Finansminister Nicolai Wammen deltog den 19.-22. april i IMF’s og Verdensbankens forårsmøder i Washington, USA.

Desværre gik han dermed glip af den amerikanske finansminister (Treasury Secretary) Scott Bessents tale til Institute of International Finance på mødet onsdag den 23. april.

Finansminister Scott Bessent rettede i sin tale hård kritik mod Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds operationer onsdag, selv om han samtidig forsikrede, at USA ville bevare sin globale lederrolle.

“Amerika først betyder ikke Amerika alene,” sagde han i en tale, hvor han også lovede støtte til de multilaterale bankers kerneopgaver. “Tværtimod er det en opfordring til dybere samarbejde og gensidig respekt mellem handelspartnere.”

Selvom Bessent sagde, at IMF og Verdensbanken “kommer til kort”, opfordrede han ikke USA til at trække sig ud af institutionerne, som nogle konservative havde advokeret for i et Project 2025-forslag udarbejdet af Heritage Foundation.

Han sagde, at institutionerne ” har kritiske roller i det internationale system. Og Trump-administrationen er ivrig efter at arbejde sammen med dem – så længe de kan forblive tro mod deres missioner.”

Alligevel repræsenterede Bessents tale i Washington en bredside mod IMF og Verdensbanken, som yder lån og anden finansiel støtte rundt om i verden.

Han sagde videre, at Trump-administrationen “vil udnytte USA’s lederskab og indflydelse på disse institutioner og presse dem til at udføre deres vigtige mandater.”

Nogle af Bessents kritikpunkter var et ekko af Trump-administrationens bestræbelser på at udrydde progressiv ideologi fra amerikanske føderale institutioner. Bessent sagde, at IMF “har lidt under mission creep” og “bruger uforholdsmæssig meget tid og ressourcer på at arbejde med klimaforandringer, køn og sociale spørgsmål.”

Han sagde, at der var lignende problemer i Verdensbanken, som han sagde “ikke længere bør forvente blankochecks for værdiladet, buzzword-centreret markedsføring ledsaget af halvhjertede løfter om reformer.”

På trods af kritikken kom Bessents støtte til IMF og Verdensbanken som en lettelse for udviklingsbankfolk og analytikere, som delvist forventede en meddelelse om en amerikansk tilbagetrækning fra organisationerne.

I oktober sidste år hentydede Jay Shambaugh, tidligere viceminister for internationale anliggender, til et Project 2025-forslag om, at USA skulle trække sig ud af IMF og Verdensbanken, hvis Trump vandt valget i 2024.

Bessent formidlede i stedet et budskab om at uddybe USA’s engagement i institutionerne. Men et af problemerne, sagde Bessent, er, at Kina stadig behandles som et udviklingsland, hvilket giver det mere gunstig behandling fra globale institutioner. Med Kina som den næststørste økonomi i verden, sagde han: “Det er en voksenøkonomi.”

På trods af voksende gnidninger mellem Beijing og Washington, sagde Bessent: “Der er en mulighed for en stor aftale her.”

Bessent ønsker, at USA skal øge produktionen, mens Kina har behov for at øge forbruget, som vil betyde, at landets økonomi bliver mindre afhængig af at oversvømme kloden med billig eksport. “Hvis de ønsker at genoprette balancen, så lad os gøre det sammen,” sagde han. “Dette er en utrolig mulighed.”

Oliepriserne er stigende på baggrund af en ny runde sanktioner rettet mod Iran, som USA iværksatte tirsdag den 22. april 2025.

Sanktionerne har til sigte at hæmme eksporten af både råolie og eksporten af propangas fra Iran, som er en betydelig aktør på det globale oliemarked.

Amerikanerne strammede i går sanktionerne mod Iran. Det sker midt i atomforhandlingerne mellem USA og Iran og tyder på, at forhandlingerne går trægt, og at det er nødvendigt for USA at øge presset.

Ifølge Reuter reagerede Irans udenrigsministeriums talsmand med at sige, at de nye amerikanske sanktioner mod Irans energisektor peger på Washingtons “mangel på velvilje og seriøsitet” over dialogen med Teheran. Udtalelserne faldt onsdag forud for atomforhandlinger mellem Iran og USA den kommende weekend.

Hvis der ikke kommer en aftale, vil sanktionerne mod Iran uden tvivl blive strammet i de kommende måneder og begrænse olieudbuddet. Sanktionerne vil derfor alt andet lige bidrage til en højere oliepris i de kommende måneder hvis ikke OPEC-landene øger produktionen. En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 68,05 dollar mod 66,99 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 64,27 dollar mod 63,28 dollar tirsdag eftermiddag.

Torsdag den 19. december 2024 kunne medier berette, at krisen i den grønne omstillingskrise nu for alvor har ramt solcelleudvikleren Better Energy, som er gået i rekonstruktion, hvilket betyder at selskabet i samarbejde med skifteret og kreditorer skal arbejde på at finde en udvej for selskabet.

Better Energy

Better Energy skylder Sydbank, ATP, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Eifo, Skatteforvaltningen og en lang række underleverandører 3,4 mia. kr.

Krisen i solcellevirksomheden er årsagen til, at Sydbank skruer ned for årets overskud. Banken står til at tabe op mod 450 mio. kr. på bankens letsindige engagementet i Better Energy.

Samtidig oplyses det, at ATP – imod al sund fornuft – har investeret i Better Energy og står til at indkassere et nyt kæmpetab på et stort trecifret millionbeløb – vi taler om en lille milliard af pensionisternes penge. Tabet kommer oveni en række tab på investeringer i andre såkaldte ”grønne selskaber”.

Samtidig kunne medier i december oplyse, at fire personer blev anholdt i en sag om bankansattes dokumentfalsk for millioner, som Nordea har spillet en afgørende rolle i at optrevle.

Det blev desuden oplyst, at Nordic Waste-forsikringen slet ikke kan rumme de gigantiske krav mod den tidligere ledelse. Det viser sig således, at Nordic Waste-ledelsen kun er forsikret for en brøkdel af det massive krav, der er blevet rejst af kuratellet mod den tidligere ledelse i selskabet, som følge af den truende miljøkatastrofe, da store mængder forurenet jord ved Nordic Waste sidste år begyndte at skride.

Green Hydrogen Systems

Green Hydrogen Systems A/S indleverede den 10. marts 2025 en begæring til skifteretten om ”rekonstruktion”. Realiteten er at selskabet er gået konkurs med en gæld på adskillige hundrede millioner kroner.

Kollapset i Green Hydrogen koster ATP og staten (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO – omtrent 1 mia. kr. til sammen. Med en samlet ejerandel på 30 pct. for ATP og EIFO vil konkurs i Green Hydrogen Systems betyde et formuetab på op mod 1 mia. kr. i forhold til de akkumulerede kapitalindskud, men altså på flere milliarder i forhold til den tidligere børskurs.

ATP er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy, og EIFO, der har ”kapaciteter” som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset.

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse vil nu undersøge, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

ATP

Det er ikke kun ATP og EIFO, der står til at tabe store summer på det grønne brint-eventyr. Blandt aktionærerne er også Mærsk ved A.P. Møller Holding, Norlys, Augustinus og det Obelske Familiefond.

Repræsentanter fra USA, Ukraine, Frankrig og Storbritannien mødes onsdag den 23. april 2025 i London, hvor de skal diskutere en mulig våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.

Hvis Ukraine havde bange anelser over udfaldet af forhandlingerne i London, så blev de måske værre tirsdag aften. For Marco Rubio, USAs udenrigsminister, meldte pludselig afbud til mødet med henvisning til ”kalenderproblemer”. I stedet vil USA være repræsenteret af Keith Kellogg, USA’s særlige udsending til Ukraine. Chefforhandler Steve Witkoff, der egentlig er særlig udsending til Mellemøsten, vil heller ikke deltage i London.

Kilder oplyser til den britiske avis The Telegraph, at det, der er på bordet under forhandlingerne i London, er en 7-punktsplan:

Våbenhvile

Planens punkt et og to dækker en øjeblikkelig våbenhvile og direkte forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Disse punkter skal Zelenskyj allerede i princippet have accepteret.

Ukraine ikke medlem af NATO

Punkt tre kræver, at Ukraine afholder sig fra at søge om medlemskab af NATO, selv om landet stadig frit kan blive medlem af EU.

Europæiske lande vil kunne indsætte en forsikringsstyrke for at afskrække Putin fra at invadere igen, men ifølge The Telegraph forpligter planen ikke USA til at garantere sikkerheden ved en sådan indsættelse.

Krim og andre territorier til Rusland

Punkt fire dækker territorium, hvor USA de jure tilbyder anerkendelse af russisk suverænitet over Krim, den region i Ukraine, som Putin ulovligt annekterede i 2014.

Kort efter at have indledt sin invasion i fuld skala i februar 2022 erobrede Rusland store områder i yderligere fire provinser i Ukraine: Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizhzhia.

Ifølge 7-punktsplanen fastfryses frontlinjen, hvilket giver Putin mulighed for at beholde næsten alle erobringer. Rusland skal have opgivet sine krav om at besætte alle de fire annekterede regioner i den østlige del af landet. Ukraine vil genvinde uhindret adgang til mundingen af Dnepr-floden, og Rusland er således parat til at opgive to små områder, der i øjeblikket er besat af dets tropper.

Formelt anerkendes de besatte områder ikke som værende en del af Rusland, men The Telegraph forstår, at forslaget indebærer de facto amerikansk anerkendelse.

Atomkraftværket Zaporizhzhia

Ud over at noget territorium skifter hænder til Ukraine, vil atomkraftværket i Zaporizhzhia, det største i Ukraine og i øjeblikket holdes af russiske styrker, blive overført til amerikansk kontrol.

Mineralaftale med USA

Under planens punkt seks vil Ukraine underskrive mineralaftalen, der giver amerikanske virksomheder adgang til landets naturressourcer.

Ophævelse af sanktioner mod Rusland

Punkt syv rejser muligheden for et nyt forhold mellem USA og Rusland hvor alle amerikanske sanktioner vil blive ophævet, og de to lande kan begynde at samarbejde om energi.

Næppe endelig aftale i London

Der er tilsyneladende intet i det forslag, der onsdag er på bordet i London, der forhindrer Ukraine i at opbygge sine væbnede styrker eller forhindrer europæiske lande i at fortsætte med at levere våben.

Rusland advarede tirsdag mod at forvente en endelig aftale i denne uge. Dmitry Peskov, Kremls talsmand, sagde på stats-tv: “Det er sandsynligvis ikke værd at sætte nogen stive tidsrammer og forsøge at få en løsning, en levedygtig løsning, inden for en kort tidsramme.”

Ukrainske embedsmænd har ligeledes udtalt, at de ikke forventede et endeligt “take it or leave it”-tilbud i London.

I henhold til Ukraines forfatning kan hverken landets regering eller parlament opgive territorium. Det kan kun gøres af folket ved en folkeafstemning. Som et land, der kæmper mod udenlandsk invasion, har Ukraine undtagelsestilstand, der forbyder folkeafstemninger.

Præsident Donald Trumps trusler om drakoniske toldsatser på import til USA har givet anledning til bekymring for global afmatning og endog recession i USA. Hvis bekymringerne realiseres, vil det givet påvirke og sænke forventningerne til olieefterspørgslen.

Chevrons administrerende direktør Mike Wirth siger, at den økonomiske vækst kan være aftagende, men der er ingen tegn på, at USA er tæt på en recession. Til CNBC’s “Squawk Box” tirsdag den 22. april 2025 sagde Wirth, at der ikke i dataene er belæg for økonomisk svaghed. Han tilskrev i stedet det seneste fald i oliepriserne til under 64 dollar pr. tønde til hurtigere end forventede forsyningsstigninger fra OPEC+- og ikke-OPEC-producenter.

Mike Wirth fortalte, at han ikke troede, at USA er tæt på en recession, selvom der er tegn på, at væksten er aftagende: “Der er ingen tegn på, at vi på nuværende tidspunkt har udsigt til at vi er i eller tæt på en recession,” sagde Wirth i interviewet. “Der er nok tegn på, at væksten kan være aftagende, og udsving i væksten skal vi altid være forberedt på det.”

De amerikanske råoliepriser er faldet omkring 11 pct., siden Trump annoncerede globale toldsatser den 2. april, og tirsdag den 22. april 2025 reducerede Den Internationale Valutafond, IMF, med henvisning til handelsspændinger sit skøn for den økonomiske vækst i USA i år til 1,8 pct. – et fald fra 2,7 pct. i forhold til 2024.

Wirth sagde, at den amerikanske onshore-olieproduktion sandsynligvis vil blive reduceret, hvis oliepriserne falder til 60 dollar eller derunder pr. tønde. Offshore-olieproduktionen vil imidlertid næppe blive påvirket:

“Et olieprisfald vil sandsynligvis betyde, at den landbaserede olieproduktion vil reagere i løbet af et par måneder. Det er det, vi bør holde øje med, ikke så meget dybvandsaktiviteten.”

“De virkninger, som vi føler, vil sandsynligvis være mere de makroøkonomiske effekter, efterhånden som de strømmer gennem økonomien,” tilføjede Wirth. “De større spørgsmål ville være, hvad det ville betyde for vækst og global handel, og hvordan det udvikler sig.”

Kristi Noem, præsident Trumps minister for indenlandsk sikkerhed (Secretary of the Department of Homeland Security), fik søndag stjålet en håndtaske under et besøg på burgerrestauranten Capital Burger i Washington D.C.

Hændelsen blev fanget af spisestedets egen kameraovervågning og viser en (hvid) mandsperson iført mundbind tage tasken og herefter forlade restauranten, oplyser Secret Service.

Den stjålne taske indeholdt blandt andet pas, kørekort, nøgler til hendes lejlighed, adgangskort til ministeriet og 3000 dollar i kontanter.

Det har undret, at ministeren gik rundt med knap 20.000 kr. i kontanter, men Tricia McLaughlin, som er talsperson for ministeriet for indenrigssikkerhed, oplyser til flere amerikanske medier, at Noem havde hævet et stort kontantbeløb svarende til 19.700 kroner, da hendes familie var på besøg i påsken:

”Hele hendes familie – blandt andre børn og børnebørn – var i byen, og hun skulle bruge kontanterne til at betale for spisning, aktiviteter og påskegaver” siger Tricia McLaughlin ifølge NBC News.

Guvernør og medlem af Repræsentanternes Hus

Før præsident Donald Trump udnævnte 53-årige Kristi Noem til minister i sin regering, var hun guvernør i delstaten South Dakota. En postr hun blev genvalgt til i 2022. Inden hun blev guvernør, var Kristi Noem South Dakotas repræsentant i Repræsentanternes Hus

Som indfødt i delstaten South Dakota betegnes Kriti Noem i ministeriets officielle CV som ”a rancher, farmer, small business owner, and proud mother and grandmother”.

Pete Hegseth

Udover Kristi Noems prøvelser er den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth også i mediernes fokus.

Det syntes som om alle i Pentagon er indstillet på at vise forsvarsminister Pete Hegseth døren. Det amerikanske forsvarsetablissement lækker som en gammel kano om emnet.

Stormen mod Hegseth kommer i kølvandet på, at Hegseth igen er kørt fast i kontroverser om at dele militære operationelle detaljer i en gruppechat på det ellers krypterede medie Signal.

Forsvarsministeren er under beskydning efter afsløringer af, at han delte klassificerede oplysninger i en gruppechat på Signal med sin kone, bror og advokat, ifølge embedsmanden.

Hegseth selv nægter at have gjort noget forkert:  “Det er, hvad medierne gør, de tager anonyme kilder fra utilfredse tidligere ansatte, og så forsøger de at skære og brænde folk, ødelægge deres omdømme. Det kommer ikke til at fungere med mig,” sagde han i forbindelse med et Påskearrangement i Det Hvide Hus.

Hegseths henvisning til utilfredse tidligere ansatte henviste drejer sig sandsynligvis om fire seniorrådgivere, der pludselig forlod Pentagon i sidste uge. Tidligere talsmand for forsvarsministeriet John Ullyot trådte tilbage og offentliggjorde derefter en kronik, der kaldte den seneste måned i Pentagon for en “total nedsmeltning” af interne stridigheder, der påfører præsident Trump stor skade.

Det Hvide Hus menes da også at have indledt processen med at lede efter en ny leder i Pentagon til at erstatte Pete Hegseth.

Inden Hegseths udnævnelse til forsvarsminister i Trumps regering var Pete Hegseth kendt somtv-vært (Fox News Channel) og krigsveteran.

Hegseth voksede op i delstaten Minnesota. Han fik sin bacheloruddannelse på University of Princeton i årene 1999-2003, hvor han var medlem af flere konservative ungdomsgrupper og redaktør på The Princeton Tory – et konservativt skoleblad.

Efter terrorangrebet den 11. september 2001 meldte han sig til officersuddannelsen i den amerikanske militær reservestyrke og blev officer i Minnesotas nationalgarde.

Udsendelser som soldat

Hegseths første udsendelse var til Guantanamo Bay-fængslet i 2004-2005. Næste udsendelse var til Bagdad i Irak i 2005-2006, og til sidst Afghanistan i 2012.

Hegseth har senere blandt andet skrevet bogen The War on Warriors (2024), der handler om retsforfølgelsen af amerikanske soldater i nogle af de kampzoner, Hegseth selv har været aktiv i.

Efter Donald Trumps valgsejr ved præsidentvalget i 2024 blev Hegseth nomineret til posten som forsvarsminister. På trods af Hegseths tid i militæret blev han kritiseret for ikke at have nok erfaring til at lede det amerikanske militær med flere millioner ansatte under sig. Derudover var der bekymring for, om hans personlige holdninger til transpersoner og kvinder i militæret ville påvirke hans virke som forsvarsminister.

Hegseth blev stemt igennem med den smalleste margin muligt, hvor kun 50 senatorer stemte for hans nominering. Tre republikanske senatorer stemte imod Hegseth. Derfor var vicepræsident J.D. Vance nødt til at stemme i Senatet for at få Hegseth godkendt med stemmerne 51 for og 50 imod.

Torsdag den 17. april 2025 sænkede Den Europæiske Centralbank sin styringsrente med et kvart point til 2,25 procent. Handlingen var angiveligt et led i bankens forberedelse på de økonomiske konsekvenser af den handelskrig, som den amerikanske præsident Donald Trump har antændt.

Torsdagens rentenedsættelse, der bringer låneomkostningerne i Euro-området til det laveste i mere end to år, var bredt ventet efter Trumps meddelelse den 2. april om omfattende toldsatser på de fleste af USA’s handelspartnere.

“Udsigterne for væksten er forværret på grund af stigende handelsspændinger,” sagde ECB og tilføjede, at “den negative og volatile markedsreaktion” på toldsatserne sandsynligvis vil have en “strammere indvirkning på finansieringsforholdene” for virksomheder og forbrugere.

ECB-formand Christine Lagarde fremhævede den “ekstraordinære usikkerhed”, som økonomierne står over for, samtidig med at hun fastholdt, at inflationen i Euro-området var på vej til at falde til 2 procent – bankens målsætning.

Imens i Tyrkiet…

Samme torsdag hævede Tyrkiets centralbank – uventet – sin styringsrente fra 42,5 procent til 46 procent. Det skete på det første pengepolitiske møde siden anholdelsen af præsident Recep Tayyip Erdoğans vigtigste politiske rival, og efter Trump-administrationen den 2. april udløste en global handelskrig.

Den overraskende beslutning, som Tyrkiets centralbank beskrev som en opvisning i monetær “beslutsomhed”, kommer efter at den politiske ustabilitet sænkede værdien af tyrkiske finansielle aktiver og sendte den tyrkidske valuta – liraen – til et rekordlavt niveau.

Med nedsættelsen vendte banken en periode med med idelige rentenedsættelser og hævede også sin dag-til-dag-udlånsrente til 49 procent fra 46 procent og sagde, at den ville stramme politikken yderligere, hvis der var tegn på stigende inflation.

Resultatet var, at liraen steg i forhold til dollaren.

Den 2. april annoncerede præsident Donald Trump en gensidig told på 10 procent på alle tyrkiske varer, der importeres til USA. I øvrigt den laveste sats i forhold til alle handelspartnere!

Galopperende inflation i Tyrkiet

Tyrkiet er 18 måneder inde i et økonomisk stabiliseringsprogram, der har forsøgt at knuse den løbske inflation forårsaget af den ultralave rentepolitik, som Erdoğan tidligere dikterede.

Stabiliseringsprogrammet stod over for sin hårdeste markedstest den 19. marts med anholdelsen af Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu, som udløste markedspanik og Tyrkiets største gadeprotester i et årti. Investorer og indenlandske opsparere flygtede fra liraen og ind i udenlandsk valuta.

Som reaktion afholdt den tyrkiske naionalbank et hasterentemøde, hvor den suspenderede alle udlån og hævede sin dag-til-dag-udlånsrente til 46 pct., som i realiteten blev hovedrenten.

Liraen har siden stabiliseret sig på omkring 38 i forhold til den amerikanske dollar, men centralbanken har også brugt mere end 46 milliarder dollars på at støtte valutaen.

“De seneste begivenheder – indenrigspolitik og den globale toldkrig – har styrket den tyrkiske centralbanks mandat til at gøre, hvad der skal til for at bekæmpe inflationen. Ros til centralbankens guvernør, der har demonstreret deres uafhængighed af Erdogan ved at gøre det rigtige”.

De stigende leveomkostninger som følge af den høje inflation har skadet Erdogans meningsmålinger, og indtil videre har han givet embedsmænd frie tøjler til at få inflationen ned, selvom det har betydet høje renter.

Den tyrkiske inflation faldt i sidste måned til 38 procent. Banken sigter mod 24 procent ved udgangen af året.

Tyrkiets udenrigspolitik

Det engelske ord for Tyrkiet – Turkey – betyder også kalkun. At dele navn med en fugl, der hverken er køn eller klog, har længe irriteret den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, der ønsker, at landet skal fremstå som en stolt stormagt.

Erdoğan, der lægger afgørende vægt på Tyrkiets nationalisme, konservatisme og ønsket om en muslimsk republik, har taget konsekvensen og beordret, at Tyrkiets internationale navn skal ændres til Türkiye.

”Türkiye” repræsenterer og udtrykker på den bedste måde den tyrkiske nations kultur, civilisation og værdier, har præsidenten udtalt.

Selskaber og organisationer har også rettet ind efter præsidentens ønske. Foreningen af tyrkiske eksportører har meddelt, at det vil ændre deres mærkater til Made in Türkiye. Statslige medier som tv-stationen TRT og nyhedsbureauet Anadolu bruger allerede navnet i deres engelsksprogede dækning. Der er blevet iværksat en kampagne online rettet mod turister.

Navneskiftet siger noget om Erdoğans selvbevidsthed på nationens vegne, men ellers er det hverken odiøst eller usædvanligt, at et land skifter navn; Burma skiftede i 1989 navn til Myanmar, da militærjuntaen tog magten. Iran blev tidligere kaldt Persien, men i 1935 bad landets regering andre lande om at kalde det Iran i overensstemmelse med, hvordan navnet udtales på persisk. I 1939 skiftede Siam navn til Thailand på ordre fra kongen, hvilket referer til et lokalt udtryk, der betyder ”landet af de frie.” I 1980 ændrede Rhodesia sit navn til Zimbabwe, og senest har den hollandske regering besluttet at stoppe med at beskrive sig selv som Holland og kun bruge landets officielle navn: ”Nederlandene”.

Tyrkiets paradoksale udenrigspolitik har en god forklaring

I NATO-sammenhæng er Tyrkiet ikke hvem-som-helst. Landet har været medlem af NATO siden 1952 og har nogle af forsvarskoalitionens vigtigste militærbaser indenfor sine grænser. USA havde atomvåben i Tyrkiet under Den Kolde Krig, og Tyrkiet har siden 1999 været i stilling til et EU-medlemskab. En af de største amerikanske militærbaser i Europa er Incirlik Air Base i det sydlige Tyrkiet, som ligger tæt på den syriske grænse. Det er selvsagt en vigtig militær position, og her kan der lande amerikanske fly med atomvåben, ligesom der er stationeret flere tusinde amerikanske soldater på basen.

Tyrkiets udenrigspolitik hænger tæt sammen med landet geografi – Tyrkiet ligger mellem Europa, Mellemøsten og Asien, mellem islam og kristendom, mellem øst og vest, mellem traditionalisme og modernisme.

Tyrkiet prøver at agere og navigere mellem alle de store og besværlige naboer og deres forskellige interesser – Iran, Irak, Syrien, andre lande i Mellemøsten og verdens stormagter USA og Kina samt Rusland, Indien og Japan. Samtidig prøver Tyrkiet med undertiden dubiøse metoder at fremme ny-osmanniske, nationalkonservative og sunni-muslimske synspunkter og interesser overalt i verden.

Tyrkiet prøver at opretholde et godt forhold til alle

Selvom Tyrkiet har forbindelse til både EU og NATO, køber landet alligevel russiske S400 jord-til-luft missilsystemer til luftforsvar og atomkraftværker, gas, kul og olie af Rusland, ligesom Tyrkiet heller ikke har tilsluttet sig de omfattende vestlige sanktioner mod Rusland på grund af Ukraine-krigen.

Specielt er energisamarbejdet med Rusland stærkt, idet Gazprom har indgået en fireårig gasaftale med Tyrkiets statslige energiselskab Botas som led i den seneste udvikling i Turkstream-projektet, naturgasledningen mellem Rusland og Tyrkiet, der blev indviet i 2020.

Tyrkiet forventes også at modtage 1,5 millioner russiske turister, herunder Putins oligarker, der kan nyde Tyrkiets luksuriøse feriesteder uden frygt for sanktioner.

Samtidig leverer Tyrkiet leverer de berømte Bayraktar-droner til Ukraine, og Tyrkiet har begrænset Ruslands militære brug af Bosporus-strædet, der forbinder Sortehavet med Marmarahavet og derefter mod Middelhavet.

Med Kina samarbejder Tyrkiet på infrastrukturområdet og det store kinesiske Belt and Road-projekt. De samarbejder med Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater, og samtidig laver de aftaler med shiamuslimske Iran – Saudi-Arabiens store fjende i den Mellemøstlige region. Tyrkiet har sågar et velfungerende forhold til Israel og var det første muslimske land, der anerkendte Israel som stat.

Anders Fogh Rasmussen som NATO-generalsekretær

Tyrkiets pragmatisme kan illustreres med omstændighederne i 2009, hvor Tyrkiets modstand mod at udnævne Anders Fogh Rasmussen til NATO-generalsekretær blev overvundet ved, at Danmark lovede at afklare sine juridiske bestemmelser med henblik på at imødekomme Tyrkiets anmodning om lukning af et dansk baseret talerør for kurdiske PKK.

I Danmark bøjede justitsvæsenet lovgivningen med forbud mod den kurdiske ROJ-tv på trods af, at Radio- og TV-nævnet havde afvist tyrkiske klager over, at kanalen ”agiterede for terrorisme”.

Den amerikanske medicinalgigant, Eli Lilly, ligger lunt i svinget til måske snart at blive markedsleder i behandlingen af diabetes og formentlig også fedme.

Selskabet oplyste torsdag i en pressemeddelelse om de længe ventede resultater fra vægttabs- og diabetespillen orforglipron med et vægttab på knap 8 pct. og evnen til at regulere blodsukkeret.

Medicinalgiganten Eli Lilly meddelte, at orforglipron i et vigtigt fase 3-godkendelsesforsøg virkede omtrent lige så godt som injektioner af andre GLP-1-lægemidler såsom Ozempic og Mounjaro.

Efter offentliggørelsen af resultatet steg Lilly-aktien med 11 pct.

GLP-1-medicin er eksploderet i popularitet til både vægttab og diabetesbehandling – men indtil nu har de kun været tilgængelige som injektioner. Det har gjort dem dyre, ubelejlige og sværere at distribuere. En pilleform kunne gøre GLP-1’er billigere og lettere at tage (intet køleskab, ingen nål, ingen “ikke på tom mave”-regler).

Lillys undersøgelse rapporterede lignende 40-dages resultater i blodsukkerniveauer og vægttab som patienter, der tog Ozempic og Mounjaro. Bivirkningerne var også sammenlignelige.

Lilly siger, at det planlægger at ansøge om vægttabsgodkendelse inden udgangen af dette år og til behandling af type 2-diabetes i 2026.

I et opslag på Trumps eget sociale medie, Truth, sagde Trump torsdag, at formanden for den amerikanske centralbank, The Fed, Jerome Powells ”fyring ikke kunne komme hurtigt nok”.

Centralbanken ikke parat til at sænke den amerikanske rente

Udtalelsen kom efter den europæiske centralbanks rentesænkning og markerede en skarp retorisk eskalering fra præsidenten efter at centralbankchefen i en tale i Economic Club of Chicago havde udtalt, at Trumps toldsatser “højst sandsynligt” vil bidrage til mere inflation. Powell tilkendegav samtidig, at centralbanken vil vente med at måle deres effekt, før den sænker renten: “Indtil videre,” sagde Powell, “er vi godt positioneret til at vente på større klarhed, før vi overvejer nogen justeringer af vores politiske holdning.”

Powell sagde, at selv centralbanken var overrasket over størrelsen af de toldsatser, som Trump-administrationen havde annonceret: “Niveauet af de toldstigninger, der er annonceret indtil videre, er betydeligt større end forventet,” sagde han. “Det samme vil sandsynligvis være tilfældet med de økonomiske effekter, som vil omfatte højere inflation og langsommere vækst.”

Trump kan ikke fyre Powell

Præsident Donald Trump omtalte også Federal Reserve-formand Jerome Powell som “altid for sent og forkert”. Trump har tidligere hævdet, atJerome Powellsyntes at være mere optaget af at fremme en DEI-dagsorden (mangfoldighed, lighed og inklusion, der søger at fremme retfærdig behandling og fuld deltagelse af alle mennesker, især grupper, der historisk har været underrepræsenteret eller udsat for diskrimination på grund af identitet eller handicap) end at fremme den økonomiske vækst i USA.

En præsident har ikke den juridiske autoritet til at fyre en Fed-formand; Powells anden fireårige periode er planlagt til at slutte i 2028.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har med en problemsag om elnettets forsinkelser og en tilbageholdt pressemeddelelse fra Energinet bragt sig i et modsætningsforhold til et flertal i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Undervejs i sagen har netop det været kritikpunktet fra partier til både venstre og højre for regeringen. Oppositionspolitikerne er stærkt utilfredse med, at ministeren har tilbageholdt en vigtig viden om et forsinket elnet forud for politiske forhandlinger om det emne.

Sagen tog sin begyndelse, da mediet Zetland kunne beskrive, at en pressemeddelelse fra Energinet blev trukket tilbage efter dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Pressemeddelelsen beskrev, at der var massive forsinkelser på elnettet, men den specifikke pressemeddelelse og vurdering blev ikke leveret til offentligheden eller Folketingets partier.
Oppositionen har hverken før, under eller efter et samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 9. april 2025 fundet klimaminister Lars Aagaards svar tilstrækkelige i sagen og tilliden til ministeren er tydeligvis belastet.
Det forlyder, at partierne i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget mødes igen torsdag den 10. april 2025i, hvor de vil tage stilling til, om en såkaldt mistillidserklæring skal behandles i Folketingssalen.
Dan Jørgensen
Lars Aagaards forgænger som energiminister, den nuværende EU-Kommissær Dan Jørgensen, havde også en ageren som klima-, energi- og forsyningsminister, der ikke var egnet til at indgyde tillid i medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Under alle omstændigheder var Dan Jørgensens ageren som klima-, energi- og forsyningsminister ikke så tillidsvækkende, at Folketingets flertal fandt anledning til at udstyre Dan Jørgensen med bemyndigelse til selv at disponere indenfor energilovgivningens rammer. Tvært imod har erfaringer med varmechecks og andre dispositioner næret opfattelsen af, at den parlamentariske kontrol med Dan Jørgensen måske burde intensiveres.

Da Folketinget fratog energiministeren bemyndigelserne i energilovgivningen
Da daværende energiminister Poul Nielson fra Socialdemokratiet i april 1980 indgik en kontrakt med Saudi-Arabien, kaldte han den for “klokkeren”. Sådan sagde han, da han som energiminister skulle redegøre for, om der var en skjult politisk dagsorden bag en kommerciel aftale med Saudi-Arabien i 1980 om olieleverancer til Danmark. Formelt set var aftalen indgået af DONG, og energiministeren afviste alle anmodninger om indsigt med, at det var en kommerciel aftale og offentliggørelse ville kompromittere DONG’s muligheder for a operere på det kommercielle marked.

Klausulerne
Kontrakten var imidlertid kendt af en større kreds, og opstandelsen drejede sig især om en ”transportklausul” og en ”miskreditklausul” i kontrakten. Den første klausul om at olien skulle transporteres fortrinsvis på saudiske skibe viste sig at være uden større betydning, eftersom saudierne langtfra rådede over tilstrækkelig skibskapacitet; Den såkaldte ”miskreditklausul”, der efter sin ordlyd forpligtede Danmark til at forholde sig positivt til den islamiske verden og Saudi-Arabien i særdeleshed. Nærmere studier viste, at klausulen i virkeligheden handlede om forretningsmæssige forhold og ikke egentlig udenrigspolitik. Altså at Danmark i denne aftale ikke forpligtede sig til bestemte holdninger til islam og Saudi-Arabien.
Truende mistillid
Imidlertid bidrog den kendsgerning, at der i tilsvarende svenske og finske kontrakter ikke var en lignende klausul, til at Nielson måtte indkassere skarp kritik også fra egne partifæller, og sagen truede med at udvikle sig til et spørgsmål om Folketingets mistillid til Poul Nielson.
Til sidst måtte han derfor bøje sig og tillade medlemmerne af Folketingets Energipolitiske udvalg at se kontrakten. Udvalgets medlemmer fik mulighed for én efter én at læse kontrakten, men uden at der måttes kopieres fra aftalen, skrive af fra den, eller på anden måde viderebringe informationer.

Nielsons egen forklaring om den ”klokkerene aftale”
Det korte af det lange er, at Poul Nielson selv i sin selvbiografi ”En hel Nielson” fra 2011, har erkendt, at han formidlede aftalen dårligt ved selv at kalde den klokkeren, og ved ikke med det samme at tage tyren ved hornene og tillade indsigt, selvom han derved måske ville krænke aftaleparternes forståelse om hemmeligholdelse af traktatens ordlyd.
Nielson blev bundet til masten – er tiden inde til at båndlægge Aagaard?
Den klokkerene olieaftale var ikke den eneste af Poul Nielsons dispositioner som energiminister, der gav anledning til at et flertal i Folketinget mistede tilliden til hans driftssikkerhed. Flertallet indsatte derfor i en generel klausul i den bemyndigelseslovgivning, der prægede energiområdet.
Forinden ministeren traf sin afgørelse skulle sagen forelægges det Folketingsudvalg, der i dag svarer til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

Med en dansk klima- og energipolitik, der konstant befinder sig i høj søgang, er det spørgsmålet om ikke tiden er inde til også at båndlægge Lars Aagaard?

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har med en problemsag om elnettets forsinkelser og en tilbageholdt pressemeddelelse fra Energinet bragt sig i et modsætningsforhold til et flertal i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Undervejs i sagen har netop det været kritikpunktet fra partier til både venstre og højre for regeringen. Oppositionspolitikerne er stærkt utilfredse med, at ministeren har tilbageholdt en vigtig viden om et forsinket elnet forud for politiske forhandlinger om det emne.

Sagen tog sin begyndelse, da mediet Zetland kunne beskrive, at en pressemeddelelse fra Energinet blev trukket tilbage efter dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressemeddelelsen beskrev, at der var massive forsinkelser på elnettet, men den specifikke pressemeddelelse og vurdering blev ikke leveret til offentligheden eller Folketingets partier.

Oppositionen har hverken før, under eller efter et samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 9. april 2025 fundet klimaminister Lars Aagaards svar tilstrækkelige i sagen og tilliden til ministeren er tydeligvis belastet.

Det forlyder, at partierne i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget mødes igen torsdag den 10. april 2025i, hvor de vil tage stilling til, om en såkaldt mistillidserklæring skal behandles i Folketingssalen.

Dan Jørgensen

Lars Aagaards forgænger som energiminister, den nuværende EU-Kommissær Dan Jørgensen, havde også en ageren som klima-, energi- og forsyningsminister, der ikke var egnet til at indgyde tillid i medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Under alle omstændigheder var Dan Jørgensens ageren som klima-, energi- og forsyningsminister ikke så tillidsvækkende, at Folketingets flertal fandt anledning til at udstyre Dan Jørgensen med bemyndigelse til selv at disponere indenfor energilovgivningens rammer. Tvært imod har erfaringer med varmechecks og andre dispositioner næret opfattelsen af, at den parlamentariske kontrol med Dan Jørgensen måske burde intensiveres.

Da Folketinget fratog energiministeren bemyndigelserne i energilovgivningen

Da daværende energiminister Poul Nielson fra Socialdemokratiet i april 1980 indgik en kontrakt med Saudi-Arabien, kaldte han den for “klokkeren”. Sådan sagde han, da han som energiminister skulle redegøre for, om der var en skjult politisk dagsorden bag en kommerciel aftale med Saudi-Arabien i 1980 om olieleverancer til Danmark. Formelt set var aftalen indgået af DONG, og energiministeren afviste alle anmodninger om indsigt med, at det var en kommerciel aftale og offentliggørelse ville kompromittere DONG’s muligheder for a operere på det kommercielle marked.

Klausulerne

Kontrakten var imidlertid kendt af en større kreds, og opstandelsen drejede sig især om en ”transportklausul” og en ”miskreditklausul” i kontrakten. Den første klausul om at olien skulle transporteres fortrinsvis på saudiske skibe viste sig at være uden større betydning, eftersom saudierne langtfra rådede over tilstrækkelig skibskapacitet; Den såkaldte ”miskreditklausul”, der efter sin ordlyd forpligtede Danmark til at forholde sig positivt til den islamiske verden og Saudi-Arabien i særdeleshed. Nærmere studier viste, at klausulen i virkeligheden handlede om forretningsmæssige forhold og ikke egentlig udenrigspolitik. Altså at Danmark i denne aftale ikke forpligtede sig til bestemte holdninger til islam og Saudi-Arabien.

Truende mistillid

Imidlertid bidrog den kendsgerning, at der i tilsvarende svenske og finske kontrakter ikke var en lignende klausul, til at Nielson måtte indkassere skarp kritik også fra egne partifæller, og sagen truede med at udvikle sig til et spørgsmål om Folketingets mistillid til Poul Nielson.

Til sidst måtte han derfor bøje sig og tillade medlemmerne af Folketingets Energipolitiske udvalg at se kontrakten. Udvalgets medlemmer fik mulighed for én efter én at læse kontrakten, men uden at der måttes kopieres fra aftalen, skrive af fra den, eller på anden måde viderebringe informationer.

Nielsons egen forklaring om den ”klokkerene aftale”

Det korte af det lange er, at Poul Nielson selv i sin selvbiografi ”En hel Nielson” fra 2011, har erkendt, at han formidlede aftalen dårligt ved selv at kalde den klokkeren, og ved ikke med det samme at tage tyren ved hornene og tillade indsigt, selvom han derved måske ville krænke aftaleparternes forståelse om hemmeligholdelse af traktatens ordlyd.

Nielson blev bundet til masten – er tiden inde til at båndlægge Aagaard?

Den klokkerene olieaftale var ikke den eneste af Poul Nielsons dispositioner som energiminister, der gav anledning til at et flertal i Folketinget mistede tilliden til hans driftssikkerhed. Flertallet indsatte derfor i en generel klausul i den bemyndigelseslovgivning, der prægede energiområdet.

Forinden ministeren traf sin afgørelse skulle sagen forelægges det Folketingsudvalg, der i dag svarer til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

Med en dansk klima- og energipolitik, der konstant befinder sig i høj søgang, er det spørgsmålet om ikke tiden er inde til også at båndlægge Lars Aagaard?