I USA markeres National Pearl Harbor Remembrance Day den 7. december 2024. Angrebet på den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december 1941 klokken 07:55 lokal Hawaii-tid og varede i næsten 2 timer. I Washington var klokken 12.55 og i København var klokken 18.55, da angrebet begyndte.

Ifølge Wikipedia angreb Japan Pearl Harbor på Hawaii med en styrke på 443 fly, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere og 2 tankskibe under ledelse af admiral Nagumo.

USA uforberedt

Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. Flere af amerikanernes vigtige hangarskibe var dog på patrulje i Stillehavet og undgik derfor at blive ødelagt.

Den første angrebsbølge gik efter lufthavnen og slagskibe. Næste bølge gik efter øvrige krigsskibe og skibsværftet.

Angrebet kostede livet for 2335 soldater og 68 civile. Heriblandt 1104 mand om bord på det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe. 1178 blev såret.

Otte slagskibe blev svært beskadiget og seks sænket. Desuden mistede amerikanerne tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer samt 188 fly.

Japanerne mistede kun 29 fly samt fem miniubåde, der forsøgte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer.

Stillehavsflåden sat ud af spillet

USA’s stillehavsflåde var indtil videre sat ud af spillet. Men japanerne begik en alvorlig fejl, da de aflyste en sidste angrebsbølge, der skulle have ødelagt de amerikanske brændstoftanke. Dette kom til at spare amerikanerne for transport af meget store mængder brændstof til Hawaii.

Dagen i forvejen havde den amerikanske præsident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar. USA’s kodefolk havde opsnappet 14 japanske meddelelser, hvoraf de 13 var blevet dechifreret, så USA regnede med, at et japansk angreb var på vej et eller andet sted i Sydøstasien.

Den amerikanske advarsel til hovedkvarteret i Oahu ankom først fem timer efter, at angrebet var indledt.

Krigserklæringer og USA inddrages i krigen i Europa

Samme dag erklærede Hollands eksilregering i London krig mod Japan, og næste dag USA og England.

Herefter fulgte Adolf Hitler trop ved også at erklære krig mod USA, hvilket bevirkede, at USA blev medinddraget i krigen i Europa.

National mindedag

Den 7. december blev i 1944 af den amerikanske kongres erklæret for ”National Pearl Harbor Remembrance Day”. Skoler, regeringskontorer og virksomheder er ikke lukket, men organisationer kan anerkende den historiske dag og markere lejligheden. Det amerikanske flag sættes traditionelt på halv stang til ære for dem, der blev dræbt eller såret under angrebet. Særlige begivenheder afholdes til minde om patrioter. Ud over USA er der etableret adskillige mindesmærker for at ære dem, der blev dræbt eller såret under angrebet. De omfatter USS Arizona og USS Utah mindesmærkerne i Pearl Harbor.

Mens overturisme plager mange byer i Europa, vender rejsende sig mod Lapland og Arktis – her under Grønland og Svalbard.

Grønland er tre gange så stor som Texas, men har kun 56.000 indbyggere fordelt på 80 byer og bygder.

Ny lufthavn i Nuuk

Grønland byder turister velkommen med entusiasme og der er afsat milliarder af kroner til udbygningen af lufthavnsinfrastrukturen:

• En ny lufthavn i Nuuk åbnede den 28. november 2024, og yderligere to lufthavne i byerne Ilulissat (Jacobshavn) og Qaqortoq (Julianehåb) vil åbne i 2026.
• Mellem april og august i år fløj 55.000 passagerer til Grønland, et antal der forventes at stige til det dobbelte.

National Geographic har udpeget Grønland som en af verdens 25 bedste destinationer at rejse til i 2025, og Financial Times og andre medier har bragt positive reportager fra Nuuk.

Når United Airlines, et af verdens største flyselskaber, til sommer åbner direkte flyvninger mellem New York og Nuuk, forbinder man en amerikansk millionby med en by, hvor der bor færre mennesker end i Hjørring.

I Kangerlussuaq – Grønlands primære transatlantiske lufthavn indtil nu – frygter man at blive en spøgelsesby. Flere er allerede flyttet fra byen, der kun huser 500 mennesker.

Lufthavnsplaner længe undervejs

Indtil nu har Nuuk kun haft en lille landingsbane egnet til mindre indenrigsfly som den røde DASH-8. Ønsket fra den grønlandske hovedstads side var at få en lang landingsbane, så man kunne tage imod fly fra hele verden.

Men i mange år var ideen ikke andet end håb og tegninger på papir. Den strandede altid på spørgsmålet om finansiering: Hvor skulle de mange penge, sådan en lufthavn ville koste, komme fra?

Kineserne!

Svaret så i første omgang ud til at være: Kina.

I 2017 tilbød den store kinesiske entreprenør CCCC at bygge sådan en lufthavn i Grønland – og fra grønlandsk side var signalet, at man var open for business.

Det fik det straks til at løbe koldt ned ad ryggen på danske embedsmænd og politikere – og i øvrigt også amerikanske – for nu drejede det sig pludselig om arktisk sikkerhedspolitik. Kom Kina til at stå bag kritisk infrastruktur i Grønland, ville de sætte et stort fodaftryk i Arktis.

Inden for et år pungede Danmark ud med den nødvendige milliardbevilling, der skulle til for at holde kineserne ude i kulden, og man landede på en aftale om, at lufthavnen, skulle være 66 procent ejet af Grønland og 33 procent af Danmark. 

Således kunne den mangeårige grønlandske drøm endelig blive til virkelighed og byggearbejdet begynde.

6,8 millioner kubikmeter klippe fjernede man for at skabe den 2.200 meter lange landingsbane.

Anlægsudgifter på 3,6 mia. kr.

Med en pris på 3,6 milliarder kroner – svarende til 20 procent af Grønlands BNP eller knap et års dansk bloktilskud – er det den største infrastrukturinvestering i landets historie. I forhold til befolkningstallet ville det svare til en investering på over 350 mia. kr. i Danmark!

Beskyttelse af miljøet

Undersøgelser viser, at turisme er ansvarlig for omkring 8 pct. af de globale drivhusgasemissioner – de fleste tilskrives fly og skibe med turister fra rige lande i Europa og USA.

Grønlands Hjemmestyre er optaget af klima og det sårbare arktiske miljø. Det er en særlig bekymring for Ilulissat og Qaqortoq, som er populære fjerntliggende steder at udforske fjorde, men Grønlands regering har en plan.

• Et lovforslag vil bruge et zonesystem, der begrænser adgangen til visse områder: Grønne zoner vil være tilgængelige for alle turister, gule zoner vil have restriktioner, og røde zoner vil forbyde alle rejsearrangører.

Der er modstand

Association of Arctic Expedition Cruise Operators sagde, at lovene vil begrænse ture i ubeboede områder, som netop er det centrale for rigtige ekspeditionsture.

Konsekvenser for Rigsfællesskabet

Den øgede turisme giver ikke kun anledning til grønlandske bekymringer for miljø, natur og klima. Forholdet mellem Grønland og Danmark bliver også udfordret.

Selv om der fortsat er opbakning på Grønland til Rigsfællesskabet med Danmark, mener mange grønlændere, at det har været en ensidig relation. Grønland er i dag bevidst om deres egen rolle i verden, og ønsker f.eks. større indflydelse på udenrigspolitiske spørgsmål, der har betydning for Grønland.

Den internationale lufthavn i Nuuk vil utvivlsomt bidrage til at ændre forholdet mellem Grønland og Danmark.

Hidtil har alle, der ville til Grønland, måttet rejse via København, ligesom grønlændere måtte over København for at komme ud i verden.

Orientering mod USA og Canada

Med den nye lufthavn vil unge grønlandske studerende få muligheder, der rækker længere end til København. Mange grønlændere mener, at det giver god mening for Grønland at orientere sig mere mod Canada og USA.

Grønland og Canada er kun adskilt af 26 kilometer hav ved Baffinbugten, mens der er 3.534 kilometer fra København til Nuuk.

Med kommercielle flyruter til Nordamerika vil mange grønlændere i stadig større grad orientere sig mod USA og Canada.

Frankrigs politiske og økonomiske problemer kan ny tydeligt registreres på de internationale finansmarkeder.

Økonomien hænger i laser

Franske obligationsrenter overgår nu for første gang Grækenlands og Frankrigs låneomkostninger er dermed for første gang højere end Grækenlands. Situationen afspejler investorernes frygt for, at Michel Barniers regering ikke i Nationalforsamlingen kan få vedtaget et budget for 2025.

Den 10-årige rente på franske statsobligationer nåede torsdag kortvarigt op på 3,02 pct. – og dermed over den rente på 3,01 pct., som långiverne forlangte fra Grækenland.

Frankrigs budgetunderskud vil i 2024 ende på over 6 procent af BNP – langt over EU’s grænse på 3 procent af BNP. Det har derfor været regeringens ambition at bringe underskuddet ned til 5 procent af BNP ved udgangen af 2025. Allerede i 2023 registrerede Frankrig en offentlig gæld på 110,60 procent af landets bruttonationalprodukt.

Behov for finanspolitiske stramninger

Michel Barniers mindretalsregering har derfor kæmpet for at presse 60 mia. euro i skattestigninger og udgiftsnedskæringer igennem. Regeringens budgetforslag har imidlertid fremprovokeret kritik fra hele det politiske spektrum – selv fra de fire partier, der formodes at udgøre hans støtter i parlamentet.

Budgetforslaget vurderes til at bestå af 80 procent skattestigninger og 20 procents nedskæringer, med meget få strukturelle reformer.

Frankrig er allerede et af de højest beskattede lande i OECD, og Barniers forslag risikerer at underminere Macrons erhvervsvenlige reformer, der har tiltrukket udenlandske investeringer til landet siden 2017.

Michel Barnier rammer samtidig de mest følsomme franske nerver med planen om at skære ned på franske pensioner og forhøje pensionsalderen.

Kritikken af budgetforslaget sætter Barnier i en “meget skrøbelig position” knap tre måneder efter at være blevet udnævnt til premierminister af præsident Emmanuel Macron.

Kritik fra både højre- og venstrefløj

Marine Le Pens parti, Rassemblement National (National Samling), der accepterede Barniers regering efter det mudrede valgresultat i juni, har særlig indflydelse, fordi det har 124 pladser i Nationalforsamlingen, hvilket gør det til det største enkeltstående oppositionsparti. Hvis det er på linje med Nouveau Front, gruppen af venstrefløjspartier, der allerede har sagt, at det vil støtte et mistillidsvotum, så vil en sådan afstemning gå igennem.

Rassemblement National har skærpet tonen overfor premierminister Michel Barnier og advarer om, at et slag mod borgernes købekraft er en “rød linje”: Marine Le Pen: “Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere.”

Den franske højrefløjsleder, Marine Le Pen, har advaret om, at hendes parti vil stemme for at vælte regeringen ledet af premierminister Michel Barnier, hvis dens krav om at ændre hans budgetstramninger ikke bliver opfyldt.

Le Pen kritiserede Barniers ignorering af oppositionens indvendinger i Nationalforsamlingen og selve indholdet af budgetforslaget, som vil øge skatterne på poster som elregninger, medicin og lægebesøg. National Samling er også stærkt imod regeringens plan om at hæve elafgifterne for at skaffe 3 mia. euro, og Le Pen har sagt, at partiet også ønsker at beskytte “enkeltpersoner, iværksættere og pensionister” mod højere skatter.

Mistillidsvotum?

“Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere,” sagde hun til RTL radio onsdag. “Dette er en rød linje, og hvis den bliver overskredet, så vil vi stemme for et mistillidsvotum uden problemer overhovedet.”

Indrømmelser til Marine Le Pen

Det kunne være sket allerede torsdag den 28. november 2024, hvor venstrefløjsalliancen, La France insoumise, havde planlagt at stille et mistillidsvotum til Barnier.

Torsdag gav Barnier imidlertid en stor indrømmelse til Marine Le Pen ved at opgive at hæve elafgifterne. Det betød samtidig at finansmarkederne mistede tillid til at regeringen kunne gennemføre de nødvendige budgetstramninger.

Da regeringen mangler flertal i forsamlingen, vil den sandsynligvis være nødt til at bruge en forfatningsmæssig mekanisme til at tilsidesætte lovgiverne, hvilket igen vil gøre det muligt for oppositionen at udskrive et mistillidsvotum. Det franske budgets skæbne og Barniers regerings skæbne forbliver i høj grad i hænderne på det højreekstremistiske RN-parti, som er det største enkeltparti og en vigtig stemmeblok i nationalforsamlingen.

Regeringen fortsat under pres

På trods af Barniers indrømmelse på elafgifterne fastholder RN presset på regeringen og Le Pen har ikke fjernet truslen om at RN vil vælte regeringen, hvis dens krav ikke blev opfyldt.

”Det er torsdag. Han har indtil mandag”, advarede Le Pen i avisen Le Monde torsdag aften. RN-partileder Jordan Bardella hyldede regeringens nedtrapning af elskatten som en “sejr”.

“Andre røde linjer er stadig tilbage,” tilføjede Bardella i et indlæg på X, hvor han gentog partiets opfordringer til at beskytte offentlighedens købekraft, især pensionister og partiets krav om et “alvorligt indgreb” mod migration og kriminalitet.

Thanksgiving er en national helligdag i USA og fejres altid den fjerde torsdag i november. I 2024 er det torsdag den 28. november.

Thanksgiving er blevet afholdt den fjerde torsdag i november siden 1941, hvilket betyder, at den faktiske dato for helligdagen skifter hvert år. Den tidligste dato, Thanksgiving kan finde sted på, er den 22.11.

Amerikanske medier har i år givet fuld dækning til den traditionelle benådning af kalkuner inden Thanksgiving, hvor menuen ofte består af stegt kalkun m.v.

Peach og Blossom benådet af præsident Biden

Mandag den 25. november 2024 blev 2 heldige kalkuner fra Minnesota, Peach og Blossom, som led i en amerikansk Thanksgiving-tradition benådet af præsident Biden på plænen foran det Hvide Hus i Washington.

De benådede kalkuner slipper for at blive slagtet til Thanksgiving (torsdag den 28. november 2024), men kan se frem til et lidt længere liv som “landbrugsambassadører” på Farmamerica, et landbrugscenter i Waseca, Minnesota.

Tidligere benådninger

Tidligere fjerkræ, der blev benådet under Biden, omfatter Liberty og Bell i 2023, Chocolate og Chip i 2022 og Peanutbutter og Jelly i 2021.

Det er noget uklart, hvor benådningsceremonien har sine rødder. I 1947 var Harry S. Truman den første præsident, der blev fotograferet med en kalkun til Thanksgiving. Men det var først i 1989, da George Bush Sr. var præsident, at benådningen blev en årlig Thanksgiving-tradition.

Den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, Bettina Jensen, som er idømt otte måneders fængsel for bestikkelse, skal nu betale de 1,4 millioner kroner tilbage, som hun fik i fratrædelse. Desuden skal hun betale omkring 600.000 kr. i såkaldte procesrenter. Det er resultatet af et forlig hun har indgået med Rigspolitiet. Dermed undgår hun den civile retssag, som Rigspolitiet havde anlagt mod hende med det formål at få hendes gyldne håndtryk tilbage. Selvom Rigspolitiet nu får penge tilbage, vil det tage tid før politiets tab af respekt som følge af den skandaløse administration er genoprettet.

Sagen startede med brud på udbudsregler

Afdelingschef Bettina Jensen var ansvarlig for en stor del af de konsulentydelser, der var indkøbt til Rigspolitiet uden at udbudsreglerne var overholdt. Bettina Jensen havde tidligere slået sine folder i Danmarks Radio sammen med Mariann Færø, men benægtede hårdnakket, at hun havde private relationer til sin konsulentveninde Mariann Færø, ligesom hun undlod at fortælle, at hun havde modtaget 790.250 kroner af Mariann Færø for konsulentarbejde.

Undersøgelsen om brud på udbudsreglerne gav anledning til mistanke om at Bettina Jensen mod bestikkelse havde overbetalt konsulenter, men alligevel kunne Bettina Jensen – efter gensidig aftale – fratræde sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017.

Fik fratrædelsesgodtgørelse og løn

Da hun fratrådte, modtog hun i alt 1,4 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse og løn i opsigelsesperioden.

På fratrædelsestidspunktet i 2017 blev Bettina Jensen imidlertid også i al diskretion politianmeldt, og det var den efterforskning, der langt om længe førte til domfældelsen den 18. januar 2024.

Dommen fra januar 2024 indebærer udover fængselsstraffene, at de to kvinder skal betale sagens omkostninger. Bettina Jensen har desuden fået konfiskeret 150.000 kroner ud af de knap 800.000 kroner, hun har modtaget fra Mariann Færø.

I sagen, der nu er afsluttet med et forlig, har Rigspolitiet gjort gældende, at Bettina Jensen havde misligholdt sin kontrakt i en grad, så der i 2017 havde være belæg for bortvisning, og derfor grundlag for at Rigspolitiet kan få de 1,4 millioner kroner tilbage. 

Legale og illegale immigranter strømmer mod USA – de fries land og de modiges hjem, der aldrig skuffer de fortjenstfulde – i jagten på succes og rigdom. Samtidig er der angiveligt amerikanerne, der forlader et USA præget af politisk splittelse og økonomiske vanskeligheder. Snakken om at forlade USA er vokset, siden Donald Trump vandt præsidentvalget.

Situationen har givet byen Ollolai på Sardinien en god idé.

CNN oplyser, at Ollolai efter afstemningsresultatet den 5. november har lanceret en hjemmeside rettet mod potentielle amerikanere, der er oprørte over valgresultatet. Ollolai byder de utilfredse velkommen til byen, og tilbyder, at de kan købe en af byens tomme ejendomme til priser helt ned til 1 dollar.

Som mange andre steder i Italiens landdistrikter har Ollolai længe forsøgt at overtale udefrakommende til at flytte ind efter årtier med affolkning. Byen har tilbudt (faldefærdige) huse for så lidt som en euro – lidt over en dollar – for at forsøde flytningen. Det bemærkes, at det generøse tilbud indtil nu kun er accepteret af få købere.

EU-repræsentanter har i anledning af Donald Trumps planer om at indføre tariffer på import til USA fra Kina og andre lande advaret mod protektionisme og advokeret for internationale frihandel.

Samtidig har repræsentanter for dansk erhvervsliv som f.eks. DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og Lars Petersson, CEO i VELUX Group, ved talrige lejligheder påpeget, at de vigtigste udfordringer for erhvervslivet og det indre marked i EU kommer fra manglende arbejdskraft og sendrægtig myndighedsbehandling. Samtidig var der behov for flere investeringer, mere forskning og frihandelsaftaler med ”verden omkring os”.

Angående frihandelsaftaler er der flere gange udtrykt frustration over, at der endnu ikke er indgået aftaler med landene i Sydamerika og med Australien.

EU-MERCOSUR-frihandelsaftalen

I mere end to årtier har EU og de såkaldte MERCOSUR-lande – Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina – forhandlet en frihandelsaftale. Aftalen er i princippet indgået men endnu udestår ratificeringen i de enkelte EU-lande.

I Frankrig er der udbredt skepsis mod, at EU vil indgå en handelsaftale med en gruppen af sydamerikanske lande i handelsblokken Mercosur.

Frankrigs landbrug frygter, at aftalen vil åbne det europæiske marked endnu mere for blandt andet sydamerikanske landbrugsprodukter og dermed udsætte Frankrigs landmænd for hårdere konkurrence.

Danmark håber dog ligesom EU’s største land, Tyskland, at der snart kan indgås en aftale.

Målet med aftalen er at skabe lige vilkår for, at producenter på de to kontinenter kan sælge deres varer, men i denne uge blokerede landmænd i Frankrig dog en central motorvej til Spanien i protest mod aftalen.

De franske landmænd har ifølge franske medier svoret at skabe “kaos” og forsøge at begrænse adgangen til fødevarer, hvis Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, bøjer sig og siger “ja” til aftalen.

Tyskland presser omvendt på for at få åbnet nye eksportmarkeder op for sin trængte bilindustri. Samtidig vil Europa gerne have adgang til de råstoffer, som blandt andre Argentina og Chile råder over.

Det vil i givet fald kunne mindske Europas afhængighed af Kina.

Aftalen skal vedtages med kvalificeret flertal. Dermed har Frankrig ikke veto-ret, men det har hidtil været svært at samle den tilstrækkelige opbakning blandt EU-landene til aftalen.

Centralt i EU-Mercosur-aftalen er en øget import af kød og soja til EU. Modstandere af handelsaftalen påpeger, at kød- og sojaproduktionen allerede en af hovedårsagerne til de voldsomme skovbrande i Brasilien, der truer ikke blot vores natur og klima, men også oprindelige folk.

FN’s panel for biodiversitet har understreget, at det industrialiserede landbrugs brug af pesticider og den øgede produktion af soja og kød er afgørende årsager til klima- og biodiversitetskriserne. Aftalen vil desuden føre til en øget eksport af biler produceret i EU til landene i forhandlingsblokken i Sydamerika, hvilket vil øge de globale drivhusgasudledninger.

Selvom en række lande anfører miljø- og klimaargumenter som begrundelse for deres modstand mod aftalen, er de bagvedliggende hensyn som i Frankrig – hensynet til egne landbrugsinteresser.

Sammenbruddet mellem Australien og EU

Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Australien er for nylig kørt fast, og parterne er skiltes uden at aftale nye møder.

Hovedgevinsten for Australien ved en aftale vil ligesom det gælder for Mercosur-aftalen være øget adgang for deres landbrugsprodukter til EU´s købedygtige marked. EU vil til gengæld vinde ved at få mere sikre forsyninger af helt afgørende mineraler til EU´s grønne og digitale udvikling.

I EU spiller hensynet til egne landbrugsinteresser i visse lande en afgørende rolle. EU vil således ikke give tilstrækkelig markedsadgang for primært fåre- og oksekød, ligesom lande som Italien og Frankrig insisterer på, at Australien skal respektere EU´s regler om “geografiske indikatorer”, der betyder, at f.eks. fetaost fra Australien ikke må sælges i EU som Feta.

EU-Kommissionen har presset på for en aftale med Australien, der ville kunne give et markant løft i samhandelen, styrke EU´s konkurrenceevne på det australske marked og ikke mindst give øget forsyningssikkerhed for vigtige mineraler.

Selvom en række EU-lande nok erkender, at Australien er en stormagt med eksport af afgørende mineraler som litium og store depoter af sjældne jordarter, som EU har afgørende behov for, er disse lande ikke indstillet på at give køb på deres nationale landbrugsinteresser og tillade fri import af fåre- og oksekød fra Australien.

Region Hovedstaden har sammen med staten, regionerne og en række organisationer en ambition om at øge antallet af cykelture med 20 pct. inden 2030. Baggrunden er at cykeltransport bidrager til større mental og fysisk sundhed, renere luft, mindre trafikstøj og mindre trængsel på vejene.

Spørgsmålet er, om det er farligt at cykle?

Øget sikkerhed og tryghed for cyklister er under alle omstændigheder afgørende, hvis ambitionerne om at fremme cyklen som transportmiddel skal lykkes.

Mørketal i de officielle ulykkesstatistikker

De nyeste og foreløbige officielle ulykkestal fra Vejdirektoratet viser, at i 2023 blev 155 personer dræbt i trafikken og omkring 2.700 kom til skade.   

I dag er det særlig data fra politiet, der danner grundlag for ulykkesstatistikken og for den viden, vi har om, hvilke steder i trafikken, der er særligt farlige.

Ifølge politiets officielle data i Vejdirektoratets database kommer årligt knap 600 personer per mio. indbyggere til skade i trafikulykker i Danmark.

Trafikulykker, der fører til kontakt med akutmodtagelsen på landets hospitaler, optegnes i Landspatientregisteret.

Dette drejer sig årligt om ca. 5.500 ulykkesramte per mio. indbyggere, og heraf 1.400 cykelulykker med personskade per mio. indbyggere. Således er der henimod 10 gange så mange tilskadekomne registreret fra hospitalernes registre end politiets.

Ulykker med cyklister

Der er derfor et stort mørketal i politiets registrering af trafikulykker. Det gælder særligt for eneulykker med cyklister.

Ser vi på tilskadekomne på akutmodtagelserne og sygehusene, er der hvert år ca. 6.200 alvorligt tilskadekomne og ca. 25.000 lettere tilskadekomne, som registreres i Landspatientregistret (gennemsnit 2016-2018). Trafikulykker omfatter i denne sammenhæng alle hændelser i det offentlige rum (uanset transportform), hvor en trafikant, inkl. gående, kommer galt afsted, vælter, falder, støder sammen med andre, eller støder ind i en genstand, og omfatter også solo-ulykker.

Ifølge Landspatientregistret er der fire gange så mange alvorligt tilskadekomne og 20 gange flere lettere tilskadekomne, end politiet registrerer. Tallene viser også en væsentlig overrepræsentation af cyklister i ulykkesstatistikken. Hospitalsdata viser en større andel af de ulykkesramte, som rapporterer, at de har kørt på cykel (62 pct.) end i politiets data (45 pct.).

Politiet registrerer kun mindre alvorlige ulykker

Det skyldes blandt andet, at politiet slet ikke bliver involveret i ulykker, hvis skaderne er mindre alvorlige. Det gælder blandt andet ulykker med cyklister og fodgængere. Og det skævvrider tallene i især hovedstadsområdet, hvor mange cykler.

I øjeblikket registrerer politiet kun trafikulykker, hvor en ambulance bliver involveret, eller hvor en af parterne anmelder den anden. Undersøgelser viser, at i forbindelse med deres trafikulykke har kun 24 pct. haft kontakt med politiet.

Hospitalsregistreringer måske bedre

Hospitalsregistrerede trafikulykker kan således være en stærk kilde til at identificere andre trafikulykker end dem, som optegnes af politiet.

Nyt projekt skal løfte trafiksikkerheden

I et nyt projekt indsamler Region Hovedstaden og de 29 hovedstadskommuner data om trafikulykker fra akutmodtagelserne. I projektet bliver borgere bedt om hjælp til at udpege, hvor ulykken er sket. Det skal gøre kommunerne bedre i stand til at identificere særligt farlige steder i trafikken, så de kan forebygge trafikulykker.

”En trafikulykke kan få tragiske følger for det enkelte menneske og vende op og ned på en hel families hverdag og liv. Samtidig har ulykker i trafikken også store økonomiske konsekvenser for regionen og kommunerne. Resultaterne fra det nye projekt gør, at vi kan kortlægge farlige steder i trafikken og dermed også få muligheden for at gøre en endnu større indsats for at forebygge trafikulykker og mindske risikoen for menneskelige tragedier,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj.

Marianne Le Pens parti Rassemblement National (National Samling) skærper tonen mod premierminister Michel Barnier og advarer om, at et slag mod borgernes købekraft er en “rød linje”: Marine Le Pen: “Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere.”

Den franske højrefløjsleder, Marine Le Pen, har advaret om, at hendes parti vil stemme for at vælte regeringen ledet af premierminister Michel Barnier, hvis dens krav om at ændre hans budgetstramninger ikke bliver opfyldt.

Mistillidsvotum fra venstrefløjen

Det kan ske, når venstrefløjsalliancen, La France insoumise, den 28. november 2024 planlægger at stille et mistillidsvotum til Barnier.

Le Pen kritiserede Barniers ignorering af oppositionens indvendinger i Nationalforsamlingen og selve indholdet af budgetforslaget, som vil øge skatterne på poster som elregninger, medicin og lægebesøg. National Samling er også stærkt imod regeringens plan om at hæve elafgifterne for at skaffe 3 mia. euro, og Le Pen har sagt, at partiet også ønsker at beskytte “enkeltpersoner, iværksættere og pensionister” mod højere skatter.

“Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere,” sagde hun til RTL radio onsdag. “Dette er en rød linje, og hvis den bliver overskredet, så vil vi stemme for et mistillidsvotum uden problemer overhovedet.”

Den hårde tone fra Le Pen kommer efter ugers debat i Nationalforsamlingen om Barniers planer om at styrke Frankrigs skrantende offentlige finanser.

Budgetforslaget

Barniers budgetforslag, der blev fremlagt i september, indeholder udgiftsnedskæringer på 60 milliarder euro og skattestigninger for virksomheder og de velhavende. Barnier havde lovet, at pakken ville være en blanding af to tredjedele udgiftsnedskæringer og en tredjedels skattestigninger.

Men et parlamentsmedlem fra Macrons parti forudsagde for nylig, at den endelige pakke endda kunne ende med 80 procent skattestigninger og 20 procents nedskæringer, med meget få strukturelle reformer.

Frankrig er allerede et af de højest beskattede lande i OECD, og Barniers forslag risikerer at underminere Macrons erhvervsvenlige reformer, der har tiltrukket udenlandske investeringer til landet siden 2017.

Michel Barnier rammer samtidig de mest følsomme franske nerver med planen om at skære ned på franske pensioner og forhøje pensionsalderen.

Forslaget har en karakter, der åbner op for et mistillidsvotum. Hvis den afstemning tabes, vil budgettet blive forkastet, og Barniers regering vil falde, hvilket forværrer den politiske ustabilitet, der har skæmmet Frankrig, siden lynvalget i juni leverede et splittet parlament uden flertal for en regeringskoalition.

Le Pens Rassemblement National (National Samling), der accepterede Barniers regering efter valget i juni, har særlig indflydelse på enhver mistillidsafstemning, fordi det har 124 pladser, hvilket gør det til det største enkeltstående oppositionsparti. Hvis det er på linje med Nouveau Front, gruppen af venstrefløjspartier, der allerede har sagt, at det vil støtte et mistillidsvotum, så vil en sådan afstemning gå igennem.

Barniers budgetforslag har fremprovokeret kritik fra hele det politiske spektrum – selv fra de fire partier, der formodes at udgøre hans støtter i parlamentet.

Det sætter ham i en “meget skrøbelig position” knap tre måneder efter at være blevet udnævnt til premierminister af præsident Emmanuel Macron.

Barnier skal mødes med Le Pen på mandag som en del af premierministerens drøftelser med oppositionspartierne om budgettet.

Den tyske regeringskoalition ledet af kansler Olaf Scholz er kollapset, og tyskerne skal have nyvalg i begyndelsen af det nye år – formentlig den 23. februar.

Tysklands regerende “trafiklys”-koalition, dannet af det socialdemokratiske parti (SPD), De Grønne og Frie Demokrater (FDP), kollapsede den 6. november, efter at kansler Olaf Scholz afskedigede sin finansminister, FDP-lederen Christian Lindner.

Scholz har meddelt, at en tillidsafstemning i Forbundsdagen vil finde sted den 16. december. Når Scholz herefter konstaterer, at der ikke er tillid til ham, skal præsident Frank-Walter Steinmeier vurdere situationen. Hvis han beslutter sig for, der skal være nyvalg, vil der være 60 dage til valgdagen.

Herefter forventes valget at finde sted den 23. februar.

Interne problemer i regeringskoalitionen

Regeringskoalitionen blev dannet efter valget i 2021, men samarbejdet mellem det liberale FDP og centrum-venstre-partnerne i SPD og De Grønne har været konfliktfyldt.

Det afgørende brud kom under forberedelserne til 2025-budgettet, hvor Scholz argumenterede for at sætte Tysklands “gældsbremse” på pause, som begrænser den offentlige låntagning til 0,35 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Finansminister Lindner insisterede at opretholde budgetdisciplinen og krævede store nedskæringer i de offentlige udgifter og at en række af klimamålene skulle tilbagerulles.

Udsigterne for valget

Den nuværende vicekansler, økonomi- og klimaminister Robert Habeck, fra De Grønne har allerede meldt sig som kanslerkandidat, men den Kristelig-Demokratiske Union (CDU) og dets bayerske søsterparti ligger i øjeblikket på 32 procent ifølge en nylig INSA-meningsmåling, mere end alle tre koalitionspartier tilsammen.

Friedrich Merz har flyttet partiet mod højre, siden han blev leder i 2022, er derfor godt placeret til at blive den næste kansler.

Baseret på de nuværende meningsmålinger kan han lede en regering med SPD – der, baseret på de seneste forudsigelser, står til at få 16 procent. Alternativt kan CDU måske samarbejde med De Grønne, der ligger på 12 procent i meningsmålingerne.

Merz har lovet at rulle flere af koalitionens reformer tilbage, herunder om klimaet. Han ønsker at sænke skatterne, reducere de sociale udgifter og stramme grænsekontrollen og reducere immigrationen.

Scholz, der ifølge meningsmålinger nu er den mindst populære kansler i efterkrigstiden, har indikeret, at han vil stille op igen som partiets kandidat.

Men mange ledende personer i SPD ønsker fornyelse. Hvis Scholz afsættes, vil forsvarsminister Boris Pistorius sandsynligvis erstatte ham.

Det højreekstremistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) er på vej til at registrere et historisk resultat på 20 pct. ifølge meningsmålingerne. Umiddelbart er alle andre partier ikke indstiulet på at samarbejde med AfD, men et godt valgresultat vil øge partiets parlamentariske indflydelse.

 Det socialistiske venstreparti er i øjeblikket under spærregrænsen på 5 procent, mens det nydannede, venstreorienterede Bündnis Sahra Wagenknecht ligger på 7 procent.

Valgets temaer

I forhold til Ukraine har den tyske regeringskoalition været fodslæbende. Scholz talte for nylig med den russiske præsident Vladimir Putin for første gang i to år. Han har en tendens til at gå mere forsigtigt frem og har nægtet at levere langtrækkende Taurus-missiler til Ukraine af frygt for at eskalere konflikten.

Til sammenligning har Merz været mere aggressiv med hensyn til våbenleverancer og indikeret, at han ville godkende overførslen i overensstemmelse med Storbritanniens, Frankrigs og USA’s politik.

Den tyske økonomi er stagnerende, og Trumps planer om at lægge 20 procent told på al import og 60 procent på kinesisk import vil potentielt lægge yderligere pres på budgettet og vil have alvorlige konsekvenser for økonomien, da Tyskland fortsat er stærkt afhængig af eksport af forarbejdede varer.

Tysklands centralbank vurderede tirsdag, at den nuværende stagnation sandsynligvis vil fortsætte i lyset af svag international efterspørgsel og investeringer og udsigten til nye amerikanske toldsatser.

Samtidig er der stadig stor forskel på levestandarden i det tidligere Vesttyskland, som oplevede stor økonomisk vækst og fremgang i levestandarden i efterkrigstiden, og det tidligere Østtyskland, som ikke havde en bæredygtig økonomi.

Det er en grund til, at det højreekstreme parti AfD (Alternative für Deutschland), som ingen andre partier vil samarbejde med, og protestpartiet til venstre, Bündnis Sahra Wagenknecht, står særlig stærkt i det østtyske.

Merz, der længe har været kendt som en finanspolitisk høg, har for nylig foreslået en åbenhed over for at reformere den, tyske gældsbremse – et muligt tegn på en skiftende konsensus.

Dezernat Zukunft, et forskningsinstitut, der er fortaler for en reform af gældsbremsen, anslår, at Tyskland har brug for offentlige udgifter på 782 milliarder dollars inden 2030, men ”det dybere spørgsmål er, om der er et politisk flertal for gældsfinansiering i Tyskland,” sagde Max Krahe, forskningsdirektør ved Dezernat Zukunft, ifølge tyske medier. ”Er der politisk vilje til at bruge gæld som finansieringsinstrument i forhold til problemerne med forsvar, den grønne omstilling, infrastruktur, konkurrenceevne, uddannelse, og sundhedspleje m.v.”

Tysklands økonomiske betydning for Danmark

Ifølge Danmarks Statistik (den 11. november 2024) var Tyskland Danmarks 2. største eksportmarked i 2023 med en samlet eksportindtægt på 232,5 mia. kr., svarende til 12,2 pct. af Danmarks samlede eksportindtægter.

Importen af vare- og tjenesteydelser fra Tyskland beløb sig i 2023 til 236,7 mia. kr. svarende til 14,1 pct. af Danmarks samlede import (BB)