorme skattegæld til det offentlige, som udgjorde 152 mia. kroner ved udgangen af 2022.

Uduelighed og manglende it-kompetence i Skat og Gældsstyrelsen betyder at forvaltningen er præget af It-kaos, og der er udsigt til, at kun en marginal del af kæmpegælden kan fjernes frem til 2030.

Den halvårlig status til Folketingets partier bag den gældsaftale, der blev vedtaget juni sidste år, kan betragtes som en ren tilståelsessag. Det fremgår, at Skatteministeriet – trods alle bestræbelser, it-investeringer og jeg skal komme efter dig, stadig forventer en gæld på 140 mia. i 2030.

Spørgsmålet er, om det ikke ville være lettere at annullere gælden og nedlægge Gældsstyrelsen og flytte medarbejderne over i de produktive erhverv, der mangler arbejdskraft?

De fleste voksne mænd havde langt hår i store dele af Kinas historie. Opfattelsen var, at kroppen var en dyrebar gave fra ens forældre, der ikke måtte skændes.

Da Manchu-erobrerne fra 1644 krævede, at alle mænd skulle bære deres hår i Manchu-stil, nægtede mange at barbere deres hoveder, og straffen for ikke at underkaste sig det nye regime var ofte dødsstraf.

Under Qing-dynastiet i Kina (1644-1912) var mandehårstilen, der var kendt som “queue” eller “pigtail”-frisuren, for mænd den obligatoriske stil, som blev påbudt af det regerende, manchu-ledede Quing-dynasti.

Manchu-stilen indebar barbering af den forreste del af hovedet og samle det det lange hår på baghovedet i en flettet hårpisk, der hang ned ad ryggen.

Queue-frisuren blev set som et symbol på loyalitet og underkastelse over for Qing-dynastiet.

Frisuren blev håndhævet ved lov, og mænd, der nægtede at bære den, risikerede straf, herunder tæsk og fængsling og eventuelt dødsstraf. Frisuren blev også frivilligt anlagt af han-kinesiske mænd som en måde at demonstrere deres loyalitet over for Qing-dynastiet og få muligheder for forfremmelse.

Manchu-frisuren blev endelig afskaffet i 1912 efter faldet af Qing-dynastiet og etableringen af Republikken Kina.

Fredag den 7. april 2023 offentliggjorde U.S. BUREAU OF LABOR STATISTICS under det amerikanske Arbejdsministerium data for marts måned på det amerikanske arbejdsmarked.

Det såkaldte ”Kongetal” – den månedlige amerikanske rapport om job skabt uden for landbruget, følges nøje af økonomer og investorer, der ser det som en strømpil for, hvordan det går i verdens største økonomi.

Beskæftigelsen voksede med 236.000 nye jobs, mens arbejdsløsheden faldt til 3,5 procent fra 3,6 procent i februar. Væksten i den amerikanske økonomi er stadig til at tage og føle på, men måske en smule aftagende i takt med at det højere renteniveau slår igennem i de sektorer, der er særligt følsomme for stigninger i låneomkostninger, herunder byggeri og den finansielle sektor.

Beskæftigelsesdataene fra marts blev indsamlet, før kollapset af de mellemstore banker, Silicon Valley Bank og Signature Bank. Usikkerheden i banksektoren ventes at stramme udlånsvilkåren på tværs af økonomien, hvilket potentielt især vil påvirke mindre virksomheders vækstmuligheder.

År-til-år-væksten i den gennemsnitlige timeløn faldt en smule i marts til 4,2 procent. Lønudviklingen følges tæt af den amerikanske centralbank, der ser løn-pris-spiraler som et klart tegn på den inflation, som the Fed af al magt prøver at begrænse til omkring 2 pct.

Obligationsrenterne steg som svar på de nye arbejdsmarkedsdata, da investorerne forventer at renten fortsat vil stige. Aktiemarkederne i USA var lukket fredag ​​på grund af påskeferien, men obligationsmarkedet åbnede for en forkortet session, hvor renterne fortsatte med at registrere usædvanligt store udsving.

På det næste møde i centralbankens Federal Open Market Committee, FOMC, 2.- 3. maj 2023, må der således på nuværende tidspunkt forventes endnu en rentestigning – fra de nuværende 5 pct. til 5,25 pct.

Italien vil forbyde laboratoriedyrket mad. Den italienske regering har godkendt et lovforslag om forbud mod kultiveret kød og andre laboratorieskabte fødevarer inden for fisk og mælk.

Landbrugs- og fødevareminister i Italien, Francesco Lollobrigida, har understreget, at det handler om beskyttelse af den italienske madkultur.

Italiens største landbrugsorganisation, Coldiretti, støtter forslaget, der har som formål at ”beskytte den nationale arv”.

I USA har virksomheden Good Meat fået de amerikanske fødevaremyndigheders godkendelse til at sælge virksomhedens specielle kyllingekød til de amerikanske forbrugere.

I slutningen af 2022 fik en anden virksomhed i USA, Upside Foods, også en godkendelse.

Selve den nye type kød skabes ved brug af rigtige dyrs stamceller, som dyrkes, så cellerne formerer sig. Dyr kan dermed ikke helt undværes i produktionen, men det er på mikroskopisk plan.

Good Meat skriver på virksomhedens hjemmeside, at produktionen af kødet tager cirka fire til seks uger, og det foregår i store bioreaktorer lidt ligesom ølproduktion. For at forme det endelige stykke kød til velkendte former som f.eks. et kyllingebryst, benytter virksomheden 3D-print.

Processen medfører 85 procent mindre drivhusgasser end traditionel kødproduktion, og ingen dyr behøver at blive slagtet, når de leverer stamceller.

Ifølge en Mckinsey-rapport vil industrien bag det kultiverede kød nå en værdi på 25 milliarder dollar i 2030.

Markedsføring af kultiverede madvarer i EU vil imidlertid kræve ny lovgivning, men en række virksomheder arbejder angiveligt på at udvikle kultiverede madprodukter.

Belært af erfaringerne med det i EU knæsatte forsigtighedsprincip og de langvarige diskussioner om genmodificerede afgrøder, hormoner og klorskylninger m.v. må det forudses, at det vil tage tid før der kan opnås enighed om nye regler. Indtil videre skal sådanne ”nye” fødevarer godkendes og mærkes efter de restriktive regler i EU’s novelfood-forordning.

Administrationen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af EU’s enormt komplicerede og hele tiden ændrede landbrugsstøtte på over 9 milliarder kroner til de cirka 35.000 landbrugere, som årligt modtager landbrugsstøtte, har længe været et eksempel på vaskeægte skandaløs offentlig forvaltning.

Etableringen af EF-Direktoratet i 1972

Danmarks medlemskab af EF fra 1973 betød, at der skulle etableres en dansk administration af EF’s markedsordninger for landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter samt fiskerivarer m.v. Det skete med Landbrugsministeriets etablering af Direktoratet for markedsordningerne, EF-direktoratet, i Frederiksborggade 18, København K.

Som direktør for det nye udbetalingsorgan for EF-landbrugsstøtte blev udpeget den erfarne, tidligere ekspeditionssekretær m.v. fra landbrugsministeriets departement, V. S. Begtorp.

På daværende tidspunkt var ekspertisen på områder som datalogi, operationsanalyse og statistik i betydeligt omfang koncentreret i forsvaret. Herfra udlåntes major P.B. Rasmussen, der med en officersuddannelse ved hæren og videregående studier af operationsanalyse og statistik, samt datalogi og matematik, blev ansat i EF-direktoratet i 1972.

Som kontorchef med ansvar for økonomi, budgetter, regnskab og EDB m.v. deltog P.B. Rasmussen i opbygningen af det danske organ for udbetaling af EF-landbrugsstøtte.

P.B. Rasmussen var meget langt fra den traditionelle landbrugsministerielle bureaukrat, men opgaven lykkedes så godt, at EU-direktoratets digitalisering og Edb-systemer tjente som et forbillede for tilsvarende organer i de andre medlemslande. P.B. Rasmussen assisterede senere ved organiseringen af det græske interventionsorgan, og han var medlem af flere EF-arbejdsgrupper vedrørende svindel og økonomisk kriminalitet.

P. B. Rasmussen blev senere statskonsulent i Rom og Riyadh, før han i 1994 vendte tilbage direktoratet, der i mellemtiden havde skiftet navn til EU-direktoratet. Efter pensionen i 1997 begyndte han at studere matematik og datalogi ved Københavns Universitet og han har været en drivende kraft i etableringen af IT-Universitetet.

Landbrugsministeriet var i 1973 en kæmpe organisation. I departementets 2 afdelinger var der 9 kontorer, og administrationsområdet omfattede udover det nyoprettede direktorat for Markedsordningerne tillige: Matrikeldirektoratet, Direktoratet for Skov- og Klitvæsenet, Veterinærdirektoratet, Statens jordlovsudvalgs administration, Veterinære institutioner, Forsøgsinstitutioner og Kontrol- og Tilsynsinstitutioner.

Systemet sander til…

Det kneb gevaldigt for Begtorps efterfølgere at holde EU-direktoratet agilt, og den løbende opdatering af de aldrene edb-systemer blev skammeligt forsømt. Direktoratet chefer var typisk skikkelige jurister og landbrugskandidater uden skygge af forstand på tilskudsadministration eller moderne databehandling. Samtidig blev støtteordningerne jævnligt ændret.

Direktoratet havde åbenlyse problemer, da den nye arealbaserede landbrugsstøtte – hektar-støtten – blev introduceret i 1994, og siden har institutionen jævnligt haft problemer med at få ekspederet landbrugsstøtten korrekt og indenfor de fastsatte tidsfrister.

EF-Direktoratet skiftede i 1993 navn til EU-Direktoratet og i 2000 efter fusion med Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri til Direktoratet for FødevareErhverv, der fra 2011 også omfattede det tidligere selvstændige Fiskeridirektorat.

I 2015 blev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fusioneret med Miljøministeriet til Miljø- og Fødevareministeriet og Direktoratet for FødevareErhverv blev omdannet til NaturErhversstyrelsen.

I 2017 blev fiskeriområdet fjernet fra Miljø- og Fødevareministeriet og overflyttet til Udenrigsministeriet. Samtidig blev fiskeriområdet fjernet fra Direktoratet for FødevareErhverv og henlagt til en selvstændig Fiskeristyrelse.

I 2020 blev Miljøministeriet genoprettet som selvstændigt ministerium og fiskeri tilbageført fra Udenrigsministeriet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeristyrelsen blev opretholdt som selvstændig styrelse mens Direktoratet for FødevareErhverv blev omdøbt til Landbrugsstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen fik i slutningen af 2022 ny IT-leverandør, og det havde i landbrugskredse givet håb om at de gentagne IT-problemer ville være fortid.

Det er Formpipe Software og Capgemini Danmark, der formedelst en betaling på 250 millioner kr. sammen med firmaet CGI, der formedelst 100 millioner kr., står for it-udviklingen i Landbrugsstyrelsen. IT-systemerne spiller en vital rolle i administrationen af EU’s landbrugsmidler, når der årligt skal udbetales over 9 milliarder kroner i landbrugs- og landdistriktsstøtte.

Systemerne skulle princippet være i stand til at beregne og automatisk udbetale landbrugsstøtte ved hjælp af de oplysninger, som den enkelte landmand eller hans konsulent selv indberetter til styrelsen. I praksis er systemerne behæftet med fejl, og meget ofte får landmændene ikke deres tilgodehavende i rette tid.

Søndag den 2. april 2023 annoncerede OPEC-landene en nedskæring i olieproduktionen på mere end 1 million tønder olie om dagen fra maj 2023. Analytikere venter, at resultatet vil blive en stigning i olieprisen fra omkring 80 dollar pr. tønde til 90 dollar pr. tønde.

OPEC-landene vil samlet reducere produktionen med 1,6 million tønder om dagen, men andre olieproducenter vil øge produktionen, så den samlede effekt skønnes at blive en produktionsnedgang på 1,16 million tønder om dagen fra maj måned.

Den makroøkonomiske effekt af produktionsnedgangen og stigningen i olieprisen vil uundgåeligt øge inflationspresset over hele verden, tvinge centralbankerne til at holde renterne højere i længere tid og presse den økonomiske vækst.

Saudi-Arabien førte an i OPEC-kartellet med en reduktion på 500.000 tønder om dagen. Andre medlemmer, herunder Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater og Algeriet, fulgte trop, mens Rusland sagde, at produktionsnedskæringen på 500.000 tønder om dagen, som den implementerede i marts, ville fortsætte indtil udgangen af 2023.

Saudi-Arabien sagde søndag, at nedskæringerne var en “forsigtighedsforanstaltning, der har til formål at støtte stabiliteten på oliemarkedet.”

Det overraskende træk kan igen øge spændingerne mellem USA og Saudi-Arabien. Biden foretog en kontroversiel tur til regionen i juli sidste år, men måtte rejse hjem igen uden løfter om at olieproduktionen vil blive øget.

Tværtimod foretog OPEC+ en overraskende produktionsnedskæring på omkring 2 millioner tønder pr. dag. Det skete kun få uger før det amerikanske midtvejsvalg, og Biden truede med at, at det ville få konsekvenser for Saudi-Arabien. Men siden er intet sket.

Olieprisen faldt til et lavpunkt i sidste måned på grund af uroen forårsaget af bankkrisen, men priserne har rettet sig. Brent-råolieprisen sluttede således lige under 80 dollar pr. tønde fredag.

En række af OPEC-landene har brug for flere penge. Saudi-Arabien er således i gang med enorme investeringer for at omdanne økonomien til et turisthotspot og et globalt logistik- og forretningscenter.

De aftalte begrænsninger i olieproduktion – tønder pr. dag:

Saudi-Arabien 500,000

Rusland             500,000

Irak                    211,000

UAE                  144,000

Kuwait              128,000

Kasakhstan      78,000

Algeriet             48,000

Oman                 40,000

Det tyrkiske parlament har i en afstemning sent torsdag den 30. marts 2023 givet grønt lys til Finlands medlemskab af NATO.

Mandag var det et flertal i Ungarns parlament, der stemte for at indlemme Finland i NATO-samarbejdet, og dermed har alle NATOs medlemslande godkendt Finlands optagelse i alliancen.

Hverken Tyrkiet eller Ungarn har endnu givet grønt lys til Sveriges optagelse.

NATO-spørgsmålet kan få indflydelse på parlamentsvalget i Finland søndag den 2. april 2023. De 200 pladser i parlamentet -Eduskunta – skal 4 år efter sidste valg i 2019 genbesættes.

I de sidste 20 år har centrum-højrepartiet Samlingspartiet – National Coalition Party (NCP) – været det eneste parti i Finland, som støttede en NATO-optagelse. Partiet har nydt fremgang efter Ruslands invasion af Ukraine. Og det må ikke glemmes, at ved det seneste finske valg var Samlingspartiet kun ét mandat fra retten til at danne regering.

I den seneste meningsmåling fra den finske TV-station Yle får Samlingspartiet 19,8 pct. af stemmerne, mens det højreorienterede og EU-skeptiske nationalistiske parti De Sande Finner – Finns Party – ligger på 19,5 pct.

Den finske statsminister, socialdemokraten Sanna Marin, er uden tvivl den mest profilerede statsminister, Finland nogensinde har haft: I de tre år, der er gået, siden hun blev landets yngste leder nogensinde som 34-årig, har hun ført Finland gennem en pandemi, Ruslands invasion af Ukraine og Finlands optagelse i NATO.

Sanna Marin betragtes som en stigende stjerne for centrum-venstre i hele Europa, og hun og hendes regering har fået høje karakterer blandt de finske vælgere, men alligevel ligger det finske socialdemokratiske parti, SDP, kun på 3. pladsen med 18,7 pct.

Sanna Marin kan derfor meget vel miste statsministerposten søndag, når finnerne går til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament. Hvis Marins SDP forbliver på anden- eller tredjepladsen, vil retten til at danne regering gå til en af hendes modstandere, NCP’s Petteri Orpo eller De Sande Finners Riikka Purra.

Det dominerende tema i valgkampen har været de offentlige udgifter. Samlingspartiet har lovet milliardbesparelser og skattelettelser, og den siddende regering har været anklaget for at sløse penge væk og øge Finlands budgetunderskud. Finlands gæld i forhold til BNP er steget til 73 procent fra 64 procent i 2019.

Det er tradition i Finland, at regeringer dannes fra brede flertal fra både højre og venstre, men dette valg kan blive begyndelsen på en ny æra med blokpolitik. Samlingspartiet har større muligheder end Sanna Marin for at danne regering, da partiet både kan indgå i en alliance med SDP og med De Sande Finner. Sanna Marin har på forhånd udelukket et samarbejde med De Sande Finner.

I øjeblikket er der 10 partier i det finske parlament parlamentet.

I en kronik på Hjemmeværnets fødselsdag den 1. april varmer Jens Garly, generalmajor, chef for Hjemmeværnet, og Torsten Schack Pedersen (V), MF, kommitteret for Hjemmeværnet, op til Hjemmeværnets 75-års jubilæum næste år, i øvrigt ligesom Nato.

Ifølge generalmajoren og den kommitterede har udviklingen omkring os desværre vist, at hverken Hjemmeværnet eller Nato kan tillade sig at gå på pension. Det betyder – må man forstå – ingenlunde, at Hjemmeværnet har behov for en større omstilling for at kunne støtte Forsvaret i fremtidens opgaver.

 Nej, for Hjemmeværnets kerneopgaver har siden oprettelsen været militær bevogtning, overvågning og sikring af strategisk vigtige områder. Og netop militær bevogtning har været i centrum og udgjort et vigtigt fundament i forbindelse med de såkaldte Host Nation Support opgaver, hvor allierede styrker har brug for at få transporteret militært udstyr og personel sikkert til eller gennem Danmark.

Spørgsmålet er om der er noget at fejre ved det kommende 75-års jubilæum?

Min egen tidligere enhed – Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL – havde sin historiske oprindelse i modstandsgruppen “lysglimt” og har i alle årene været fast forankret i Gentofte Kommune.

Politihjemmeværnet har ofte været synligt i gadebilledet i Gentofte, men kompagniområdet dækkede også Rudersdal, Furesø og Lyngby-Taarbæk. Hjemmeværnsfolkene i kompagniet havde ud over den almindelige militære uddannelse, fået en politifunktionsuddannelse, der satte kompagniet i stand til løbende at løse opgaver for Nordsjællands Politi.

Kompagniet har med skriggule jakker ofte været synlige i lokalområdet i forbindelse med trafikregulering, men politihjemmeværnet har også mere diskret og upåagtet hjulpet politiet med f.eks. at afvikle cyklistprøver, afspærring i forbindelse med ulykker, brand, kriminalsager og gerningsstedsafspærring, eftersøgninger, storme og katastrofer.

Hjemmeværnet er oprindeligt en organisation af frivillige, hvor menige og cheferne helt op til distrikts- og regionschefer havde rod i modstandsbevægelsen.

I dag har hovedparten af de fastansatte en helt anden dagsorden end de frivillige. Det begyndte ret tidligt, i takt med at cheferne ikke længere havde samme baggrund fra modstandsbevægelsen, som mange af de frivillige havde. I dag gælder der kun én ting for de fastansatte – hvis de ikke er i slutstilling – det er at bliver forfremmet til nærmeste højere grad!

Drevet af de fastansattes ambitioner om at gøre karriere har Hjemmeværnet derfor været igennem en centralisering, der har handlet om at samle hjemmeværnsdistrikter og dermed reducere i omkostninger til personale og bygninger. I den sammenhæng, har den lokale forankring og de frivilliges synspunkter været uendeligt ligegyldige.

Samtidig har man nedlagt og sammenlagt kompagnier, fordi man rigidt har kigget på om et kompagni nu også opfyldte bemandingsnormen. Man har frataget den lokale kompagnichef retten til at administrere sit kompagni med personlig dømmekraft og alene forladt sig på bestemmelser om, hvorvidt en hjemmeværnsmand nu har deltaget i lige præcis nok aktiviteter i indeværende år til at opretholde status som aktiv og kunne beholde uniform og våben.

Dette har gjort, at man ikke længere har et hjemmeværn, som man kan melde sig ind i ud fra ønsket om hermed at vise viljen til at forsvare sit land. Det har vanskeliggjort rekrutteringen, men også betydet, at Hjemmeværnets tab af aktive er accelereret.

I modsætning til Hjemmeværnsledelsens skønmaleri giver det nuværende antal aktive – på papiret 13.000 soldater – anledning til tvivl om Hjemmeværnets muligheder for at løse opgaverne overfor Forsvaret og Politiet i forbindelse med værtsnationsstøtte og i relation til Totalforsvarsstyrken, som det ellers blev forudsat i det sidste forsvarsforlig for 2018-2023. Hjemmeværnet har på den konto fået flere penge til materiel m.v. og mange hjemmeværnsfolk har da også fået udleveret dele af det nye uniformssystem, som går under betegnelsen ”Uniform M/11, MTS”. Forklaringen på M/11 er det år uniformen er indført i det danske forsvar, og MTS er en forkortelse for ”Multi Terræn Sløring”. I øjeblikket er enhver Hjemmeværnsmønstring et broget skue af grønne og kamuflagefarvede uniformer, brune og sorte støvler og forskellige former for hovedbeklædning.

Hærhjemmeværnet i Nordsjælland, der dækker samme geografiske område som Nordsjællands Politi med 13 kommuner: Gribskov, Helsingør, Halsnæs, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Frederikssund, Allerød, Rudersdal, Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Gentofte har været gennem vidtgående ændringer i distriktets organisation. Som led i ændringerne er politihjemmeværnskompagnierne i Frederikssund, Hillerød-Helsingør og Lyngby-Gentofte nedlagt, hjemmeværnsgårdene forlades, og opgaverne samles på Høvelte kaserne.

For Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL, har nedlæggelsen af kompagniet og de sidste 70-års tilholdssted, Hjemmeværnsgården på Niels Steensens Vej 10, 2820 Gentofte, betydet, at nogle har søgt væk fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, men mange har mistet interessen. De er nu en del af den store gruppe af tidligere aktive hjemmeværnsfolk, som med undren følger den beklagelige udvikling i Hjemmeværnet.

Ét er de fastansatte karriere-soldaters holdning. Det mærkelige er, at de skiftende politisk udpegede kommitterede for Hjemmeværnet, der ellers skulle være de frivilliges tillidsmand, passivt har fulgt Hjemmeværnets deroute.

Den seneste udvikling i Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, blev fulgt på tæt hold af den tidligere Kommitterede – Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Espersen, der nu er skiftet til et helt andet parti. Har uden tøven godkendt Hjemmeværnets opgivelse af den lokale forankring og opbakning. Hans efterfølger – levebrøds-politikeren Søren Gade – har endnog ikke forsøgt at ændre udviklingen.

Det er en ringe trøst, at den tidligere chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland ikke blev forfremmet til oberstløjtnant, men er henvist til at finde et andet sted, hvor de organisatoriske færdigheder kan opøves.

Den nuværende Kommitterede for Hjemmeværnet, den tidligere fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen fra Venstre, har end ikke aftjent værnepligt, men dog en kort tid haft praktisk arbejde som slagteriarbejder på TICAN. Som politiker har Schack Pedersen mest gjort sig bemærket ved evnen til at gafle vellønnede ben som f.eks. medlem af Nationalbankens repræsentantskab, af Planklagenævnet, af Landsskatteretten og af Skatterådet inden den vellønnede post som i Hjemmeværnet. Siden udnævnelsen til kommitteret for Hjemmeværnet har vi intet set eller hørt til Torsten Schack Pedersen – og godt det samme!

Tre dommere i Østre Landsret har fredag den 31. marts 2023 stadfæstet en byretskendelse om varetægtsfængsling ”forretningsmanden” Martin Storm Rasmussen, der sigtes for bedrageri for mere end 300 millioner kroner. På fri fod kan det tænkes, at han vil vanskeliggøre politiets efterforskning.

Den vidtløftige Martin Storm Rasmussen, har kunnet følges i DR-programmet “Indefra” med journalisten Anders Agger. I programmet har ”Martin” (Storm Rasmussen) og andre fået taletid på landsdækkende TV til at beklage sig over deres hårde skæbne som varetægtsfængslede i landets største arresthus.

Politiets sigtelse drejer sig om groft bedrageri. Over 40 investorer er blevet snydt for i alt 307 millioner kroner i en kæmpe koncern, hvor der er flyttet penge rundt.

Martin Storm Rasmussen, der tidligere var direktør i elselskabet Fauna Energi, nægter sig skyldig.

I Landsretten sagde anklageren fredag, at der udover Storm Rasmussen er andre involveret, men han vil ikke sige hvem. Desuden kan politiet ikke finde aktiver for i alt 16 millioner kroner. Dels skal der være gemt otte millioner kroner af vejen i kryptovaluta. Og dels skal den 42-årige have skjult guld for stort set samme værdi.

Københavns Politi mener, at den 42-årige Martin Storm Rasmussen kan påvirke, fjerne eller rykke rundt på disse aktiver og i det hele taget påvirke efterforskningen, hvis han sættes på fri fod. Og derfor skal frihedsberøvelsen fortsætte, mener anklager Magnus Petersen, som altså fik medhold af dommerne i Østre Landsret.

Det er fortsat en gåde, hvorfor Danmarks Radio vælger at give taletid til kriminelle, der er sigtet for så alvorlige forbrydelser, at politi og domstole ikke kan tillade at de er på fri fod inden domfældelsen.