En af Anden Verdenskrigs højest dekorerede soldater var danskeren Anders Lassen (1920-1945), som meldte sig til den britiske hær i 1941 og kæmpede i specialkorpset Special Boat Service, der førte guerillakrig mod de tyske styrker på de Ægæiske øer.

Lassen deltog også i kapringen af et italiensk passagerskib i den neutrale spanske havn Fernando Po og i en række natlige overfald på de tyskbesatte engelske Kanaløer.

Lassen, der ikke havde nogen egentlig officersuddannelse, avancerede fra menig til major i rekordfart og blev tre gange dekoreret med Military Cross for sin tapperhed og handlekraft. Lassen faldt i kamp ved Comacchio på den italienske Adriaterhavskyst den 9. april 1945.

Efter sin død blev Anders Lassen dekoreret med Victoriakorset, den fornemste britiske udmærkelse for tapperhed.

Forfatteren Thomas Harder udgav i 2010 bogen Anders Lassens krig ”9. april 1940-9. april 1945”, som i 2024 udkom i 5. reviderede og forøgede udgave.

Det internationale WTO-regulerede handelssystem fremhæves undertiden trods visse svagheder som et handelssystem, der har løftet fattige lande ud af dyb fattigdom, fordi den ”fri handel” netop har placeret produktionen hos de mest konkurrencedygtige. En konkurrencedygtighed, der måske er opnået på ulovlig vis og på bekostning af lønmodtagerrettigheder og miljøregler.

USA under præsident Donald Trump ser dette system som en årelang ”brutalisering” og ”voldtægt” af de amerikanske arbejdere og producenter.

Verden er ikke ideel

Den amerikanske administration anerkender, at frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår.

Efter den amerikanske opfattelser er verden imidlertid langt fra ideel!

WTO er en vits!

WTO-reglerne bliver ikke respekteret og i konkurrencen med Kina og en række andre lande, er man oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Selv i de tilfælde, hvor told er fraværende eller satserne er marginale, er samhandelen mellem lande ofte forvredet af urimelige og usaglige vilkår, registreringsgebyrer og andre afgifter samt bebyrdende bureaukratiske procedurer.

USA og EU som eksempel

Mellem EU og USA blev der fra 2013 til 2016 forhandlet en omfattende frihandelsaftale – Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP).

Det viste sig imidlertid umuligt at nå til enighed om en aftale, og USA og EU har derfor kun indgået mindre handelsaftaler, f.eks. om teknologisamarbejde, told på stål og aluminium og grønne initiativer.

Kravet om evidensbaserede regler

Årsagerne til uenigheden er mange, men et væsentligt forhold er at EU og USA har forskellige standarder og reguleringer, især inden for landbrug og fødevarer (f.eks. genmodificerede organismer og hormoner i kød), miljøregler, forbrugerbeskyttelse og EU’s såkaldte ikke-videns baserede ”forsigtighedsregler”.

Der var desuden modstand fra offentligheden og interessegrupper. Mange europæere frygtede at ISDS (Investor-State Dispute Settlement), hvor virksomheder kan sagsøge regeringer, hvis love skader deres investeringer., ville give multinationale selskaber for meget magt. Desuden var der udtalt modstand fra erhvervsorganisationer og fagforeninger på begge sider af Atlanten, der frygtede, at en aftale ville føre til jobtab eller lavere arbejdsstandarder og svækket konkurrencekraft.

Resultatet er en samhandel, der langt fra er præget af fri-handelsprincipper.

Landbrugs- og fødevarer

Siden 1989 har været et forbud mod import til EU af amerikansk oksekød fremstillet med væksthormoner, selvom USA hævder at EU-forbuddet ikke er funderet i videnskabelig evidens.

Først i 2015 ophævede EU et forbud mod amerikansk oksekød, som havde været gældende i 15 år på grund af bekymringer om spredningen af “kogalskab”. For importen af hormonfri oksekød er der en kvote, der ventes at stige til 35.000 tons inden 2026.

Sverige bad i 2016 EU om at forbyde import af levende amerikansk hummer, fordi de er en invasiv art. Det skete dog ikke, men først i 2020 afsluttede EU sine toldsatser på hummerimport.

USA’s eksport af fjerkræ til EU begrænses, fordi det i USA er lovligt at vaske slagtekyllinger i klorvand med henblik på at bekæmpe salmonella m.v.

USA er kritisk overfor EU, fordi man opretholder ikke-videnskabsbaserede standarder, der i høj grad begrænser USA’s eksport af sikre landbrugs- og fødevarer.

Harley-Davidson

Et eksempel, der ofte fremhæves i diskussionen om frihandel eksporten af Harley-Davidson motorcykler til EU.

I Danmark betales ud over tolden på seks procent 25 procent i moms. På en Harley-Davidson er der desuden en registreringsafgift på 150 procent. Det betyder, at prisen på en Road Glide-motorcykel i Danmark stiger fra 77.000 til 124.000 dollar eller 856.000 kroner – en stigning på 61 procent ifølge Harley-Davidsons egne beregninger.

Folketingets klima- og energiordførere er stærkt fortørnede efter det er kommet frem, at klimaminister Lars Aagaards ministerium forhindrede, at oplysninger om markante forsinkelser i udbygningen af elnettet ikke blev offentliggjort i 2024, selvom en pressemeddelelse fra Energinet lå så godt som klar.

Ministeren er indkaldt til et samråd i Folketinget den 9. april, og der spekuleres allerede nu i ministerens muligheder for at overleve.

Energistyrelsen: Alvorlig strøm-mangel truer Danmark!

Baggrunden for ministerkritikken er ganske alvorlig – strømforsyningssikkerheden er simpelthen truet!

Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi (VE) – vindmøller og solfangere – vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.

Forsyningssituationen vil desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan ændre sig.

Hemmeligholdte forsinkelser i udbygningen af elnettet

Forsinkelser i udbygningen af kapaciteten i el-infrastrukturen kan i sig selv forringe forsyningssikkerheden. Umiddelbart vil massive forsinkelser og prisstigninger i elnettet koste danskerne milliarder. Forsinkelserne af elnetudbygningen drejer sig om 98 af 174 planlagte projekter. Disse forsinkelser skønnes at ville påføre danske elforbrugere en ekstra regning på 3,6 mia. kr. på grund af prisstigninger på delkomponenter.

Det fremgår af et udkast til en pressemeddelelse om forsinkelserne af udbygningen af elnettet, som det statslige infrastrukturselskab Energinet udarbejdede i sommeren 2024. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark. Energinet har ansvaret sikre lige markedsadgang til nettene og for at indpasse mere vedvarende energi uden at forsyningssikkerheden kompromitteres.

Pressemeddelelsen blev imidlertid aldrig udsendt, og det syntes at være klart, at Lars Aagaards ministerium, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, var involveret i beslutningen om ikke at udsende pressemeddelelsen og i stedet tilbageholde oplysningerne. Måske var man bekymrede for reaktionerne på, at forsyningssikkerheden var truet?

Milliardregningen på de 3,6 mia. kr. blev heller ikke nævnt, da Energinet for første gang meldte ud om forsinkelserne den 7. marts 2025. Den fremgik heller ikke af selskabets årsmagasin, som udkom 10 dage senere, hvor selskabet også redegjorde for forsinkelserne af 98 af 174 planlagte udvidelser af det danske elnet.

Forsyningssikkerheden truet!

Hemmeligholdelsen er bemærkelsesværdig. Efter Energistyrelsens egen opfattelse i efteråret 2024 var den danske strømforsyningssikkerhed nemlig truet på sigt. Det fremgik klart af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2024 (AF24) fra oktober 2024.

Enorm stigning i strømforbruget

Ifølge Energistyrelsens vurderinger i oktober 2024 vil det samlede forbrug af el i Danmark stige markant frem mod 2050. Fra 40 TWh i 2024, til omkring 230 TWh i 2050!

En væsentlig del af stigningen i netto-elforbruget kommer fra elforbrug til elektrolyse og brintproduktion, der antages i 2050 at udgøre godt 128 TWh.

Blandt de øvrige kategorier af elforbrug stiger elforbruget til datacentre og transport markant. For datacentre er der tale om en udvikling fra 3 TWh i 2024 til 17 TWh i 2030 og 29 TWh i 2050, mens nettoelforbruget til transport stiger fra 2 TWh i 2024 til 6 TWh i 2030 og knap 19 TWh i 2050.

Stigningen i elforbruget til individuelle varmepumper i husholdninger og erhverv samt til store varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren afspejler den stigende elektrificering af både den individuelle og kollektive varmeforsyning.

Baggrunden for problemet med strømforsyningen

Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.

Brown-Outs

Der er således risiko for, at danskerne i 2034 kommer til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.

Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om – kaldet afbudsminutter – afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.

Det bemærkes, at myndighedernes forventninger til strømafbrydelsernes varighed, er gennemsnitsberegninger. Selvom årsgennemsnittet for alle elforbrugere måske kun 30 – 40 minutter, kan delområder opleve strømafbrydelser i langt længere tidsrum!

Energinet har senere råbt vagt i gevær!

Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter ifølge fagbladet Ingeniøren, at selskabet forsøger at gøre opmærksom på, at Danmark har et reelt forsyningssikkerhedsproblem.

”Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i,” siger Stine Grenaa Jensen.

Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget? 

”Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye,” siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.

Mulige løsninger?

Som et led i den grønne omstilling har Danmark lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som f.eks. Nordjyllandsværket. Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.

Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.

En mulighed kunne være at opretholde en vis fossil kraftværkskapacitet, der kunne indsættes når VE ikke producerer den nødvendige energi, og importmulighederne er begrænsede.

Det kunne også være en mulighed i højere grad at basere strømproduktion på batterier og andre former for oplagret energi, herunder PtX-brændstoffer og brint.

Ved yderligere behov kunne en økonomisk overkommelig løsning være strømproduktion i gasturbiner baseret på oplagret biogas.

I Norge blev den reklamefri statsradio Norsk Rikskringkasting (NRK) grundlagt i 1933 og fik ved lov monopol på radioudsendelser i Norge. Før da havde private stationer sendt til mindre dele af landet, f.eks. fra reklamefinansierede sendere i Oslo og Bergen (begge fra 1925) og Troms (1926). Den første nordiske radiostation begyndte at sende i april 1923 fra Tryvannshøgda nær Oslo.

NRK overtog de daværende fire private sendeselskaber, og sidst i 1930’erne nåede NRK’s udsendelser hele Fastlandsnorge; fra slutningen af 1960’erne som FM-sendinger. Både radio og tv blev sendt med FM-frekvenser, og med udbygningen af sendenettet 1958-70 indførtes samtidig tv i NRK’s regi; prøvesendinger med farve-tv blev påbegyndt i 1972.

Radiokanalen Program 2 indledte officielt sine sendinger i 1984, og siden er tre andre kanaler kommet til. NRK er i dag et statsejet aktieselskab, og Stortinget fastsætter licensen.

I 1981 indledtes forsøg med uddeling af koncessioner til lokalradioer, udbydere af kabel-tv og videresendere af udenlandske satellitprogrammer.

I 1988 ophævedes NRK’s monopol på lokale radio- og tv-sendinger, som samme år fik tilladelse til at sende reklamer, og de landsdækkende selskaber TV 2 (sendestart 1992) og P 4 (1993, udelukkende radio) er siden blevet stærke konkurrenter til NRK. I alt fandtes ca. 300 nærradiostationer i Norge i 1997.

I 1996 indførtes en ny tv-kanal, NRK 2, og fjernsyn kunne nu nå Svalbard, Jan Mayen og oliefelterne via satellit.

I Danmark var det en toneangivende politisk opfattelse, at staten skulle have en radiofoni. Det var grunden til, at man for 100 år siden etablerede Danmarks Radio. Man ville have kontrol over nyhedsformidlingen, så der kunne sikres alsidig og upartisk information til alle.

Der er intet i vejen med visionen; det er blot virkeligheden, det kniber med.

I denne tid, hvor nyhedsformidlingen er spredt for alle vinde, og selv DR producerer misinformation, har institutionen udtjent sin rolle. Man kan kun trække på smilebåndet over den overskrift, der stod at læse for nylig på DR’s hjemmeside: ”Grønland risikerer at blive ramt af fake news og desinformation op til valg.” Det kan man da kalde selverkendelse. Det var selvfølgelig fjendtlig amerikansk påvirkning, overskriften henviste til.

I Norge raser debatten, om der fortsat i et varieret mediebillede er behov for NRK. Er det virkeligt nødvendigt med et skattefinansieret NRK, der konkurrerer med private TV- og radiostationer?

I Danmark burde vi have en intens diskussion og Danmarks Radio. Er det rimeligt at bruge over 3 mia. danske skattekroner på en institution, der ikke viger tilbage for desinformation?

Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at sætte DR fri – Nu!

Det kan se ud, som om den grønne omstilling er gået helt i stå. Havvindmølleudbud faldt til jorden, planerne om grøn luftfart blev til luftkasteller, og pensionsselskaber og kapitalfonde taber milliarder på grønne investeringer. En række virksomheder inden for grøn energiteknologi allerede er gået konkurs, og den 10. marts 2025 måtte den grønne omstilling indkassere endnu et tilbageslag.

Green Hydrogen Systems

Green Hydrogen Systems A/S indleverede den 10. marts en begæring til skifteretten om ”rekonstruktion”. Realiteten er at selskabet er gået konkurs med en gæld på adskillige hundrede millioner kroner.

Kollapset i Green Hydrogen koster ATP og staten (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO – omtrent 1 mia. kr. til sammen. Med en samlet ejerandel på 30 pct. for ATP og EIFO vil konkurs i Green Hydrogen Systems betyde et formuetab på op mod 1 mia. kr. i forhold til de akkumulerede kapitalindskud, men altså på flere milliarder i forhold til den tidligere børskurs.

ATP og EIFO

ATP er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy, og i øvrigt er udstyret med en bestyrelse, hvor flere medlemmer er uden kompetence i formueforvaltning.

EIFO har ”kapaciteter” som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen og de imponerer ej heller.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse vil nu undersøge, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

Private fonde

Det er ikke kun ATP og EIFO, der står til at tabe store summer på det grønne brint-eventyr. Blandt aktionærerne er også Mærsk ved A.P. Møller Holding, Norlys, Augustinus og det Obelske Familiefond.

Green Hydrogen Systems er ifølge finansanalytikere et klassisk skandale-eksempel på hvordan børsmarkedet udnyttes af kyniske projektmagere – urealistiske solstrålehistorier om fremtidens hydrogenmarked uden substans sælges til vanvittigt overdrevne markedspriser. 

Tilbage i 2021 var det muligt at oppiske en stemning og stor tiltro til fremtidens hydrogenmarked, men udsigterne er sidenhen fuldstændig faldet sammen – og ifølge ARAMCO er der ikke nogen udsigt til bedring i markedsforholdene.

Brintlobbyens pres på regeringen

Efter måneders pres fra brintlobbyen – herunder fra erhvervsorganisationen Dansk Industri – bøjede regeringen sig, og energiminister Lars Aagaard Møller afholdt et pressemøde fredag den 31. januar 2025

På pressemødet præsenterede Lars Aagaard en række initiativer, der skulle holde liv i regeringens grønne energipolitik:

• Udbuddet for de planlagte tre parker i Kattegat og Østersøen, der var fastsat til april 2025, aflyses.
• Regeringen igangsætter i stedet det forberedende arbejde med henblik på at åbne nye udbud af 2-3 GW havvind på mere attraktive vilkår, hvor regeringen er klar til at give statsstøtte og større fleksibilitet for byderne. Der sigtes mod udbudsfrist i foråret 2026.
• Statsstøtte til brintrør fra Esbjerg

På pressemødet blev det således oplyst, at regeringen vil stille et milliardbeløb til rådighed for etablering af et dansk brintrør fra Esbjerg mod grænsen. Der tales om skatteyderbetalt statsfinansiering på mindst 15 mia. kr. Desuden reduceres udgifterne for de private investorer – således nedsættes kravene til virksomhedernes forhåndsbooking af transportkapacitet i røret.

Der arbejdes for, at første etape af brintrøret kan være klar til eksport af grøn brint til den tyske industri med udgangen af 2030.

Spørgsmålet er, om der til den tid overhovedet vil være en dansk eksportproduktion af grøn brint.

Med Green Hydrogens kollaps er det evident, at der ikke i øjeblikket er kommercielle markedsmuligheder for grøn brint, og det er derfor særdeles tvivlsomt, at et offentligt finansieret brintrør til Tyskland, vil være en god investering.

Bristede grønne brintforhåbninger

Samme dag, som Green Hydrogen måtte kaste håndklædet i ringen – mandag den 10. marts 2025 – talte chefen for verdens største olieselskab, ARAMCO, Amin Nasser, til repræsentanterne for verdens største energiselskaber ved CERAWeek konferencen i Houston, Texas.

“Det er på tide at stoppe med at fremture med fejlagtige strategier” sagde Nasser og henviste til grøn brint som et eksempel på et brændstof, der har været i fokus for energiomstillingspolitikker, men som stadig er for dyrt til udbredt kommerciel brug.

“Faktisk er der større chance for, at Elvis igen taler, end at de nuværende planer virker,” sagde han.

Nye, vedvarende energikilder kan supplere fossile brændstoffer, men de kan ikke erstatte dem, sagde han. Der er behov for investeringer i alle energikilder hvis den globale energiefterspørgsel skal imødekommes, tilføjede han.

Franske anklagere har ifølge avisen Le Monde torsdag den 27. marts 2025 stillet krav om, at tidligere præsident Nicolas Sarkozy skal idømmes syv års fængsel i en retssag, hvor han er anklaget for at have modtaget ulovlige kampagnemidler fra den libyske diktator Muammar Gaddafi.

Anklagerne mener også, at den tidligere præsident (2007-2012) skal idømmes en bøde på 300.000 euro, og forbydes at sidde på en valgt post i fem år.

Sarkozy benægter beskyldningerne.

Sarkozy er tidligere dømt for blandt andet korruption og afsoner en dom, hvor han bærer en elektronisk fodlænke.

Det er en sensation, at Frankrigs tidligere præsident fra 2007 til 2012 (søgte genvalg i 2012, men tabte til socialisten François Hollande), Nicolas Sarkozy, 69, nu står til en længere fængselsstraf for anklager om korruption, ulovlig kampagnefinansiering, fortielse af underslæb af offentlige midler og kriminel sammenslutning.

Den libyske sag, den største og muligvis mest chokerende af flere skandaler, der involverer Sarkozy

Sagen startede i marts 2011, da et libysk nyhedsbureau rapporterede, at Gaddafis regering havde finansieret Sarkozys præsidentkampagne. I et interview sagde Gaddafi selv: “Det er takket være os, at han nåede præsidentembedet. Vi gav ham de midler, der gjorde det muligt for ham at vinde”.

Sarkozy, der havde budt Gaddafi velkommen i Paris med alle æresbevisninger i 2007, var sammen med den britiske premierminister David Camerons og tilskyndet af USA og præsident Barack Obama blandt de vestlige ledere, der påtog sig opgaven med at vælte oberst Muammar Gaddafi i 2011, da pro-demokratiske protester fra det arabiske forår fejede hen over den arabiske verden.

Den 15. februar 2011 udbrød der – formentlig inspireret af Det Arabiske Forår – med udgangspunkt i den østlige provinshovedstad Benghazi oprør i Libyen, der efterhånden udviklede sig til en borgerkrig

Libyens suveræne hersker, Muammar al-Gaddafi, der rådede over en veltrænet hær af lejetropper og et slagkraftigt flyvevåben, fik snart overtaget.

Den 17. marts 2011 stod Gaddafi parat til at indtage oprørsbyen Benghazi, men samme dag vedtog FN’s Sikkerhedsråd at oprette en flyveforbudszone over Libyen, ”for at beskytte civilbefolkningen”.

NATO-koalition påtager sig at håndhæve flyveforbud

En NATO-ledet koalition af lande intervenerede herefter til fordel for oprørerne, gennemførte utallige flyangreb – herunder med danske F-16 fly – på Gaddafis styrker, og Muammar al-Gaddafi blev selv fanget og dræbt ved hans sidste bastion, fødebyen Sirte, den 20. oktober 2011, hvilket afsluttede hans 40 års lange styre af det nordafrikanske land.

Gaddafi-finansiering af Nicolas Sarkozys præsidentkampagne

Året efter offentliggjorde det franske online-nyhedssite Mediapart et dokument, der angiveligt skulle være et notat fra den libyske efterretningstjeneste, der nævner Gaddafis aftale om at give Sarkozys kampagne 50 millioner euro i finansiering.

Franske undersøgelsesdommere sagde i 2016, at dokumentet har alle karakteristika for et autentisk dokument, selvom der ikke er noget endeligt bevis for, at en sådan transaktion fandt sted.

Franske efterforskere granskede desuden adskillige rejser til Libyen foretaget af folk tæt på Sarkozy, daværende indenrigsminister, mellem 2005 og 2007, herunder hans stabschef Claude Guéant.

Undersøgelsen tog fart, da Takieddine en nøglespiller i store franske militærkontrakter i udlandet, fortalte nyhedssitet Mediapart i 2016, at han havde leveret tre kufferter fra Libyen indeholdende millioner af euros i kontanter til det franske indenrigsministerium.

Siden da er der blevet iværksat en separat undersøgelse af påstået vidnemanipulation, da dommere mistænker at der har været forsøg på at presse Takieddine for at rense Sarkozy.

Sarkozy og hans kone, den tidligere supermodel Carla Bruni-Sarkozy, blev sigtet for at “drage fordel af korrupt påvirkning” af Takieddine.

De andre anklagede er tre tidligere franske ministre, og en tidligere rådgiver tæt på Sarkozy.

Ligesom Takieddine er den fransk-algeriske forretningsmand Alexandre Djouhri anklaget for at have været mellemmand.

Sagen involverer også Gaddafis tidligere stabschef og kasserer Bashir Saleh, der søgte tilflugt i Frankrig under den libyske borgerkrig og derefter flyttede til Sydafrika, hvor han overlevede et skyderi i 2018, før han slog sig ned i De Forenede Arabiske Emirater.

Andre tiltalte omfatter to saudiske milliardærer, en tidligere Airbus-direktør og en tidligere bankmand, der er anklaget for at have spillet en rolle i de påståede pengeoverførsler.

Shukri Ghanem, Gaddafis tidligere olieminister, som også var mistænkt, blev fundet død i Donau i Wien i 2012 under uklare omstændigheder. Franske efterforskere var i stand til at finde Ghanems notesbog, som menes at dokumentere betalinger foretaget af Libyen.

Gaddafis spionchef og svoger Abdullah al-Senoussi fortalte undersøgelsesdommerne, at millioner faktisk er blevet stillet til rådighed for at støtte Sarkozys kampagne. Han er anklaget for krigsforbrydelser og er nu fængslet i Libyen.

Sarkozy er tidligere dømt

I februar sidste år fandt en appeldomstol i Paris Sarkozy skyldig i ulovlig kampagnefinansiering i hans mislykkede genvalg i 2012. Nicolas Sarkozy, er helt konkret dømt for at have bestukket dommeren Gilbert Azibert i 2014 i forbindelse med en anden sag, hvor Sarkozy blev efterforsket for ulovlig finansiering under en valgkamp.

Det fremgår, at Sarkozy har forsøgt at love dommeren en eftertragtet post i Monaco til gengæld for information om den såkaldte Bettencourt-sag, som drejer sig om, at han er tiltalt for at have taget imod ulovlige kampagnebidrag fra den ekstremt velhavende forretningskvinde Liliane Bettencourt – nu afdød, men tidligere hovedaktionær i verdens største kosmetikproducent L’Oréal og den rigeste kvinde i verden.

Frankrigs højeste domstol, kassationsdomstolen, stadfæstede dommen mod Sarkozy for korruption og han blev idømt 3 års fængsel, hvoraf to af dem er betinget, mens et år afsones i husarrest med en elektronisk fodlænke. Sagen blev afsløret, da undersøgelsesdommere lyttede til aflyttede telefonsamtaler under Libyen-undersøgelsen.

Beslutningen om Fodbold-VM i Qatar

Allerede den 2. december 2010 traf FIFA (Fédération Internationale de Football Association, forkortet FIFA, fodboldforbundenes verdensorganisation) beslutning om, at den 22. udgave af VM i fodbold i 2022 skulle afvikles i Qatar. De øvrige kandidater dengang var Japan, Australien, USA og Sydkorea.

Beslutningen har givet anledning til mistanke og undersøgelser om urent trav, korruption og mulig involvering af Nicolas Sarkozy.

Da fransk politi på et tidspunkt indkaldte det franske fodboldikon, Michel Platini, til forhør om hans rolle i beslutningen om at henlægge værtskabet for verdensmesterskaberne i fodbold i 1922 til den lille golfstat Qatar, nåede VM-skandalen nye højder. Den tidligere anfører for det franske fodboldlandshold, præsident for UEFA og vicepræsident for FIFA, Michel Platini, stemte for Qatar.

Det franske politis forhør af Platini drejede sig blandt andet om et møde som Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy afholdt i Elysée Palæet i november 2010. Michel Platini og højtstående Qatar-folk, herunder Qatars kronprins og siden 2013 emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, deltog.

Emiratet

Den 3. september 1971 opnåede Qatar selvstændighed. Landet havde inden været et britisk protektorat. Qatar med kun 2,5 mio. indbyggere og hovedstaden Doha er verdens rigeste land målt per indbygger på grund af store olie- og naturgas-forekomster – herunder feltet Al-Shaheen, som Maersk Oil havde koncession på frem til 2017.

Landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

I december 2010 blev FIFA’s beslutning om VM 2022 i Qatar offentliggjort, og Platini modtog i februar 2011 en betaling på 2 mio. Schweizerfranc fra FIFA – angiveligt betaling for uspecificerede tjenester.

Det forlyder, at Nicolas Sarkozy nogle få måneder efter at have tabt præsidentvalget i 2012 modtog et tilsagn på 250 mio. euro fra Qatar. Senere – i 2017 – overtog det franske olieselskab TOTAL den koncession til naturgasfeltet Al-Shaheen, som Maersk Oil hidtil havde haft koncession på.

Fra den 30. juni 2025 gælder der nye og lempede sundhedskrav til de unge mænd og kvinder, der møder til session på Forsvarets Dag.

Hvor rygproblemer, platfødder, astma og visse psykiske lidelser betød at kandidaten fandtes uegnet til militærtjeneste og derfor blev kasseret. For mange unge, der ikke havde planer om en karriere indenfor Politiet eller lignende, ikke nødvendigvis en uvelkommen afgørelse. For andre – måske fra familier med stolte militærtraditioner – en slem bet at være henvist til indblik i soldaterlivet gennem de engang  såpopulære Soldaterkammerater-film!

Styrkelse af Forsvaret

De nu lempede sundhedskrav skal styrke det danske forsvar, fremgår det af en pressemeddelelse fra Forsvaret den 26. marts 2025.

Opdateringen medfører lempelser i forhold til f.eks.: · Lettere grader af astma · Nogle former for allergi · Visse stofskiftesygdomme, herunder sukkersyge · Nogle variationer af psykiske diagnoser, herunder ADHD, ADD og angst. · Visse lidelser i bevægeapparatet

Den enkeltes egnethed vil dog fortsat bero på en konkret og individuel sundhedsfaglig vurdering, men opdateringen af sundhedskravene medfører lempelser i forhold til eksempelvis: lettere grader af astma, nogle former for allergi, visse stofskiftesygdomme, herunder sukkersyge, nogle variationer af psykiske diagnoser, herunder ADHD, ADD og angst og visse lidelser i bevægeapparatet.

Sundhedskravene tilpasses, så flere kan bidrage til landets sikkerhed:

“Forsvaret har de seneste år flyttet fokus fra internationale operationer til nationalt forsvar, hvilket stiller andre krav. Derfor er der brug for en bredere vifte af mennesker og ekspertise,” siger viceforsvarschef, generalløjtnant Kenneth Pedersen, i pressemeddelelsen.

Han understreger, at ændringen ikke betyder, at kvaliteten af hverken personale eller opgaver vil falde. Der vil fortsat være basale sundhedskrav, men nu bliver de tilpasset afhængigt af den opgave, du forventes at udføre.

De nye krav vil også gælde for soldater, der er kommet til skade i tjenesten og ønsker at fortsætte i Forsvaret i en anden rolle, men også ved rekruttering af nye medarbejdere og værnepligtige.

Billedet, der blev erhvervet så sent som i 2010, kan ses på Neue Nationalgalerie i Berlin, Potsdamer Straße 50, 10785 Berlin

Folkeuniversitetets forelæsningsrække om ”Europæisk kunsts hovedværker” er nu nået til Tyskland ved Jørgen Printz Steinicke, kunstner og cand.mag. i historie og kunsthistorie.

Særligt indtryk gør beretningen om Lotte Laserstein (1898–1993).

Hun var en tysk maler, hvis karriere blev afbrudt af nazisternes magtovertagelse, men som alligevel formåede at efterlade sig et betydeligt kunstnerisk aftryk. Hun blev født i Preussen og voksede op i en intellektuel jødisk familie. Efter sin uddannelse på Preußische Akademie der Künste i Berlin i 1927 etablerede hun sig hurtigt som en talentfuld kunstner med en særlig evne for portrætmaleri.

Weimar-perioden: Lasersteins mesterværker (1927-1933)

Hendes bedste og mest anerkendte værker stammer fra denne periode, hvor hun var en del af den livlige Weimar-kunstscene. Hendes stil kombinerede realisme med en subtil modernitet, og hun malede ofte stærke, uafhængige kvinder, hvilket var et nyt og progressivt tema for tiden. Et af hendes mest kendte malerier, Abend über Potsdam (1930), er et stemningsfuldt og melankolsk gruppeportræt, der ofte tolkes som en refleksion over Weimar-tidens ustabile politiske klima.

Flugt til Sverige og senere liv

Med nazisternes magtovertagelse i 1933 blev det svært for hende at arbejde som jødisk kunstner, og i 1937 flygtede hun i forbindelse med en udstilling af hendes værker i Stockholm til Sverige.

Lotte Laserstein bosatte sig i Kalmar. Her fortsatte hun som portrætmaler, men uden samme kunstneriske frihed og anerkendelse som i Berlin. Hendes senere værker, selvom teknisk dygtige, opnåede aldrig den samme intensitet og modernitet som hendes tidligere værker.

Laserstein blev i Sverige resten af sit liv, og mod slutningen af sin levetid oplevede hun en fornyet interesse for sin kunst. Hun døde i 1993, men hendes værker er i dag anerkendt som vigtige bidrag til modernistisk realisme, især fra Weimar-perioden.

Om billedet

“The woman at the far left in the painting is Lotte Laserstein’s model and friend Traute Rose. She wrote down her memories of meetings with Lotte Laserstein in 1987. She described the complicated genesis of this painting, which bears some affinity with Christian depictions of the Last Supper. Traute Rose writes:

 “The very long wooden board had first to be transported with Berlin’s suburban rail service to Potsdam, and from there by horse and cart to its actual destination, to acquaintances who had a large roof terrace with a view across Potsdam. The friends got together for the first sketches. They took their places, and it was decided where they should stand and how. The figures were only sketched because the background had to be painted first. Once that had been done, the artist transported the wooden panel back to her new studio with its tall studio window, where she had the same lighting conditions as on the roof terrace. Then the protracted labour began with the various models. My position had been defined on the far left by the balustrade and so had my husband’s [the second figure from the left], who had our dog at his feet. The central figure was initially a girl in a red jumper, but she couldn’t keep it up for long and was replaced by the girl in the yellow shirt. The romantic man sitting next to her also had a predecessor. He was wiped away to his deep regrets. The girl in green standing in the foreground was suitable, but she couldn’t stay on her feet for so long. So, I posed as the model for her legs. My husband, Ernst, whose head is tilted back and resting on his hand, had the hardest time maintaining his pose. After a while the dog was replaced by an old fur because he obviously didn’t like Ernst’s feet.”

I Sverige

I Sverige ændrede Laserstein billedets titel til ”Mina Vänner” (My Friends) – måske som en tanke på hvad huyn havde måtte efterlade i Tyskland. Billedet blev fremvist ved flere udstillinger, men havde ellers sin faste plads i Lasersteins hjem i Kalmar indtil kort før hendes død.

Tilbage til Tyskland

Tysklands Nationalgalerie erhvervede Lotte Lasersteins maleri “Abend über Potsdam” i 2010. Købet blev foretaget på en Sotheby’s-auktion i London den 2. juni 2010. Opkøbet blev muliggjort gennem fælles økonomisk støtte fra flere organisationer, herunder Kulturstiftung der Länder, Ernst von Siemens Art Foundation, Stiftung Deutsche Klassenlotterie Berlin, forbundskommissæren for kultur og medier og personlig støtte fra Wolfgang Wittrock. Den nøjagtige pris, der blev betalt for maleriet, er ikke blevet offentliggjort.

Det har længe stået klart, at præsident Trump, vicepræsident Vance og mange andre betydningsfulde amerikanere er af den opfattelse, at USA trækker det tunge læs i forsvaret af den vestlige verdens værdier. Især har de europæiske medlemmer af NATO pådraget sig amerikanernes vrede for ikke at levere de aftalte finansieringsbidrag til forsvarsalliancen.

Det Røde Hav og Adenbugten

Houthierne i Yemen har siden 2023 iværksat snesevis af drone- og missilangreb mod skibe, der passerer Yemen i Det Røde Hav og Adenbugten – angiveligt i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Pentagon-talsmand Sean Parnell har udtalt, at Houthierne havde “angrebet amerikanske krigsskibe 174 gange og kommercielle fartøjer 145 gange siden 2023”.

Den vigtige rute i Det Røde Hav og Adenbugten er normalt transportvejen for omkring 12 procent af verdens skibstrafik. På grund af de seneste houthi-angreb vælger mange rederivirksomheder en længere rute rundt om det sydlige Afrika.

Fordelingen mellem amerikanske og europæiske rederier i området

Et godt spørgsmål er, hvordan fordelingen er mellem europæiske rederier og amerikanske rederier i den samlede trafik gennem Det Røde Hav og Adenbugten?

Uddrag af en tråd på kommunikationsappen Signal, der blev offentliggjort mandag den 24. marts 2025 af tidskriftet The Atlantic, giver et sjældent og afslørende indblik i de private samtaler, der føres mellem topembedsmænd i Trump-administrationen. I det her tilfælde om planerne for amerikanske angreb på Houthi-mål i Yemen.

Tråden, som blev oprettet af den nationale sikkerhedsrådgiver Michael Waltz, omfattede brugere identificeret som vicepræsident Vance, forsvarsminister Pete Hegseth og CIA-direktør John Ratcliffe, samt højtstående embedsmænd, der ikke var opført med deres fulde navn. Blandt dem var “MAR”, udenrigsminister Marco Rubios initialer; “TG,” initialerne for direktør for den nationale efterretningstjeneste Tulsi Gabbard, “Scott B”, som så ud til at være finansminister Scott Bessent; og “SM”, initialerne på vicestabschef Stephen Miller i Det Hvide Hus.

Vicepræsident J.D. Vance

Vicepræsident J.D. Vance, der er kendt som en arg kritiker af USA’s europæiske allierede, og som om få dage besøger Grønland, er i Signal-tråden citeret for bl.a.:

”Folkens, jeg er væk resten af dagen til et økonomisk event i Michigan. Men jeg synes, vi begår en fejl.”

Den amerikanske vicepræsident fortsatte i samme spor og skrev:

”Tre procent af USA’s handel går gennem Suez. For Europa er det 40 procent”.

Til forsvarsminister Pete Hegseth skrev Vance: ”Hvis du mener, vi skal gøre det, så lad os det. Jeg hader bare at skulle redde Europa igen.”

Hegseth svarede:

”Jeg er fuldstændig enig i din foragt for Europas free-loading.”

Spørgsmålet er, om de europæiske lande – igen – har ladet USA om at klare problemerne – i dette tilfælde europæiske rederinationers maritime problemer i Det Røde Hav og Adenbugten?

Det Røde Hav og Adenbugten er vigtige maritime handelsruter, især fordi de giver adgang til Suezkanalen, en kritisk forbindelse mellem Middelhavet og Det Røde Hav.

Der foreligger ikke præcise statistiske oplysninger om fordelingen af skibstrafik i området mellem europæiske og amerikanske virksomheder, men en oversigt baseret på spredte kilder og generelle tendenser i skibsfartsindustrien viser følgende:

Europa: 40 – 50 pct.

Europæiske rederier: Europæiske rederier har en betydelig tilstedeværelse i regionen, især på grund af nærheden til Middelhavet og Suezkanalens betydning for europæisk handel. Store europæiske rederier som Mærsk (Danmark), CMA CGM (Frankrig) og Hapag-Lloyd (Tyskland) dominerer den globale skibsfartsindustri, og de er stærkt afhængige af denne rute. Grove skøn tyder på, at omkring 40-50 pct. af trafikken gennem Det Røde Hav og Adenbugten kan knyttes til europæiske rederier.

USA: 10 – 15 pct.

Amerikanske rederier: USA-baserede rederier som Matson, Crowley og Horizon Lines er primært involveret i den transatlantiske og regionale skibsfart. Selv om de bruger Rødehavsruten til en del af den internationale skibsfart over lange afstande, er deres andel af trafikken generelt mindre sammenlignet med europæiske rederier. Estimater tyder på, at amerikanske virksomheder kan repræsentere omkring 10-15 pct. af trafikken gennem Det Røde Hav og Adenbugten.

Andre lande og global forsendelse: Den resterende trafik består af virksomheder fra lande i Asien, Mellemøsten og andre globale aktører, såsom kinesiske rederier som COSCO. Disse virksomheder, herunder store aktører fra Japan og Sydkorea, udgør hovedparten af den øvrige skibstrafik.

I lyset af de seneste angreb fra houthierne har afbrydelsen af denne rute fået nogle virksomheder til at omlægge ruten til alternativet rundt om det sydlige Afrika, hvilket vil påvirke både europæiske og amerikanske virksomheder, selvom den nøjagtige indvirkning på fordelingen af trafikken vil afhænge af individuelle skibsruter og virksomheders beslutninger.

Kunne Danmark have bidraget til indsatsen mod Houthierne?

I betragtning af den sørgelige forfatning, de danske søstridskræfter angiveligt befinder sig i, ville det næppe have været muligt for Danmark overfor Yemen at forsvare de interesser som ikke mindst Mærsk har i skibsruterne gennem Suez-kanalen, Det Røde Have og Aden-bugten.

Washington fortsætter med at lægge pres på Iran i et forsøg på at begrænse dets olieindtægter og tvinge det til at opgive sit atomprogram. Det Hvide Hus sanktionerede således torsdag den 20. marts 2025 et kinesisk olieraffinaderi, der købte iransk olie til en værdi af omkring 500 millioner dollars.

Det er første gang, at USA har “straffet” Kina for olie- og energisamarbejdet med Teheran. Sanktionerne blev indført mod det kinesiske petrokemiske olieraffinaderi, Shandong Shouguang Luqing Petrochemical – et såkaldt ”teapot-refinery”. Tekanderaffinaderier er mindre, privatejede virksomheder i Kina i modsætning til de større statsejede virksomheder i landet.

Olietransporterne blev angiveligt håndteret af Den Islamiske Revolutionsgarde og udført af fartøjer fra den iranske ”skyggeflåde”, hvoraf nogle allerede er under sanktioner for forbindelser til houthierne.

De nye restriktioner kan påvirke ikke kun iranske olieforsendelser, men også russisk olie. Shandong-provinsen, hvor Shandong Shouguang Luqing Petrochemical ligger, er et raffineringsknudepunkt for private kinesiske virksomheder, der tidligere har importeret russisk olie.

Udover raffinaderierne er de nye amerikanske sanktioner rettet mod otte skyggeflådefartøjer og rederier, der er registreret i Hong Kong, Liberia og Kina. Skibene opererede under Panama, San Marino, Barbados og Comorernes flag.

Sanktioner mod Iran

Præsident Trump havde allerede før sin indsættelse erklæret, at han havde til hensigt at stramme sanktionerne mod Iran. I begyndelsen af februar underskrev Trump et memorandum om “maksimalt pres” på Iran. Hensigten med de økonomiske sanktioner er at begrænse Irans olieindtægter, der ifølge USA bidrager til at finansiere det iranske atom- og missilprogram og den iranske støtte til Houthierne, Hizbollah, Hamas og andre terroristorganisationer i regionen.

Derfor har det amerikanske finansministerium indført sanktioner mod et internationalt netværk med tilknytning til Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) for smugling af iransk olie til Kina. Dette inkluderer virksomheder baseret i Kina, Indien og UAE.

Den kinesiske regering reagerede fredag og beskyldte USA for at “underminere det normale handelsmæssige og økonomiske samarbejde mellem Kina og Iran.”