Nationalbanken følger Den Europæiske Centralbank og sænker fra torsdag den 7. marts 2025 sine rentesatser med 0,25 procentpoint, skriver Nationalbanken onsdag den 6.marts 2025 i en pressemeddelelse.

Det betyder, at den ledende rente – indskudsbevisrenten ligesom foliorenten og diskontoen sænkes til 2,10 pct. Udlånsrenten sænkes fra 2,50 til 2,25 pct.

Tiltaget kommer efter, at Den Europæiske Centralbank tidligere torsdag sænkede sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til 2,50 procent.

Der er tale om den sjette rentenedsættelse siden midten af 2024, og ifølge nyhedsbureauet AFP er det femte gang i træk, at ECB sænker renten.

Nyhedsbureauet Reuters bemærker, at ECB stadigvæk ser renteniveauet som restriktivt for den økonomiske vækst. Ikke desto mindre er det generelt en god nyhed, at renten sættes ned endnu engang, fordi det betyder, at centralbankerne ikke længere betragter inflationen som en trussel for den økonomiske vækst.

Hvad betyder rentenedsættelsen?

Rentenedsættelsen påvirker typisk dem, der har variable renter på deres lån, da disse normalt bliver lidt billigere. Det har også en positiv betydning for dem, der skal optage lån, at renten er blevet lidt lavere.

Men denne rentenedsættelse får ikke den store betydning for boligkøbere, eller boligejere der vil lægge deres lån om. Det skyldes, at kapitalmarkederne havde forventet en rentenedsættelse, og derfor havde investorerne bag realkreditobligationerne allerede i vidt omfang taget højde for dem.

Omvendt – hvis Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke havde sat renten ned, ville realkreditrenterne sandsynligvis være steget.

Mandag den 9. september 2024 præsenterede den tidligere ECB-chef Mario Draghi sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen en skelsættende rapport om, hvordan man kan dæmme op for Europas økonomiske nedgang.

Rapporten – The future of European competitiveness – på 400 sider er udarbejdet af Mario Draghi med bistand fra 7 embedsmænd fra EU-Kommissionen på opfordring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og har være imødeset med spænding overalt i EU.

EU-Kommissionen er opmærksom på europæiske virksomheder generelt lider under byrden af bureaukratiske krav og herunder ESG-rapporteringsforpligtelserne. Krav, der ifølge tidligere chef for den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, hæmmer europæiske virksomheder i konkurrencen med amerikanske og kinesiske virksomheder.

Ikke desto mindre fortsætter EU med at udvikle nye bureaukratiske krav – EUDR

Et eksempel er EUDR-forordningen – EU Deforestation-Free Regulation. Forordningen stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, skal foregå uden at rydde eller forringe skov på globalt plan samt være foretaget i overensstemmelse med national lovgivning i produktionslandet.

Forordningen træder i kraft for mellemstore og store virksomheder den 30. december 2025, mens den for mikro- og små virksomheder først vil finde anvendelse den 30. juni 2026.

Skæringsdato

Den 31. december 2020 er skæringsdatoen for hvornår et produkt kan betragtes som være forbundet med skovrydning eller skovforringelse. Det betyder, at produkter, der er fremstillet ved brug af råvarer som soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, produceret på arealer, hvor der er blevet foretaget skovrydning eller skovforringelse efter den 31. december 2020, ikke er tilladt på det europæiske marked.

Ædelt formål men administrative omkostninger

Formålet med forordningen er angiveligt at garantere forbrugere i EU om, at de produkter, som de køber, ikke bidrager til at verdens skove ryddes eller forringes.

Problemet er at store og små europæiske virksomheder nu forpligtes til at dokumentere, at de råvarer og produkter, der benyttes i deres forretning, ikke har bidraget til skovforringelse noget sted i verden.

Dokumentationskravet betyder, at forordningen kommer til at koste virksomhederne penge, tid og ressourcer. Virksomhederne må sikre, at deres leverandører kan dokumentere at varer som tømmer, pap, papir, palmeolie, soja, kaffe, kakao, gummi, oksekød m.v.

Virksomhederne skal ydermere kunne dokumentere, at relevant lovgivning i produktionslandet er overholdt.

Relevant lovgivning i produktionslandet

I forordningen defineres ”relevant lovgivning i produktionslandet” som de love, der finder anvendelse i produktionslandet vedrørende den retlige status med hensyn til: Brugsrettigheder til jord, miljøbeskyttelse, skovrelaterede regler, herunder regler om skovforvaltning og bevarelse af biodiversitet, hvis de er direkte knyttet til træhugst, tredjemands rettigheder, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, der er beskyttet i henhold til folkeretten, overholdelse af Princippet om frit, forudgående og informeret samtykke (”Free, Prior and Informed Consent” (FPIC)), som fastsat i FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder, samt skatte-, antikorruptions-, handels- og toldbestemmelser.

Kan reglerne overholdes?

Det betyder, at virksomhederne må henvende sig til hver eneste leverandør og forlange dokumentation for, at skovrydningsforordningen ikke krænkes. Det indebærer omfattende byrder for leverandørerne, men mange virksomheder bliver nødsaget til at ansætte nye medarbejdere, som skal holde øje med, at kravene bliver overholdt og taste data ind i komplicerede systemer.

Af særlig interesse for danske iagttagere: I talen gentog den amerikanske præsident sit ønske om at overtage kontrollen over Grønland: ”Jeg har også et budskab til den fantastiske befolkning i Grønland. Vi støtter fuldt ud jeres ret til at bestemme over jeres fremtid. Og hvis I vælger det, er I velkommen som en del af USA. Vi har brug for Grønland for den nationale sikkerhed og sågar den internationale sikkerhed. Vi forsøger at få det til at ske med alle, der er involveret. Vi har virkelig brug for det i forhold til den internationale sikkerhed”.

Grønland

”Jeg tror, at vi får det – på den ene eller anden måde, så får vi det. Vi vil sørge for jeres sikkerhed. Vi vil gøre jer rige. Og sammen vil vi tage Grønland til et niveau, I aldrig havde forestillet jer ville være muligt. Befolkningen er ikke stor, men det er et kæmpe land og meget, meget vigtigt for den militære sikkerhed.”

Den danske regering har hele tiden sagt, at det er op til grønlænderne selv at beslutte deres fremtid. Faktisk er det også det, Trump siger. Samtidig lover han grønlænderne, at de vil blive både rige og blive beskyttet. Det er spørgsmålet hvor meget det vil påvirke valget på Grønland: Skal Grønland forblive en del af Rigsfællesskabet med Danmark, blive selvstændigt eller blive en del af USA?

Bemærkelsesværdig tale

Præsidenttalen tirsdag aften var på mange måneder bemærkelsesværdig.

Hvilken anden præsident ville optage et barn med hjernekræft i Secret Service? Eller fortælle en ung mand, at han havde vundet en plads på West Point? Og da den Demokratiske senator Elizabeth Warren klappede for Ukraine, og han kaldte hende Pocahontas, bragte talen mindelser om et scene-show i Las Vegas. Men bag skuespillet er der en revolution i regeringen, den mest beslutsomme indsats siden Reagan for at indskrænke og omdanne den amerikanske regering.

To budskaber skilte sig ud: Demokraterne betyder ikke noget, og det gør Europa i øvrigt heller ikke!

Oppositionspartiet viftede med små skilte op, hvor der stod “falsk” eller “det er løgn – også da Trump sagde, at han vandt valget – én af de ting, han ytrede, der var indiskutabel.

Al Green bortvist

Al Green, et 77-årigt demokratisk kongresmedlem fra Texas, der viftede med sin guldknappede stok og råbte op, blev ført ud af sikkerhedsfolk.

Melania og Elon Musk

Trumps hustru, Melania, smilede mere, end hun plejer at gøre, og Elon Musk blev fremhævet og hyldet med langvarige klapsalver. Trump fremkaldte latter, da han opremsede de ting, der blev opdaget i Elon Musks DOGE-udrensning af føderale udgifter: penge til et projekt om transseksuelle mus, til at bringe Sesame Street til Mellemøsten og “otte millioner dollars til at promovere LGBTQ+ i den afrikanske nation Lesotho, som ingen nogensinde har hørt om”. Meget gamle personer figurerede i det sociale sikringssystem, herunder en person – sagde han – der er opført som “360 år gammel, mere end hundrede år ældre end vores land”. Som Trump bemærkede med et blik til sundhedsminister Kennedy Junior, var sundhedstilstanden i USA åbenbart langt bedre end hidtil antaget.

Demokraterne

Republikanerne elskede hvad de hørte, mens Demokrater, der blev fanget på kamera, sukkede, viftede med deres protestskilte og rystede på hovedet.

Trump var skånselsløs overfor de liberale Demokrater og sagde: “Jeg kunne finde en kur mod en frygtelig sygdom eller annoncere hvordan vi sikrede den største økonomi i verdenshistorien … og disse mennesker ville ikke klappe.”

Trump annoncerede med fynd og klem, at det det drejede sig om, var “drill baby drill”, enden på woke-politik og told på hele verden.

Ved at nævne Robert Kennedys løfte om at finde årsagen til autisme bemærkede Trump, at ”med navnet Kennedy skulle man tro, at alle derovre (i Demokraternes side af salen) ville juble, men deres hukommelse er kort!”

Ukraine

Trump berørte kort Ukraine. Han citerede med tilfredshed et brev fra Zelensky, hvori han siger, at han ønsker at underskrive mineralaftalen og forhandle fred.

Trump brugte i talen mere tid på ægpriserne end på Rusland og Ukraine. Prisen er skudt i vejret takket være et fugleinfluenzaudbrud, der næppe er nogens skyld. Demokraterne bebrejder alligevel Trump, og Trump bebrejder Joe Biden, der omtales som “den værste præsident i historien”.

Bedre end George Washington

Donald Trump selv? Han har derimod haft “de mest succesfulde første uger i en præsidentperiode nogensinde. Og hvem kommer ind som nummer to? George Washington.”

Trump rundede af med at annoncere Amerikas rejse “til Mars og endda langt videre.”

Republikanerne klappede konsekvent gennem hele Trumps tale, som ifølge en CNN-måling bifaldes af 69 pct. af amerikanerne.

I præsident Trumps tale til den amerikanske kongres dansk tid natten til onsdag den 5. marts 2025 fremgik det om støtten til Ukraine, at USA havde ydet langt mere end EU. Tværtimod havde Den Europæiske Union (EU) – på trods af påstanden om støtten til Ukraine ifølge Trump brugt mere på at købe russisk olie og gas, end det havde brugt på at støtte Ukraine!

Center for Research on Energy and Clean Air (CREA), har beregnet, at europæiske nationer brugte 21.9 milliarder euro på at købe russisk brændstof i 2024 sammenlignet med 18,7 milliarder euro i udenlandsk bistand til Ukraine.

EU’s udgifter til russisk brændstof faldt med seks procent i forhold til året før, men det skyldtes i høj grad faldende priser. Mængdemæssigt var reduktionen kun på 1 procent.

CREA fandt også, at det russiske oliesalg til Kina, Indien og Tyrkiet boomede, selvom Ruslands samlede indtægter fra fossile brændstoffer faldt med tre procent fra 2023. Kina med indkøb for 78 milliarder euro, Indien med indkøb på 49 milliarder euro og Tyrkiet med indkøb for 34 milliarder euro tegner sig tilsammen for 74 pct. af Ruslands samlede indtægter fra eksport af olie og gas.

Ruslands “skyggeflåde” på omkring 558 tankskibe flyttede 167 millioner tons olie på trods af sanktioner og prislofter.

“På trods af sanktionerne er de russiske indtægter i det tredje krigsår kun faldet med 8 pct. sammenlignet med året før invasionen af Ukraine,” bemærkede rapporten. Desuden ser effekten af sanktionerne ud til at være aftagende, hovedsagelig på grund af Ruslands evne til at bruge sin skyggeflåde til at omgå prisrestriktioner.

CREA anbefalede “strammere sanktioner” mod Rusland, der kunne “skære Kremls indtægter” med op til 20 procent. Sådanne sanktioner ville imidlertid kræve, at EU bryder sin afhængighed af russisk brændstof. Europæiske indkøb er faldet kraftigt, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022, men Europa leverer stadig omkring en fjerdedel af Ruslands eksportindtægter fra fossile brændstoffer.

Fasten begynder Askeonsdag den 5. marts 2025 og efter Palme søndag, 13. april 2025, og Langfredag (Good Friday), den 18. april 2025, kulminerer fasten efter 40 dage Påskesøndag, den 20. april 2025.

Søndag og mandag har børn klædt sig ud og slået katten af tønden og riset deres forældre op med fastelavnsris fyldt med slik og godter.

I dag, tirsdagen efter fastelavnssøndag, er den sidste dag inden fastetiden, som indledes Askeonsdag, i morgen den 5. marts.

Hvide tirsdag

Hvide tirsdag, som dagen faktisk hedder i Danmark, har sit navn efter den spise, som man oprindeligt indtog på dagen for at markere den sidste dag før fasten. – Hvide tirsdag eller Fede tirsdag. Der er tale om en æggesøbe, gerne med hvedebrød til. Nogle steder var det også blot mælk med hvedeboller i. Det afgørende var, at maden var hvid, da hvide madvarer før i tiden var forbundet med noget særlig delikat.

Æggesøbe blev lavet af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og mælk. Langt op i 1900-tallet var hvedemel i brød noget, man kun fik ved særlige lejligheder. Sukker var heller ikke en ingrediens, almindelige mennesker havde adgang til, og det samme gjaldt æg om vinteren.

Mens æggesøben og hvide tirsdag er gledet ud af de fleste danskeres kalender, spises der stadig store mængder af fastelavnsboller, ligesom svenskerne indtager enorme mængder af Semlor – altså flødeskumsfyldte boller, som minder om vores fastelavnsboller, på Fettis-dagen.

 Dagen før fasten fejres stadig i andre lande. Og de fleste steder også med en særlig spise knyttet til dagen.

Pancake Day

I England og andre engelsktalende lande har dagen fået sit folkelige navn efter retten, der også her laves af fine hvide ting som æg, mel og sukker. Her hedder dagen nemlig Pancake Day – pandekagedag, da man laver pandekager af de gode sager, som man nu skal til at undvære i tiden frem til påske. Nogle steder i England holder man pandekageløb, hvor man løber igennem byens gader, mens man vender en pandekage i luften med sin medbragte stegepande.

Mardi Gras

Dagens officielle navn i engelsktalende lande er Shrove Tuesday, hvor ”shrove” er afledt af ordet ”shrive”, der har at gøre med at få tilgivelse for sine synder. Ellers betegnes dagen som Mardi Gras eller Fat Tuesday

Andre lækkerier, som spiser på denne tirsdag, er dougnuts og Berliner Pfannkuchen, som man selvfølgelig kan få i USA, men også i Portugal, Tyskland, Østrig, Slovenien og flere andre lande.

Paczki Day

I Polen hedder de Paczki og minder meget om dougnuts, men ikke helt. Men som i mange andre lande har dagen navn efter dem. Hvide tirsdag i Polen hedder således Paczki Day.

I Finland og i Estland spiser man så også en speciel ærte- og skinkesuppe og på Island salt kød og ærter.

Men ellers er det de søde ting, som er på menuen. Englændernes pandekager er for eksempel også et stort hit i Litauen.

Sangkonkurrencen starter først i Basel i Schweiz den 13. maj 2025, men allerede nu er der ballade omkring Estlands bidrag til Eurovision.

Kunstneren Tommy Cash hvis egentlige navn er Tomas Tammemets, er en russisk-estisk rapper, der synger sin sang “Espresso Macchiato” på gebrokkent engelsk-italiensk med italiensk accent.

I sangen er der for eksempel tekstlinjer som:

“Ciao bella, I’m Tomaso, addicted to tobacco

Mi like mi coffè very importante

No time to talk, scusi, my days are very busy

And I just own this little ristorante”

Og:

“Mi like to fly privati with twenty-four carati

Also mi casa very grandioso

Mi money numeroso, I work around the clocko

That’s why I’m sweating like a mafioso”

Medier kan berette, at sangen har givet anledning til veritabelt raseri i Italien med krav om, at sangen udelukkes fra Eurovisions sangkonkurrencen.

Mange italienere anser det for at være direkte racistisk ved at omtale italienere som 2kaffedrikkende spaghetti-ædende mafiosi”.

Kritikken kommer også fra en politisk side. Vicepræsidenten for Italiens senat, Gian Marco Centinaio, kræver, at Tommy Cash udelukkes fra musikkonkurrencen.

“Enhver, der fornærmer Italien, skal holde sig væk fra Eurovision. Cash synger på “forfærdeligt italiensk” om en, der blev rig ved at drikke kaffe og “svede som en mafiaboss,” sagde toppolitikeren ifølge Der Spiegel.

Centinaio fortsætter: “Han burde komme til Italien for at se, hvordan anstændige mennesker arbejder, før han tillader sig selv at skrive sådan en dum sang fuld af klichéer”.

Dan Jørgensen, EU Commissioner for Energy and Housing og EU Kommissionen har onsdag den 26. februar 2026 fremlagt handlingsplanen ”Green Industrial Deal”, herunder en såkaldt ”Action Plan for Affordable Energy”, der bl.a. skal sikre overkommelige energipriser.

På pressekonferencen i Bruxelles hævdede Dan Jørgensen, at planerne vil udnytte energiunionens fulde potentiale for at sikre alle europæere effektiv og ren energi og årligt spare EU’s forbrugere og virksomheder for op til 260 mia. euro.

Bortset fra opfordringerne til at reducere energiafgifterne og forenkle bureaukratiet omkring godkendelser af energianlæg indeholder handlingsplanerne ikke tiltag, der har udsigt til at sikre forbrugere og virksomheder lavere energipriser.

Vi kender igen Dan Jørgensen fra hans utroværdige indsats som dansk klima- og energiminister, hvor han excellerede i vidtløftige planer og målsætninger, der har vist sig at være de rene luftkasteller.

Selvom Dan Jørgensen erklærer, at det er helt klart, at energipriserne alt for ofte er ekstremt høje, og at der er behov for at se på, hvordan gaspriserne kan afkoble gaspriserne fra elpriserne, er der ikke med de foreliggende planer udsigt til at det vil lykkes.

I stedet er Dan Jørgensens EU-handlingsplaner spækket med øget statsstøtte til energi, handelsrestriktioner, samt indgreb i prisdannelsen. Der lægges således op til at medlemsstaterne skal overtage risikoen fra energimarkederne via forskellige finansielle instrumenter som de såkaldte Power Purchase Agreements (PPAs) and Contracts for Difference (CfDs).

Tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, professor Mario Draghi, har i rapporten ”The future of European competitiveness” dokumenteret at “EU companies still face electricity prices that are 2-3 times those in the US and natural gas prices paid are 4-5 times higher [see Figure 6].”

Endnu verdens 3. største økonomi, garant for euro-stabilitet, kernemedlem i EU, afgørende for 10.000 danske virksomheder med 140.000 arbejdspladser, men også plaget af økonomiske problemer, klima- og energiudfordringer, problemer med integration af talrige indvandrere og splittelse blandt de bærende politiske partier om alt fra økonomi til Ukraine.

Tyskland har siden seneste valg i 2021 haft en regering, som mange har haft svært ved at se logikken i med socialdemokratiske SPD, klimapartiet De Grønne og det liberale FDP. Stort set det eneste, man til tider har syntes enige om, er at holde AfD uden for indflydelse, mens De Grønne har dikteret en upopulær klimapolitik og landets økonomiske og strukturelle problemer har været uløste.

Valgets tale

Vinder af sidste søndags parlamentsvalg blev Christlich Demokratische Union Deutschlands (CDU) – et kristendemokratisk, konservativt parti grundlagt i 1945 og CDU’s søsterparti i Bayern – Christlich-Soziale Union (CSU). CDU/CSU opnåede 28,6 procent af stemmerne og dermed 208 pladser i den tyske Forbundsdag (Bundestag).

Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD) – et socialdemokratisk parti grundlagt i 1863 – opnåede 16,4 pct. af stemmerne og dermed 120 mandater.

Der skal 316 mandater til et flertal i Forbundsdagen og med 328 mandater tilsammen ser det ud til, at CDU/CSU og SPD kan få et spinkelt flertal.

Det nationalkonservative og indvandrer- og euroskeptiske parti – Alternative für Deutschland (AfD) – blev det 2. største parti ved valget med 20,6 procent og dermed 152 pladser i Forbundsdagen.

Det tidligere regeringsparti Bündnis 90/Die Grünen (De Grønne) – resultatet af en række fusioner af mindre partier – fik 11,6 pct. af stemmerne og 85 mandater. Det andet regeringsparti – Freie Demokratische Partei (FDP) – klarede ikke spærregrænsen ligesom det venstreorienterede Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW) heller ikke blev repræsenteret i Forbundsdagen.

AfD må dele oppositionsrollen med det socialistiske parti, Die Linke, der er efterkommer af andre socialistiske og kommunistiske partier – herunder regeringspartiet i DDR. Die Linke opnåede 8,8 pct. af stemmerne og 64 mandater.

Regeringsdannelse

Valgets vinder, CDU-leder Friedrich Merz, har allerede rakt hånden ud til socialdemokratiske SPD. Alt tyder derfor i øjeblikket på, at Tyskland kan få en sort-rød regeringskoalition mellem CDU/CSU og SPD, som man har prøvet det mange gange før. Det bliver dog uden Olaf Scholz i spidsen for SPD.

Budget for 2025

Under alle omstændigheder er den kommende nye tyske regerings første udfordring at skaffe Tyskland et budget for 2025.

Netop budgetspørgsmålet var det store stridspunkt for Scholz-regeringen. Regeringen havde enorme udfordringer, fordi dens periode var domineret af Vladimir Putins fuldskala invasion af Ukraine, som skabte en energikrise og også massivt øgede landets forsvarsudgifter. Så efter invasionen annoncerede Scholz en særlig fond på 100 milliarder euro til støtte for de tyske væbnede styrker. En del af fondsmidlerne kom fra genanvendelse af midler fra pandemitiden, og Tysklands forfatningsdomstol sprængte i 2023 et hul på 60 mia. euro i regeringens budget ved at nægte at godkende anvendelsen af midler øremærket til pandemiindsatsen.

Uenighed i Scholz-regeringen

En løsning kunne være at tilvejebringe de nødvendige midler gennem besparelser og skatteforhøjelser eller søge den såkaldte gældsbremse ændret. De tre partier i koalitionsregeringen var imidlertid ingenlunde enige, og i sidste ende udløste det regeringens fald. SPD og Die Grünen var indstillet på at søge Forbundsdagens tilslutning til at pille ved den såkaldte gældsbremse, der siden 2009 har tvunget regeringen til at begrænse det strukturelle underskud til højest 0,35 procent af BNP og begrænse regeringens låntagning. FDP blokerede, og Scholz fyrede sin FDP-finansminister i november, og måtte modtage et mistillidsvotum i Forbundsdagen, hvilket udløste søndagens valg.

Gældsbremsen

Under valgkampen insisterede Merz på, at han var forpligtet til gældsbremsen, men han har ikke udelukket visse ændringer. Iagttagere har således påpeget, at uden at ændre bestemmelsen eller oprette en særlig fond uden for budgettet, vil det være umuligt at finansiere titusindvis af milliarder af euro i hårdt tiltrængte ekstra investeringer i eurozonens største økonomi. Det inkluderer penge til smuldrende transport- og kommunikationsinfrastruktur samt et meget højere forsvarsbudget i kølvandet på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine.

Udfordringens omfang er blevet forværret af den amerikanske præsident Donald Trumps nylige drejning mod Rusland og hans trussel om at trække amerikanske sikkerhedsgarantier ud af Europa, hvilket har tvunget europæiske ledere til at holde krisesamtaler om, hvordan de skal reagere.

Den populære forsvarsminister, Boris Pistorius fra SPD, der dels er interesseret i at forblive i sit job efter regeringsskiftet har offentligt understreget behovet for, at hans ministeriums budget fordobles til mere end 100 milliarder euro.

Selvom Merz har sagt, at han tror, at han kan finde midler ved at skære i velfærdsydelserne og stimulere økonomisk vækst, vil sådanne foranstaltninger næppe være nok – gældsbremsen må også slækkes!

Forfatningsproblem

Problemet er, at en ændring kræver en ændring i den tyske forfatning – en ændring der fordrer et flertal på to-tredjedele i Forbundsdagen (og i øvrigt også flertal i Forfatningsrådet, hvor alle länderne sidder).

Valget har betydet, at der ikke længere i Forbundsdagen er det nødvendige flertal, og Merz har derfor ventileret muligheden af at den ”gamle” Forbundsdag, der sidder indtil den 24.marts, vedtager forfatningsændringen.

Selvom det er meget usædvanligt, er det ikke uden præcedens at indkalde en afgående Forbundsdag for at godkende beslutninger. “Fra et forfatningsmæssigt perspektiv er den gamle Forbundsdag fuldt ud i stand til at handle indtil sin sidste session,” har Hanno Kube, juraprofessor ved Heidelberg Universitet erklæret. “Om man vil bruge de sidste dage af en valgperiode til et større politisk projekt – i dette tilfælde en forfatningsændring – er derfor et politisk spørgsmål.”

Nogle økonomer har dog advaret om, at Merz’ spil kunne risikere at komme i konflikt med Tysklands forfatningsdomstol, som erfaringen har vist kan blokere for skiftende regeringers opportunistiske fortolkninger af forfatningen.

Afklaring inden Påske?

Friedrich Merz har oplyst, at han venter at kunne danne en regering inden Påske.

Den svenske internetportal Bilresa.se, har netop (den 21. februar 2025) gennemført en analyse af benzinpriserne i Europa.

Det viser sig at Sverige har nogle af de laveste benzinpriser med 17,00 svenske kroner pr. liter. Det har bidraget til den lave svenske pris, at den svenske krone på det seneste er steget i forhold til euro og den amerikanske dollar.

Dyrt i Danmark

I Danmark koster benzinen i februar 2025 23,03 svenske kr. pr liter.

I Frankrig er prisen på 20,08 kr., mens prisen i Tyskland er på 19,93 kr. I Østrig og Schweiz er prisen på henholdsvis 17,92 kr. og 21,25 kr.

Det billigste land for 1 liter 95-oktan blyfri benzin er Rusland med kun 7,13 kr. pr. liter. – tæt fulgt af Belarus med 8,08 kr.

Det dyreste benzinland i Europa er Island med 24,38 kr. (med Danmark på 2. pladsen!).

Når det gælder diesel-priser, findes de højeste priser i i Island (25,12 kr.), Schweiz med 22,46 kr. og Danmark med 22,17 kr.

Billig diesel i Rusland

Rusland er også billigst med diesel med en pris på 8,33 kr. pr liter fulgt af Belarus med 8,08 kr.

Benzinprisen kan meget vel variere indenfor de enkelt lande. Generelt er priserne højere ved motorveje og andre stærkt trafikerede færdselsårer.

Talen blev holdt af USA’s vicepræsident J.D. Vance den 14. februar 2025 på den 61. sikkerhedskonference i München, der blev afholdt på det statelige hotel Bayerischer Hof.

I sin tale kritiserede Vance åbent EU’s ledelse for, hvad han beskrev som tilbageskridt med hensyn til ytringsfrihed og demokrati.

Flere medier betragtede talen som et vendepunkt i forholdet mellem Europa og USA i takt med USA’s præsident Donald Trumps telefonsamtale med Ruslands præsident Vladimir Putin. Nogle beskrev det som en erklæring om “ideologisk krig”og “kulturkrig” mod USA’s europæiske allierede og en “ødelæggelseskugle” for de årtier lange transatlantiske relationer. 

Interne trusler

Talens centrale fokus var på det, Vance beskrev som interne trusler, der er de største farer for det europæiske demokrati, snarere end eksterne udfordringer fra nationer som Rusland eller Kina. 

Han pegede på masseindvandring som Europas største problem og bemærkede, at det rekordhøje antal udenlandsk fødte indbyggere i Tyskland og den øgede indvandring til EU fra lande uden for EU var forårsaget af “bevidste beslutninger” fra europæiske ledere.

Vance forbandt et angreb udført af en afghansk immigrant på fagforeningsdemonstranter i München på tærsklen til konferencen med indvandringsspørgsmålet og argumenterede for større lydhørhed over for offentlighedens bekymringer om migration. 

Legitimitet af demokratiske institutioner

I sin tale sagde JD Vance, at europæiske demokratiske institutioner og retten til ytringsfrihed blev undermineret. Vance angreb direkte europæiske ledere, som han beskyldte for at undertrykke demokratiet ved at forsøge at holde højrefløjspartier uden for indflydelse. I Tyskland betyder en ”brandmur”, at ingen af de øvrige partier indstillet på at samarbejde med det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD), som i meningsmålinger står til at få hver femte stemme og blive det næststørste parti.

Brandmure

Men ifølge den amerikanske vicepræsident er der “ikke nogen plads til brandmure”:

” But what German democracy—what no democracy, American, German, or European—will survive is telling millions of voters that their thoughts and concerns, their aspirations, their pleas for relief are invalid or unworthy of even being considered.
Democracy rests on the sacred principle that the voice of the people matters. There’s no room for firewalls. You either uphold the principle, or you don’t. Europeans – the people – have a voice. European leaders have a choice. And my strong belief is that we do not need to be afraid of the future .”

Rumænien

Han beskyldte specifikt europæiske politikere for at “aflyse valg” med henvisning til aflysningen af det rumænske præsidentvalg i 2024 efter den uafhængige nationalistiske kandidat Călin Georgescus sejr i første runde efter rapporter om russiske internet- og Tiktok-kampagner for at promovere Georgescu. 

Vance kritiserede europæiske embedsmænds tilgang til valgintegritet og argumenterede for, at demokratiske systemer burde være robuste nok til at modstå forsøg på ekstern indflydelse. Vance sammenlignede annulleringen af afholdte valg med sovjetisk praksis og sagde, at “hvis dit demokrati kan ødelægges af et par hundrede tusinde dollars i digital reklame fra et fremmed land, så var det ikke særlig stærkt til at begynde med.” 

Han sagde, at de rumænske domstole havde besluttet at annullere valget under pres fra “en efterretningstjenestes spinkle mistanke og et enormt pres fra dets kontinentale naboer” med henvisning til EU. 

Vance fordømte specifikt “nonchalante udtalelser” fra tidligere EU-kommissær Thierry Breton og sagde, at han på TV “havde virket glad for, at den rumænske regering lige havde annulleret et helt valg, og at han havde advaret om, at hvis tingene ikke går efter planen, kan nøjagtig det samme ske i Tyskland”.

Disse bemærkninger ”er chokerende i amerikanske ører”, sagde Vance med henvisning til sagen om Călin Georgescu, der var den overraskende vinder af en første runde af præsidentvalget i november i Rumænien. Forfatningsdomstolen annullerede valget, efter at efterretningstjenesterne rapporterede om en usædvanlig stigning på sociale medier og en meget sofistikeret påvirkningskampagne, som de mente var orkestreret af Moskva.

Den rumænske premierminister Marcel Ciolacu sagde, at landet “fortsat forsvarer de demokratiske værdier, som Europa deler med USA”, og at myndighederne “er forpligtet til at organisere frie og retfærdige valg” i maj, når præsidentvalget skal afholdes igen. De rumænske myndigheder har kæmpet for at forklare, hvordan den russiske påvirkningsoperation blev udført, og hvem der betalte for den. Politiet ransagede Georgescus stabschefs lejlighed tidligere på ugen.

Georgescu sagde fredag, at Vance havde kastet lys over “misbrug af demokratiet i Rumænien og Europa” og hævdede, at forfatningsdomstolen “er ligeglad med demokrati, værdighed og strategiske partnerskaber” eller om, hvad Vance siger. Den tidligere jordingeniør, der er blevet diplomat, beskriver sig selv som den “valgte præsident” og rangerer først i meningsmålingerne forud for det kommende omvalg.

Reaktioner på talen

Lørdag kom det frem, at en række statsledere mandag skal mødes i Paris på initiativ af Emmanuel Macron.

Emnet skal være ”en meget alvorlig” snak om de udfordringer, som Trump stiller Europa overfor. Det forventes, at NATO-generalsekretær Mark Rutte og lederne af Tyskland, Italien, Storbritannien og Polen er inviterede.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har også bekræftet sin deltagelse, og Mette Frederiksen menes at repræsentere de nordiske og baltiske lande.

AfDs Alice Weidel

Derimod var der ros fra det højrenationale AfDs kanslerkandidat Alice Weidel, der ikke var inviteret med til MSC, og som skrev på X: ”En fremragende tale”, mente Weidel, der citerede Vance for, at der ”ikke var plads til brandmure” over for AfD.

I modsætning til Scholz havde hun intet besvær med at få sit eget møde med Vance efter hans tale fredag.

Sahra Wagenknecht

Også den venstrepopulistiske Sahra Wagenknecht roste den amerikanske vicepræsident for hans tale. Hun var heller ikke inviteret til München af de tyske arrangører, men sagde til avisen Bild:

”Det må have været et chok for det USA-loyale europæiske establishment, at det netop var en amerikansk vicepræsident, der gav dem en opsang om ytringsfrihed og cancel culture. Helt rigtigt!”

Friedrich Merz

Til stede i Bayerischer Hof – endda på forreste række – var til gengæld det konservative CDUs kanslerkandidat Friedrich Merz. Han fik også – i modsætning til kansleren – et personligt møde med vicepræsidenten, og Merz skrev bagefter på X, at mødet var ”meget godt og åbent”, og at han og Vance er enige om, at ”vejen til en varig fred kun kan lykkes gennem tæt koordinering mellem Amerika og Europa”.

Merz understregede, at han fortsat ser USA som Tysklands vigtigste strategiske partner. Han tog også emnet om amerikanske toldsatser op, men Vances reaktion på dette er endnu ikke kendt.

Truslen mod demokratiet

Advarslen fra J.D. Vance, at “what no democracy, American, German, or European—will survive is telling millions of voters that their thoughts and concerns, their aspirations, their pleas for relief are invalid or unworthy of even being considered” var specielt rettet mod Tysklands kommende parlamentsvalg.

Selvom den tyske ”brandmur” mod det yderste højre har sin særlige baggrund i tysk historie, er fænomenet ikke ukendt. I Danmark blev Dansk Folkeparti på et tidspunkt karakteriseret som ”ikke-stuerene” på grund af deres modstand mod immigration, og regeringskoalitionen mellem Østrigs konservative folkeparti, ÖVP, og Jörg Haiders FPÖ i 1999 fik andre europæiske højrepartier til at kræve ÖVP smidt ud af EPP, den konservative partisammenslutning i Europa-Parlamentet.

Tilsvarende har der været forbehold overfor samarbejde med De Sande Finner, Sverigedemokraterna og arvtagerne efter Mussolini, premierminister Giorgia Meloni og hendes parti, Italiens Brødre.

”De overflødiges oprør”

I 2000 udgav journalist Erik Meier Carlsen bogen “De overflødiges oprør”, som beskrev en voksende frustration blandt en stor gruppe af vælgere, der følte sig misforstået og dårligt repræsenteret af politikerne. De var skeptiske over for eliten og skeptiske over for indvandringen og politikerne på Christiansborg tog ikke denne gruppe alvorligt.

Befolkningen havde været skeptisk over for indvandringen helt tilbage fra begyndelsen af 1980’erne, men det var man meget længe om at blive opmærksom på i det politiske felt, bortset fra Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti.

Meier Carlsens bog var et forsøg på at analysere et fænomen, som rigtig mange lukkede deres øjne for. I stedet stemplede de bare den her gruppe danskeres holdninger som underlødige og ubegavede.

I dag står det klart, at han havde ret i sin analyse. Det bedste ved udlændingedebatten har været, at en bred, kritisk strømning i vælgerkorpset er blevet inddraget i det parlamentariske systems processer af forhandling og kompromisdannelse.

Fortsat debat om ytringsfrihed

Debatten om ytringsfrihed er dog ikke afsluttet. I 2017 afskaffede Folketinget blasfemi-paragraffen i straffeloven, som gjorde det ulovligt at krænke religioner, men siden har den såkaldte Koranlov og ændringen af den danske straffelov, som gør det strafbart at brænde eller på anden måde behandle religiøse skrifter som Bibelen, Koranen eller Torahen utilbørligt, givet anledning til diskussion.