Tirsdag den 13. maj 2025 åbnede European Energy og Mitsui & Co. verdens største kommercielle e-metanol-fabrik. Og den ligger i Kassø i Sønderjylland.

Metanol kaldes også for træsprit og kan blandt andet udvindes fra fossile brændstoffer.

Men det kan også laves grønt. For eksempel ved med den såkaldte PtX-teknologi at bruge strøm fra vindmøller og solceller til ved pyrolyse at omdanne vand til brint, som så igen kan kombineres med CO₂ og blive til “grøn” metanol eller e-metanol.

Det kan i teorien erstatte fossile brændstoffer i nogle af verdens mest forurenende brancher – blandt andet i produktionen af plastik eller i tankene på containerskibe.

Kassø med strøm fra solcellepark

Anlægget i Kassø er langt fra det første af sin slags, men i de seneste år er planerne for en række lignende anlæg blevet sløjfet. For eksempel da Ørsted i august droppede sin grønne metanolfabrik i Sverige, Flagship One.

Problemet er, at det er dyrt at starte en stor produktion af e-metanol. Og derfor må selskaberne bag også på forhånd sikre sig, at de har nok kunder, som vil købe brændstoffet til en væsentlig højere pris end konventionelt brændstof.

Kassø E-metanolanlægs årlige produktion på omkring 42.000 tons grøn metanol ventes afsat til en række af Danmarks største selskaber, der på den korte bane er parate til at betale en betydelig merpris.

Rederigiganten Mærsk vil i første omgang hælde brændstoffet fra Kassø i tanken på containerskibet Laura Mærsk, der i 2023 blev søsat som det første i rederiets nye flåde af grønne containerskibe.

Lego og Novo Nordisk bruger begge store mængder plastik. Og den plastik skal i højere grad laves af e-metanolen fra Kassø Power-to-X-anlægget.

Hvor Lego i årevis har arbejdet på at gøre deres ikoniske plastikklodser grønne, forsøger Novo Nordisk at gøre plastikken i deres medicinsprøjter mere bæredygtig. Det kunne for eksempel være de penne, som bruges til at sprøjte medicinalselskabets to superhits, Wegovy og Ozempic, ind i kroppen.

Da det ikke viste sig muligt som oprindeligt planlagt at placere anlægget på havnen i Aabenraa, er anlægget i Kassø er bygget klos op ad den 340 hektar store solcellepark i Kassø, som også skal levere en del af strømmen til anlægget.

Metanolen må herefter inden bunkringen transporteres de godt 30 km til havnen i Aabenraa.

Ejerskab

Anlægget er udviklet af European Energy og skal drives i samarbejde med Mitsui & Co. Anlægget ejes af Solar Park Kassø ApS under Kassø MidCo ApS, med European Energy A/S som ejer af 51 pct. og Mitsui & Co. Med 49 pct.

Sol og vindvirksomheden European Energy blev grundlagt i Danmark i 2004 af Knud Erik Andersen og Mikael D. Pedersen. Knud Erik Andersen er stadig direktør i virksomheden og Mikael Pedersen er ansvarlig for vindprojekter.

Mitsui & Co. er en af Japans største handelsvirksomheder og en del af Mitsui-koncernen. Forretningsområderne dækker bl.a. energi, maskiner, kemikalier, fødevarer, tekstiler, logistik og finans.

PtX

PtX-teknologien, der kan omdanne grøn strøm til brændstof, har i en årrække redet på en bølge af opsving, begejstring og grænseløs tiltro til potentialet. En lang række ambitiøse projekter har været lanceret og modtaget positiv presseomtale.

Kollapsede projekter

Bortset fra metanolproduktionen i Kassø i Sønderjylland er det desværre endnu ikke lykkedes at etablere kommerciel produktion af grønne e-brændstoffer i større skala, og en række private investeringsprojekter er skrinlagte.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset.

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse undersøger angiveligt, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

Klimaministeriet nedjusterer forventningerne til PtX

Klimaministeriet publicerede den 30. april 2025 publikationen ”Klimastatus og -fremskrivning 2025”, der viser, at Danmarks CO2-udledning nu forventes at ramme målet i 2030. Det er især appetit på elbiler og udsigten til et grønnere landbrug, der giver en mere sikker grund.

PtX ikke konkurrencedygtig

Statusrapporten indeholder også et afsnit om PtX. På side 66 i statusrapporten skriver ministeriet:

”Det vurderes, at PtX-brændstoffer på kort sigt og under nuværende regulatoriske rammer ikke kan konkurrere på markedsvilkår med fossile brændstoffer og biobrændstoffer. I KF25 indgår derfor kun de projekter, hvor der er kendskab til investeringsbeslutninger samt projekter, der har modtaget støtte nationalt eller fra EU til hele eller dele af projektet. Brintkapaciteten skønnes derved at stige fra ca. 100 MW i 2024 til ca. 575 MW i 2030. Der er betydelige usikkerheder forbundet med denne udvikling. Usikkerhederne knytter sig bl.a. til den relative konkurrenceevne mellem danske og udenlandske PtX-producenter, den europæiske efterspørgsel, effekten af brintinfrastruktur, adgang til grøn strøm og andre faktorer.”

Green Power har ikke givet op!

Green Power Denmark, der selv deklarerer sig som Danmarks grønne erhvervsorganisation og talerør for den danske energisektor, fremlagde den 5. maj 2025 rapporten ”Dansk produktion af grønne PtX-brændstoffer til luft- og skibsfarten”.

Green Power anbefaler i rapporten (som Dansk Industri og Danske Rederier er medafsendere af), hvordan regeringen aktivt bør arbejde for etableringen og opskaleringen af grøn PtX-brændstofproduktion til luft- og skibsfarten på globalt og europæisk plan.

Det kan Danmark ifølge Green Power gøre ved at producere grønne brændstoffer, som enten kan anvendes i Danmark eller eksporteres til andre lande. Ved at udskifte de eksisterende fossile brændstoffer med grønne alternativer, kan luftfart og skibsfart begge sektorer omstilles fuldstændigt. Disse grønne brændstoffer kan produceres via Power-to-X (PtX), hvor vedvarende energi fra vindmøller og solceller samt biogen CO2 omdannes til flydende brændstoffer via elektrolyse.

Skal staten levere billig strøm og garantere afsætningen af PtX-brændstof?

Selvom metanolproduktionen i Kassø modtager statsstøtte i størrelsesordenen 80 millioner kr. gør Green Power opmærksom på, at de grønne brændstoffer i dag er betydeligt dyrere end de konventionelle fossile brændstoffer. Green Power insisterer derfor på, staten sikrer, at billig strøm fra vedvarende energi gøres tilgængelig i store mængder for de private PtX-producenter.

Rapporten anbefaler også, at der bør sættes et ambitiøst dansk produktionsmål for PtX-brændstoffer i 2035.

For at opnå målet skal regeringen hjælpe til ”en bedre risikodeling mellem producenter, der har brug for lange kontrakter og aftagere, som primært kan indgå kortere kontrakter”. Ifølge Green Power skal denne ”risikodeling” ske ved at staten skal indkøbe PtX-brændstof på lange kontrakter, der kan indfri et 2035-produktionsmål.

Tidligt lørdag morgen den 10. maj 2025 udviklede konflikten mellem Indien og Pakistan. Udvekslingen af missilangreb bragte den seneste eskalering af spændingerne mellem de to atombevæbnede stater faretruende tæt på total krig.

Pakistan affyrede gengældelsesmissiler mod Indiens Amritsar og Jammu City lørdag – få timer efter at Indien angiveligt havde angrebet tre pakistanske militærbaser med missiler.

Det var luftbaser i Nur Khan, Murid og Shorkot, der var mål for de indiske missiler, sagde Pakistans militære talsmand i en direkte udsendelse sendt af statsligt tv.

Pakistan har også offentliggjort en video, der ser ud til at vise et missil affyret mod indiske mål lørdag morgen. Det fulgte en bølge af pakistanske missil- og droneangreb på indiske byer og kom efter flere eksplosioner blev rapporteret i en lufthavn i indisk-kontrollerede Kashmir.

Fredag blev det afsløret, at indiske krigsskibe udstyret med supersoniske krydsermissiler i de seneste par dage har bevæget sig tættere på Pakistan.

En indisk forsvarskilde sagde, at New Delhi havde flyttet sin vestlige flåde tættere på det nordlige Arabiske Hav og placeret den inden for rækkevidde af Karachi, Pakistans største havn.

De seneste krigshandlinger mellem Indien og Pakistan sker efter at Indiens militær den 7. maj slog til mod flere lokaliteter i Pakistan som reaktion på et terrorangreb den 22. april, hvor 26 mennesker blev dræbt, efter at bevæbnede mænd åbnede ild mod et turiststed i Pahalgam i det indisk-kontrollerede Kashmir.

Indien hævder, at angrebene den 7. maj, der blev udført af omkring 80 jetfly, ødelagde ni terroristlejre. Modsat hævder Pakistan, at 31 civile blev dræbt, og at moskeer og et kraftværk var mål.

Pakistan hævder at have skudt flere indiske krigsfly ned under bombardementet, herunder tre franskbyggede Rafale-jagerfly.

Kashmir

Kontrollen over det overvejende muslimske Kashmir, der ligger ved foden af Himalaya, har været omstridt, siden Indien og Pakistan opnåede uafhængighed fra Storbritannien.

Siden Indiens deling i august 1947, der resulterede i oprettelsen af Republikken Indien og Den Islamiske Republik Pakistan, har der været konflikter mellem Indien og Pakistan, herunder tre store krige, en mindre krig og en række væbnede træfninger mellem de to lande.

Bortset fra den indisk-pakistanske krig i 1971, der tog sit afsæt i Bangladesh’ (Østpakistans) løsrivelse fra Pakistan, har alle konflikterne – senest krigen i 1999 – drejet sig om den omstridte region Kashmir.

Konflikten med Pakistan har i Indien næret en stadig voksende bølge af hindunationalisme. Begge lande gør krav på Kashmir fuldt ud, men hver kontrollerer en del af territoriet, adskilt af en af verdens mest militariserede grænser: “kontrollinjen” baseret på en våbenhvilegrænse, der blev etableret efter deres krig fra 1947 til 1948.

De samlede sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 11 mia. kr., som svarer til fire pct. i forhold til 2023, viser opgørelser fra Danmarks Statistik.

Godt 128 mia. kr. – knap halvdelen – kan henføres til somatiske, psykiske eller specialhospitaler.

Den næststørste udgiftspost er de ambulante aktører, hvor 70 mia. eller 25 pct. kunne henføres til. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen.

Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige

83 pct. eller 232 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2024 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer.

Husholdningerne betalte selv for 14 pct. af sundhedsudgifterne, mens 3 pct. blev betalt via frivillige sundhedsforsikringer.

Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid.

International sammenligning

Ifølge OECD’s internationale database opgøres sundhedsudgifterne pr. indbygger i Danmark til ca. 6.280 dollars (i 2022). Sundhedsudgifterne i Danmark er dermed lavere end i Tyskland, Østrig, Frankrig, Sverige og Australien, og væsentlig lavere end i USA, hvor sundhedsudgifterne pr. indbygger opgøres til ca. 12.555 dollars.

Mens det internationale samfund med bekymring følger konflikten mellem Indien og Pakistan har Pakistans forsvarsminister advaret om, at Indiens angreb “ikke vil forblive ubesvaret. Undervurder ikke Pakistans reaktion; det vil være mere betydningsfuldt end deres handlinger,” sagde Khawaja Muhammad Asif.

Det kommer efter, at Indien tidlig onsdag morgen lancerede dødbringende missilangreb mod ni formodede terrorfaciliteter i Pakistan som svar på et angreb fra islamistiske militante på hinduistiske turister i den indisk-administrerede del af Kashmir i sidste måned. Terroristangrebet kostede 26 civile indere livet.

Indiens angreb blev fulgt op af begge lande med affyring af tungt artilleri over kontrollinjen, som deler den omstridte region Kashmir mellem Indien og Pakistan.

Den pakistanske forsvarsminister har overfor den internationale presse afvist Indiens begrundelser for missilangrebet:”Deres påstande om at angribe terroristlejre er fuldstændig ubegrundede og en pakke løgne,” har Khawaja Muhammad Asif udtalt med tilføjelsen, at Pakistan “allerede havde gjort gengæld” ved at nedskyde fem indiske jetfly og en kampdrone.

En højtstående fransk efterretningsembedsmand har fortalt CNN, at et Rafale-jagerfly, der opereres af det indiske luftvåben, faktisk er skudt ned af Pakistan.

International bekymring

Konflikten mellem atommagterne Indien og Pakistan giver anledning til international bekymring.

Tysklands nye kansler, Friedrich Merz har således opfordret Indien og Pakistan til at udvise tilbageholdenhed. Friedrich Merz sagde: “Vi ser med bekymring på gårsdagens sammenstød mellem de to atommagter, Indien og Pakistan. Nu mere end nogensinde er der brug for kølige hoveder, forsigtighed og fornuft. Ingen bør være interesseret i yderligere eskalering.”

Kashmir

Kontrollen over det overvejende muslimske Kashmir, der ligger ved foden af Himalaya, har været omstridt, siden Indien og Pakistan opnåede uafhængighed fra Storbritannien.

Siden Indiens deling i august 1947, der resulterede i oprettelsen af Republikken Indien og Den Islamiske Republik Pakistan, har der været konflikter mellem Indien og Pakistan, herunder tre store krige, en mindre krig og en række væbnede træfninger mellem de to lande.

Bortset fra den indisk-pakistanske krig i 1971, der tog sit afsæt i Bangladesh’ (Østpakistans) løsrivelse fra Pakistan, har alle konflikterne – senest krigen i 1999 – drejet sig om den omstridte region Kashmir.

Konflikten med Pakistan har i Indien næret en stadig voksende bølge af hindunationalisme. Begge lande gør krav på Kashmir fuldt ud, men hver kontrollerer en del af territoriet, adskilt af en af verdens mest militariserede grænser: “kontrollinjen” baseret på en våbenhvilegrænse, der blev etableret efter deres krig fra 1947 til 1948.

Spændingerne mellem Indien og Pakistan intensiveredes onsdag den 7. maj 2025, efter at Indien slog til over kontrollinjen, der delte de to nationer, mod mål, som inderne karakteriserede som “terroristisk infrastruktur”.

Det har været ventet, at Indien villet iværksætte militære modangreb ind i Pakistan lige siden et terroristangreb på ikkemuslimske indiske turister i den indisk-administrerede del af Kashmir den 22. april 2025 kostede 26 mennesker livet.

New Delhis luftangreb onsdag var i langt større skala end det bombeangreb, som Indien gennemførte i 2019 som reaktion på en selvmordsbombe, der dræbte mere end 40 indiske soldater i Kashmir.

Præsident Donald Trump har torsdag den 1. maj 2025 underskrevet et dekret om at fjerne al offentlig støtte til public-service stationerne NPR og PBS.

National Public Radio (NPR) er en amerikansk non-profit medievirksomhed, der primært sender radio. NPR får både støtte af den amerikanske stat og private donorer i form af både individer og andre virksomheder.

Public Broadcasting Service (PBS) er en privat, nonprofit medievirksomhed, der ejes af sine offentlige tv-stationer. PBS distribuerer programmer til cirka 350 lokalt kontrollerede og drevne offentlige tv-stationer over hele landet. Det finansieres hovedsageligt af disse medlemsstationer, distributionsindtægter og private donationer.

Ordren instruerer Corporation for Public Broadcasting (CPB) og andre føderale agenturer om “at ophøre med føderal finansiering af NPR og PBS” og kræver desuden, at de skal eliminere kilder til indirekte offentlig finansiering af nyhedsorganisationerne.

”Venstreorienteret propaganda”

Det Hvide Hus sagde i et opslag på sociale medier, der annoncerede underskrivelsen af dekretet, at NPR og PBS “modtager millioner fra skatteyderne for at sprede venstreorienteret, woke-propaganda forklædt som ‘nyheder’.”

Det Hvide Hus har sammen med dekretet udgivet et ”fakta-ark”, hvor administrationen blandt andet peger på de to mediers dækning af Covid-19 pandemien, sagen om Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, samt en række andre historier som grundlag for at fjerne støtten.

”NPR og PBS har spredt venstreorienteret propaganda med skatteydernes penge, hvilket er en højst upassende måde at bruge skatteydernes penge på,” lyder det fra Det Hvide Hus.

”Ingen af dem præsenterer en fair, præcis eller upartisk dækning af virkeligheden,” lyder det i dekretet.

Kongressens mediestøtte

Det er Corporation for Public Broadcasting (CPB), der modtager støtten fra kongressen, og som så uddeler den til public-service medier, som for eksempel NPR og PBS.

CPB er i princippet allerede finansieret de næste to år og det er derfor uklart, præcis hvilken betydning dekretet vil få.

Det er desuden kun en mindre del af NPR’s og PBS’s finansiering, der kommer fra kongressen. En stor del kommer fra private donorer.

NPR-stationerne har hidtil modtaget omkring en halv milliard dollars i offentlige midler gennem Corporation for Public Broadcasting og har siden Trumps valg været forberedt på muligheden for hårde nedskæringer, da Republikanerne længe har været stærke kritikere af NPR’s nyhedsdækning.

Public service

NPR kommenterede selv sagen tidligt fredag morgen og skrev, at tv-stationens redaktionelle beslutninger er uafhængige og frie fra politisk indblanding, og peger samtidig på de negative konsekvenser, som beslutningen kan få for amerikanere, der i vid udstrækning får deres nyheder fra public service-medier.

”At eliminere al offentlig støtte til CPB vil have ødelæggende konsekvenser for alle de amerikanere, der får både nyheder og livsvigtige sikkerhedsinformationer fra public-service medier,” lyder det i udtalelsen fra NPR.

NPR advarer om, at beslutningen kan få store konsekvenser for især de lokale radio- og tv-stationer, der er afhængige af støtten.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard Møller, er hårdt presset af oppositionen i Folketinget. Presset har betydet, at ministeren har accepteret at staten skal sikre finansieringen af det brintrør til Tyskland, der skal indgå i den samlede såkaldte brintbackbone, som skal stå klar i 2033. Omkostningerne er af Energinet anslået til 10-22 mia. kr. for hele den planlagte infrastruktur.

Aagaard og SMV-regeringen har ligeledes ladet sig presse til at stille statslige garantier på op mod 62 mia. kr. for 3 nye havvindmølle-parker på i alt 2-3 GW.

Green Power, Dansk Industri og Rederiforeningen mener åbenbart at tiden er gunstig for yderligere statsstøtte-indrømmelser fra regeringen. Yderligere statsstøtte til PtX vil dog kræve, at klimaministeren tvinger Klimaministeriet til at ændre syn på PtX-potentialet i Danmark!

Er PtX et fatamorgana?

PtX (Power-to-X) ses som en positiv løsning på energi- og klimaproblemer, fordi det muliggør omdannelse af grøn elektricitet (primært fra sol og vind) til brint, der kan omdannes til en række grønne brændstoffer – såkaldte e-brændstoffer – som kan bruges i sektorer, der er svære at elektrificere direkte f.eks skibsfart, luftfart, tung transport og sværindustri.

Med PtX kan der således lagres overskydende strøm fra vind og sol, som ellers ville gå til spilde, ved at omdanne den til f.eks. brint, metan eller flydende brændstoffer. Det er således muligt at opnå balance i elnettet og dermed lette integrationen fluktuerende og ustabile vedvarende energikilder.

Fra et klimasynspunkt er PtX-produkter næsten klimaneutrale når de fremstilles med grøn strøm og CO₂ fra bæredygtige kilder (f.eks. biogent CO₂ eller direkte luftopsamling).

Brint og e-brændstoffer kan lagres og transporteres over lange afstande, hvilket gør energiforsyningen mere fleksibel og robust. Samtidig kan produktion af brint og e-brændstoffer i stor skala i Danmark bidrage til international handel med grøn energi. Der er således muligheder for at der fra Danmark kan eksporteres grøn brint til Tyskland, hvor VE-potentialet er mindre.

Det er også hævdet, at PtX kan understøtte sektorkoblingen mellem el-, varme-, transport- og industrisektorerne hvorved det bliver muligt at optimere hele energisystemet.

Økonomisk vækst, beskæftigelse og eksport

Under debatten er der desuden slået på, at udviklingen af PtX-teknologier og -infrastruktur åbner for nye grønne industrier, eksportmuligheder og jobskabelse.

PtX-teknologien, der kan omdanne grøn strøm til brændstof, har i en årrække redet på en bølge af opsving, begejstring og potentiale. En lang række ambitiøse projekter har været lanceret og modtaget positiv presseomtale.

Kollapsede projekter

Desværre er der endnu ikke etableret produktion af grønne e-brændstoffer i større skala og en række private investeringsprojekter er skrinlagte.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset.

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse undersøger angiveligt, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

Klimaministeriet nedjusterer forventningerne til PtX

Klimaministeriet publicerede den 30. april 2025 publikationen ”Klimastatus og -fremskrivning 2025”, der viser, at Danmarks CO2-udledning nu forventes at ramme målet i 2030. Det er især appetit på elbiler og udsigten til et grønnere landbrug, der giver en mere sikker grund.

PtX ikke konkurrencedygtig

Statusrapporten indeholder også et afsnit om PtX. På side 66 i statusrapporten skriver ministeriet:

”Det vurderes, at PtX-brændstoffer på kort sigt og under nuværende regulatoriske rammer ikke kan konkurrere på markedsvilkår med fossile brændstoffer og biobrændstoffer. I KF25 indgår derfor kun de projekter, hvor der er kendskab til investeringsbeslutninger samt projekter, der har modtaget støtte nationalt eller fra EU til hele eller dele af projektet. Brintkapaciteten skønnes derved at stige fra ca. 100 MW i 2024 til ca. 575 MW i 2030. Der er betydelige usikkerheder forbundet med denne udvikling. Usikkerhederne knytter sig bl.a. til den relative konkurrenceevne mellem danske og udenlandske PtX-producenter, den europæiske efterspørgsel, effekten af brintinfrastruktur, adgang til grøn strøm og andre faktorer.”

Green Power har ikke givet op!

Green Power Denmark, der selv deklarerer sig som Danmarks grønne erhvervsorganisation og talerør for den danske energisektor, fremlagde den 5. maj 2025 rapporten ”Dansk produktion af grønne PtX-brændstoffer til luft- og skibsfarten”.

Green Power anbefaler i rapporten (som Dansk Industri og Danske Rederier er medafsendere af), hvordan regeringen aktivt bør arbejde for etableringen og opskaleringen af grøn PtX-brændstofproduktion til luft- og skibsfarten på globalt og europæisk plan.

Det kan Danmark ifølge Green Power gøre ved at producere grønne brændstoffer, som enten kan anvendes i Danmark eller eksporteres til andre lande. Ved at udskifte de eksisterende fossile brændstoffer med grønne alternativer, kan luftfart og skibsfart begge sektorer omstilles fuldstændigt. Disse grønne brændstoffer kan produceres via Power-to-X (PtX), hvor vedvarende energi fra vindmøller og solceller samt biogen CO2 omdannes til flydende brændstoffer via elektrolyse.

Staten skal levere billig strøm og garantere afsætningen af PtX-brændstof

Green Power er opmærksom på, at de grønne brændstoffer i dag er betydeligt dyrere end de fossile, og Green Power insisterer derfor på, staten sikrer, at billig strøm fra vedvarende energi gøres tilgængelig i store mængder for de private PtX-producenter.

Rapporten anbefaler også, at der bør sættes et dansk produktionsmål for PtX-brændstoffer i 2035. For at opnå målet skal regeringen hjælpe til ”en bedre risikodeling mellem producenter, der har brug for lange kontrakter og aftagere, som primært kan indgå kortere kontrakter”. Ifølge Green Power skal denne ”risikodeling” ske ved at staten skal indkøbe PtX-brændstof på lange kontrakter, der kan indfri et 2035-produktionsmål.

Oliepriserne er i øjeblikket de laveste siden april og mandag morgen er prisen faldet yderligere med knap 4 pct.

”OPEC+ har kastet en bombe over oliemarkedet”, udtalte Jorge Leon, analytiker hos Rystad Energy, til AFP.

”Lørdagens beslutning er et definitivt budskab om, at den saudiarabisk-ledede gruppe ændrer strategi og jagter markedsandele efter årevis med produktionsnedskæringer”, tilføjede han.

Olieprisen styrer som regel også prisen på brændstof, derfor kan man gå ud fra, at vi kan se frem til lavere benzin- og dieselpriser.

Møde i OPEC den 3. maj 2025

Saudi-Arabien har angiveligt været utilfreds med at visse OPEC-lande (Irak og Kasakhstan) ikke har overholdt tidligere produktionsaftaler.

På lørdagens on-line møde foranledigede Saudi Arabien at OPEC+ (de 12 medlemmer af Organisationen af Olieeksporterende Lande: Iran, Iraq, Kuwait, Saudiarabien, Venezuela, Algeriet, Ecuador, Gabon, Indonesien, Libyen, Qatar og De forenede arabiske Emirater, og 10 allierede non-OPEC-lande: Rusland, Mexico, Kazakhstan, Azerbaijan, Malaysia, Sudan, South Sudan, Oman, Bahrain og Brunei) blev enige om at tillade en produktionsstigning på 411.000 tønder olie pr. dag i juni måned. Dermed vil den samlede stigning i april, maj og juni løbe op i næsten 1 mio. tønder pr. dag.

Produktionsstigningen vil formentlig betyde, at oliepriserne vil falde mandag, siger analytikere.

Efter onlinemødet, der varede lidt over en time, annoncerede producentgruppen udbudsstigningen og sagde, at de grundlæggende forhold på oliemarkedet var sunde, og at lagrene var lave.

Faldende oliepriser?

I april 2025 faldt oliepriserne til det laveste niveau i fire år i april under 60 dollar pr. tønde, efter at OPEC+ annoncerede et større end forventet produktionsløft for maj, og da den amerikanske præsident Donald Trumps toldsatser rejste bekymringer for den globale økonomiske vækst.

Produktionsstigningerne følger også opfordringer fra Trump til OPEC+ om at øge produktionen. Trump har som bekendt stillet amerikanerne lavere benzinpriser i udsigt, og han besøger i øvrigt Saudi-Arabien senere i maj.

Brent-råoliefutures faldt mere end 1 pct. fredag til 61,29 dollar pr. tønde, da handlende forberedte sig på mere olie fra OPEC+.

Kasakhstan og Irak

Reuters rapporterede i denne uge, at embedsmænd fra Saudi-Arabien, de facto lederen af OPEC+, inden lørdagens møde havde orienteret allierede om, at de ikke er villige til at støtte oliemarkederne med yderligere forsyningsafbrydelser.

“Overholdelse af produktionsaftaler er igen kommet i fokus, hvor Kasakhstan og Irak fortsat misser deres kompensationsmål, sammen med Rusland i mindre grad,” sagde Helima Croft fra RBC Capital Markets.

Kasakhstan trodsede OPEC+ i denne måned, da landets energiminister sagde, at han vil prioritere nationale interesser frem for OPEC+-gruppens, når han beslutter olieproduktionsniveauer. Kasakhstans olieproduktion i april oversteg OPEC+-kvoten.

Trods de nu aftalte stigninger har OPEC+ alligevel stadig reduceret olieproduktionen med næsten 5 millioner tønder pr. dag, og mange af nedskæringerne forventes at forblive på plads indtil udgangen af 2026. I OPEC+ planlægges der afholdt et fuldt ministermøde den 28. maj 2025.

Regeringen har i flere år ført sig frem internationalt med endog meget store mål for en voldsom udbygning af havvind i Nordsøen.

Hvor målet hidtil har været, at der skal opføres op mod ni gigawatt havvind i 2030, er målet nu to til tre gigawatt havvind omkring 2030.

For at genoplive drømmene om en massiv udbygning af dansk havvind ”til gavn for klimaet og den europæiske energiforsyning” er SVM-regeringen nu klar til at kaste skatteborgernes penge ind på sagen.

Af et forhandlingsoplæg fra regeringen fremgår, at energiselskaber skal kunne tilbydes helt op til 62 milliarder kroner af skatteborgernes penge i støtte over 20 år i et nyt udbud af to havvindmølleparker i Nordsøen og én ved Hesselø.

Sidste år udbød regeringen tre havvindmølleparker på 9 gigawatt. Ved deadline klokken 14.00 den 5. december 2024 var der imidlertid ingen, der havde budt ind på at bygge en eneste havvindmølle.

Forsyningsproblemer fra coronaepidemien i kombination med en energikrise udløst af krigen i Ukraine, en relativt høj rente og tårnhøje priser på stål og beton, havde lagt stort pres på vindindustrien, der på daværende tidspunkt simpelthen ikke kunne se en forretning i nye investeringer i havvind.

Den danske vindmøllegigant Vestas endte i 2022 og 2023 med et underskud på over 20 milliarder kroner, og konsulenthuset PwC udsendte i juni 2024 en bombe af en rapport, der gjorde det klart, at havvindmøller i Danmark – ligesom andre steder – er en kæmpe underskudsforretning.

Regeringen fik kritik for at have skærpet vilkårene, blandt andet ved at kræve 20 procent medejerskab og stille krav om betaling for at udnytte havbunden.

Netudbygning og systemintegratiion

Måske er det reducerede tempo i udbygningen af havvind ikke kun negativt. Det er siden kommet frem, at Energinet er langt bagud med udbygningen af transmissionsnettet.

Alle eksperter er samtidig enige om, at det er af afgørende betydning, at der samtidig med planer for udbygningen af havvinden foreligger en strategi for netudbygning og systemintegration, så vindkraften kan udnyttes effektivt.

Hvordan skal statsstøtten ydes?

I energisektoren regner man med, at statsstøtten skal ydes ved at investorerne tilbydes såkaldte CFD-kontrakter (Contracts for Difference).

CFD’er sikrer en fast afregningspris for el-produktionen over en længere periode. Det reducerer dermed investorernes risiko.

Hvis markedsprisen på el er lavere end afregningsprisen (strike-prisen), betaler staten differencen. Hvis den er højere, betaler producenten differencen tilbage. Hensigten er at skabe en mere balanceret risikofordeling mellem stat og producent.

Sigtet med at udbyde CFD-kontrakter er at fremtvinge konkurrence mellem potentielle investorer. Hvis det lykkes, vil det kunne resultere i lavere afregningspriser og dermed lavere støtteniveauer.

Forudsætningen er imidlertid at flere investorer deltager i udbuddet og der opstår reel konkurrence om afregningsprisen. Man skal dog være opmærksom på, at en fast pris via CfD’er kan gøre det mindre attraktivt for producenter at reagere på prisudsving i spotmarkedet, og at resultatet dermed kan blive et mindre fleksibelt el-marked.

Betydelig markedsrisiko for staten

Man skal dog under alle omstændigheder være opmærksom på, at staten bærer en betydelig markedsrisiko. Hvis elpriserne falder væsentligt under afregningsprisen, skal staten betale store summer i kompensation til de private investorer. Det kan udgøre et politisk problem at skatteborgerne skal holde private investorer skadesløse.

Spørgsmålet er også om de danske energimyndigheder vil være i stand til at designe og gennemføre de omfattende kontrolmekanismer, der skal sikre, at CFD-kontrakterne er gennemsigtige og retfærdige – og at de ikke medfører overkompensation.

Systemet indebærer også en risiko for markedsforvridninger fordi en fast pris kan dæmpe markedssignaler og hæmme innovation og konkurrence i markedet.

I UK har man fået erfaringer med CFD-ordninger, men i 2023 mislykkedes et udbud for havvind, da ingen projekter bød ind.

Konkurrenceforvridning

I den danske energisektor og specielt blandt repræsentanter for vedvarende energi som landbaseret vind og solpaneler er der stærk kritik af regeringens planer. Opfattelsen er, at det vil være stærkt konkurrenceforvridende, hvis regeringen kommer igennem med sine planer om at give statsstøtte på potentielt 62 mia. kr. til nye havvindmølleparker mens andre energiformer ikke støttes.

I den amerikanske delstat Texas er området omkring lokaliteten Boca Rica ved bredden af Gulf of America (tidligere Gulf of Mexico) nu etableret som en selvstændig kommune med en rigtig by, Starbase. Områdets største by er Brownsville i en afstand af omkring 37 km.

SpaceX

Det er her Elon Musk har etableret sin rumfartsvirksomhed SpaceX med mere end 2000 ansatte. SpaceX har opkøbt næsten hele Boca Chica, en samling huse tæt på strandkanten, hvoraf mange blev brugt som feriehuse. Andre medarbejdere har fået logi i en park fyldt med sølvfarvede Airstream campingvogne med udsigt til raketterne. Det kommer næppe bag på nogen, at Tesla helt uden konkurrence er favoritbilen blandt rumfartsingeniører.

Placeringen er valgt fordi sydspidsen af Texas ud til Gulf of America, er ideel som affyringsrampe. Siden 2020 har SpaceX affyret 16 bemandede raketter, heriblandt 11 for Nasa. I 2025 har selskabet allerede sendt 45 raketter til himmels, 43 af typen Falcon 9 og to af de kæmpestore Starship-raketter, der er udset til at foretage rejsen til Mars.

Folkeafstemning sluttede 3. maj 2025

Indtil 3. maj havde de 283 registrerede beboere i Boca Chica ret til at stemme. Flere veje har allerede skiftet navn. F.eks. hedder Quicksilver Avenue nu Milky Way, Mælkevejen.

Afstemningen er officielt afsluttet, og Starbase, Texas, er nu en rigtig by! Ud af de 283 stemmeberettigede vælgere stemte 173 for at gøre området til en kommune, mens kun 4 stemte imod.

Den nye kommune giver SpaceX større kontrol over lokal forvaltning, herunder skatteopkrævning, zoneinddeling og infrastrukturudvikling.

Elon Musk fejrede sejren og skrev på sin platform X: “Starbase, Texas er nu en rigtig by!”.

Reservationer

Det bemærkes, at ikke alle er begejstrede – nogle lokale har udtrykt bekymring over SpaceX’ s muligheder for at lukke offentlige strande og de stigende leveomkostninger i området.

Elon Musks bestræbelser på at bygge en ny by og et nyt rumfartsimperium i det sydlige Texas på grænsen til Mexico går i det hele taget ikke stille af.

Inkorporeringen af Starbase som en SpaceX-virksomhedsby har i bund og grund været en given ting, da hovedparten af de 283 stemmeberettigede er ansat af SpaceX eller tilknyttet virksomheden.

Hvorfor vil Musk have en by?

At gøre det 1,45 kvadratkilometer store område i det sydlige Texas – som i øjeblikket ikke har meget udover SpaceX-affyringsramper, raketmonteringsfaciliteter og medarbejderboliger – til en rigtig by, vil give Musks virksomhed mere direkte indflydelse på den lokale beslutningstagning:

• De kandidater, der stiller op uden modkandidat til borgmesterposten og to yrådsposter, er SpaceX-ansatte.
• Som selvstændig by, kan der skaffes indtægter gennem skatter og eksproprieres jord, mens zonereglerne kan tilpasses så yderligere boligbyggeri for SpaceX-medarbejderne muliggøres.

Mere afgørende for SpaceX’s drift vil Starbase som by have bemyndigelse til at lukke den lokale offentlige strand i forbindelse med raketopsendelser. I øjeblikket kræves i hvert enkelt tilfælde tilladelse fra amtet.

De lokale er ikke alle begejstrede

Mange indbyggere i den nærliggende by Brownsville er bekymrede for, at SpaceX ønsker at afskære dem fra de rekreative muligheder ved stranden, ligesom der er generel utilfredshed med stigende boligpriser som følge af tilstrømning af SpaceX-arbejdere til området.

Amtets politikere og embedsmænd har imidlertid i vid udstrækning støttet SpaceX’s planer på grund af dets lokale økonomiske indvirkning, hvor der blandt andet er skabt over 3.400 arbejdspladser i regionen.

Elon Musks virksomheder er i det hele taget vigtige for Texas. Rigmanden ejer ca. 42 pct. af aktierne i SpaceX, der er vurderet til 350 mia. dollars. Musk har flyttet de fleste af sine virksomheder til Texas fra Californien, heriblandt en kæmpemæssig Tesla-fabrik syd for Austin.

Starbase er ikke den første virksomhedsby i USA 

Mens et befolkningscenter, der er så direkte kontrolleret af et firma, er usædvanligt i det 21. århundredes Amerika, er der masser af historiske fortilfælde. For eksempel blev Gary, Indiana, grundlagt i 1906 af den amerikanske stålvirksomhed US Steel.

I 2007 blev Lars Findsen afløst af Jakob Scharf som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet.

Som departementschef i Forsvarsministeriet i årene 2007 til 2015 stod Lars Findsen naturligt med i forreste geled, når forsvarsforlig med store besparelser i 2010 og 2013 skulle udmøntes og sparekniven mod Forsvaret skulle svinges.

Efterfølgende blev han chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med ansvar for de trusselsvurderinger, som var det faglige fundament under besparelserne på forsvarsbudgetterne.

Han har med andre ord indgående kendskab til, hvad der skete i de år, hvor sparekniven blev svunget over Forsvaret. Resultatet er, at vi midt i en ny verdensorden står tilbage med et militær, der lader meget tilbage at ønske. Bygningerne falder fra hinanden, krigsskibe har store fejl og mangler, og det jordbaserede luftforsvar findes slet ikke.

Lars Findsen i forsvarsministeriet

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket ved at møde sent og gå tidligt, men også for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale, der kostede den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk aftale om organiseringen af Forsvaret.

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Lars Findsen forflyttes til Forsvarets Efterretningstjeneste

Da modstanden mod Lars Findsen generelt ikke kun i Forsvaret men også i dele af den politiske aftalekreds truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel, der havde en baggrund også fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet, blev ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Hvorfor er det gået så galt for det danske Forsvar?

Selvom Lars Findsen var den administrative chef i det ministerium, hvor historisk store besparelser blev udmøntet til reel politik, fralægger han sig i dag ethvert ansvar for besparelser og indgreb i Forsvaret.

I 2011 kulminerede flere års besparelser og omprioriteringer af Forsvaret, da den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup varslede besparelser på 15 procent om året.

Antallet af værnepligtige blev sænket, uddannelser halveret og mellem 1.000 og 1.500 stillinger blev nedlagt. En række kaserner fik også drejet nøglen om, mens Forsvarskommandoen blev lagt sammen med Forsvarsministeriet. Omlægningen indsnævrede blandt andet forsvarschefens ansvarsområde markant.

I 2015 var Danmark nede at bruge blot 1,1 procent af landets samlede produktion (BNP) på Forsvaret – cirka en fjerdedel af, hvad regeringen forbereder sig på i 2025.

I dag henviser Lars Findsen til, at der dengang var politisk enighed om at Forsvarets opgaver primært lå i internationale operationer, som kunne håndteres med en slankere struktur.

Trusselsvurderingerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Ved årsskiftet til 2016 skiftede Lars Findsen stilling til FE-chef, hvor han fik ansvar for de årlige trusselsvurderinger, der blev fundamentet for Danmarks forsvarspolitik.

Trusselsvurderingerne fra FE i Findsens tid som chef for tjenesten forsikrede en gang om året landets beslutningstagere om, at Rusland i hvert fald ikke ville udgøre en militær trussel inden for ti år.

I dag medgiver Lars Findsen, at der var visse ”indikationer” på dét FRusland, vi ser i dag: Først Putins tordentaler ved sikkerhedskonferencen i München i 2007 og året efter ved NATO-topmødet i Bukarest, dernæst krigen mellem Rusland og Georgien i 2008 og ikke mindst det ”historiske vendepunkt”, som Lars Findsen beskriver Ruslands annektering af Krim:

”Set hvorfra vi ser tingene i dag, skulle vi nok især også have taget mere notits af, hvad der skete i 2014”, siger Lars Findsen til Berlingske Tidende.

Forsvarets analyse blev afvist

Trods Ruslands invasion af et hjørne af Europa medførte det ikke et markant skifte i de år, hvor der blev iværksat massive besparelser i Danmark.

Advarslerne var der ellers også internt i Forsvaret.

Den tidligere forsvarschef Peter Bartram har fortalt i et interview til Berlingske, at han i 2015 netop forsøgte at advare Forsvarsministeriet om, at Danmarks territoriale forsvar ikke længere matchede virkelighedens trusselsbillede.

Med sig ind på den daværende forsvarsminister Nicolai Wammens (S) kontor, hvor Lars Findsen også var til stede, havde han en analyse, der viste, at der var behov for flere penge. Forsvarskommandoen anslog, at det ville koste seks milliarder kroner årligt.

Analysen blev afvist.