I tirsdagens udsendelse af Fox News Channel’s “Hannity” udtalte senator Ted Cruz (R-TX), at amerikanske bunker-buster-bomber kan ødelægge Fordow Iran-atomanlægget, som er det eneste sted, hvor Israel har “en teknologisk udfordring”, og “det er i høj grad i Amerikas interesse at se dette nukleare forskningslaboratorium ødelagt.”

Ted Cruz nævnte, at Fordow er bygget ind i foden af et bjerg og bevidst bygget til at kunne modstå luftangreb. Cruz fortsatte: ”Amerika har bunker-buster-bomber, der kan ødelægge Fordow, og jeg tror, at det er meget i Amerikas interesse at se dette atomforskningslaboratorium ødelagt. Iran forsker ikke i atomteknologi, fordi ayatollahen er bekymret for klimaforandringer. Han forsker i atomteknologi af én grund: at skabe atomsprænghoveder for at kunne myrde så mange israelere som muligt og så mange amerikanere som muligt. Og præsidenten er med rette fokuseret, han vil ikke lade en teokratisk galning myrde amerikanere.”

https://www.foxnews.com/video/6374491403112

Fredag i sidste uge sprang Brent-future-olieprisen i vejret med 7,0 pct., mens er siden faldet en smule tilbage med 1,4 pct.

Iran har endnu ikke imødekommet kravet om ”total surrender” og opgivelse af atomprogrammet. Der er således i øjeblikket ikke udsigt til dialog mellem Iran og USA/Israel og konflikten kan meget vel få afgørende indflydelse på de internationale energimarkeder.

Irans olie og naturgas

Iran har verdens næststørste påviste naturgasreserver efter Rusland. De anslås til 1.200 billioner kubikfod (34 billioner kubikmeter), hvilket svarer til 16 procent af de globale reserver og 45 procent af OPEC’s samlede reserver.

Iran er den tredjestørste producent af naturgas efter USA og Rusland med en produktion der tegner sig for mindst 6 procent af den globale produktion.

Iran besidder samtidig de fjerde største råoliereserver.

Næsten al Irans råolie flyder gennem Kharg Island, Irans vigtigste eksporthavn for råolie, som håndterer tæt på 1,5 millioner tønder om dagen og dermed størstedelen af Irans olieeksport. Flere tankskibe, der var på vej til at laste fra Kharg Island, har forsinket deres ankomst ​​på grund af de risici, som kampene udgør.

Israel har endnu ikke bombet Kharg Island, men lørdag blev der rettet et droneangreb på Fajr Jam gas plant og andre naturgasfaciliteter ved det gigantiske South Pars-felt i Den Persiske Golf. Israel har desuden bombet oliedepotet Shahran ved Teheran.

Senere samme dag ramte et iransk missil et raffinaderi i Haifa nord for Tel Aviv, hvilket beskadigede rørledninger og betød delvis nedlukning og stop for naturgaseksporten til Ægypten og Jordan.

Irans olieeksport

Iran eksporterer omkring 1,7 millioner tønder råolie om dagen, mindre end 2 pct. af den globale efterspørgsel.

USA genindførte sanktioner mod Teherans olieeksport i slutningen af 2018, et par måneder efter at præsident Trump trak sig fra atomaftalen med Iran i sin første periode.

De fleste lande vil ikke røre Irans sanktionerede råolie, så Teheran er tvunget til at sælge med rabat og finde skjulte måder at få den på markedet. Den bruger en “skyggeflåde” af tankskibe, der sejler med deres transpondere slukket for at skjule olieeksporten.

Mere end 90 pct. af Irans olieeksport går nu til Kina. Det meste af det købes af små kinesiske “teapot/tekande”-raffinaderier i Shandong-regionen, der opererer uafhængigt af statsejede olieselskaber, og som siden 2022 af indtjeningsgrunde har skiftet til ulovlig iransk olie.

Rabatten på Irans olie sammenlignet med en lignende kvalitet af ikke-sanktioneret råolie har før krigen været på omkring 2 dollars pr. tønde. Rabatten har tidligere været bredere med et gennemsnit på 11 dollars i 2023 og 4 dollars i 2024.

Den sanktionerede olie betales typisk i kinesisk valuta – renminbi – i stedet for i dollars, og Iran har få valgmuligheder med hensyn til, hvor de vil bruge råolieindtjeningen undtagen på kinesiske varer, hvilket forstærker dets afhængighed af ét land.

Vil Israel fremtvinge et regimeskifte i Iran?

Hvis Israels mål er at søge regimeskifte i Iran, kan det føle sig fristet til at afskære Teherans olieindtjening. Et angreb på Kharg Island i Den Persiske Golf, hvorfra de fleste af Irans tankskibe sejler, vil stoppe størstedelen af landets olieeksport.

Hvis det skete, ville det givet på kortere sigt ryste de internationale oliemarkeder med stærkt stigende oliepriser til følge.

Men Organisationen af Olieeksporterende Lande Plus-gruppen af producenter har en masse ledig kapacitet, der relativt hurtigt kan returneres til markedet. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater kan tilsammen øge tilførslerne til markederne med mere end fire millioner tønder olie om dagen. En Goldman Sachs-analyse har vist, at disse to producenter ved tidligere forsyningschok var i stand til at erstatte omkring 80 pct. af de tabte tønder inden for omkring seks måneder.

Det betyder, at spændingerne på oliemarkedet i en situation, hvor den iranske olie forsvinder fra verdensmarkedet, i en periode vil betyde højere oliepriser, som på sigt vil udjævne sig.

Men Irans største kunde – Kina – vil få problemer, hvis landets energieksport bliver afbrudt. I så fald skulle Kinas private raffinaderier for første gang i årevis betale fuld pris for en tønde olie.

Hormuzstrædet

Lørdag advarede Esmail Kowsari, en højtstående kommandør i Den Islamiske Revolutionsgarde, om, at Iran overvejer at lukke Hormuzstrædet, et smalt maritimt knudepunkt mellem Iran og Oman hvorigennem en tredjedel af verdens olie transporteres. Hvis det skete, ville det givet ryste de internationale oliemarkeder med stigende priser til følge.

Konsekvenserne af en lukning af Hormuzstrædet

Mens Irans olieeksport er af begrænset international økonomisk betydning, er hindringer for den internationale skibstrafik en alvorlig sag.

Hvis Iran reagerer på en ødelæggelse af eksportfaciliteterne på Kharg Island med lukning af Hormuzstrædet vil det tvinge USA direkte ind i krigen.

USA vil ikke kunne acceptere, at en vigtig international transportrute for mere end en tredjedel af verdens råolie blokeres af Iran.

De voldsomme amerikanske bombninger af Yemen i USA som reaktion på Houthiernes angreb på skibstrafikken i Det Røde Hav og Adenbugten efterlader ingen tvivl om, at USA ikke vil acceptere en lukning af Hormuzstrædet.

Houthierne i Yemen har siden 2023 iværksat snesevis af drone- og missilangreb mod skibe, der passerer Yemen i Det Røde Hav og Adenbugten – angiveligt i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Pentagon-talsmand Sean Parnell har udtalt, at Houthierne havde “angrebet amerikanske krigsskibe 174 gange og kommercielle fartøjer 145 gange siden 2023”.

Den vigtige rute i Det Røde Hav og Adenbugten er normalt transportvejen for omkring 12 procent af verdens skibstrafik. På grund af houthi-angrebene valgte mange rederivirksomheder en længere rute rundt om det sydlige Afrika.

Uddrag af en tråd på kommunikationsappen Signal, der blev offentliggjort mandag den 24. marts 2025 af tidskriftet The Atlantic, giver et sjældent og afslørende indblik i de private samtaler, der føres mellem topembedsmænd i Trump-administrationen. I det her tilfælde om planerne for amerikanske angreb på Houthi-mål i Yemen.

Vi har via den lækkede kommunikation fra Det Hvide Hus fået indblik på den nul-tolerance, der hersker i toppen af Trump-administrationen overfor forstyrrelser af den internationale handel. En lukning af Hormuzstrædet, der ydermere ville føre til forhøjede benzinpriser i USA vil under ingen omstændigheder blev tolereret.

USA intervenerer

Hvis den internationale skibstrafik gennem Hormuzstrædet påvirkes af krigshandlingerne og USA’s økonomiske interesser skades, vil det være en anledning for præsident Trump til at intervenere i krigen. Han vil således kunne tvinge ayatollah Khamenei og præstestyret i Teheran til forhandlingsbordet om de nærmere vilkår for at opgive hele Irans atomprogram ved at true med luftbombardementer med den såkaldte ”bunkerknuserbombe – GBU-57 massive ordnance penetrator” mod Irans atomanlæg i Fordo. Bomben er senest anvendt mod en række af Houthiernes missilsites i Yemen.

Coney Island er et strand- og forlystelsesområde i Brooklyn, New York City, USA, kendt for sin strandpromenade, strande og forlystelsesparker. Det er en populært både blandt lokale og turister, og Coney Island tilbyder en blanding af klassiske attraktioner som avancerede rutsjebanen og New York Aquarium.

Coney Island har udviklet sig fra et udflugtsområde i den victorianske æra til et moderne forlystelsesområde.

I dag er Luna Park og Deno’s Wonder Wheel Amusement Park store attraktioner, der tilbyder et udvalg af forlystelser, spil og underholdning.

Coney Islands strande og den berømte Riegelmann Boardwalk er populære til svømning, solbadning og slentreture. New York Aquarium er en anden stor attraktion. Området byder også på forskellige butikker, restauranter og underholdningssteder.

Coney Island er kendt for begivenheder som den årlige Nathan’s Famous Hot Dog Eating Contest den 4. juli og Mermaid Parade, der markerer starten på sommeren.

Nathan’s Famous Hot Dog Eating Contest

Joey “Jaws” Chestnut – en legende indenfor ædekonkurrencer i USA – vender tilbage til den ikoniske Nathan’s Famous Fourth of July hotdog-ædekonkurrence i år.

Chestnut, som til dato har vundet konkurrencen hele 16 gange fra 2007 til 2023, måtte i 2024 sidde ude på grund af en kontrovers med en sponsoraftale. Han havde indgået et samarbejde med det plantebaserede Impossible Foods, som var i konflikt med Nathan’s eksklusivaftale, og det kostede ham en plads på Coney Island’s scene.

Chestnut var sidste år blev stærkt savnet. I stedet delte han scene – og rekord – med sin rival Takeru Kobayashi i en Netflix-livestream, hvor han satte ny verdensrekord ved at spise 83 hotdogs på 10 minutter.

Men nu er aftalen om Coney Island på plads igen. Chestnut har offentligt udtalt, at han aldrig har ønsket konflikt og bekræftet, at Nathan’s er det eneste hotdog-brand, han har arbejdet med. I en post på X skrev han: “Jeg er begejstret for at være tilbage på Coney Island-scenen… og fejre Fourth of July med hotdogs i hånden! Stay hungry!”

Forventningerne til 2025 er tårnhøje

Så den 4. juli 2025 vil Coney Island engang igen være stedet, hvor “Jaws” måler sine evner – og appetit – i en show, hvor Chestnut ikke alene ønsker at genvinde titlen – han sigter også efter at slå sit eget rekordtal – 76 hotdogs – med et ambitiøst mål om at ramme 80.

Er Israels bombeangreb på atomfaciliteter i Iran berettigede? I hvert fald er det ikke kun Israel og USA, der er bekymrede. Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og andre er ligeledes bekymrede over, at Teheran nærmer sig at kunne producere atom-våben. Iran er den eneste ikke-atomvåbenstat, der producerer uran med en renhed, der næsten er på niveau med våben.

I denne uge erklærede IAEA’s Board of Governors formelt i en resolution, at Teheran havde overtrådt sin forpligtelse i henhold til IAEA’s NPT Safeguards Agreement with the Islamic Republic of Iran at offentliggøre hele sit atomprogram.

IAEA-resolutionen den 12. juni 2025 truede med at involvere FN’s Sikkerhedsråd og fastslog bl.a.” that Iran’s failure on numerous occasions to co-operate to facilitate the implementation of Safeguards, while pursuing activities consistent with concealment efforts, including extensive sanitization and the provision of inaccurate explanations, represents a significant impediment to the Agency’s ability to clarify and verify Iran’s declarations and the exclusively peaceful nature of Iran’s nuclear programme”.

Den 26. maj 2025 blev Grønlands økonomiske råds rapport for 1. halvår 2025 offentliggjort. Rapporten kom i kølvandet på Nationalbankens analyse af 29. april 2025 om Grønlandsk økonomi: Reformer kan gøre grønlandsk økonomi mere selvbærende.

Rapporterne viser, at Nationalbanken og Grønlands Økonomiske Råd er ret enige om, at der i Grønland er behov for en ambitiøs reformdagsorden, hvis den offentlige økonomi og arbejdskraftudfordringen skal fremtidssikres.

Aftagende økonomisk vækst

Grønlands økonomi er bremset op efter nogle år med gunstige tider for fiskeriet og en betydelig udbygning af infrastrukturen med lufthavne m.v.

Væksten i bruttonationalproduktet har siden 2023 været omkring 1 pct. om året, men der er fortsat tegn på kapacitetspres i økonomien.

Høj bruttonationalindkomst pr. indbygger

Grønlands bruttonationalprodukt udgør 22,9 mia. kr. eller 405.200 kr. pr. indbygger. Til sammenligning er BNP i Danmark på 2961 mia. kr. svarende til 493.500 kr. pr. indbygger. Bloktilskuddet fra Danmark på godt 4,5 mia. kr. samt andre indtægter fra udlandet betyder dog, at BNI eller bruttonationalindkomsten pr. indbygger i Grønland er fuldt på højde med indkomstniveauet i Danmark.

Mangel på arbejdskraft – asiatisk indvandring

I Grønland er der opbygget en betydelig mangel på arbejdskraft i økonomien og en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft. Det har medført en betydelig tilflytning fra udlandet, især af asiatisk arbejdskraft.

Det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til store velfærdsområder som sundhed, uddannelse og socialområdet. Samtidig sætter en aldrende befolkning selvstyrets økonomi under pres. Samtidig bliver væksten midlertidigt dæmpet af, at flere store anlægsinvesteringer i infrastrukturen afsluttes.

Faldende folketal

Folketallet forventes at falde over de næste årtier, og der bliver flere ældre og færre unge i landet. Det får alvorlige budgetkonsekvenser for den grønlandske landskasse.

Opbremsning i fiskeriet

Der er opbremsning i fiskeriet efter rekordår for eksporten af fisk og skaldyr. Den vigtige rejebestand bliver mindre og det begrænser fangstmængderne.

Eksportværdien af fisk og skaldyr faldt med 10 pct. i 2024 i forhold til året før, både som følge af faldende fangstmængder, og fordi priserne på hellefisk og rejer stagnerede eller faldt. EU-lande og Kina er de vigtigste afsætningsmarkeder for en stor del af eksporten, og den økonomiske situation på disse markeder har stor betydning for priser og afsætningsvilkår.

Turisme begrænses af kapaciteten

Turismen var i 2022 tilbage på niveauet før pandemien, og fremgangen i antallet af udenlandske overnatninger, flypassagerer og krydstogtsskibe fortsatte med at stige i 2023 og 2024. I højsæsonen er der meget tæt på fuld udnyttelse af fly-, hotel- og turkapaciteten. Erhvervet fylder dog stadig forholdsvis lidt i økonomien, og det vil kræve store investeringer over en længere årrække at øge kapaciteten.

Reformer og udvidet erhvervsgrundlag

Koalitionsaftalen mellem Demokraatit, IA, Siumut og Atassut fastholder robuste overordnede rammer for den økonomiske politik, og lægger op til en ambitiøs reformdagsorden for at udvide erhvervsgrundlaget.

Et gennemgående økonomisk emne i koalitionsaftalen er behovet for investeringer til at fremme økonomien og udvikle landet. Der er ikke tvivl om, at investeringsbehovet er stort, også ud over de store enkeltstående anlægsprojekter som de nye lufthavne og de kommende udbygninger af vandkraftværker. Der er et stort efterslæb på vedligeholdelse af offentlige bygninger og installationer. Ambitionen om et større turismeerhverv vil også kræve investeringer, og udviklingen af en råstofindustri er utænkelig uden betydelige udenlandske investeringer.

Behov for udenlandske investeringer

En bredere erhvervsstruktur forudsætter derfor store udenlandske investeringer, da det samlede investeringsbehov ikke kan dækkes gennem grønlandsk opsparing og kapital.

Mulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer hænger tæt sammen med at sikre gode og stabile vilkår for udenlandske investorer i Grønland. Det er især vigtigt, at der er transparens og sikkerhed omkring ejerforhold og beskatningen af afkastet til den udenlandske kapitalejer.

Allerede længe før Donald Trump indledte sin toldkrig var verdens næststørste økonomi mærket af befolkningens vigende forbrugsefterspørgsel.

Financial Times og andre vestlige medier har i artikler beskrevet hvordan økonomisk smalhals har tvunget mange tørstige Beijing-borgere til at frekventere smugkroer.

I hvert fald er antallet af barer uden udskænkningstilladelse i private hjem vokset. F.eks. omtales Ken og Dolores’ uautoriserede Beijing-bar bag en anonym dør i et boligkompleks. Her serverer Ken, der er uddannet civilingeniør, finurlige cocktails til priser, der er det halve eller endnu lavere end dem, der opkræves af den kinesiske hovedstads konventionelle vandhuller.

Parrets smugkro eller “homebar” er en af snesevis, der er dukket op over hele byen, som følge af den indenlandske økonomiske nedgang, der får omkostningsbevidste forbrugere til at forlade dyrere traditionelle alternativer.

 “Cateringbranchen er generelt meget dårlig,” udtaler Dolores, der om dagen arbejder i et online vejledningsfirma. Det var derfor, parret oprettede deres kinesiske smugkro, som har lavere faste omkostninger, da den ikke betaler licensafgifter. Kendskabet til smugkroerne spredes hurtigt via de sociale medier.

Beijings eksklusive restauranter og barer var tidligere et synligt bevis på den voksende velstand i Kina. Men regeringens økonomiske stramninger har ramt beskæftigelsen og lønningerne i byernes middelklasse. I finanssektoren har brutale reduktioner i lønninger og bonusser yderligere undermineret tilliden.

Dette har taget hårdt på byens cateringsektor, hvor overskuddet ifølge Beijing Municipal Bureau of Statistics. sidste år faldt med 81 procent.

“Vores vigtigste kundekreds plejede at være fra ejendoms-, finans-, film-, reklame- og medierelaterede brancher,” sagde Wang, en restauratør på en bistro med speciale i Kinas sydvestlige Yunnan-køkken. I dag “bruger denne gruppe enten mindre, er helt holdt op med at komme eller vælger andre alternativer”.

Den kinesiske regering har i år signaleret, at den ønsker at stimulere det indenlandske forbrug, men endnu er intet sket.

En medejer af en restaurantkæde i Beijing sagde til Financial Times, at en del af problemet var udvandringen fra hovedstaden af velhavende og unge mennesker, der søger job eller bedre muligheder andre steder. Kunderne valgte også billigere alternativer som takeaway eller at lave mad hjemme i stedet for at spise ude.

Problemerne for Beijings lovlige restauranter og værtshuse har fået nogle i hotel- og restaurationsbranchen til at vende sig mod ulovlige smugkroer og hjemmebarer og forlange politiets indgriben.

Politiets indgreb er da også en konstant risiko for Ken og Dolores’ uautoriserede Beijing-bar, hvor cocktails inkluderer “Hotpot Coffee”, inspireret af den traditionelle kinesiske ret, og “Zombie” med Halloween-tema. Ken kunne således berette om et andet par, der drev en smugkro og blev afhørt af politiet efter at være blevet anmeldt af naboer. “De var for rædselsslagne til at åbne op igen,” sagde han til FT.

Greta Thunberg sagde tirsdag den 10. juni til journalister i Paris, at “Jeg tror, at verden har brug for mange flere unge vrede kvinder. Med alt, hvad der foregår lige nu, er det det, vi har mest brug for.”

Udtalelsen var et svar på Donald Trumps påstand om, at hun åbenlyst havde brug for kurser i vredeshåndtering.

Udtalelserne faldt efter at Greta Thunberg den 10. juni var blevet deporteret fra Israel. Sammen med 11 andre aktivister blev Thunberg stoppet af israelsk militær natten til mandag den 9. juni, da de ombord på båden ”Madleen” forsøgte at sejle til Gazastriben med nødhjælp.

Freedom Flotilla Coalition

Det er organisationen Freedom Flotilla Coalition, som står bag båden, der den 1. juni var afsejlet fra Catania på Sicilien i Italien mod Gaza.

Den svenske avis Expressen har med reference til britiske og tyske medier gennemgået en række af arrangørerne og aktivisterne ombord på ”Madleen”, hvoraf flere kunne knyttes til terrororganisationerne Hizbollah og Hamas.

Hovedmanden bag den aktivistiske sejlads, den britisk-palæstinensiske journalist Zaher Birawi, er således i flere omgange sat i forbindelse med Hamas. Den brasilianske aktivist Thiago Ávila deltog sidste år i Hizbollah-leder Hassan Nasrallahs begravelse, efter at han var blevet dræbt under et israelsk angreb. Ávila betegnede på sociale medier Nasrallah som ”en martyr” og ”en inspiration”.

Det israelske forsvarsministerium har distribueret fotos fra aktionen på ”Madleen”, hvor en smilende Thunberg i grøn bøllehat fik overrakt en sandwich af en kampklædt israelsk soldat.

Thunberg gav dermed IDF, det israelske militær, en gylden mulighed for at vise i handling, og for rullende kameraer, at Israel repræsenterer noget helt andet end den islamistiske mordersekt Hamas.

Ifølge Israel Katz, Israels forsvarsminister, nægtede den 22-årige Greta Thunberg og hendes gruppe at se en video med rædslerne ved massakren den 7. oktober, før de blev deporteret. Den 43 minutter lange video, der hovedsageligt består af bodycam- og telefonoptagelser taget af Hamas-terrorister, men også nogle israelere, viser ucensurerede optagelser af mennesker, der bliver myrdet og lig, der bliver lemlæstet.

Den er ikke blevet offentliggjort, men er blevet vist ved flere diplomatiske sammenkomster og for journalister, som en del af Israels bestræbelser på at imødegå benægtende fortællinger om grusomheden.

55 israelere sidder fortsat som gidsler i Gaza efter at være taget til fange under Hamas-massakren i oktober 2023, dog formodes under halvdelen at være i live.

Hvem er Greta Thunberg

Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg er en svensk klimaaktivist fra Stockholm, som hidtil har kæmpet imod global opvarmning og for grøn omstilling. Men nu åbenbart har udvidet med den palæstinensiske sag.

Født: 3. januar 2003 (22 år), Stockholm, Sverige

Forældre: Svante Thunberg, Malena Ernman

Uddannelse: Franska skolan

Søskende: Beata Ernman

Familie med diagnoser

Greta Thunbergs mor, Malena Ernman, der er født i 1970, var allerede en succesfuld mezzosopran, der regelmæssigt turnerede i operakredsen i Europa, da hun blev gravid med Greta i 2002. Gretas far, Svante Thunberg, var skuespiller. Parret besluttede, at Malena skulle fortsætte med hendes karriere, mens Svante ville holde op med at arbejde for at opdrage Greta, der blev født i januar 2003 i Stockholm.

Parrets andet barn, Beata, blev født tre år efter Greta, i 2006. Da pigerne var små, levede familien et isoleret liv, tilbragt mest på farten og rejste gennem Europa bestemt af Malenas tidsplan for forestillinger.

I 2009 vandt Malena det svenske Melodigrandprix, og senere samme år sluttede hun på en niendeplads i Eurovision Song Contest 2009, hvor hun repræsenterede Sverige med en sang kaldet “La Voix” – halvt euro-pop-dansehymne og halv operaarie.

“Scener fra hjertet” (originale titel “Scener ur hjärtat”) er en familieerindring. Dens forfattere er opført som Malena Ernman og Svante Thunberg, Gretas mor og far, og Greta og hendes yngre søster Beata Ernman. Den primære historiefortæller er dog Gretas mor, Malena Ernman.

”Scener fra hjertet” er i Danmark udgivet på Politikens Forlag.

Malenas berømmelse affødte en pludselig folkelig interesse for opera, men hendes berømmelse ændrede ikke hendes vaner. “At være socialt genert gør en person utrolig effektiv,” har hun skrevet. “Så snart mine koncerter eller optrædener er overstået, går jeg direkte hjem.”

Ifølge Malena Ernman var Greta altid et usædvanligt barn med en fotografisk hukommelse. Hun kendte hovedstæderne i alle lande og territorier i verden og kunne udtale navnene på byerne frem og tilbage. Hun havde en kopi af det periodiske system hængende over sin seng og kunne recitere det fra hukommelsen på mindre end et minut. I skolen mobbede andre elever hende imidlertid, og hun var afhængig af en særlig omsorgsfuld lærers indgriben for at opretholde sine karakterer.

Diagnoserne

I 2014, da Greta var elleve år gammel, begyndte hun at græde hele tiden. “Hun græd om natten, når hun skulle have sovet. Hun græd på vej til skole. Hun græd i sine klasser og i sine pauser, og lærerne ringede hjem næsten hver dag.” Greta holdt op med at spille klaver, grine og tale og syntes kun at finde trøst hos familiens golden retriever, Moses.

I efteråret 2014 holdt Greta op med at spise. Malena skriver, at det i første omgang var uklart, om årsagen var fysisk eller psykisk. Greta fik sit første panikanfald en dag i september, da familien bagte kanelboller, og hendes forældre opfordrede hende til at spise noget. Da Greta nægtede, råbte Svante og Malena til hende, at hun skulle adlyde. Deres datter, skriver Malena, udstødte “et afgrundsdybt hyl, der varer i over fyrre minutter.”

Efter at blodprøver fra hospitalet viste, at der ikke var noget fysisk galt med hende, begyndte Greta at gennemgå en omfattende psykologisk undersøgelse. På anbefaling af læger begyndte familien at føre en liste på væggen over, hvor meget hun spiste hver dag, og hvor lang tid det tog hende at spise det. (“Morgenmad: 1/3 banan. Tid: 53 minutter.”) Hvis konsistensen af Gretas gnocchi ikke var perfekt, afviste hun den. For mange gnocchi på en tallerken, og hun var overvældet. (“Frokost: 5 gnocchi. Tid: 2 timer og 10 minutter.”)

Greta holdt op med at tale med andre end medlemmerne af sin nærmeste familie. Ved udgangen af 2014 var hun på randen af hospitalsindlæggelse. Ernman skyndte sig hjem på sin cykel fra sine optrædener i Stockholm, før hun overhovedet havde fjernet sin scenemakeup. “Svante bliver hjemme og forlader aldrig børnenes side,” skriver hun.

I begyndelsen af 2015 modtog Greta endelig et sæt diagnoser: Aspergers, højtfungerende autisme og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) samt selektiv mutisme (en angstlidelse, hvor man i visse sociale situationer ikke taler).

Greta Thunberg har hele tiden været åben omkring hendes diagnoser.

Klimasagen

I sine taler siger Thunberg, at hun først lærte om problemet med klimaforandringer i en alder af otte år. Ernman fortæller om det øjeblik i skolen, hvor hendes datter første gang så en dokumentar om affaldsøen i det Nordlige Stillehav (Great Pacific Garbage Patch).

Siden kunne Greta ikke vende tilbage til normaliteten.

Gretas søster, Beata var også talentfuld. Hun kunne hurtigt lære sange og fremføre dem. Hun blev endelig diagnosticeret med ADHD, elementer af Aspergers syndrom, obsessiv-kompulsiv lidelse og oppositionel-trodsig lidelse.

Familien måtte ændre adfærd. De holdt op med at møde vrede med vrede. Hver forælder tog et barn og boede et andet sted. “Vores børn og arbejde,” skriver Malena. “Det er alt, hvad vi kan klare, Svante og jeg, alt andet skal lægges til side.”

Snart fik Malena et sammenbrud og fik i en alder af 45 sin egen diagnose, ADHD. En læge advarede familien om farerne ved “co-autisme” eller om at tilpasse sig for meget til deres respektive diagnoser.

Skolestrejke for klimaet

Den 20. august 2018 vågnede Greta tidligt og pakkede sin rygsæk med skolebøger, en pude og en ekstra sweater. Hun medbragte hundrede trykte flyers med fakta om klimakrisen. De lyder: “Vi børn plejer ikke at gøre, som du siger. Vi gør som dig. Og fordi I voksne er ligeglade med min fremtid, gør jeg det heller ikke.”

Hun fik ideen til at starte sin “Skolstrejk för klimatet” efter en telefonsamtale med grundlæggerne af Zero Hour, en ungdomsklimaaktivismegruppe, der blev grundlagt i 2017 i USA.

Malena skriver, at hun og Svante i første omgang var tilbageholdende med at støtte Gretas strejke. Familien diskuterede, hvordan Greta ville blive spurgt: “Satte dine forældre dig op til det her?”

“Jeg vil sige det, som det er,” citerer Malena Greta for at sige. “Det er mig, der har påvirket jer og ikke omvendt.”

Fra den første dag kom et dokumentarhold og journalister fra de svenske aviser Dagens ETC og Aftonbladet for at interviewe Greta. Hendes opslag på de sociale medier gik viralt. Svante læste interviewene. “Han forstår ikke, hvordan det er sket, men det er det bedste interview om klimaet, han nogensinde har læst,” skriver Malena. “Gretas svar er krystalklare og skærer lige igennem støjen.”

Anerkendelser

I begyndelsen af december 2018 blev hun indbudt til FN’s klimakonference COP 24 i Katowice, hvor hun holdt en tale.

I januar 2019 besøgte hun World Economic Forum i Davos, hvor hun holdt talen ”Our House is on Fire”.

Greta Thunberg er blevet nomineret til Nobels fredspris, og hun modtog i 2019 Right Livelihood-prisen (også kaldet den alternative nobelpris) sammen med 3 menneskerettighedsforkæmpere.

I 2019 var Greta Thunberg Time Magazines Person of the Year.

Karen Clement, der nu er særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, burde efterhånden være ekspert i pressehåndteringen af møgsager.

Den 41-årige Karen Clement, der – født i Lyngby – er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 2008, stod fra marts 2021 i spidsen for Forsvarsministeriet presseindsats – uha-uha. Inden da kom hun fra en stilling som ledende pressesekretær i Statsministeriet, før hun blev chef for PR og kommunikation i it-virksomheden Netcompany, der bl.a. er ansvarlige for it-systemet AULA.

Karen Clement har tidligere været ansat som presserådgiver for udviklingsminister Ulla Tørnæs og som journalist på TV 2, Berlingske Nyhedsbureau og Radio24syv.

Netcompany

Netcompany havde tydeligvis brug for Karen Clements store erfaring med håndtering af monumentale møgsager – en erfaring hun også har haft brug for når hun har skullet dække over Løkke Rasmussens mange fadæser.

Netcompany, der er grundlagt og ledes af André Rogaczewski, står blandt andet for it-systemerne bag det kritiserede offentlige postsystem, mit.dk., Skats nødlidende inddrivelsessystem og AULA. Efter selv kortvarig kontakt med de pågældende systemer, er der ikke mange danskere, der ønsker at investere i Netcompany.

Rigspolitiet

I 2022 tog politiet et nyt administrativt system i brug. Det nye it-system hos Politiets Administrative Center (PAC), der er leveret af Netcompany, har fået kritik for lang sagsbehandlingstid på udstedelsen af våbentilladelser, og det betyder, at mindst 20.000 jægere ikke fik udstedt deres tilladelser til rette tid. Systemet er også årsagen til at danske vagt- og sikkerhedsvirksomheder nu deltager i kritikken af Rigspolitiet. Vagt- og sikkerhedsvirksomhederne kan kun udføre deres arbejde, hvis samarbejdet med politiet og andre offentlige institutioner forløber effektivt og gnidningsfrit.

Hver gang en ny vagt bliver ansat, kræver det en vagtgodkendelse og et legitimationskort fra Rigspolitiet. Desværre er ansøgningsprocessen blevet en rodet omgang. Der er ikke styr på rækkefølgen, ansøgningerne bliver behandlet i, så ansøgninger, der har ligget i længere tid, risikerer at blive sprunget over af nye ansøgninger. Der er også eksempler på, at ansøgninger simpelthen forsvinder, og at beskeder til godkendte kandidater ikke er blevet sendt afsted.

Førhen lå ventetiden på omkring 14 dage, men med det nye it-system er sagsbehandlingstiden for vagttilladelser nu eksploderet til op mod 35 dage, og den er ved at udvikle sig til at være den største udfordring for vagt- og sikkerhedsindustrien.

It-systemet hos Rigspolitiet, blev iværksat uden testfase. Efterfølgende er der konstateret fejl, som har betydet lange sagsbehandlingstider.

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup måtte i Folketinget love at rette op på det fejlbehæftede nye it-system hos Politiets Administrative Center (PAC), ved blandt andet at sætter flere medarbejdere på sagen.

Desværre tog det mange måneder før problemerne var løst. Og stadig er det en gåde, hvorfor Rigspolitiet oprindeligt overhovedet entrerede med Netcompany?

Nu er den gal igen!

Politiets stort anlagte disponeringsplatform, kaldet Pol-Disp, der skulle leveres af Netcompany, udskydes nu med yderligere ni måneder og rammes af ny ekstraregning.

Dansk politis længe ventede it-supervåben, Pol-Disp, der skulle revolutionere måden betjente og patruljevogne bliver disponeret på, er endnu en gang løbet panden mod muren. Systemet skulle allerede være i brug i 2023 – men nu er projektet forsinket til mindst juni 2026, og for hovedstaden helt til 2027, skriver fagbladet Ingeniøren.

Og prisen som Netcompany kræver for Pol-Disp? Den nærmer sig en svimlende halv milliard kroner.

Det forventes, at den nuværende justitsminister, Peter Hummelgaard, i Folketinget må redegøre for politiets monumentale it-problemer.

FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA – United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East) blev etableret i 1949. UNRWA yder humanitær hjælp og tjenester til palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, primært i Jordan, Syrien, Libanon, Vestbredden og Gaza.

Danmark har i flere år givet et kernebidrag på ca. 105 mio. kr. til UNRWA. Efter Israels anklager mod 12 UNRWA-ansatte for deltagelse i Hamas-angrebet i oktober 2023, valgte Udenrigsministeriet at vente med udbetalingen af det planlagte bidrag for 2024, som ifølge aftalen skulle være udbetalt i første kvartal 2024

Genoptaget betaling i 1. kvartal 2024

Efter en intern FN-undersøgelse vurderede Udenrigsministeriet i Danmark i marts 2024, at FN’s tiltag – herunder afskedigelser, intern og ekstern undersøgelse samt styrkede kontrolmekanismer – var tilstrækkelige. Derfor blev de udestående 105 mio. kr. udbetalt i 1. kvartal 2024. Beslutningen blev taget på trods af den udbredte opfattelse af, at UNWRA frem for at løse problemer bidrager til at holde liv i Palæstina-problemerne.

Danmark har således i modsætning til Sverige ikke standset støtten til UNRWA. Udbetalingen af 2024-bidraget blev midlertidigt udskudt, men er efterfølgende blevet udbetalt.

I Sverige er er mindretalsregeringen bestående af Moderata samlingspartiet, Kristdemokraterna og Liberalerna, med parlamentarisk støtte af Sverigedemokraterna kommet under pres fra Miljøpartiet.

Miljøpartiet kræver at udviklingsminister Benjamin Dousa fra Moderaterne skal træde tilbage. Det skyldes regeringens håndtering af FN-agenturet UNRWA.

Kravet om ministerens afgang kommer efter at svensk tv har oplyst, at SIDA (Sveriges bistandsorganisation svarende til DANIDA) ønskede at sende 30 millioner svenske kroner til Gaza via UNRWA i humanitær bistand sidste forår.

Det viser sig imidlertid, at toppen i bistandsministeriet forsøgte at påvirke, hvordan SIDA håndterede sagen. Få dage senere meddelte SIDA, at der ikke ville blive udbetalt penge til UNRWA.

Miljøpartiet hævder, at “I stedet for at lægge pres på Israel, spiller bistandsminister Dousa Netanyahus spil, mens palæstinenserne sulter. Det er uværdigt. Tilliden til udviklingsministeren er væk”, har Miljøpartiets partileder, Amanda Lind, udtalt.

Den 6. juni er 81-årsdagen for D-dag – invasionen i Normandiet i 1944.

Forud for invasionen blev der til tropperne omdelt en besked fra de allieredes øverstkommanderende, general Dwight D. Eisenhower, om at “Verdens øjne hviler på jer.”

Talen inden invasionen

Den fulde tekst lød således:

“Soldiers, Sailors and Airmen of the e Expeditionary Force:

You are about to embark upon the Great Crusade, toward which we have striven these many months. The eyes of the world are upon you. The hopes and prayers of liberty-loving people everywhere march with you.

In company with our brave Allies and brothers-in-arms on other Fronts, you will bring about the destruction of the German war machine, the elimination of Nazi tyranny over the oppressed peoples of Europe, and security for ourselves in a free world.

Your task will not be an easy one. Your enemy is well trained, well equipped and battle-hardened. He will fight savagely.

But this is the year 1944! Much has happened since the Nazi triumphs of 1940–41. The United Nations have inflicted upon the Germans great defeats, in open battle, man-to-man. Our air offensive has seriously reduced their strength in the air and their capacity to wage war on the ground. Our Home Fronts have given us an overwhelming superiority in weapons and munitions of war and placed at our disposal great reserves of trained fighting men. The tide has turned! The free men of the world are marching together to Victory!

I have full confidence in your courage, devotion to duty and skill in battle. We will accept nothing less than full Victory!

Good luck! And let us all beseech the blessing of Almighty God upon this great and noble undertaking.”

Alternativ tale

Men Eisenhower skrev også en alternativ tale i tilfælde af, at invasionen mislykkedes. I talen, der først blev fundet blandt generalens papirer mange år senere, skrev generalen:

“Vores landgang i Cherbourg-Havre-området har ikke opnået et tilfredsstillende fodfæste, og jeg har trukket tropperne tilbage.

Min beslutning om at angribe på dette tidspunkt og sted var baseret på de bedste tilgængelige oplysninger.

Tropperne, luftvåbnet og flåden gjorde alt, hvad tapperhed og pligtopfyldelse kunne gøre.

Hvis der er nogen skyld eller fejl knyttet til forsøget, er det kun min.”

Dwight D. Eisenhower”

Han lagde sedlen i sin pung og behøvede aldrig at bruge den.

Officielle udtalelse efter invasionen

Efter invasionen på D-dag den 6. juni 1944 udsendte general Dwight D. Eisenhower et officielt kommuniké fra hans hovedkvarter:

“Folk i Vesteuropa

Dette er stemmen fra general Eisenhower, øverstbefalende for den allierede ekspeditionsstyrke. Tidevandet er vendt! Verdens frie mænd marcherer sammen til sejr! Jeg har fuld tillid til dit mod, din pligtopfyldelse og din dygtighed i kamp.

Vi vil acceptere intet mindre end fuld sejr!

Held og lykke! Og lad os alle bede den almægtige Guds velsignelse over dette store og ædle foretagende.”

Talen blev transmitteret over radioen og også trykt i aviser. Den var primært rettet mod de civile i det besatte Vesteuropa og skulle forsikre dem om, at befrielsen endelig var i gang.