De Konservative i København finder det ”meget problematisk”, at den nordirske rap/hiphop-gruppe Kneecap den 3. og 4. september 2025 er booket til spillestedet Store VEGA. Koncerterne er for længe siden udsolgt.

Den konservative børne- og ungdomsborgmester i København, Jakob Næsager, mener, at spillestedet svigter sit ansvar som en af byens mest prominente kulturinstitutioner.

Et af Kneecaps medlemmer, Mo Chara, er nemlig sigtet for billigelse af terror, efter han skulle have viftet med et Hizbollah-flag under en koncert i november. Derudover har gruppen før sagt ting som ”dræb din politiker” og ”fuck Israel” fra scenen.

”Jeg er dybt, dybt rystet. Det er meget problematisk, at vi har nogen, der forherliger en terrororganisation som Hizbollah, som er optaget på både EUs og Storbritanniens terrorliste. Og så bliver de forherliget i København … Det går ikke, siger Jakob Næsager ifølge Berlingske Tidende.

Hvis borgmesteren bestemte, ville han ”gøre alt”, hvad han kunne, for at få aflyst koncerterne.

Baggrund

Kneecap er en raptrio fra Belfast – Mo Chara (Liam Óg Ó hAnnaidh), Móglaí Bap (Naoise Ó Cairealláin) og DJ Próvaí (J.J. Ó Dochartaigh) – som rapper på både irsk og engelsk og kombinerer hip-hop med politisk aktivisme.

Kneecap har skabt kontrovers med deres provokerende tekster og merchandise. Gruppen blev dannet i 2017 af de tre venner Mo Chara, Móglaí Bap og DJ Próvaí. Deres vej til berømmelse inspirerede en semi-fiktionaliseret film med den Oscar-nominerede skuespiller Michael Fassbender i hovedrollen.

Filmen vandt en British Academy of Film Award (Bafta) i februar 2025.

Navnet “Kneecap” refererer til den under borgerkrigen i Nordirland udbredte straffemetode ”kneecapping”, samtidig med at det spiller på irsk (“ní cheapaim” – “jeg tror ikke”)

Politisk og kulturel aktivisme

Kneecaps musik og identitet er præget af politisk aktivisme for irsk sprog og kultur i hip-hop, hvor de adresserer emner som kolonialisme og kulturel marginalisering og forsøger at gøre irsk sprog relevant for unge.

Bandets stærke politiske budskaber har fremkaldt voldsomme reaktioner på de festivaler, der i de sidste år har kappedes om at booke bandet.

Ved Coachella 2025 viste bandet bannere med budskaber som “Israel is committing genocide against the Palestinian people” og “Fuck Israel / Free Palestine”.

Sharon Osbourne, gift med nu afdøde heavy metal legende Ozzy Osbourne og dommer i den engelske version af X Factor og America’s Got Talent, krævede, at deres amerikanske visum skulle trækkes tilbage, og de modtog dødstrusler.

Klip dukkede op fra tidligere koncerter, hvor medlemmer sagde ting som “Kill your local MP” og “the only good Tory is a dead Tory,” samt viste støtte til Hamas og Hezbollah

Bliver britisk terrorlovgivning overtrådt?

I februar 2025 blev Liam Óg Ó hAnnaidh (Mo Chara) sigtet for at have overtrådt britisk lov (“Terrorism Act 2000”) for på scenen at have fremvist en Hezbollah-flag og fremsat støtte til Hamas og Hezbollah grupperne, der begge er på terrorlisten i UK og EU. Han blev løsladt efter en høring i juni, og næste retsmøde er fastsat til 20. august 2025. Hvis Mo Chara findes skyldig, kan han idømmes op til seks måneders fængsel eller bøde.

Glastonbury

Forud for den store og ikoniske Glastonbury festival den 25. – 29. Juni 2025 erklærede den britiske premierminister, Keir Starmer, at det i lyset af sigtelsen var upassende for Kneecap at optræde ved festivalen.

Kneecap optrådte alligevel på Glastonbury, hvor Ó hAnnaidh/Mo Chara råbte: “Glastonbury, jeg er en fri mand!”, da Kneecap indtog scenen på Glastonburys West Holts Field, med omkring 30.000 mennesker. Snesevis af palæstinensiske flag blafrede blandt publikum, og mellem numrene ledte bandmedlemmerne publikum i råb om “Free Palestine” og “Free Mo Chara”.

Bandet havde også en sang fyldt med eder og forbandelser rettet mod den britiske premierminister Keir Starmer, der havde talt mod Kneecaps optræden på Glastonbury. Bandets optræden blev ikke vist i BBC’s reportager fra festivalen.

Ungarn

Kneecap blev afsakåret fra at optræde ved Sziget-festivalen onsdag den 6. august 2025 – mandag den 11. august 2025 i Budapest på grund af indrejseforbud i Ungarn.

Sverige

Da nordirske Kneecap torsdag den 7. august 2025 spillede på Way Out West-festivalen i Göteborg, blev den svenske regering kritiseret i skarpe vendinger: ”Den svenske regering er medskyldig”, sagde et af bandmedlemmerne fra scenen med henvisning til Sveriges politik over for Israel.

Medier har berettet, at svenske kommunalpolitikeres inden koncerten havde protesteret mod deres optræden ved Way Out West.

Tyskland og Skotland

I Tyskland og Skotland er flere koncerter blevet aflyst som konsekvens af politisk pres.

Grænser for acceptable politiske/kulturelle ytringer?

Kritikere beskylder således bandet for at fremme ekstremisme og opfordre til vold, og bandet er opfordret til – herunder af Irlands statsminister Micheál Martin – klart at tage afstand fra Hamas og Hezbollah. For kritikere overskrider de grænserne for acceptabel politisk ytring – især når de opfattes som opfordring til vold eller støtte til terrorgrupper.

Til gengæld har Kneecaps supportere advokeret for kunstnerisk frihed. For deres tilhængere giver Kneecap stemme til undertrykte og revitaliserer irsk sprog og identitet gennem hip-hop.

Bjarne Corydon vil gøre DR til et bolværk mod de mange tendenser i tiden, der kaster vrag på fakta og gode argumenter. Med egne ord har Corydon lagt vægt på ting, han ”synes var objektive”, lagt sin sjæl i ”at tjene det gode argument” og ”kritiseret når noget ikke var sagligt”, som det lød i P1 Morgen efter hans start i DR.

Tages det for pålydende, kan vi glæde os over, at det nu vil være slut med DR-dokumentarer som ”Grønlands hvide guld”, der var baseret på woke ideologi, tilsidesættelse af økonomisk videnskab og modvilje mod at lytte til centrale eksperters indvendinger.

Men hvordan ser en faktabaseret dækning af Gaza-krigen eller udviklingen i de offentlige udgifter ud? Det vil der åbenlyst være flere meninger om, alt efter ens verdensbillede og ideologiske ståsted.

Med øje for Corydons hidtidige ageren kan man frygte, at fakta i DR fremover vil være identiske med Corydons egen holdning til fakta – og at alle andre holdninger marginaliseres. Man kar derfor frygte, at DR´s præsentation og reportager fremover i endnu højere grad bliver en midte – et samlende synspunkt, der hæver sig over andre, der underforstået er baseret på usandheder og uansvarlighed.

Lige så positivt det er med et skærpet fokus på fakta og evidens, lige så lidt har vi brug for et DR, der definerer den ultimative sandhed. DR’s public-service forpligtelse tilsiger, at DR skal formidle nyheder og historier på en måde, som danskerne kan spejle sig i, uanset om de politisk hælder til midten, til venstre eller til højre og uanset om de færdes i hovedstadens finere ”saloner” eller i Nordjylland.

I DR bør det være en dyd at gøre opmærksom på, at der som oftest er flere sider af en sag og flere holdninger til et givet emne – for eksempel når det gælder klima og grøn omstilling eller velfærdsydelser af højeste kvalitet til alle trængende uanset om de er syge, ældre eller indvandrere.

Her er der bestemt rum for forbedring i DR’s nyhedsbillede, hvor der, ”altid er nogen, det er synd for”, og ”nye områder, som det offentlige enten bør regulere yderligere eller afsætte skattekroner til”.

Corydon og Hindkjær

Det man kan frygte med Corydon som generaldirektør er, at den opfattelse, som Isabella Alonso de Vera Hindkjær, chef for DR P3, står for, bliver normdannende i DR.

 I marts 2023 blev Hindkjær redaktionschef for DR P3, hvor hun nu leder arbejdet med radio og podcasts.

Hindkjær er kendt for at udfordre traditionelle forestillinger om journalistik. Hun har udtalt, at hun ønsker at “skubbe til grænserne med sin journalistik” og har arbejdet for at bringe mere diversitet ind i medierne. Denne tilgang har ført til debat om journalistikkens rolle og objektivitet, især i forhold til public service-medier som DR.

Hendes arbejde og udtalelser har mødt kritik. Nogle har anklaget hende for at bringe en aktivistisk tilgang til journalistikken, især i forbindelse med hendes rolle på P3.

Isabella Hindkjær har i et interview med DR’s Akkurat udtalt: “Vi kan ikke gemme os bag den opfattelse af objektivitet (der refererer alle synspunkter – for og imod). Vi er nødt til at melde os ind, og vi er nødt til at sige, at der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer et ansvar for at ændre verden.”

Som chefredaktør for Femina har hun udtalt: “Vi er et medie for og med kvinder, og der er nogle sandheder, hvor vi må stille os på den rigtige side af historien.”

Nogle ser Hindkjærs udtalelser og hendes tilgang til journalistik som et nødvendigt opgør med traditionel objektivitet for at fremme vigtige samfundsforandringer. Andre advarer mod, at en sådan aktivistisk tilgang kan underminere journalistikkens troværdighed og kompromittere public service-mediernes forpligtelse til neutralitet.

Russiske olieselskaber omdirigerer leverancer af Ural-råolie fra Indien til Kina, efter at USA’s præsident Donald Trump indførte forhøjede toldsatser på Indien på grund af energisamarbejdet med Moskva. Nyhedsbureauet Bloomberg skrev, at tønder Ural-olie nu tilbydes med rabat til både statsejede og private kinesiske raffinaderier.

Tiltaget følger Trumps dekret fra den 6. august, der indfører en ekstratold på 25 pct. på indisk import. Det Hvide Hus sagde, at toldforhøjelse indføres pga. Indiens fortsatte køb af russisk olie og våben på trods af den igangværende krig i Ukraine.

En tidligere told på 25 pct., der trådte i kraft fra 1. august, havde allerede øget presset på indiske købere.

Indiens støtte til Rusland

Indien er blevet en af de største købere af russisk råolie. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 steg den indiske import af russisk olie mere end 20 gange og nåede op på over 2 millioner tønder om dagen.

I begyndelsen af 2022 udgjorde russisk olie kun 0,2 pct. af Indiens energimix.

Olieimporten fra Rusland vendte efter Trumps seneste toldtrussel. Ifølge Reuters begyndte indiske statsejede raffinaderier at stoppe russiske oliekøb. Bloomberg har rapporteret, at den indiske regering har instrueret olieselskaber om at udarbejde alternative forsyningsplaner.

Kinas støtte til Rusland

På trods af Kinas påstande om neutralitet i krigen leverer Beijing teknologi til Ruslands forsvarsindustri (blandt andet droner), mens man fortsætter med at købe olie. Præsident Trump har truet med, at også Kina kan blive pålagt en straftold som følge af den fortsatte støtte til Ruslands krigsførelse i Ukraine.

Kina er den største køber af russisk olie, tømmer og kul og bliver snart også den største aftager af russisk naturgas. Handlen mellem de to lande beløb sig sidste år til mere end 240 milliarder dollars (1.500 milliarder danske kroner), en stigning på to tredjedele siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Indtægterne fra olie og gas afgørende for Rusland

De nye amerikanske toldsatser er en del af en bredere indsats for at presse Ruslands olieindtægter, som tegner sig for omkring en tredjedel af dets føderale budget og er afgørende for at finansiere dets krig.

“Gerrymandering” er et fænomen med dybe historiske og juridiske rødder i amerikansk politik, og Texas er i øjeblikket et af de mest markante eksempler på, hvordan det bruges til at opnå politiske fordele.

Begrebet stammer fra USA i 1812, hvor guvernøren i Massachusetts, Elbridge Gerry, godkendte en ny opdeling af valgdistrikter, der favoriserede hans parti (Demokratisk-Republikansk Parti). Ét af distrikterne havde en meget særpræget form, som i pressen blev sammenlignet med en salamander — deraf navnet “Gerry-mander”.

Siden da er gerrymandering blevet anvendt af både republikanere og demokrater for at konsolidere magten i bestemte områder og/eller splitte eller pakke vælgergrupper for at minimere modstanderes indflydelse (kendt som cracking og packing).

Frygten for Midtvejsvalget i 2026

Trump-administrationen er bekymret for, at republikanerne mister flertallet i Repræsentanternes Hus under midtvejsvalget i 2026. Et demokratisk hus vil gøre livet meget sværere for Trump i hans sidste to år i embedet. Af den grund pressede Trump Republikanerne i Texas til at lave en partipolitisk valgdistriktsopdeling – en gerrymander, der kunne føre til yderligere fire eller fem republikanere i Repræsentanternes Hus.

Justitsministeriet har samtidig meddelt Texas, at staten var nødt til at revidere valgdistrikterne, fordi dens tidligere planer var i strid med forfatningen.

Demokraterne har blokeret for quorum i Texas

Det fik Texas’ guvernør Greg Abbott til at indkalde til en særlig session i delstatens lovgivende forsamling. Men demokratiske lovgivere i Texas er midlertidigt flygtet fra staten og dermed er den lovgivende forsamling ikke i øjeblikket ikke beslutningsdygtig (uden quorum) og derfor kan den nye fordeling af valgdistrikter ikke godkendes.

Den krig om valgdistrikterne, der er brudt ud i Texas, ser ud til at sprede sig over hele landet, hvor Californien, New York og andre steder overvejer en gerrymander, der kan opveje det republikanske initiativ i Texas.

Den forfatningsmæssige ramme

USA’s forfatning kræver, at valgkredse tegnes om hvert 10. år efter hver folketælling og US Census Bureau frigiver opdaterede befolkningstal. (senest i 2020). Men forfatningen siger ikke, hvordan de skal tegnes — det er op til delstaterne. Den amerikanske Højesteret har krævet, at valgdistrikter revideres for nogenlunde at udligne befolkningstallet inden for distrikterne. Desuden skal andre begrænsninger overholdes, herunder føderale love som Voting Rights Act, der forbyder at racehensyn dominerer i fastlæggelsen af distriktsgrænser.

I Texas har republikanerne kontrolleret både guvernørposten og delstatens lovgivende forsamling i mange år, hvilket giver dem magt til at kontrollere optegningen af valgdistrikter. I stater kontrolleret af Demokraterne er der tilsvarende eksempler på at opdelingen af valgdistrikter klart favoriserer Demokraterne.

Cracking og Packing

Eksempler på taktik, der anvendes: “Cracking”: Demokratiske vælgere, især i byområder, deles op i mange distrikter, hvor de bliver mindretal.

“Packing”: Demokratiske vælgere koncentreres i få distrikter, så deres stemmer “spildes”.

Hensynet til Voting Rights Act og race

Texas har flere gange været genstand for retssager for at manipulere distrikterne i strid med Voting Rights Act — ofte i forhold til latino- og afroamerikanske vælgere.

Det, der sker nu i Texas, er anderledes. Texas, med en republikansk domineret lovgivende forsamling og guvernør, gerrymanderede allerede sine 38 kongresdistrikter i begyndelsen af årtiet. Opdelingen af valgdistrikter i 2021 er imidlertid fortsat genstand for retstvister med påstande om, at dele af linjetrækningen overtræder Voting Rights Act og er forfatningsstridig.

Delstaternes kompetence

Texas forsvarer sig selv ved at sige, at det trak linjer for at favorisere republikanerne og ikke for at diskriminere sorte eller latino-vælgere. Det kan virke som et mærkeligt forsvar, men det er baseret på en højesteretsafgørelse fra 2019, der fastslog, at føderale domstole ikke ville tage stilling til påstande om partimæssige hensyn i gerrymandering er forfatningsstridig. Men domstolene fortsætter med at overvåge om gerrymandering krænker forfatningens og Voting Rights Acts racebestemmelser.

Demokraternes modsvar

Texas’ handlinger har provokeret guvernørerne i Californien, New York og andre steder til at overveje gengældelsesforanstaltninger til fordel for Demokraterne. I flere af disse stater vil det imidlertid være mere kompliceret at vedtage sådanne gerrymanders, end det er i Texas.

Fordi vælgerne i Californien godkendte en uafhængig omdistriktskommission, der trækker distriktsgrænserne, kan guvernør Gavin Newsom blive nødt til at udskrive et særligt valg for at få vælgerne i Californien til at godkende en demokratisk gerrymander for at komme uden om kommissionen.

Republikanerne vurderer, at de i flere  flere stater kan presse partipolitiske pladser fra demokraterne, så selvom demokraterne gør gengæld kan det være umagen værd for republikanerne at presse på med omlægning af distrikter,

Kongressen kan næppe forhindre

Den amerikanske forfatning giver Kongressen magt i artikel I til at “lave” eller “ændre” statslige regler for afholdelse af kongresvalg, herunder omdistriktering. Kongressen kunne forbyde omfordeling af distrikter i midten af årtiet, kræve brug af kommissioner eller sætte en standard, der udelukker de mest ekstreme partifavoriserende gerrymandere.

I den nuværende polariserede atmosfære i Kongressen, og med Trump (som i givet fald skulle underskrive en sådan lovgivning), er en tværpolitisk aftale for at undgå en krig om valgdistrikter højest usandsynlig.

Departementschefen i det britiske forsvarsministerium fratræder sin stilling i kølvandet på et afghansk databrud. Departementschef David Williams forlader sin stilling, og rekrutteringen til hans efterfølger er startet, har forsvarsministeriet bekræftet.

Tiltaget følger et af de værste britiske databrud i årtier, der blev afsløret for offentligheden tidligere på måneden, og betragtes som en skandale for de britiske forsvars- og efterretningstjenester.

Data-lækagen betød at identiteten af britiske spioner, soldater og afghanske allierede blev offentliggjort og deres liv bragt i fare.

Data-lækagen skete, da en embedsmand, der arbejdede i de britiske specialstyrkers hovedkvarter, ved et uheld e-mailede et regneark med personlige oplysninger om næsten 19.000 mennesker, der søgte tilflugt fra Taliban.

Sammen med detaljer om afghanske statsborgere, der havde samarbejdet med briterne, blev detaljerne om mere end 100 britiske embedsmænd, herunder specialstyrker og MI6-personel, kompromitteret i februar 2022.

Data-lækagen har været mørklagt, indtil den blev ophævet tidligere på sommeren.

En talsmand for forsvarsministeriet sagde ifølge BBC fredag den 1.8.2025: “Departementschef David Williams vil træde tilbage til efteråret, og rekrutteringsprocessen for hans efterfølger er i gang. Siden 2021 har David ledet ministeriet i en periode med betydelig aktivitet, og vi takker ham for hans bidrag”.

Inspiration til Danmark?

Hvornår er det sket, at en chef i den danske centraladministration har trukket sig fra sin stilling i de (talrige!) tilfælde, hvor der inden for det offentlige er begået graverende fejl?

Brown University indgik den 30. juli 2025 et forlig med Trump-administrationen for at genaktivere suspenderede føderale forskningsmidler på ca. 50 millioner USD og få fuld adgang til nye tilskud over en treårig periode.

Til gengæld accepterede universitetet en række politiske og administrative krav, herunder reformer af optagelse, kønsdefinitioner, antisemitismestrategi og rapportering af data.

Brown forpligtede sig samtidig til over 10 år at bidrage med 50 millioner dollars til job- og arbejdsmarkedsudviklingsprogrammer i Rhode Island.

Universitetet forpligter sig samtidig til at afskaffe alle race-baserede optagelsespræferencer, herunder “diversity narratives” – og give fuld adgang til data om ansøgninger, race, karakterer mv. til en ekstern statslig revision.

Universitetets politikker skal fremover være i overensstemmelse med Trump‑administrationens definitioner af “mand” og “kvinde”, specielt i forbindelse med kvindesport og faciliteter, ligesom universitet skal efterleve et forbud mod kønsbekræftende behandling til mindreårige.

Brown Universitet skal samtidig gennemføre en klimaundersøgelse om opfattelser af antisemitisme og forbedre forholdene for jødiske studerende. Undersøgelsen skal udføres af en ekstern organisation valgt af både Brown og de føderale myndigheder.

En treårig overvågningsperiode skal sikre, at forpligtelserne overholdes.

Hvis Brown Universitet ikke havde indgået aftalen med de føderale myndigheder, ville Brown risikere fortsat tab af finansiering samt øget føderal kontrol og pres på universitetets akademiske frihed.

Brown University er det tredje Ivy League-universitet efter Columbia og University of Pennsylvania (Penn), der indgik sådanne forlig med Trump‑administrationen. Dermed har foreløbig 3 af de 8 private amerikanske universiteter, der er kendt som ”the Ivy League”, indgået aftaler med de føderale myndigheder.

Columbia gik med til at betale 200 millioner dollars tilbage og accepterede ekstern overvågning, mens Brown undgik at betale direkte bøde og fastholdt større kontrol over sine undervisnings- og politiske processer.

USA, Storbritannien, Frankrig og andre vestlige allierede advarer sammen med Danmark om voksende iranske efterretningstrusler. Iran beskyldes således for et stigende antal efterretningstrusler, herunder en stigning i kidnapnings- og røveriplaner, i hele Europa og Nordamerika.

“Vi er forenede i vores modstand mod de iranske efterretningstjenesters forsøg på at dræbe, kidnappe og chikanere mennesker i Europa og Nordamerika i klar krænkelse af vores suverænitet,” hedder det i den fælles erklæring, der blev offentliggjort torsdag.

“Disse tjenester samarbejder i stigende grad med internationale kriminelle organisationer for at ramme journalister, dissidenter, jødiske borgere og nuværende og tidligere embedsmænd i Europa og Nordamerika,” bemærkede den.

Erklæringen blev underskrevet af USA, Storbritannien, Frankrig og 11 andre NATO-allierede, herunder Albanien, Belgien, Storbritannien, Canada, Tjekkiet, Danmark, Finland, Tyskland, Holland, Spanien og Sverige.

Ikke-NATO-medlemmet Østrig, der er hjemsted for FN’s atomvagthunds hovedkvarter, underskrev også.

Selvom erklæringen ikke pegede på en specifik hændelse, opfordrede underskrifterne Iran til “øjeblikkeligt at sætte en stopper for sådanne ulovlige aktiviteter i [deres] respektive territorier.”

Irans aktiviteter

USA og Storbritannien har tidligere advaret om Teheran-støttede aktioner på deres jord. Så sent som i sidste måned rapporterede den britiske efterretningskomité om 15 mord- og kidnapningsforsøg mod sine borgere og indbyggere mellem januar 2022 og august 2023.

I Danmark har Politiets Efterretningstjeneste, PET, så sent som den 1. juli udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår at PET vurderer, at Iran bruger kriminelle netværk og mellemmænd til voldelige handlinger på europæisk jord. Det oplystes, at senest har Østjyllands Politi i samarbejde med PET den 26. juni 2025 anholdt en herboende 53-årig mand i Aarhus-området efter anmodning fra de tyske myndigheder. Den anholdte er af de tyske myndigheder mistænkt for på vegne af en iransk efterretningstjeneste at have udført efterretningsaktivitet med det formål at indsamle og videregive information til de iranske myndigheder.

Teheran afviser vestlige advarsler om iranske efterretningstrusler som smædekampagne

Iran afviste fredag den 1. august 2025 påstandene i torsdagens fælles erklæring fra USA og tretten allierede regeringer.

“Dette er en klar fabrikation og et desperat træk for at aflede opmærksomheden,” sagde det iranske udenrigsministeriums talsmand Esmail Baghaei i bemærkninger bragt af statslige medier. “Disse grundløse fortællinger er en del af en bredere iranofobi-kampagne, der er designet til at retfærdiggøre fjendtlige politikker over for Iran.”

Baghaei sagde, at de involverede lande tværtimod “skal holdes ansvarlige for deres åbne støtte til voldelige og terrorgrupper, der har begået blodsudgydelser mod det iranske folk.” Han tilføjede: “I stedet for at stå til regnskab for deres ulovlige adfærd, tyer de til mediekampagner baseret på løgne.”

I en historisk udtalelse kræver den arabiske verden, at Hamas nedlægger våbnene og overgiver kontrollen over Gaza. Qatar, Saudi-Arabien og Egypten opfordrede tirsdag den 29. juli 2025 den palæstinensiske terrorgruppe Hamas til at opløse sig selv. Det er første gang, arabiske lande har krævet Hamas nedlagt.

Qatar, Saudi-Arabien og Egypten sluttede sig tirsdag den 29. juli 2025 til 14 andre lande, herunder Storbritannien og Frankrig, og underskrev i New York en erklæring, der udover opfordringen til nedlæggelsen af Hamas og opgive magten over Gaza også fordømte terrorangrebene den 7. oktober.

Det skete under FN-konferencen – The High-Level International Conference on the Peaceful Settlement of the Palestinian Question and the Implementation of the Two-State Solution – der blev afholdt 28. – 29. juli 2025 i New York under formandskab af Saudi Arabien og Frankrig.

Konferencen understregede behovet for fælles indsatser for at stoppe krigen i Gaza, sikre Israels tilbagetrækning fra Gaza Strip, og overdrage kontrollen over Gaza til det til Det Palæstinensiske Selvstyre “based on the principle of one government, one law, one gun.”

Det er første gang, at arabiske lande har fordømt Hamas, krævet terrororganisationen nedlagt og fastslået, at den ikke spiller nogen rolle i det fremtidige styre af Palæstina.

“I forbindelse med at afslutte krigen i Gaza må Hamas afslutte sit styre i Gaza og overdrage sine våben til Det Palæstinensiske Selvstyre i overensstemmelse med målet om en suveræn og uafhængig palæstinensisk stat,” lyder det i erklæringen fra FN-konferencen.

Internationale medier er enige om, at erklæringen fra den arabiske verden, der karakteriserer Hamas som en terrorgruppe, der modarbejder palæstinensiske interesser, er historisk.

Jakob Skovgaard-Petersen og Sune Haugbølle

Vores hjemlige såkaldte mellemøsteksperter Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet og Sune Haugbølle fra Roskilde Universitetscenter påstår til gengæld, at de arabiske landes modstand mod Hamas ikke er ny og de mener derfor, at erklæringen fra FN-konferencen i New York fra de arabiske lande ikke kan opfattes som ny eller overraskende.

USA har indført sanktioner mod Det Palæstinensiske Selvstyre og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) for at søge statsdannelse uden for en formel aftale med Israel.

Det har været amerikansk politik i årtier, nedfældet i Middle East Peace Commitment Act og andre love, at palæstinenserne skal overholde aftaler om at forhandle med Israel og ikke ensidigt forfølge deres interesser.

Imidlertid har Det Palæstinensiske Selvstyre gentagne gange brudt sine aftaler ved at forsøge at isolere Israel i internationale institutioner og ved at søge ensidig anerkendelse af palæstinensisk status gennem de samme institutioner.

I denne uge og i sidste uge annoncerede Frankrig, Storbritannien og Canada planer om at anerkende en palæstinensisk stat på FN’s generalforsamling i september i New York.

Præsident Trump har kaldt denne anerkendelse en “belønning for terror” og har truet med at gøre gengæld ved at straffe Canada i handelsforhandlinger. Nu sanktionerer hans administration også palæstinenserne.

Af en pressemeddelelse fra det amerikanske udenrigsministerium fremgår det:

”Udenrigsministeriet har meddelt Kongressen, at Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) og Det Palæstinensiske Selvstyre (Palestinian Authority) ikke overholder deres forpligtelser i henhold til PLO Commitments Compliance Act af 1989 (PLOCCA) og Middle East Peace Commitments Act fra 2002 (MEPCA), herunder ved at iværksætte og støtte aktioner i internationale organisationer, der underminerer og modsiger tidligere forpligtelser til støtte for Sikkerhedsrådets resolution 242 og 338 ved at træffe foranstaltninger til at internationalisere sin konflikt med Israel, såsom gennem Den Internationale Straffedomstol (ICC) og Den Internationale Domstol (The International Court of Justice – ICJ), ved at fortsætte med at støtte terrorisme, herunder tilskyndelse til og forherligelse af vold (især i skolebøger), og yde betalinger og fordele til støtte for terrorisme til palæstinensiske terrorister og deres familier. USA indfører sanktioner, der nægter visum til PLO-medlemmer og embedsmænd i Det Palæstinensiske Selvstyre i overensstemmelse med paragraf 604(a)(1) i MEPCA. Det er i vores nationale sikkerhedsinteresser at pålægge konsekvenser og holde PLO og Det Palæstinensiske Selvstyre ansvarlige for ikke at overholde deres forpligtelser og underminere udsigterne til fred”.

Konsekvenserne af at afskære palæstinensiske embedsmænd fra at få visum til USA er, at de ikke vil være i stand til at deltage i åbningen af FN’s Generalforsamling.

Trump-administrationen har tidligere påberåbt sig disse love for at sanktionere palæstinenserne. I 2018 lukkede den første Trump-administration PLO’s kontorer i Washington efter, at Israel var indbragt for Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Det amerikanske finansministerium har onsdag den 30. juli 2025 indført de hidtil mest omfattende Iran-relaterede sanktioner mod et internationalt skibsfartsnetværk kontrolleret af en fremtrædende iransk oliehandler.

Hossein Shamkhani, hvis far er seniorrådgiver for den øverste iranske leder, Ayatollah Ali Khamenei, er sanktioneret sammen med snesevis af enkeltpersoner, virksomheder og skibe i hans forretningsimperium.

Finansministeriets sanktioner var rettet mod en række Shamkhani-virksomheder, herunder det Dubai-baserede råvarehandelsfirma Milavous Group Ltd., Ocean Leonid Investments Ltd. og Crios Shipping. De amerikanske sanktioner kommer en uge efter, at EU sanktionerede Shamkhani og flere nøglefirmaer i hans netværk.

Embedsmænd fra U.S. Department of the Treasury’s Office of Foreign Assets Control (OFAC) har ifølge Bloomberg oplyst, at forretningsmanden udnyttede sin fars – Ali Shamkhani – politiske indflydelse til at samle en flåde af tankskibe og containerskibe, der transporterede olie og olieprodukter for milliarder af dollars fra Iran og Rusland til Kina og købere over hele verden, ofte skjult i et netværk af skuffeselskaber.

“Sanktionerne går efter det iranske regimes eliter, der profiterer, mens Teheran truer USA’s sikkerhed,” sagde finansminister Scott Bessent og kaldte sanktionerne for det største tiltag siden kampagnen om “maksimalt pres på Iran” blev indledt under Trumps første præsidentperiode.

Vicefinansminister Michael Faulkender sagde, at administrationen søger at nedbringe den iranske olieeksport: “Vores mål er at begrænse Irans primære indtægtskilde, at presse regimet til at afslutte sin atomtrussel, indskrænke dets ballistiske missilprogram og stoppe dets støtte til terrorgrupper”.