Da USA’s præsident, Donald Trump, under et møde onsdag den 21. maj 2025 i Det Hvide Hus anklagede Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, for at ignorere et massedrab på hvide bønder, kom det som en stor overraskelse for den brede danske offentlighed, da problemet stort set ikke havde været omtalt i danske medier.

Til dokumentation for anklagen, viste Donald Trump videoer til Ramaphosa, som forestiller angivelige folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika.

Trump henviste også til diverse avisartikler: ”Her er artikler, der er skrevet de seneste dage. Død, død, død, forfærdelig død, død”, sagde Trump.

Sydafrikanske flygtninge hilses velkommen i USA

Det kom ligeledes som en stor overraskelse, da danske medier den 12. maj 2025 kunne berette, at det amerikanske samfund havde budt 59 nye flygtninge fra Sydafrika velkommen. Allerede i februar havde USA’s præsident tilbudt hvide sydafrikanere flygtningestatus, fordi de ifølge ham er ofre for racediskrimination: ”Det er et folkedrab” sagde Donald Trump til journalister i Det Hvide Hus. Her understregede han samtidig, at det for ham ikke handler om hudfarve og race, men om den behandling, som de hvide farmere udsættes for: ”Hvide sydafrikanere flygter på grund af racisme og vold”.

USA har samtidig stoppet al fremtidig støtte til Sydafrika, indtil der er foretaget en undersøgelse af situationen i landet, der “konfiskerer jord” og “behandler visse befolkningsgrupper meget dårligt” skrev USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.

”Det er en kæmpe overtrædelse af menneskerettighederne, som finder sted, mens alle ser på. USA finder sig ikke i det. Vi handler” skrev Trump.

Elon Musk

Elon Musk som er født og opvokset i Sydafrika, har ligeledes kastet sig ind i kritikken af Sydafrika.

“Why do you have openly racist ownership laws?” lød Musks spørgsmål til Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, på Musks eget sociale medie, X.

Farm attacks

Angreb på hvide farmere i Sydafrika – ofte kaldet farm attacks eller plaasaanvalle på afrikaans – refererer til voldelige overfald på landbrugsejendomme, som kan inkludere røveri, overfald, tortur og mord.

Angrebene rammer både sorte og hvide farmere og deres ansatte, men andelen af hvide blandt ofrene er overrepræsenteret i forhold til befolkningsandelen.

Ifølge Agri SA og AfriForum, der følger med i angreb på farmere, sker der hvert år omkring 250–400 attacks på farme, og der begås hvert år mellem 40 og 70 mord på farmere i Sydafrika.

De fleste angreb vurderes at være motiveret af kriminalitet, men der findes tilfælde med racistiske motiver og meget voldelige elementer, som har ført til anklager om hadforbrydelser.

Hvorfor har danske medier været tavse?

DR’s Afrikakorrespondent er typisk stationeret i Sydafrika, ofte i Johannesburg eller Cape Town. Det skyldes, at Sydafrika fungerer som et praktisk og journalistisk knudepunkt for dækning af hele det afrikanske kontinent, både pga. den mere udviklede infrastruktur og de mange internationale organisationer med base i landet.

At DR har en korrespondent i Sydafrika, betyder ikke nødvendigvis, at alle sydafrikanske forhold dækkes løbende, især ikke de mere komplekse eller følsomme emner som farm attacks.

Farm attacks har i DR og i mange andre medier været betragtet som et politisk følsomt emne, der har brugt af højreorienterede grupper i USA og Europa til at tale om “folkedrab på hvide”.

Under alle omstændigheder har et emne, der er så tæt forbundet med race, kolonialisme og landreformer, været betragtet som et komplekst og betændt emne, som mange redaktioner derfor af woke hensyn har været varsomme med at behandle for at undgå at kritisere afrikanske regeringer, fremme konspirationsteorier og støde etniske interesser.

Jordreform

Baggrunden for de kontroversielle udtalelser er Sydafrikas nye ekspropriationslov, som Ramaphosa underskrev i slutningen af januar 2025. Loven giver i særlige tilfælde staten mulighed for at ekspropriere jord uden kompensation.

Spørgsmålet om ejerskab over jord er et omstridt emne i Sydafrika, hvor størstedelen af landbrugsjorden stadig ejes af hvide mennesker tre årtier efter apartheids ophør i 1994 under den daværende præsident, Nelson Mandela.

Mange – ikke mindst hvide farmere – frygter, at loven vil føre til en situation, der minder om nabolandet Zimbabwes. Efter at landet blev uafhængigt i 1980, beslaglagde regeringen farme ejet af hvide uden kompensation.

Landets præsident, Cyril Ramaphosa, har afvist Trumps anklager om, at regeringen konfiskerer jord: ”Sydafrika er et konstitutionelt demokrati, der er dybt rodfæstet i retsstatsprincippet, retfærdighed og lighed” siger han.

Arven fra apartheid

Ekspropriationsloven har angiveligt til formål at rette op på de vedvarende uligheder i jordfordelingen, som stadig bærer arven fra apartheidtiden.

Selvom hvide kun udgør otte procent af befolkningen, anslås det, at omkring 70 procent af landjorden stadig ejes af hvide sydafrikanere.

Modsat ejer sorte kun fire procent af landjorden, selvom de udgør 80 procent af befolkningen.

Efter apartheidstyrets ophør i 1994 satte det nye regeringsparti, African National Congress (ANC) under Nelson Mandela et mål om at omfordele 30 procent af landjorden inden for fem år. Men endnu er kun 11,3 procent blevet omfordelt.

Jordreformen også kontroversiel i Sydafrika

Internt i landets koalitionsregering er der ikke enighed om reformen. Democratic Alliance (DA), som er landets næststørste parti, og det parti med den største hvide vælgertilslutning, er imod den nye lov og har endda indgivet en stævning imod den. Partiet mener, at ekspropriationsloven er i strid med landets grundlov og giver regeringen alt for vidtgående beføjelser til at beslaglægge jord uden kompensation.

Omvendt har loven fået nogle partier, heriblandt Economic Freedom Fighters (EFF), et kommunistisk parti og et af de mest venstreekstremistiske partier – som siden valget i 2024 har været en del af landets regering – til at gøre omfordeling af landbrugsjord til en af sine centrale mærkesager.

Dette har betydet, at Elon Musk beskylder lederen af EFF, Julius Malema, for at opfordre til drab på hvide sydafrikanere, fordi partiet har brugt sangen “Dubul’ ibhunu” (Dræb boeren) under EFF’s 10-års jubilæumsfest. Boeren er en betegnelse for den etniske gruppe, som også kaldes afrikaanere, og som er efterkommere af nederlandske kolonister.

Musk mener, at brugen af sangen burde betyde, at Malema straks bør “erklæres som en international kriminel!”.

Amerikanske sanktioner

Den amerikanske kritik af Sydafrika er manifesteret i et dekret, Donald Trump har underskrevet, som afskærer al amerikansk bistand til Sydafrika. Dertil har USA’s udenrigsminister Marco Rubio annonceret, at landet ikke vil deltage i G20-topmødet, som afholdes i Sydafrika 22. – 23. november 2025.

Det kan blive dyrt for Sydafrika

Sydafrika er økonomisk afhængigt af USA og amerikansk bistand har spillet en central udviklingspolitisk rolle i landet – herunder i forbindelse med hiv/aids-forebyggelse. Kontroversen med USA gør sydafrikanere nervøse over African Growth and Opportunity Act (AGOA), som er en ordning, der giver en række afrikanske lande toldfri adgang til det amerikanske marked. Aftalen har afgjort fremmet handel, investeringer og økonomisk vækst på kontinentet og i Sydafrika. 

Hvis Sydafrika smides ud af AGOA, vil landet miste op mod 22 milliarder kroner årligt. 

Mandag den 26. maj 2025 markeres Memorial Day som en helligdag i USA, hvor man mindes dem, som er faldet under tjeneste i landets væbnede styrker.

Helligdagen afholdes hvert år den sidste mandag i maj og dagen markerer sædvanligvis begyndelsen på sommerferieperioden, mens Labor Day mandag den 1. september 2025 markerer dens afslutning.

Memorial Day benyttes også traditionelt af mange amerikanere til roadtrips, ligesom mange benytter dagene omkring 4. juli og Labor Day-weekenden til længere bilture.

69 procent af amerikanerne planlægger et roadtrip i løbet af de kommende måneder, ifølge Gasbuddy.com. Virksomhedens undersøgelse viser også, at den gennemsnitlige rejsende planlægger flere rejser, hvor mange (32 procent) har til hensigt at tage to bilture i den kommende sommer.

Mange amerikanere vover sig også ud på langture, og 40 pct. forventer at køre mere end 5 timer for at nå deres destinationer.

På Memorial Day kan amerikanerne opleve de laveste inflationskorrigerede brændstofpriser siden 2003, og på visse dage vil det nationale gennemsnit nå ned på 2,99 dollars pr. gallon mens gennemsnitspriserne over sommeren vil ligge på 3,02 dollars pr. gallon ifølge Gasbuddy.

American Automobile Association, AAA, USA’s største motororganisation, følger løbende brændstofpriserne, og opgør i slutningen af maj 2025 landsgennemsnittet til 3,17 dollars pr. gallon. AAA har Californien med den højeste gennemsnitlige gaspris på 4.89 dollars pr. gallon, over Hawaiis 4.48 dollars, som er den næsthøjeste. De laveste priser er samlet i sydstaterne, hvor Mississippi fører an med et gennemsnit på 2.66 dollars pr. gallon.

Højere benzinpriser i Europa

Amerikanske bilister er privilegerede med langt lavere benzinpriser end deres europæiske kolleger. Efter dollarkursen den 21. maj 2025 (6,8477) svarer 3,17 dollars pr. gallon (3,7854 liter) til en benzinpris pr. liter på 5,73 kr.

Til sammenligning var prisen i Danmark for oktan 95 benzin den 21. maj 2025 på knap 14 kr. (Circle K 13,89 kr.  OK 13,79 kr.).

Der er meget vanskeligt særligt for førstegangskøbere at komme ind på det danske boligmarked. Ikke mindst i København er mange menneskers drøm om en ejerbolig sendt til tælling med flere års stigende boligpriser, inflation og stigende renter. 

Med de nuværende forhold vil drømmen om en ejerbolig i København for mange forblive en drøm, og selvom der måske er større muligheder på andelsboligmarkedet, må mange stille sig tilfreds med en lejebolig. Men også på markedet for lejeboliger er der problemer. Undersøgelser viser, at muligheden for at komme i betragtning til de mere attraktive lejligheder i meget høj grad er betinget af gode forbindelser og venner og familie.

Politiske overvejelser

Situationen har givet anledning til politiske overvejelser om tiltag, der kan skabe flere nye veje ind på boligmarkedet – særligt for førstegangskøbere, men også for personer, der ikke har mulighed for at købe bolig på almindelig vis – og understøtte et balanceret boligmarked. Endnu er der dog ikke fundet brugbare løsninger.

Minder om USA

Det kan være en (ringe) trøst, at det københavnske boligmarked ikke adskiller sig fra forholdene i USA. For millioner af amerikanere er udsigterne til at få opfyldt den klassiske ambition om at eje sin egen bolig efterhånden forsvindende.

I sidste uge steg de amerikanske realkreditrenter kortvarigt til over 7 pct. efter nedgraderingen af den amerikanske kreditværdighed. Den voksende amerikansk statsgæld fik kreditvurderingsbureauet Moody’s til at nedgradere sin kreditvurdering på amerikanske statsobligationer til “Aa1” fra “Aaa”. Fitch nedjusterede USA i 2023, og Standard & Poor’s nedjustererde landet allerede i 2011.

Prisen for det gennemsnitlige 30-årige faste realkreditlån ligger nu på 6,99 pct. ifølge Mortgage News Daily.

Kombineret med dagens høje boligpriser har det konsekvenser for boligudgifterne. I marts var gennemsnitsprisen for eksisterende boliger i USA 403,700 dollars, op fra 393,500 dollars i februar og op med 4,8 pct. i forhold til samme periode sidste år, ifølge National Association of Realtors.

For et hus til 400.000 dollars svarer et 30-årigt realkreditlån til 6,99 pct. til omkring 2.661 dollars om måneden alene i afdrag og renter – inden skatter, obligatoriske forsikringer og vedligehold. I løbet af et år løber det op i næsten 32.000 dollars eller 43 pct. af den gennemsnitlige amerikanske husstandsindkomst på 75.000 dollars.

Regnestykket forudsætter, at husejeren inden har været i stand til at præsentere en udbetaling på 20 pct. eller 80.000 dollars for overhovedet at komme i betragtning til realkreditlånet.

Førstegangskøbere udelukkes

Resultatet er at især førstegangskøbere har svært ved at komme ind på boligmarkedet, mens de eksisterende boligejere er tilbageholdende med at sælge og opgive lavrentelån, som de måske var heldige at sikre år tilbage. Derfor forbliver udbuddet af boliger begrænset og priserne forbliver høje mens det fortsat er dyrt at låne.

Parlamentsvalget i Portugal søndag den 18. maj betød, at socialdemokratenLuís Montenegros centrum-højre Democratic Alliance (AD) vandt 89 mandater.

Det er langt fra de 116, der kræves for et flertal af parlamentets 230 pladser. Det højre-nationalistiske parti Chega fik et markant gennembrud med 58 mandater, hvilket matcher Socialistpartiets antal. Dette er en dramatisk fremgang for Chega, som i 2019 kun havde ét mandat.

Valget har efterladt Portugal i en politisk usikker situation, og de koalitionsforhandlinger, der nu er i gang, ventes at føre til endnu en mindretalsregering i Portugal.

Portugals hidtidige mindretalsregering under ledelse af Luis Montenegro måtte tirsdag den 11.marts 2025 indkassere et mistillidsvotum i Parlamentet. I en tillidsafstemning nedstemte oppositionen med Socialistpartiet i spidsen Montenegros centrum-højre-regering. Baggrunden for tillidsafstemningen var blandt flere forhold mistanke om en interessekonflikt vedrørende et advokatfirma med forbindelser til statsministeren.

Den tidligere centrumhøjre-regerings parlamentariske grundlag var således på kun 80 af parlamentets 230 pladser, og de seneste regeringer i Portugal har generelt været svage. Resultatet har været at Portugal i de sidste 3 år har været tvunget ud i hele 3 parlamentsvalg.

Lørdag den 17. maj 2025 afvikles væddeløbet for treårige fuldblodsheste – Preakness Stakes på Pimlico Race Course i Baltimore, Maryland, USA.

Preakness Stakes, der i år kan fejre 150-års jubilæum, er det andet væddeløb, der med en distance på 1¼ miles (der svarer til 10 furlongs eller cirka 2.012 meter), indgår i den eftertragtede Triple Crown, der hvert år afvikles i maj og begyndelsen af juni.

Væddeløbet i maj blev afviklet i Louisville, Kentucky på den ikoniske væddeløbsbane Churchill Downs (opkaldt efter John og Henry Churchill, der tilvejebragte jorden hvorpå banen blev anlagt).

Kentucky derbyet – Run for the Roses – lørdag den 3. maj 2025 blev vundet af Sovereignty, der ikke stiller op i Preakness Stakes, men i stedet sigte mod Belmont Stakes.

Som vinder af Kentucky Derbyet den 3. maj 2025 og modtog Sovereignty en andel på 3,1 millioner dollars af den samlede præmiepulje på $5 millioner. Sovereigntys andel blev fordelt således:

• Ejerens andel (Godolphin): Ca. 80% af præmien, svarende til cirka 2,48 millioner dollars.
• Jockey Junior Alvarado: Typisk 10% af præmien, hvilket udgør omkring 310.000 dollars.
• Træner Bill Mott: Også typisk 10% af præmien, svarende til cirka 310.000 dollars.

Triple Crown betragtes som en af de sværeste præstationer i hestevæddeløb. Det udmattende program kræver, at en treårig hest vinder Kentucky Derby, to uger senere vinder Preakness Stakes og derefter tre uger senere – den 7. juni 2025 – vinder Belmont Stakes på Saratoga Race Course i New York.

I hele væddeløbshistorien har kun tretten heste opnået Triple Crown.

Tirsdag den 13. maj 2025 åbnede European Energy og Mitsui & Co. verdens største kommercielle e-metanol-fabrik. Og den ligger i Kassø i Sønderjylland.

Metanol kaldes også for træsprit og kan blandt andet udvindes fra fossile brændstoffer.

Men det kan også laves grønt. For eksempel ved med den såkaldte PtX-teknologi at bruge strøm fra vindmøller og solceller til ved pyrolyse at omdanne vand til brint, som så igen kan kombineres med CO₂ og blive til “grøn” metanol eller e-metanol.

Det kan i teorien erstatte fossile brændstoffer i nogle af verdens mest forurenende brancher – blandt andet i produktionen af plastik eller i tankene på containerskibe.

Kassø med strøm fra solcellepark

Anlægget i Kassø er langt fra det første af sin slags, men i de seneste år er planerne for en række lignende anlæg blevet sløjfet. For eksempel da Ørsted i august droppede sin grønne metanolfabrik i Sverige, Flagship One.

Problemet er, at det er dyrt at starte en stor produktion af e-metanol. Og derfor må selskaberne bag også på forhånd sikre sig, at de har nok kunder, som vil købe brændstoffet til en væsentlig højere pris end konventionelt brændstof.

Kassø E-metanolanlægs årlige produktion på omkring 42.000 tons grøn metanol ventes afsat til en række af Danmarks største selskaber, der på den korte bane er parate til at betale en betydelig merpris.

Rederigiganten Mærsk vil i første omgang hælde brændstoffet fra Kassø i tanken på containerskibet Laura Mærsk, der i 2023 blev søsat som det første i rederiets nye flåde af grønne containerskibe.

Lego og Novo Nordisk bruger begge store mængder plastik. Og den plastik skal i højere grad laves af e-metanolen fra Kassø Power-to-X-anlægget.

Hvor Lego i årevis har arbejdet på at gøre deres ikoniske plastikklodser grønne, forsøger Novo Nordisk at gøre plastikken i deres medicinsprøjter mere bæredygtig. Det kunne for eksempel være de penne, som bruges til at sprøjte medicinalselskabets to superhits, Wegovy og Ozempic, ind i kroppen.

Da det ikke viste sig muligt som oprindeligt planlagt at placere anlægget på havnen i Aabenraa, er anlægget i Kassø er bygget klos op ad den 340 hektar store solcellepark i Kassø, som også skal levere en del af strømmen til anlægget.

Metanolen må herefter inden bunkringen transporteres de godt 30 km til havnen i Aabenraa.

Ejerskab

Anlægget er udviklet af European Energy og skal drives i samarbejde med Mitsui & Co. Anlægget ejes af Solar Park Kassø ApS under Kassø MidCo ApS, med European Energy A/S som ejer af 51 pct. og Mitsui & Co. Med 49 pct.

Sol og vindvirksomheden European Energy blev grundlagt i Danmark i 2004 af Knud Erik Andersen og Mikael D. Pedersen. Knud Erik Andersen er stadig direktør i virksomheden og Mikael Pedersen er ansvarlig for vindprojekter.

Mitsui & Co. er en af Japans største handelsvirksomheder og en del af Mitsui-koncernen. Forretningsområderne dækker bl.a. energi, maskiner, kemikalier, fødevarer, tekstiler, logistik og finans.

PtX

PtX-teknologien, der kan omdanne grøn strøm til brændstof, har i en årrække redet på en bølge af opsving, begejstring og grænseløs tiltro til potentialet. En lang række ambitiøse projekter har været lanceret og modtaget positiv presseomtale.

Kollapsede projekter

Bortset fra metanolproduktionen i Kassø i Sønderjylland er det desværre endnu ikke lykkedes at etablere kommerciel produktion af grønne e-brændstoffer i større skala, og en række private investeringsprojekter er skrinlagte.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset.

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse undersøger angiveligt, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

Klimaministeriet nedjusterer forventningerne til PtX

Klimaministeriet publicerede den 30. april 2025 publikationen ”Klimastatus og -fremskrivning 2025”, der viser, at Danmarks CO2-udledning nu forventes at ramme målet i 2030. Det er især appetit på elbiler og udsigten til et grønnere landbrug, der giver en mere sikker grund.

PtX ikke konkurrencedygtig

Statusrapporten indeholder også et afsnit om PtX. På side 66 i statusrapporten skriver ministeriet:

”Det vurderes, at PtX-brændstoffer på kort sigt og under nuværende regulatoriske rammer ikke kan konkurrere på markedsvilkår med fossile brændstoffer og biobrændstoffer. I KF25 indgår derfor kun de projekter, hvor der er kendskab til investeringsbeslutninger samt projekter, der har modtaget støtte nationalt eller fra EU til hele eller dele af projektet. Brintkapaciteten skønnes derved at stige fra ca. 100 MW i 2024 til ca. 575 MW i 2030. Der er betydelige usikkerheder forbundet med denne udvikling. Usikkerhederne knytter sig bl.a. til den relative konkurrenceevne mellem danske og udenlandske PtX-producenter, den europæiske efterspørgsel, effekten af brintinfrastruktur, adgang til grøn strøm og andre faktorer.”

Green Power har ikke givet op!

Green Power Denmark, der selv deklarerer sig som Danmarks grønne erhvervsorganisation og talerør for den danske energisektor, fremlagde den 5. maj 2025 rapporten ”Dansk produktion af grønne PtX-brændstoffer til luft- og skibsfarten”.

Green Power anbefaler i rapporten (som Dansk Industri og Danske Rederier er medafsendere af), hvordan regeringen aktivt bør arbejde for etableringen og opskaleringen af grøn PtX-brændstofproduktion til luft- og skibsfarten på globalt og europæisk plan.

Det kan Danmark ifølge Green Power gøre ved at producere grønne brændstoffer, som enten kan anvendes i Danmark eller eksporteres til andre lande. Ved at udskifte de eksisterende fossile brændstoffer med grønne alternativer, kan luftfart og skibsfart begge sektorer omstilles fuldstændigt. Disse grønne brændstoffer kan produceres via Power-to-X (PtX), hvor vedvarende energi fra vindmøller og solceller samt biogen CO2 omdannes til flydende brændstoffer via elektrolyse.

Skal staten levere billig strøm og garantere afsætningen af PtX-brændstof?

Selvom metanolproduktionen i Kassø modtager statsstøtte i størrelsesordenen 80 millioner kr. gør Green Power opmærksom på, at de grønne brændstoffer i dag er betydeligt dyrere end de konventionelle fossile brændstoffer. Green Power insisterer derfor på, staten sikrer, at billig strøm fra vedvarende energi gøres tilgængelig i store mængder for de private PtX-producenter.

Rapporten anbefaler også, at der bør sættes et ambitiøst dansk produktionsmål for PtX-brændstoffer i 2035.

For at opnå målet skal regeringen hjælpe til ”en bedre risikodeling mellem producenter, der har brug for lange kontrakter og aftagere, som primært kan indgå kortere kontrakter”. Ifølge Green Power skal denne ”risikodeling” ske ved at staten skal indkøbe PtX-brændstof på lange kontrakter, der kan indfri et 2035-produktionsmål.

Tidligt lørdag morgen den 10. maj 2025 udviklede konflikten mellem Indien og Pakistan. Udvekslingen af missilangreb bragte den seneste eskalering af spændingerne mellem de to atombevæbnede stater faretruende tæt på total krig.

Pakistan affyrede gengældelsesmissiler mod Indiens Amritsar og Jammu City lørdag – få timer efter at Indien angiveligt havde angrebet tre pakistanske militærbaser med missiler.

Det var luftbaser i Nur Khan, Murid og Shorkot, der var mål for de indiske missiler, sagde Pakistans militære talsmand i en direkte udsendelse sendt af statsligt tv.

Pakistan har også offentliggjort en video, der ser ud til at vise et missil affyret mod indiske mål lørdag morgen. Det fulgte en bølge af pakistanske missil- og droneangreb på indiske byer og kom efter flere eksplosioner blev rapporteret i en lufthavn i indisk-kontrollerede Kashmir.

Fredag blev det afsløret, at indiske krigsskibe udstyret med supersoniske krydsermissiler i de seneste par dage har bevæget sig tættere på Pakistan.

En indisk forsvarskilde sagde, at New Delhi havde flyttet sin vestlige flåde tættere på det nordlige Arabiske Hav og placeret den inden for rækkevidde af Karachi, Pakistans største havn.

De seneste krigshandlinger mellem Indien og Pakistan sker efter at Indiens militær den 7. maj slog til mod flere lokaliteter i Pakistan som reaktion på et terrorangreb den 22. april, hvor 26 mennesker blev dræbt, efter at bevæbnede mænd åbnede ild mod et turiststed i Pahalgam i det indisk-kontrollerede Kashmir.

Indien hævder, at angrebene den 7. maj, der blev udført af omkring 80 jetfly, ødelagde ni terroristlejre. Modsat hævder Pakistan, at 31 civile blev dræbt, og at moskeer og et kraftværk var mål.

Pakistan hævder at have skudt flere indiske krigsfly ned under bombardementet, herunder tre franskbyggede Rafale-jagerfly.

Kashmir

Kontrollen over det overvejende muslimske Kashmir, der ligger ved foden af Himalaya, har været omstridt, siden Indien og Pakistan opnåede uafhængighed fra Storbritannien.

Siden Indiens deling i august 1947, der resulterede i oprettelsen af Republikken Indien og Den Islamiske Republik Pakistan, har der været konflikter mellem Indien og Pakistan, herunder tre store krige, en mindre krig og en række væbnede træfninger mellem de to lande.

Bortset fra den indisk-pakistanske krig i 1971, der tog sit afsæt i Bangladesh’ (Østpakistans) løsrivelse fra Pakistan, har alle konflikterne – senest krigen i 1999 – drejet sig om den omstridte region Kashmir.

Konflikten med Pakistan har i Indien næret en stadig voksende bølge af hindunationalisme. Begge lande gør krav på Kashmir fuldt ud, men hver kontrollerer en del af territoriet, adskilt af en af verdens mest militariserede grænser: “kontrollinjen” baseret på en våbenhvilegrænse, der blev etableret efter deres krig fra 1947 til 1948.

De samlede sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 11 mia. kr., som svarer til fire pct. i forhold til 2023, viser opgørelser fra Danmarks Statistik.

Godt 128 mia. kr. – knap halvdelen – kan henføres til somatiske, psykiske eller specialhospitaler.

Den næststørste udgiftspost er de ambulante aktører, hvor 70 mia. eller 25 pct. kunne henføres til. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen.

Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige

83 pct. eller 232 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2024 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer.

Husholdningerne betalte selv for 14 pct. af sundhedsudgifterne, mens 3 pct. blev betalt via frivillige sundhedsforsikringer.

Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid.

International sammenligning

Ifølge OECD’s internationale database opgøres sundhedsudgifterne pr. indbygger i Danmark til ca. 6.280 dollars (i 2022). Sundhedsudgifterne i Danmark er dermed lavere end i Tyskland, Østrig, Frankrig, Sverige og Australien, og væsentlig lavere end i USA, hvor sundhedsudgifterne pr. indbygger opgøres til ca. 12.555 dollars.

Mens det internationale samfund med bekymring følger konflikten mellem Indien og Pakistan har Pakistans forsvarsminister advaret om, at Indiens angreb “ikke vil forblive ubesvaret. Undervurder ikke Pakistans reaktion; det vil være mere betydningsfuldt end deres handlinger,” sagde Khawaja Muhammad Asif.

Det kommer efter, at Indien tidlig onsdag morgen lancerede dødbringende missilangreb mod ni formodede terrorfaciliteter i Pakistan som svar på et angreb fra islamistiske militante på hinduistiske turister i den indisk-administrerede del af Kashmir i sidste måned. Terroristangrebet kostede 26 civile indere livet.

Indiens angreb blev fulgt op af begge lande med affyring af tungt artilleri over kontrollinjen, som deler den omstridte region Kashmir mellem Indien og Pakistan.

Den pakistanske forsvarsminister har overfor den internationale presse afvist Indiens begrundelser for missilangrebet:”Deres påstande om at angribe terroristlejre er fuldstændig ubegrundede og en pakke løgne,” har Khawaja Muhammad Asif udtalt med tilføjelsen, at Pakistan “allerede havde gjort gengæld” ved at nedskyde fem indiske jetfly og en kampdrone.

En højtstående fransk efterretningsembedsmand har fortalt CNN, at et Rafale-jagerfly, der opereres af det indiske luftvåben, faktisk er skudt ned af Pakistan.

International bekymring

Konflikten mellem atommagterne Indien og Pakistan giver anledning til international bekymring.

Tysklands nye kansler, Friedrich Merz har således opfordret Indien og Pakistan til at udvise tilbageholdenhed. Friedrich Merz sagde: “Vi ser med bekymring på gårsdagens sammenstød mellem de to atommagter, Indien og Pakistan. Nu mere end nogensinde er der brug for kølige hoveder, forsigtighed og fornuft. Ingen bør være interesseret i yderligere eskalering.”

Kashmir

Kontrollen over det overvejende muslimske Kashmir, der ligger ved foden af Himalaya, har været omstridt, siden Indien og Pakistan opnåede uafhængighed fra Storbritannien.

Siden Indiens deling i august 1947, der resulterede i oprettelsen af Republikken Indien og Den Islamiske Republik Pakistan, har der været konflikter mellem Indien og Pakistan, herunder tre store krige, en mindre krig og en række væbnede træfninger mellem de to lande.

Bortset fra den indisk-pakistanske krig i 1971, der tog sit afsæt i Bangladesh’ (Østpakistans) løsrivelse fra Pakistan, har alle konflikterne – senest krigen i 1999 – drejet sig om den omstridte region Kashmir.

Konflikten med Pakistan har i Indien næret en stadig voksende bølge af hindunationalisme. Begge lande gør krav på Kashmir fuldt ud, men hver kontrollerer en del af territoriet, adskilt af en af verdens mest militariserede grænser: “kontrollinjen” baseret på en våbenhvilegrænse, der blev etableret efter deres krig fra 1947 til 1948.

Spændingerne mellem Indien og Pakistan intensiveredes onsdag den 7. maj 2025, efter at Indien slog til over kontrollinjen, der delte de to nationer, mod mål, som inderne karakteriserede som “terroristisk infrastruktur”.

Det har været ventet, at Indien villet iværksætte militære modangreb ind i Pakistan lige siden et terroristangreb på ikkemuslimske indiske turister i den indisk-administrerede del af Kashmir den 22. april 2025 kostede 26 mennesker livet.

New Delhis luftangreb onsdag var i langt større skala end det bombeangreb, som Indien gennemførte i 2019 som reaktion på en selvmordsbombe, der dræbte mere end 40 indiske soldater i Kashmir.

Præsident Donald Trump har torsdag den 1. maj 2025 underskrevet et dekret om at fjerne al offentlig støtte til public-service stationerne NPR og PBS.

National Public Radio (NPR) er en amerikansk non-profit medievirksomhed, der primært sender radio. NPR får både støtte af den amerikanske stat og private donorer i form af både individer og andre virksomheder.

Public Broadcasting Service (PBS) er en privat, nonprofit medievirksomhed, der ejes af sine offentlige tv-stationer. PBS distribuerer programmer til cirka 350 lokalt kontrollerede og drevne offentlige tv-stationer over hele landet. Det finansieres hovedsageligt af disse medlemsstationer, distributionsindtægter og private donationer.

Ordren instruerer Corporation for Public Broadcasting (CPB) og andre føderale agenturer om “at ophøre med føderal finansiering af NPR og PBS” og kræver desuden, at de skal eliminere kilder til indirekte offentlig finansiering af nyhedsorganisationerne.

”Venstreorienteret propaganda”

Det Hvide Hus sagde i et opslag på sociale medier, der annoncerede underskrivelsen af dekretet, at NPR og PBS “modtager millioner fra skatteyderne for at sprede venstreorienteret, woke-propaganda forklædt som ‘nyheder’.”

Det Hvide Hus har sammen med dekretet udgivet et ”fakta-ark”, hvor administrationen blandt andet peger på de to mediers dækning af Covid-19 pandemien, sagen om Hunter Biden, præsident Joe Bidens søn, samt en række andre historier som grundlag for at fjerne støtten.

”NPR og PBS har spredt venstreorienteret propaganda med skatteydernes penge, hvilket er en højst upassende måde at bruge skatteydernes penge på,” lyder det fra Det Hvide Hus.

”Ingen af dem præsenterer en fair, præcis eller upartisk dækning af virkeligheden,” lyder det i dekretet.

Kongressens mediestøtte

Det er Corporation for Public Broadcasting (CPB), der modtager støtten fra kongressen, og som så uddeler den til public-service medier, som for eksempel NPR og PBS.

CPB er i princippet allerede finansieret de næste to år og det er derfor uklart, præcis hvilken betydning dekretet vil få.

Det er desuden kun en mindre del af NPR’s og PBS’s finansiering, der kommer fra kongressen. En stor del kommer fra private donorer.

NPR-stationerne har hidtil modtaget omkring en halv milliard dollars i offentlige midler gennem Corporation for Public Broadcasting og har siden Trumps valg været forberedt på muligheden for hårde nedskæringer, da Republikanerne længe har været stærke kritikere af NPR’s nyhedsdækning.

Public service

NPR kommenterede selv sagen tidligt fredag morgen og skrev, at tv-stationens redaktionelle beslutninger er uafhængige og frie fra politisk indblanding, og peger samtidig på de negative konsekvenser, som beslutningen kan få for amerikanere, der i vid udstrækning får deres nyheder fra public service-medier.

”At eliminere al offentlig støtte til CPB vil have ødelæggende konsekvenser for alle de amerikanere, der får både nyheder og livsvigtige sikkerhedsinformationer fra public-service medier,” lyder det i udtalelsen fra NPR.

NPR advarer om, at beslutningen kan få store konsekvenser for især de lokale radio- og tv-stationer, der er afhængige af støtten.