Torsdag underskrev præsident Donald Trump det varslede dekret, der skal føre til lukning af det amerikanske ministerium for uddannelse og undervisning – U.S. Department of Education (DOE). Det sker efter, at hans administration allerede har halveret antallet af ansatte i ministeriet i Washington D.C.

Trump har længe kritiseret Undervisningsministeriet, som han beskylder for at være ineffektivt og gennemsyret af venstreorienteret ideologi. Ifølge præsidenten har ministeriet brugt milliarder af skatteydernes penge uden at levere de nødvendige resultater.

Ønsket om at afskaffe ministeriet er dog langtfra nyt. Allerede under Ronald Reagans præsidentskab i 1980’erne arbejdede Republikanerne for at afskaffe det med argumentet om, at magten over uddannelsessektoren burde ligge hos delstaterne og de lokale myndigheder.

Forskel til Danmark

Selvom det amerikanske undervisningsministerium, DOE, spiller en central rolle i uddannelsespolitikken i USA, ligesom det danske undervisningsministerium gør i Danmark, er det svært at sammenligne de to direkte.

I Danmark er undervisningssystemet stærkt centraliseret, og staten fastsætter både nationale læreplaner, eksamenskrav og finansiering.

I USA er undervisning delstaternes ansvar

I USA fungerer systemet derimod markant anderledes. Undervisningsministeriet, DOE, har begrænset magt, da hver delstat har sit eget undervisningsministerium og egne regler for skoler og universiteter.

I USA kan DOE således ikke diktere delstaternes uddannelsespolitik, men ministeriet kan påvirke beslutninger gennem de finansieringsmuligheder, de tilbyder, gennem overvågning af legale forhold, gennem forskning og ikke mindst offentligt pres. Delstaterne har fortsat den formelle kompetence, men finansielle mekanismer og offentlige krav giver en vis føderal indflydelse.

DOE og DIE-politik

Trump-administration har som bekendt indledt et frontalt opgør med DIE-politikker – “Diversity, Equity, Inclusion” – der til dansk oversættes som mangfoldighed, lighed og inklusion.

DOE – U.S. Department of Education – har således meget aktivt promoveret Diversity, Inclusion, and Equity (DIE) politikker – også på delstatsniveau.

DOE har fremmet DIE-politikker ved gennem ministeriets kontor for Civil Rights (OCR) at have fremmet føderal anti-diskriminations lovgivning, som

• Title VI of the Civil Rights Act (Forbud mod racemæssig diskriminsation)
• Title IX (Kønsmæssig ligestilling, herunder beskyttelsen af LGBTQ+ studenter)
• Section 504 of the Rehabilitation Act & the ADA (Rettigheder for studenter med handicaps)

Undervisningsministeriet har udsendt vejledninger og iværksat undersøgelser med henblik på at skoler lever op til disse lovkrav, der ofte flugter med DIE-principper.

Det amerikanske undervisningsministerium har haft finansielle støtteprogrammer for diversitet og inklusion, herunder:

Ekstra bevillinger til skoler i belastede områder, øgede bevillinger til programmer som TRIO og GEAR UP, der understøtter studenter fra underrepræsenterede befolkningsgrupper.

Visse COVID-19 midler blev brugt til at adressere uligheder i undervisningssystemet som f.eks. adgang til IT-teknologi for marginaliserede befolkningsgrupper.

DOE har ligeledes udøvet indflydelse på universitetsuddannelse gennem reglerne for studielån. DOE har herunder forfulgt politikker hvorefter studiegæld for studenter, der havde frekventeret Black colleges og universiteter og andre undervisningsinstitutioner for minoritetsgrupper. I nogle tilfælde simpelthen blev afskrevet.

DOE har understøttet kurser i såkaldt “culturally reponsive teaching”, der har opmuntret til diversitet i lærerstanden. DOE har også støttet bestræbelser på at undervisningen skulle omfatte fokus på at fremhæve historisk marginaliserede grupper som f.eks. Native American, African American, and LGBTQ+ grupper.

Det amerikanske undervisningsministerium, DOE, har i årevis været genstand for debat. Ikke mindst ministeriets rolle i promoveringen af den såkaldte DIE-dagsorden har været kontroversiel.

Nogle stater har fulgt de føderale retningslinjer og den medfølgende finansielle støtte og selv etableret DEI-kontorer og skolereformer baseret på DEI-principper.

Andre delstater – ikke mindst de stater, der har vedtaget anti-DEI lovgivning, som f.eks. Florida, har kæmpet mod DOE og argumenteret for at DOE overskred sin føderale kompetence.

Det venstreorienterede franske medlem af Europa-Parlamentet, Raphaël Glucksmann, har krævet Frihedsgudinden (Statue of Liberty) i New York tilbageleveret til Frankrig. Ifølge den franske avis Le Figaro har Glucksmann i protest mod præsident Trump udtalt: “We’re going to say to the Americans who have chosen to side with the tyrants, to the Americans who fired researchers for demanding scientific freedom: ‘Give us back the Statue of Liberty.’”

Glucksmann skal have tilføjet: “We gave it to you as a gift, but apparently you despise it. So it will be just fine here at home”.

Adspurgt om Glucksmanns kommentar mandag den 17. marts 2025, betegnede Det Hvide Hus’ pressesekretær Karoline Leavitt, Raphael Glucksmann som en “politiker på lavt niveau”. Hun bemærkede også, at det er takket være USA’s intervention under Anden Verdenskrig, at “franskmændene ikke taler tysk i dag!”

FN-organisationen UNESCO, der har statuen på sin liste over skattet verdensarv, har bemærket, at det ikoniske monument er den amerikanske regerings ejendom.

Frihedsgudinden

Frihedsgudinden var oprindeligt tænkt som en monumental demonstration af fransk-amerikansk venskab i forbindelse med markeringen af 100-året for den amerikanske uafhængighedserklæring den 4. juli 1776.

Imidlertid brød der i 1870 en krig mellem Frankrig og tyske stater ledet af Preussen, som forstyrrede monumentets designer, den franske billedhugger Frédéric-Auguste Bartholdi (Gustave Eiffel stod for metalkonstruktionen).

Gaven tog også tid at finansiere, og det blev besluttet, at franskmændene skulle betale for statuen, og amerikanerne skulle dække udgifterne til dens piedestal.

Statuen blev transporteret i 350 stykker fra Frankrig og blev først officielt afsløret den 28. oktober 1886.

På soklen er med romertal indskrevet: JULY IV MDCCLXXVI (Den 4. juli 1776 – datoen for den amerikanske uafhængighedserklæring).

Situationen i Yemen er eskaleret betydeligt med USA’s intensiverede militære kampagne mod Houthi-oprørerne. Præsident Trump har erklæret, at disse angreb vil fortsætte, indtil Houthierne stopper deres angreb på skibsfarten i Det Røde Hav, som gennemføres i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

USA har også udsendt en skarp advarsel til Iran som holdes ansvarligt for Houthiernes handlinger. Samtidig har den amerikanske efterretningsdirektør Tulsi Gabbard opfordret til internationalt samarbejde for at tackle forstyrrelserne forårsaget af Houthiernes angreb på skibsfarten.

Denne udvikling sker på et tidspunkt, hvor spændingerne i Mellemøsten i forvejen er kritiske, med igangværende diskussioner om Irans atomprogram og skrøbelige våbenhvileaftaler i regionen.

Iran har reageret med stærk retorik og truet med gengældelse, hvis de amerikanske trusler realiseres. Situationen har også påvirket de globale markeder, hvor oliepriserne er steget på grund af usikkerheden omkring disse begivenheder.

Baggrund for den nuværende situation

Iran-støttede houthi-militante begyndte den 19. november 2023 at angribe skibe langs hovedruten som reaktion på Israels krig mod Hamas efter Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Det er Houthi-bevægelsen, der har taget ansvaret for angrebene, der udspringer fra den Houthi-kontrollerede del af Yemen, hvorfra der affyres missiler eller droner mod skibe, ligesom skibe forsøges bordet fra hurtiggående speedbåde.

Houthi-bevægelsen er shia-muslimsk og har nære forbindelser til både det iranske styre og den Iranstøttede shiamuslimske milits og politiske bevægelse Hezbollah, som har rødder i Libanon.

Forsikringspræmierne for benyttelse af den traditionelle Rødehavsrute er exorbitant høje, og uden adgang til Rødehavsruten og dermed til Middelhavet via Suezkanalen, bliver mange skibe nødt til at sejle rundt om Afrika for at nå deres destinationer. Turen omkring Kap Kap Det Gode Håb forlænger transporttiden med mindst 14 dage og resultatet kan blive prisforhøjelser og leveringsvanskeligheder.

Baggrund for borgerkrigen i Yemen

Den sydlige del af Yemen, med Aden som hovedstad, var selvstændig indtil 1990, hvor Nord- og Sydyemen blev forenet. Nordyemen blev selvstændigt allerede da det ottomanske imperium gik i opløsning efter første verdenskrig og Sydyemen blev selvstændig efter Storbritannien trak sig ud efter flere års kamp mod oprørere i 1968.

Magtkampen mellem politiske ledere fra nord og syd udviklede sig til en tre måneder lang borgerkrig i 1994, som blev vundet af Nord. De interne stridigheder blussede op igen i 2004, da hæren og oprørsstyrker under ledelse af præsten og politikeren Hussein al-Houthi stødte sammen. Al-Houthi blev dræbt og bevægelsen tog hans navn. Gruppen har sit udspring i landets nordlige bjergegne og medlemmerne tilhører shia-grenen af islam.

Efter nogle relativt fredelige år begyndte kampene igen i 2014 begyndte som en væbnet konflikt mellem shia-muslimske houthi-oprørere fra den nordlige del af landet og regeringen, som dengang var ledet af den folkevalgte præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi. Houthierne er en del af det shia-muslimske mindretal i Yemen. Ud af Yemens samlede befolkning på ca. 28 millioner udgøres knap to tredjedele af sunnimuslimer og godt en tredjedel af shiamuslimer.

Som følge af kampene overtog houthierne kontrollen med den nordvestlige del af landet, herunder hovedstaden Sanaa. Samtidig udnyttede terrorgruppen Al Qaeda og siden Islamisk Stat (IS) det politiske kaos til at positionere sig i landet.

Iran og Saudi-Arabien blander sig i borgerkrigen

Som andre shia-grupper i regionen, for eksempel i Libanon og Irak, bliver Houthi-bevægelsen støttet af Iran. Den støtte var med til at få Yemens store nabo i nord, det sunni-muslimske Saudi-Arabien, til at gå ind i krigen på regeringens side i 2015.

Sammen med Saudi-Arabien kom den nære allierede de Forenede Arabiske Emirater, UAE, der heller ikke var interesseret i en Iran-kontrolleret, shia-muslimsk nabo.

Konflikten, der i dag er fuldstændig fastlåst, har delt landet i en houthi-kontrolleret nordvestlig zone, som bl.a. omfatter hovedstaden Sanaa samt en sydøstlig zone, der kontrolleres af Saudi-ledede styrker og andre styrker, som er loyale overfor regeringen.

Ud over Trump skaber vicepræsident JD Vance også uro med sin EU-skeptiske holdning.

Hans yderst kritiske tale på sikkerhedskonferencen i München for nylig sendte et klart signal: Det er på tide, at Europa erkender sine egne fejltagelser. I et interview med Fox News torsdag kommenterede Vance de transatlantiske relationer. “Ja, europæere irriterer mig nogle gange, og vi er ofte uenige, men Europa er også den vestlige civilisations vugge,” sagde Vance.

USA kommer fra Europa, fortsatte vicepræsidenten. De kulturelle og religiøse bånd er stadig stærke på trods af forskellige politiske synspunkter. “Men Europa risikerer at begå et socialt selvmord,” sagde Vance. Alt for mange af EU-medlemsstaterne er blandt andet ikke i stand til at beskytte deres egne grænser. Derudover er der opstået tendenser til censur af ytringsfriheden, tilføjede han.

“Jeg ønsker, at Europa skal forblive en vigtig allieret for USA,” fortsatte vicepræsidenten. Men for at gøre dette må det gamle kontinent igen begynde at respektere sine egne borgere og sin suverænitet. Amerika kan ikke vedtage dette for Europa, sagde Vance.

JD Vance: “Jeg elsker Tyskland”

“I Tyskland er millioner af immigranter kommet fra lande, der kulturelt er fuldstændig uforenelige med landet,” sagde Vance.

“Venner skal kunne tale med hinanden,” svarede Vance på et spørgsmål fra Laura Ingraham, der beskyldte ham for at skubbe Europa og USA fra hinanden. For at kunne gøre dette ville det gamle kontinent imidlertid være nødt til at anlægge en anden tilgang, især i spørgsmålet om ytringsfrihed.

Fredag den 14. marts 2025 udsendte præsident Trump en ny ”executive order” om “CONTINUING THE REDUCTION OF THE FEDERAL BUREAUCRACY”, og søndag modtog kontraktansatte medarbejde på det statsfinansierede medienetværk, Voice of America (VOA),  en e-mail, der informerede dem om, at de blev opsagt fra den 31. marts.

Voice of America

I e-mailen fra det amerikanske agentur for globale medier (U.S. Agency for Global Media – USAGM) fik medarbejderne at vide, at de skulle “ophøre med alt arbejde øjeblikkeligt” og at “adgang til agenturbygninger eller systemer ikke var tilladt”.

Opsigelserne kom efter Trumps bekendtgørelse om effektivt at eliminere USAGM, som udover VOA også er vært for Radio Free Europe/Radio Liberty, Radio Free Asia, Cuba Broadcasting, Middle East Broadcasting Networks og Open Technology Fund.

VOA blev etableret under Anden Verdenskrig for at bekæmpe propaganda fra Nazityskland og har siden fungeret på mere end 40 sprog med et ugentligt publikum på mere end 354 millioner mennesker verden over.

Siden fredagens bekendtgørelse har VOA’s udsendelser være afbrudt eller blevet erstattet af musik i flere netværk.

”Radikal propaganda”

Det Hvide Hus oplyste fredag, at beslutningen ville “sikre, at skatteyderne ikke længere skulle betale for radikal propaganda” og opremsede en række af de kritikpunkter af VOA som konservative medier og lovgivere har fremsat.

I sidste måned udelukkede Trump-administrationen nyhedsbureauet Associated Press fra bl.a. pressemøder i Det Hvide Hus på grund af bureauets afvisning af at bruge “Gulf of America” ​​som navnet på Den Mexicanske Golf.

VOA og andre statsligt finansierede networks har længe af Trump og hans allierede været anklaget for at agitere for liberale og venstreorienterede synspunkter. Elon Musk hævdede i sidste måned, at tv-selskaberne bestod af “radikale venstreskøre mennesker, der taler til sig selv”.

Under Trumps første periode anklagede Det Hvide Hus VOA for at “tale for USA’s modstandere – ikke dets borgere”.

Under Folketingets værdidebat i april sidste år gav Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, udtryk for at fjender af det danske demokrati også findes blandt udlændinge, som på papiret ellers ser ganske velintegrerede ud:

“Og det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra,” sagde Frederik Vad og uddybede:

“Det er ikke længere kun Kærshovedgård, der er epicenteret for den nye værdikamp, det er også Københavns Professionshøjskole. Det er ikke længere kun antallet af politibetjente, lærere, pædagoger eller gadeplansmedarbejdere, der betyder noget.”

Og:

“Det handler også om nu, hvilken pædagogik, hvilken kultur og hvilken ånd de mennesker, der er i fronten i vores velfærdssamfund og i vores civilsamfund, er bærere af. Hvad møder de mennesker med? Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.”

Forundersøgelse af negativ social kontrol

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 13. marts 2025 i en pressemeddelelse oplyst, at Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) i en ny forundersøgelse omtaler 25 beretninger om offentligt ansatte, der ifølge interviewpersonerne har udøvet eller muliggjort udøvelse af negativ social kontrol over for personer i æresrelaterede konflikter.

Eksempler på udøvelsen kan være, hvis en sagsbehandler støtter op om æresnormer over for en person i en æresrelateret konflikt, for eksempel fraråder at tage på krisecenter, uberettiget tilgår og videregiver fortrolige oplysninger eller ikke underretter om forhold, som sagsbehandleren ellers har pligt til at underrette myndighederne om.

Øverst på formularen

Nederst på formularen

MÆRK har været i kontakt med 28 organisationer – både kommuner og civilsamfundsorganisationer – i hele landet, hvoraf der i 10 organisationer var medarbejdere, som kunne genkende problemet. I alt er 25 personer blevet interviewet i forundersøgelsen.

Eksempler fra forundersøgelsen:

En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende:

”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.” 

Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”

Et andet eksempel er en sagsbehandler i en kommune, der til en samtale med en ung pige i en æresrelateret konflikt, ifølge interviewpersonen rådgiver pigen til ikke at flytte på krisecenter med begrundelsen: 

”Det gør vi arabere ikke”.

Et tredje eksempel er en sundhedsperson, der i forbindelse med en mulig abort angiveligt siger til en borger: ”Det er haram.”

Haram betyder ”forbudt” på arabisk i modsætning til halal, der betyder ”tilladt”. Og netop dette modsætningspar spiller en vigtig rolle for mange muslimer.

Større undersøgelse

Forundersøgelsen kan ikke sige noget om omfanget af problemet, ligesom der ikke kan generaliseres på baggrund af resultaterne. Men forundersøgelsen belyser og identificerer mønstre, hvor offentligt ansatte angiveligt har udøvet eller gjort det muligt at udøve negativ social kontrol.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor nu med afsæt i forundersøgelsen sætte gang i en større ekstern analyse af eventuel udøvelse af negativ social kontrol og tavshedskultur i offentlige myndigheder. 

Der er med ”Et frit liv i Danmark – regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund” sat to millioner kroner af til formålet.

Portugals mindretalsregering under ledelse af socialdemokraten Luis Montenegro måtte tirsdag den 11.marts 2025 indkassere et mistillidsvotum i Parlamentet. Oppositionspartiet Socialisterne og et parti på den yderste højrefløj stemte Montenegros centrum-højre-regering ud i en tillidsafstemning. Påstandene vedrører blandt andet mistanke om en interessekonflikt vedrørende et advokatfirma med forbindelser til statsministeren.

Centrumhøjre-regeringens parlamentariske grundlag var svagt. Regeringspartierne havde således kun 80 af parlamentets 230 pladser.

Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa har nu bestemt, at der afholdes nyvalg den 18. maj – det tredje parlamentsvalg på lige så mange år!

Tvivl om F35-jagerfly

Portugal har planlagt at udskifte sine aldrende F16-jagerfly med tilsvarende amerikanske F35-jagerfly. Men nu tøver NATO-landet, og det bliver næppe F-35, der står på indkøbslisten, når det portugisiske luftvåben skal udskifte sine F-16-kampfly.

Årsagen er usikkerheden omkring Donald Trump og hans NATO-politik samt den amerikanske kontrol over flyets kernefunktioner.

Det er den hidtidige portugisiske forsvarsminister Nuno Melo, der i et interview med avisen Público har rejst tvivl om F35: “Når vi træffer vores valg, kan vi ikke ignorere det geopolitiske miljø. Forudsigeligheden af vores allierede er vigtigere at overveje. Vi må være sikre på, at disse allierede vil være på vores side under alle omstændigheder,” sagde forsvarsminister Nuno Melo i et interviewet med Público.

En af Alternativets medstiftere, tidligere kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har i forbindelse med sin udmeldelse af partiet opnået, at aviser som Politiken andægtigt har videreformidlet hans betragtninger, som indsigtsfulde analyser.

Fra hans lidet glorværdige borgmestertid huskes, at han havde fundet det nødvendigt at indrette sit borgmesterkontor for 130.000 skattekroner. Han udtalte til Radio24Syv, at han ikke kunne arbejde ved et glasbord. Han havde også fundet det nødvendigt at anskaffe sig en specialdesignet daybed samt nogle bænke og borde.

Vi husker også, at Niko Grünfeld har beskrevet en perfekt weekend, hvor han lavede økologiske pandekager til sine børn, drak ”kaffe fra Coffee Collective”, brygget på hans ”japanske kaffeudstyr fra Hario”, alt imens han lyttede til P8 Jazz og læste Politiken.

Op til kommunalvalget i 2017 fremgik det af Niko Grünfelds CV, at han havde en ”master i positiv psykologi” fra Aarhus Universitet. Uddannelsen skulle være taget i årene 2002 til 2004, hed det sig, og det blev bragt i flere medier.

Der var kun ét problem ved den oplysning: Aarhus Universitet kunne ikke bekræfte den.

Senere forlod Niko Grünfeld Alternativet og blev medstifter af Frie Grønne. Som folketingskandidat for Frie Grønne oplyste Niko, at han særligt ville have fokus på tre politiske emner; klimahandling, ligestilling og antiracisme.

Men den alternative Niko Grünfeld skal videre!

På Facebook oplyste Niko i oktober 2023 under overskriften ”FRA POLITIK TIL PIONER FOR KVINDERS TRIVSEL, LIGESTILLING OG VELBEFINDENDE!”, at han var begyndt som direktør for Blossom, en landsdækkende NGO med kontor i København, Odense og Aarhus, hvor Niko skal kæmpe for langt bedre vilkår for piger og kvinder i udsatte positioner og svære livsfaser. Om sin nye stilling skrev Grünfeld om at gå fra “politik til pioner for kvinders trivsel, ligestilling og velbefindende”.

Siden 2018 har Blossom i Danmark arbejdet utrætteligt med at skabe fællesskaber og muligheder for alle dem, der står midt i en kompleks kombination af livsudfordringer – ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom, ulighed i sundhed og fattigdom.

Selvom “Jeg glæder mig til at kæmpe for mere ligestilling, flere grundlæggende kvinderettigheder og basal velfærd for de piger og kvinder i samfundet, som står i de mest socialt udsatte positioner i vores samfund,” som den nytiltrådte direktør blev citeret for i Blossoms pressemeddelelse, holdt samarbejdet ikke længe.

Niko Grünfeld er nu endt i affaldssektoren, hvor han kan fejre sin 50-års fødselsdag den 13. marts 2025 som ”Bæredygtigheds- og kommunikationschef” i ARGO Affaldsenergi.

Mandag den 10. marts 2025 talte chefen for verdens største olieselskab, ARAMCO, Amin Nasser, til repræsentanterne for verdens største energiselskaber ved CERAWeek konferencen i Houston, Texas.

“Det er på tide at stoppe med at fremture med fejlagtige strategier” sagde Nasser og henviste til grøn brint som et eksempel på et brændstof, der har været i fokus for energiomstillingspolitikker, men som stadig er for dyrt til udbredt kommerciel brug.

“Faktisk er der større chance for, at Elvis igen taler, end at de nuværende planer virker,” sagde han.

Nye, vedvarende energikilder kan supplere fossile brændstoffer, men de kan ikke erstatte dem, sagde han. Der er behov for investeringer i alle energikilder hvis den globale energiefterspørgsel skal imødekommes, tilføjede han.

ARAMCO’s vurdering af de kommercielle muligheder for grøn brint blev også i Danmark bekræftet mandag den 10.marts 2025.

Green Hydrogen Systems

Green Hydrogen Systems A/S indleverede en begæring til skifteretten om ”rekonstruktion”. Realiteten er at selskabet er gået konkurs med en gæld på adskillige hundrede millioner kroner.

Kollapset i Green Hydrogen koster ATP og staten (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO – omtrent 1 mia. kr. til sammen. Med en samlet ejerandel på 30 pct. for ATP og EIFO vil konkurs i Green Hydrogen Systems betyde et formuetab på op mod 1 mia. kr. i forhold til de akkumulerede kapitalindskud, men altså på flere milliarder i forhold til den tidligere børskurs.

ATP er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy, og EIFO har kapaciteter som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset.

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse vil nu undersøge, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

ATP

Det er ikke kun ATP og EIFO, der står til at tabe store summer på det grønne brint-eventyr. Blandt aktionærerne er også Mærsk ved A.P. Møller Holding, Norlys, Augustinus og det Obelske Familiefond.

Green Hydrogen Systems er ifølge finansanalytikere et klassisk skandale-eksempel på hvordan børsmarkedet udnyttes af kyniske projektmagere – urealistiske solstrålehistorier om fremtidens hydrogenmarked uden substans sælges til vanvittigt overdrevne markedspriser. 

Tilbage i 2021 var det muligt at oppiske en stemning og stor tiltro til fremtidens hydrogenmarked, men udsigterne er sidenhen fuldstændig faldet sammen – og ifølge ARAMCO er der ikke nogen udsigt til bedring i markedsforholdene.

Brintlobbyens pres på regeringen

Efter måneders pres fra brintlobbyen – herunder fra den totalt uansvarlige erhvervsorganisation, Dansk Industri – bøjede regeringen sig, og energiminister Lars Aagaard Møller, født 13. august 1967 i Odense, søn af pensionist Ejgil Aagaard Jørgensen og pensionist Aase Aagaard Jørgensen, afholdt et pressemøde fredag den 31. januar 2025

På pressemødet præsenterede Lars Aagaard en række initiativer, der skulle holde liv i regeringens grønne energipolitik:

• Udbuddet for de planlagte tre parker i Kattegat og Østersøen, der var fastsat til april 2025, aflyses.
• Regeringen igangsætter i stedet det forberedende arbejde med henblik på at åbne nye udbud af 2-3 GW havvind på mere attraktive vilkår, hvor regeringen er klar til at give statsstøtte og større fleksibilitet for byderne. Der sigtes mod udbudsfrist i foråret 2026.
• Statsstøtte til brintrør fra Esbjerg

På pressemødet blev det således oplyst, at regeringen vil stille et milliardbeløb til rådighed for etablering af et dansk brintrør fra Esbjerg mod grænsen. Desuden reduceres kravene til virksomhedernes forhåndsbooking af transportkapacitet i røret.

Der arbejdes for, at første etape af brintrøret kan være klar til eksport af grøn brint til den tyske industri med udgangen af 2030.

Regeringen kan endnu nå at aflyse brintrøret

Med Green Hydrogens kollaps er evident, at der ikke i øjeblikket er kommercielle markedsmuligheder for grøn brint, og det er derfor særdeles tvivlsomt, at et offentligt finansieret brintrør til Tyskland, vil være en god investering. Spørgsmålet er derfor, om tiden ikke er inde til, at Lars Aagaard Møller aflyser brintrøret til Tyskland?

Den tidligere været afdelingschef i Fødevareministeriets departement og fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen, Tejs Binderup, får fremover ansvaret for blandt andet administration, IT og økonomi i Søfartsstyrelsen.

I Søfartsstyrelsen træder han ligeledes ind i direktionen sammen med direktør Brian Adrian Wessel og vicedirektør Rikke Wetter Olufsen.

Minksagen

Tejs Binderup, der tiltræder sin nye stilling 1. april, er et levende bevis på, at ”tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet” ikke er til hinder for smuk karriere i centraladministrationen.

Tejs Binderup blev fødevaredirektør i Fødevarestyrels da han efter minksagen måtte forlade stillingen som afdelingschef i Fødevareministeriet. Binderup var en af de mest centrale embedsmænd i minksagen og fik også en advarsel for sin rolle i forløbet.

Han var derfor også en af de vigtigste vidner i Minkkommissionens afhøringer.

Tjenesteforseelser

I kommissionens endelige beretning blev det konkluderet, at Tejs Binderup havde ”begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet (…).”

Tejs Binderup slap imidlertid med en advarsel for sin rolle i sagen.