Equinor (tidligere Statoil – resultatet af fusionen i 2007 mellem Statoil og olie- og energidivisionen i Norsk Hydro) taber penge i Danmark på datterselskabet BeGreen A/S, der udvikler energiparker på land. Udfordringerne på solcellemarkedet har betydet, at selskabet i 2024 har foretaget nedskrivninger for 1,7 mia. kr.

De regnskabsmæssige nedskrivninger skyldes ifølge selskabet en revurdering af fremtidige pengestrømme fra projekter, især i Danmark og Sverige.

Nedskrivningerne skyldes en række strukturelle og markedsmæssige udfordringer i Danmark og internationalt, der truer solcellebranchen og den grønne omstilling:

• Faldende elpriser

Elpriserne er faldet markant siden energikrisens højdepunkt i 2022, hvilket har reduceret indtjeningspotentialet for nye solcelleprojekter. Projekter der tidligere så rentable ud, blev pludselig økonomisk usikre.

• Stigende omkostninger til materialer og logistik

Priserne på solpaneler, invertere og andre komponenter har været volatile. Transport- og logistikomkostninger er steget, især i kølvandet på globale forsyningskædeproblemer.

• Langsomme myndighedsprocesser

Lange sagsbehandlingstider og usikkerhed om tilladelser i kommunerne har forsinket flere projekter. Det betyder, at investeringer bindes i projekter, der ikke kan realiseres hurtigt nok.

• Øget konkurrence og markedsmætning

Flere aktører er trådt ind på markedet, hvilket presser priserne og gør det sværere at sikre attraktive Power Purchase Agreements (PPA’er). Samtidig er der i nogle områder opstået lokal modstand mod store solcelleparker.

Ifølge avisen Wall Street Journal skulle Shell være i “indledende samtaler” om at købe deres konkurrent BP.  En aftale ville være en skelsættende fusion af to store olieselskaber, og den største olieaftale siden Exxon og Mobils fusion i 1999. Dengang var megafusionen, der skabte Exxon Mobil, på 83 milliarder dollars.

En fusion mellem Shell og BP ville suverænt være årets største M&A-aftale (Mergers and Acquisitions-aftale) indtil videre på et marked, der har været rystet af præsident Trumps handelskrig og andre geopolitiske spændinger.

Hvis en aftale skulle blive til noget, ville en sammensmeltning af Shell’s markedsværdi på 210 milliarder dollars og BP’s på 82 milliarder dollars skabe endnu en energigigant, der kunne konkurrere med Saudi Arabiens Aramco, ExxonMobil og Chevron.

Den amerikanske business news kanal, CNBC, rapporterer dog, at det er usandsynligt, at Shell ville købe hele BP, og Shell betegner Wall Street Journals rapport som ”markedsspekulation” og afviser, at de er i forhandlinger om at opkøbe BP.

Da opkøbsrygterne nåede børsen faldt kursen på Shells aktier mens BP’s steg en smule. Shell går da også ind i forhandlingerne fra en styrkeposition, hvor aktien har klaret sig markant bedre end BP i de seneste år. Shell, der ligesom BP har base i Storbritannien, men aktiviteter over hele verden, har en markedsværdi på mere end 200 milliarder dollars.

BP med en markedsværdi på 82 milliarder dollars har været efternøleren blandt de store olieselskaber efter et skæbnesvangert strategiskifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Det har også lidt under nogle år med ledelsesmæssige omvæltninger og operationelle katastrofer.

Udtrykket Skakmat stammer fra persisk Shāh Māt, der betyder “Kongen er besejret/uden udvej”. Selvom Irans umiddelbare modsvar på de amerikanske bombeangreb mod deres atomprogram natten mellem lørdag og søndag var en regn af missiler og droner mod Israel, er regimet i Teheran i realiteten lammet.

Regimet er åbenbart ikke umiddelbart indstillet på at imødekomme kravet fra USA om at genoptage forhandlingerne om en aftale om stop for det iranske atom- log missilprogram. Søndag eftermiddag godkendte Irans parlament at lukke Hormuzstrædet ifølge det iranske statsejede Press TV og nyhedsbureauet Reuters.

Den endelige beslutning om at lukke strædet, som er af afgørende betydning for verdens oliehandel, skulle dog ligge hos Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd, og det forbinder flere af landene i Golfen: Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Konsekvenserne for oliepriserne hvis krigen mellem Israel og Iran fortsætter er uoverskuelige

Imens har Israel fortsat angrebene mod Iran og Iran sender fortsat droner og missiler mod Israel. Ifølge Reuters steg oliepriserne mandag til det højeste siden januar, da USA med angrebet på Irans atomanlæg gjorde fælles sag med Israel. Brent-råoliefutures steg til 77,73 dollars pr. tønde og den amerikanske West Texas Intermediate-olie steg til 74,55 dollars.

Markedsdeltagerne forventer yderligere prisstigninger midt i den stigende frygt for, at en iransk gengældelse kan omfatte en lukning af Hormuzstrædet, hvorigennem omtrent 35 pct. af det maritimt transporterede globale råolieudbud strømmer.

“Den nuværende geopolitiske eskalering betyder at (Brent) priserne kan krydse højere og potentielt spiralere mod et niveau på 100 dollars, hvor 120 dollars pr. tønde vil virke mere og mere sandsynligt” sagde Sugandha Sachdeva, grundlægger af det New Delhi-baserede analysefirma SS WealthStreet ifølge Reuters.

Hvis Iran lukker Hormuzstrædet hvorfra de fleste af Irans tankskibe sejler, vil det umiddelbart indebære et stop for størstedelen af landets egen olieeksport.

OECD+ – Organisationen af Olieeksporterende Lande Plus-gruppen af producenter – har imidlertid en masse ledig kapacitet, der relativt hurtigt kan returneres til markedet. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater kan tilsammen øge tilførslerne til markederne med mere end fire millioner tønder olie om dagen. En Goldman Sachs-analyse har vist, at disse to producenter ved tidligere forsyningschok var i stand til at erstatte omkring 80 pct. af de tabte tønder inden for omkring seks måneder.

Mens Irans olieeksport er af begrænset international økonomisk betydning, er hindringer for den internationale skibstrafik en alvorlig sag.

Hvis Iran reagerer på en ødelæggelse af atomfaciliteterne med lukning af Hormuzstrædet vil det tvinge USA til yderligere angreb på Iran.

USA vil ikke kunne acceptere, at en vigtig international maritim transportrute for mere end en tredjedel af verdens råolie blokeres af Iran.

Yemen

De voldsomme amerikanske bombninger af Yemen i USA som reaktion på Houthiernes angreb på skibstrafikken i Det Røde Hav og Adenbugten efterlader ingen tvivl om, at USA ikke vil acceptere en lukning af Hormuzstrædet.

Tanker-krigen under krigen mellem Irak og Iran

Under Iran-Irak-krigen (1980–1988) blev den internationale skibsfart i Hormuzstrædet alvorligt truet, særligt i den såkaldte “Tankerkrig” (1984–1988), som var en del af krigen, hvor begge parter angreb hinandens olieforsyninger og tankskibe i Den Persiske Golf.

Irak angreb iranske olieplatforme og tankskibe, ofte med franske Exocet-missiler.

Iran svarede igen ved at angribe skibe i Golfen, inklusive dem fra neutrale lande, især skibe som sejlede til Irak eller irakisk-allierede stater.

Resultatet var at over 400 skibe fra omkring 30 lande blev ramt under konflikten.

Det skabte global bekymring for oliepriser og forsyningssikkerhed, og USA lancerede i 1987 Operation Earnest Will, hvor amerikanske flådefartøjer eskorterede olietankskibe gennem Hormuzstrædet.

USA og Iran stødte direkte sammen flere gange, og USA ødelagde en række iranske flådefartøjer og olieplatforme efter et iransk mineangreb på et amerikansk skib.

Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, siges ifølge kilder til New York Times at gemme sig i en underjordisk bunker. Samtidig siges han at have peget på flere mulige efterfølgere, hvis flere iranske nøglepersoner bliver dræbt. Han siges også at have nævnt tre specifikke kandidater.

Årsagen er frygt for at blive dræbt af enten Israel, USA eller andre aktører opholder Ayatollah Ali Khamenei (86) sig i en bunker og al kommunikation foregår gennem mellemmænd mens al elektronisk kommunikation er afbrudt for at gøre det sværere at opspore ham.

Fredag den 13. juni, for lidt over en uge siden, lancerede Israel en række angreb mod Iran den største militære offensiv mod Iran siden krigen med Irak i 1980’erne.

Iran har svaret igen med daglige modangreb med droner og missiler mod Israel.

Fredag gav Trump sig selv to uger til at beslutte, om han ville imødekomme Israels bøn om hjælp til at bombe de iranske atomanlæg.

USA bomber Iran

Søndag aften amerikansk tid overraskede han hele verden, da USA udførte angreb mod tre iranske atomanlæg i Fordo, Natanz og Esfahan.

Iran har søndag morgen svaret ved at sende droner og missiler mod Israel.

Khameneis designerede efterfølger kendes ikke

Før den amerikanske intervention i går aftes er flere iranske nøglepersoner allerede blevet dræbt af israelske styrker. Khamenei er også klar over, at Israel eller USA kan forsøge at dræbe ham. Derfor har han beordret landets ekspertforsamling, der udpeger den øverste leder, til hurtigt at vælge hans efterfølger blandt tre kandidater, han selv har udpeget.

Navnene kendes ikke, men Khameneis søn Mojtaba, der længe har været betragtet som en mulig efterfølger, er åbenbart ikke blandt de tre kandidater. Tidligere præsident Ebrahim Raisi, der også har været nævnt som en mulig efterfølger, døde i et helikopterstyrt i 2024.

Siden krigen begyndte, har Khamenei undgået offentlig optræden og kun udsendt to forud-indspillede videoer med appeller til folket.

Informationsblokade

Irans hovedbekymring har hele tiden været at USA går ind i krigen og gennemfører ødelæggende angreb på kritisk infrastruktur. Alle eksperter har været enige om, at kun USA har bomber, der kan trænge igennem det bjerg, der skjuler Irans vigtigste atomfacilitet, Fordo.

Det er ikke kun Khamenei, der frygter aflytning. De iranske myndigheder frygter spionage og har derfor beordret alle topledere til at stoppe med at kommunikere med telefoner og pc’er, der kan spores.

Samtidig er der en næsten fuldstændig informationsblokade, hvor internettet lukkes ned og internationale telefonforbindelser afbrydes.

Det betyder, at folk i Iran ikke kan se nyheder udefra, og omverdenen kun har begrænset adgang til iranske hjemmesider.

Flugt fra Teheran

Flere tusinde indbyggere har forladt den iranske hovedstad Teheran, efter at Israel bad beboerne om at evakuere flere kvarterer. Sikkerhedsstyrker har oprettet kontrolposter overalt.

Green Hydrogen Systems indleverede mandag den 10. marts 2025 en begæring til skifteretten om ”rekonstruktion”.

For få måneder siden havde GHS næsten 300 ansatte, men torsdag den 19. juni 2025 var det slut.

Green Hydrogen Systems har smidt håndklædet i ringen. Efter et forgæves forsøg på at redde selskabet indleder brintproducenten nu en konkursbehandling ved Skifteretten i Kolding.

Det står klart, efter selskabet torsdag aften udsendte en meddelelse til fondsbørsen, hvor ledelsen meddeler, at forsøget på at redde selskabet er mislykket.

Hverken de 80 tilbageværende medarbejdere eller de over 1,5 milliarder kroner i krav fra ejere og långivere er sikret i processen. Og ifølge selskabet er der ingen udsigt til, at aktionærerne får noget som helst ud af konkursen.

Investorernes tab

Kollapset i Green Hydrogen koster ATP og staten (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO – omtrent 1 mia. kr. til sammen. Med en samlet ejerandel på 30 pct. for ATP og EIFO vil konkursen i Green Hydrogen Systems betyde et formuetab på op mod 1 mia. kr. i forhold til de akkumulerede kapitalindskud, men altså på flere milliarder i forhold til den tidligere børskurs.

ATP er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy, og EIFO, der har ”kapaciteter” som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen.

Green Hydrogen blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

ATP

Det er ikke kun ATP og EIFO, der står til at tabe store summer på det grønne brint-eventyr. Blandt aktionærerne er også Mærsk ved A.P. Møller Holding, Norlys, Augustinus og det Obelske Familiefond.

Green Hydrogen Systems er ifølge finansanalytikere et klassisk skandale-eksempel på hvordan børsmarkedet udnyttes af kyniske projektmagere – urealistiske solstrålehistorier om fremtidens hydrogenmarked uden substans sælges til vanvittigt overdrevne markedspriser. 

Tilbage i 2021 var det muligt at oppiske en stemning og stor tiltro til fremtidens hydrogenmarked, men udsigterne er sidenhen fuldstændig faldet sammen.

Vind- og brintlobbyens pres på regeringen

Efter måneders pres fra danske og udenlandske private investorer – herunder fra den totalt uansvarlige erhvervsorganisation, Dansk Industri – bøjede regeringen sig. Energiminister Lars Aagaard Møller har bebudet nye udbud af havvind på mere attraktive vilkår, hvor regeringen er klar til at give massiv statsstøtte, samt statsstøtte til et brintrør fra Esbjerg.

Regeringen vil altså stille milliarder til rådighed for private havvindsprojekter og til etablering af et dansk brintrør fra Esbjerg mod grænsen.

Vi taler om skatteyderbetalt statsfinansiering på op til 75 mia. kr. samtidig med at kravene til de private investorer reduceres.

I tirsdagens udsendelse af Fox News Channel’s “Hannity” udtalte senator Ted Cruz (R-TX), at amerikanske bunker-buster-bomber kan ødelægge Fordow Iran-atomanlægget, som er det eneste sted, hvor Israel har “en teknologisk udfordring”, og “det er i høj grad i Amerikas interesse at se dette nukleare forskningslaboratorium ødelagt.”

Ted Cruz nævnte, at Fordow er bygget ind i foden af et bjerg og bevidst bygget til at kunne modstå luftangreb. Cruz fortsatte: ”Amerika har bunker-buster-bomber, der kan ødelægge Fordow, og jeg tror, at det er meget i Amerikas interesse at se dette atomforskningslaboratorium ødelagt. Iran forsker ikke i atomteknologi, fordi ayatollahen er bekymret for klimaforandringer. Han forsker i atomteknologi af én grund: at skabe atomsprænghoveder for at kunne myrde så mange israelere som muligt og så mange amerikanere som muligt. Og præsidenten er med rette fokuseret, han vil ikke lade en teokratisk galning myrde amerikanere.”

https://www.foxnews.com/video/6374491403112

Fredag i sidste uge sprang Brent-future-olieprisen i vejret med 7,0 pct., mens er siden faldet en smule tilbage med 1,4 pct.

Iran har endnu ikke imødekommet kravet om ”total surrender” og opgivelse af atomprogrammet. Der er således i øjeblikket ikke udsigt til dialog mellem Iran og USA/Israel og konflikten kan meget vel få afgørende indflydelse på de internationale energimarkeder.

Irans olie og naturgas

Iran har verdens næststørste påviste naturgasreserver efter Rusland. De anslås til 1.200 billioner kubikfod (34 billioner kubikmeter), hvilket svarer til 16 procent af de globale reserver og 45 procent af OPEC’s samlede reserver.

Iran er den tredjestørste producent af naturgas efter USA og Rusland med en produktion der tegner sig for mindst 6 procent af den globale produktion.

Iran besidder samtidig de fjerde største råoliereserver.

Næsten al Irans råolie flyder gennem Kharg Island, Irans vigtigste eksporthavn for råolie, som håndterer tæt på 1,5 millioner tønder om dagen og dermed størstedelen af Irans olieeksport. Flere tankskibe, der var på vej til at laste fra Kharg Island, har forsinket deres ankomst ​​på grund af de risici, som kampene udgør.

Israel har endnu ikke bombet Kharg Island, men lørdag blev der rettet et droneangreb på Fajr Jam gas plant og andre naturgasfaciliteter ved det gigantiske South Pars-felt i Den Persiske Golf. Israel har desuden bombet oliedepotet Shahran ved Teheran.

Senere samme dag ramte et iransk missil et raffinaderi i Haifa nord for Tel Aviv, hvilket beskadigede rørledninger og betød delvis nedlukning og stop for naturgaseksporten til Ægypten og Jordan.

Irans olieeksport

Iran eksporterer omkring 1,7 millioner tønder råolie om dagen, mindre end 2 pct. af den globale efterspørgsel.

USA genindførte sanktioner mod Teherans olieeksport i slutningen af 2018, et par måneder efter at præsident Trump trak sig fra atomaftalen med Iran i sin første periode.

De fleste lande vil ikke røre Irans sanktionerede råolie, så Teheran er tvunget til at sælge med rabat og finde skjulte måder at få den på markedet. Den bruger en “skyggeflåde” af tankskibe, der sejler med deres transpondere slukket for at skjule olieeksporten.

Mere end 90 pct. af Irans olieeksport går nu til Kina. Det meste af det købes af små kinesiske “teapot/tekande”-raffinaderier i Shandong-regionen, der opererer uafhængigt af statsejede olieselskaber, og som siden 2022 af indtjeningsgrunde har skiftet til ulovlig iransk olie.

Rabatten på Irans olie sammenlignet med en lignende kvalitet af ikke-sanktioneret råolie har før krigen været på omkring 2 dollars pr. tønde. Rabatten har tidligere været bredere med et gennemsnit på 11 dollars i 2023 og 4 dollars i 2024.

Den sanktionerede olie betales typisk i kinesisk valuta – renminbi – i stedet for i dollars, og Iran har få valgmuligheder med hensyn til, hvor de vil bruge råolieindtjeningen undtagen på kinesiske varer, hvilket forstærker dets afhængighed af ét land.

Vil Israel fremtvinge et regimeskifte i Iran?

Hvis Israels mål er at søge regimeskifte i Iran, kan det føle sig fristet til at afskære Teherans olieindtjening. Et angreb på Kharg Island i Den Persiske Golf, hvorfra de fleste af Irans tankskibe sejler, vil stoppe størstedelen af landets olieeksport.

Hvis det skete, ville det givet på kortere sigt ryste de internationale oliemarkeder med stærkt stigende oliepriser til følge.

Men Organisationen af Olieeksporterende Lande Plus-gruppen af producenter har en masse ledig kapacitet, der relativt hurtigt kan returneres til markedet. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater kan tilsammen øge tilførslerne til markederne med mere end fire millioner tønder olie om dagen. En Goldman Sachs-analyse har vist, at disse to producenter ved tidligere forsyningschok var i stand til at erstatte omkring 80 pct. af de tabte tønder inden for omkring seks måneder.

Det betyder, at spændingerne på oliemarkedet i en situation, hvor den iranske olie forsvinder fra verdensmarkedet, i en periode vil betyde højere oliepriser, som på sigt vil udjævne sig.

Men Irans største kunde – Kina – vil få problemer, hvis landets energieksport bliver afbrudt. I så fald skulle Kinas private raffinaderier for første gang i årevis betale fuld pris for en tønde olie.

Hormuzstrædet

Lørdag advarede Esmail Kowsari, en højtstående kommandør i Den Islamiske Revolutionsgarde, om, at Iran overvejer at lukke Hormuzstrædet, et smalt maritimt knudepunkt mellem Iran og Oman hvorigennem en tredjedel af verdens olie transporteres. Hvis det skete, ville det givet ryste de internationale oliemarkeder med stigende priser til følge.

Konsekvenserne af en lukning af Hormuzstrædet

Mens Irans olieeksport er af begrænset international økonomisk betydning, er hindringer for den internationale skibstrafik en alvorlig sag.

Hvis Iran reagerer på en ødelæggelse af eksportfaciliteterne på Kharg Island med lukning af Hormuzstrædet vil det tvinge USA direkte ind i krigen.

USA vil ikke kunne acceptere, at en vigtig international transportrute for mere end en tredjedel af verdens råolie blokeres af Iran.

De voldsomme amerikanske bombninger af Yemen i USA som reaktion på Houthiernes angreb på skibstrafikken i Det Røde Hav og Adenbugten efterlader ingen tvivl om, at USA ikke vil acceptere en lukning af Hormuzstrædet.

Houthierne i Yemen har siden 2023 iværksat snesevis af drone- og missilangreb mod skibe, der passerer Yemen i Det Røde Hav og Adenbugten – angiveligt i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Pentagon-talsmand Sean Parnell har udtalt, at Houthierne havde “angrebet amerikanske krigsskibe 174 gange og kommercielle fartøjer 145 gange siden 2023”.

Den vigtige rute i Det Røde Hav og Adenbugten er normalt transportvejen for omkring 12 procent af verdens skibstrafik. På grund af houthi-angrebene valgte mange rederivirksomheder en længere rute rundt om det sydlige Afrika.

Uddrag af en tråd på kommunikationsappen Signal, der blev offentliggjort mandag den 24. marts 2025 af tidskriftet The Atlantic, giver et sjældent og afslørende indblik i de private samtaler, der føres mellem topembedsmænd i Trump-administrationen. I det her tilfælde om planerne for amerikanske angreb på Houthi-mål i Yemen.

Vi har via den lækkede kommunikation fra Det Hvide Hus fået indblik på den nul-tolerance, der hersker i toppen af Trump-administrationen overfor forstyrrelser af den internationale handel. En lukning af Hormuzstrædet, der ydermere ville føre til forhøjede benzinpriser i USA vil under ingen omstændigheder blev tolereret.

USA intervenerer

Hvis den internationale skibstrafik gennem Hormuzstrædet påvirkes af krigshandlingerne og USA’s økonomiske interesser skades, vil det være en anledning for præsident Trump til at intervenere i krigen. Han vil således kunne tvinge ayatollah Khamenei og præstestyret i Teheran til forhandlingsbordet om de nærmere vilkår for at opgive hele Irans atomprogram ved at true med luftbombardementer med den såkaldte ”bunkerknuserbombe – GBU-57 massive ordnance penetrator” mod Irans atomanlæg i Fordo. Bomben er senest anvendt mod en række af Houthiernes missilsites i Yemen.

Coney Island er et strand- og forlystelsesområde i Brooklyn, New York City, USA, kendt for sin strandpromenade, strande og forlystelsesparker. Det er en populært både blandt lokale og turister, og Coney Island tilbyder en blanding af klassiske attraktioner som avancerede rutsjebanen og New York Aquarium.

Coney Island har udviklet sig fra et udflugtsområde i den victorianske æra til et moderne forlystelsesområde.

I dag er Luna Park og Deno’s Wonder Wheel Amusement Park store attraktioner, der tilbyder et udvalg af forlystelser, spil og underholdning.

Coney Islands strande og den berømte Riegelmann Boardwalk er populære til svømning, solbadning og slentreture. New York Aquarium er en anden stor attraktion. Området byder også på forskellige butikker, restauranter og underholdningssteder.

Coney Island er kendt for begivenheder som den årlige Nathan’s Famous Hot Dog Eating Contest den 4. juli og Mermaid Parade, der markerer starten på sommeren.

Nathan’s Famous Hot Dog Eating Contest

Joey “Jaws” Chestnut – en legende indenfor ædekonkurrencer i USA – vender tilbage til den ikoniske Nathan’s Famous Fourth of July hotdog-ædekonkurrence i år.

Chestnut, som til dato har vundet konkurrencen hele 16 gange fra 2007 til 2023, måtte i 2024 sidde ude på grund af en kontrovers med en sponsoraftale. Han havde indgået et samarbejde med det plantebaserede Impossible Foods, som var i konflikt med Nathan’s eksklusivaftale, og det kostede ham en plads på Coney Island’s scene.

Chestnut var sidste år blev stærkt savnet. I stedet delte han scene – og rekord – med sin rival Takeru Kobayashi i en Netflix-livestream, hvor han satte ny verdensrekord ved at spise 83 hotdogs på 10 minutter.

Men nu er aftalen om Coney Island på plads igen. Chestnut har offentligt udtalt, at han aldrig har ønsket konflikt og bekræftet, at Nathan’s er det eneste hotdog-brand, han har arbejdet med. I en post på X skrev han: “Jeg er begejstret for at være tilbage på Coney Island-scenen… og fejre Fourth of July med hotdogs i hånden! Stay hungry!”

Forventningerne til 2025 er tårnhøje

Så den 4. juli 2025 vil Coney Island engang igen være stedet, hvor “Jaws” måler sine evner – og appetit – i en show, hvor Chestnut ikke alene ønsker at genvinde titlen – han sigter også efter at slå sit eget rekordtal – 76 hotdogs – med et ambitiøst mål om at ramme 80.

Er Israels bombeangreb på atomfaciliteter i Iran berettigede? I hvert fald er det ikke kun Israel og USA, der er bekymrede. Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og andre er ligeledes bekymrede over, at Teheran nærmer sig at kunne producere atom-våben. Iran er den eneste ikke-atomvåbenstat, der producerer uran med en renhed, der næsten er på niveau med våben.

I denne uge erklærede IAEA’s Board of Governors formelt i en resolution, at Teheran havde overtrådt sin forpligtelse i henhold til IAEA’s NPT Safeguards Agreement with the Islamic Republic of Iran at offentliggøre hele sit atomprogram.

IAEA-resolutionen den 12. juni 2025 truede med at involvere FN’s Sikkerhedsråd og fastslog bl.a.” that Iran’s failure on numerous occasions to co-operate to facilitate the implementation of Safeguards, while pursuing activities consistent with concealment efforts, including extensive sanitization and the provision of inaccurate explanations, represents a significant impediment to the Agency’s ability to clarify and verify Iran’s declarations and the exclusively peaceful nature of Iran’s nuclear programme”.

Den 26. maj 2025 blev Grønlands økonomiske råds rapport for 1. halvår 2025 offentliggjort. Rapporten kom i kølvandet på Nationalbankens analyse af 29. april 2025 om Grønlandsk økonomi: Reformer kan gøre grønlandsk økonomi mere selvbærende.

Rapporterne viser, at Nationalbanken og Grønlands Økonomiske Råd er ret enige om, at der i Grønland er behov for en ambitiøs reformdagsorden, hvis den offentlige økonomi og arbejdskraftudfordringen skal fremtidssikres.

Aftagende økonomisk vækst

Grønlands økonomi er bremset op efter nogle år med gunstige tider for fiskeriet og en betydelig udbygning af infrastrukturen med lufthavne m.v.

Væksten i bruttonationalproduktet har siden 2023 været omkring 1 pct. om året, men der er fortsat tegn på kapacitetspres i økonomien.

Høj bruttonationalindkomst pr. indbygger

Grønlands bruttonationalprodukt udgør 22,9 mia. kr. eller 405.200 kr. pr. indbygger. Til sammenligning er BNP i Danmark på 2961 mia. kr. svarende til 493.500 kr. pr. indbygger. Bloktilskuddet fra Danmark på godt 4,5 mia. kr. samt andre indtægter fra udlandet betyder dog, at BNI eller bruttonationalindkomsten pr. indbygger i Grønland er fuldt på højde med indkomstniveauet i Danmark.

Mangel på arbejdskraft – asiatisk indvandring

I Grønland er der opbygget en betydelig mangel på arbejdskraft i økonomien og en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft. Det har medført en betydelig tilflytning fra udlandet, især af asiatisk arbejdskraft.

Det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til store velfærdsområder som sundhed, uddannelse og socialområdet. Samtidig sætter en aldrende befolkning selvstyrets økonomi under pres. Samtidig bliver væksten midlertidigt dæmpet af, at flere store anlægsinvesteringer i infrastrukturen afsluttes.

Faldende folketal

Folketallet forventes at falde over de næste årtier, og der bliver flere ældre og færre unge i landet. Det får alvorlige budgetkonsekvenser for den grønlandske landskasse.

Opbremsning i fiskeriet

Der er opbremsning i fiskeriet efter rekordår for eksporten af fisk og skaldyr. Den vigtige rejebestand bliver mindre og det begrænser fangstmængderne.

Eksportværdien af fisk og skaldyr faldt med 10 pct. i 2024 i forhold til året før, både som følge af faldende fangstmængder, og fordi priserne på hellefisk og rejer stagnerede eller faldt. EU-lande og Kina er de vigtigste afsætningsmarkeder for en stor del af eksporten, og den økonomiske situation på disse markeder har stor betydning for priser og afsætningsvilkår.

Turisme begrænses af kapaciteten

Turismen var i 2022 tilbage på niveauet før pandemien, og fremgangen i antallet af udenlandske overnatninger, flypassagerer og krydstogtsskibe fortsatte med at stige i 2023 og 2024. I højsæsonen er der meget tæt på fuld udnyttelse af fly-, hotel- og turkapaciteten. Erhvervet fylder dog stadig forholdsvis lidt i økonomien, og det vil kræve store investeringer over en længere årrække at øge kapaciteten.

Reformer og udvidet erhvervsgrundlag

Koalitionsaftalen mellem Demokraatit, IA, Siumut og Atassut fastholder robuste overordnede rammer for den økonomiske politik, og lægger op til en ambitiøs reformdagsorden for at udvide erhvervsgrundlaget.

Et gennemgående økonomisk emne i koalitionsaftalen er behovet for investeringer til at fremme økonomien og udvikle landet. Der er ikke tvivl om, at investeringsbehovet er stort, også ud over de store enkeltstående anlægsprojekter som de nye lufthavne og de kommende udbygninger af vandkraftværker. Der er et stort efterslæb på vedligeholdelse af offentlige bygninger og installationer. Ambitionen om et større turismeerhverv vil også kræve investeringer, og udviklingen af en råstofindustri er utænkelig uden betydelige udenlandske investeringer.

Behov for udenlandske investeringer

En bredere erhvervsstruktur forudsætter derfor store udenlandske investeringer, da det samlede investeringsbehov ikke kan dækkes gennem grønlandsk opsparing og kapital.

Mulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer hænger tæt sammen med at sikre gode og stabile vilkår for udenlandske investorer i Grønland. Det er især vigtigt, at der er transparens og sikkerhed omkring ejerforhold og beskatningen af afkastet til den udenlandske kapitalejer.