Tre forskere har mandag den 13. oktober 2025 modtaget Nobelprisen i økonomi – Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel – ved en ceremoni i Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm.

Halvdelen af prisen på 11 millioner svenske kroner går til den amerikansk-israelske økonomiske historiker Juel Mokyr, og den anden halvdel til deling mellem den franske økonom Philippe Aghion og den canadiske ditto Peter Howitt.

Joel Mokyr modtager den ene halvdel af prisen “for at have identificeret forudsætningerne for vedvarende vækst gennem teknologiske fremskridt”, mens Philippe Aghion og Peter Howitt deler den anden halvdel for deres arbejde med “teorien om vedvarende vækst gennem kreativ destruktion”.

Prisen understreger, hvordan teknologisk innovation og udskiftning af ældre metoder med nye er centrale for langsigtet velstand. Prismodtagernes teorier understreger, at vækst ikke er automatisk – den afhænger af institutioner og incitamenter, der gør det muligt for innovation at blomstre.

Nærmere bestemt har de opstillet modeller, der er baseret på lange perioder med økonomisk vækst, og som er baseret på teknologiske innovationer, og hvordan sådanne har været med til at skabe vækst i økonomien.

De har som eksempel vist udviklingen inden for telefoni og de teknologiske fremskridt, som hurtigt har gjort ældre teknologi forældet, samtidig med at det har genereret ny vækst.

Ifølge firmaet Technavio er saunaer den hotte nye aktivitet for amerikanere. Det amerikanske saunamarked forventes således at vokse med mere end 151 millioner dollars mellem 2025 og 2029. Mens USA endnu har et stykke vej at gå, før det er på samme niveau som Finland, bliver hjemmesaunaer stadig mere populære. Mens sauna tidligere ofte var forbundet med bøsse-miljøer, er sauna-interessen nu endnu et bevis på, at et stigende antal amerikanere er interesserede i en sundere levevis.

Spørgsmålet er om amerikanerne også er parate til at underkaste sig de særlige sauna-regler?

Lundely-reglementet

For benyttelsen af den ellers ganske rummelige sauna på nærværende matrikel gælder således strikte regler, der betyder at saunaen udover husejeren sjældent benyttes af andre end løsslupne fiske- og billiardkammerater.

Reglerne kræver at saunagæster affører sig alle klæder og doucher alle kroge og rynker inden saunabesøget. Under besøget tillades intet fodtøj og alene, at kroppen indhylles i et (helst hvidt) frotté-håndklæde. Mobiltelefoner er forbudte, men lavmælte samtaler tillades, men gud nåde og trøste den saunagæst, der glemmer at lukke døren bag sig!

Saunamesteren (det er også husejeren) styrer suverænt temperatur og hvilke aromastoffer, der tilføres saunaovnen. Saunagæsters medbragte æteriske olier m.v. konfiskeres og destrueres umiddelbart. Saunamesteren kan tillade at saunaovnen med passende mellemrum overøses med gin, vodka eller tequilla, likører (bortset fra Drambuie) og andre aromatiske spirituosa er ikke tilladt.

Medbragte drikkevarer iøvrigt er normalt ikke tilladt. Den ved et længere saunaophold affødte voldsomme transpiration kan ved saunamesterens foranstaltning og efter dennes forgodtbefindende og nærmere anvisninger søges udlignet med kopfulde af isafkølet dry-martini-cocktails.

I 2021 besluttede daværende præsident Biden, at den anden mandag i oktober skulle være både national helligdag for Christopher Columbud, Columbus Day, og for oprindelige folk, Indigenous Peoples’ Day, og dermed en helligdag, der ærede oprindelige folk – altså de indfødte befolkninger, der levede i Amerika længe før europæernes ankomst.

Indigenous Peoples’ Day blev dermed skabt som et alternativ til “Columbus Day”, som traditionelt fejrede Christopher Columbus’ ankomst til Amerika i 1492.

Bidens beslutning var en imødekommelse af den opfattelse, at Columbus er/var et symbol på kolonisering, undertrykkelse og ødelæggelse af oprindelige folks samfund, kulturer og livsformer.

Columbus Day 13. oktober

Ved begyndelsen af ministermødet torsdag den 9. oktober 2025 proklamerede præsident Trump, at han havde genetableret Columbus Day: “I am hereby reinstating Columbus Day under the same rules, dates, and locations, as it has had for all of the many decades before!”

Trump bemærkede, at Demokraterne havde gjort hvad de kunne for at ødelægge Christopher Columbus, hans omdømme og statuer til forargelse for alle de italienere, der elskede Columbus.

I 2025 markeres Columbus Day mandag den 13. oktober.

Leif Eriksson Day 9. oktober 2025

Præsident Trump har også proklameret, at torsdag den 9. oktober 2025 i USA markeres som Leif Eriksson Day, til ære for Leif Eriksson (også kendt som Leif den Lykkelige) – en islandsk-norsk opdagelsesrejsende og søn af Erik den Røde, der grundlagde de første nordbo-bosættelser i Grønland. Leif Eriksson rejste vestpå fra Grønland over Atlanterhavet for omkring 1000 år siden og opdagede et land, han kaldte Vinland. Ifølge sagaerne var det et frodigt område med vilde druer, godt klima og rig natur – i skarp kontrast til Grønlands barske landskab.

Man mener i dag, at Vinland lå et sted på den canadiske ø Newfoundland, hvor der faktisk er fundet arkæologiske rester af en nordbo-bosættelse ved L’Anse aux Meadows.

Leif Erikssons rejse er beskrevet i de islandske sagaer Eiríks saga rauða (Erik den Rødes saga) og Grænlendinga saga (Grønlændernes saga).

“Dette er en enormt vigtig helligdag, især for skandinaviske amerikanere, der fejrer hans arv som en stor opdagelsesrejsende, som en hengiven kristen og egentlig bare et fascinerende individ i vores kontinents historie,” sagde Will Scharf, stabssekretær i Det Hvide Hus, da Trump underskrev ordren.

Forsyningstilsynet er forpligtet til at sikre, at de opkrævede energipriser fra forskellige kundegrupper, er omkostningsægte og kun dækker de omkostninger, som den pågældende kundegruppe selv er årsag til.

Det politiske pres for at fremme vedvarende energi synes at have trængt dette vigtige hensyn til side.

Ansvaret for at integrere vedvarende energikilder i distributionsnet hviler primært på distributionsnettets systemoperatører. Den teknologiske udvikling med udviklingen af såkaldte smart net m.v. har teknisk set gjort optimeringsopgaven med at håndtere stigende mængder vedvarende energi nemmere/mulig. Ikke desto mindre er problemet med at dele omkostningerne stadig uløst.

Det er således vigtigt, at både energileverandører og slutbrugere har langsigtet tillid til både incitamentsstruktur og de lovgivningsmæssige rammer for den net-infrastruktur, der skal udbygges. Det er langt fra tilfældet i øjeblikket.

Således har Forsyningstilsynet den 30. juni 2023 godkendt Energinets nye metode for opkrævning af den systemtarif, som de danske el kunder betaler for at dække Energinets omkostninger til at sikre den nødvendige infrastruktur.

Den betingede del af godkendelsen godkender regningen til almindelige forbrugere og etableringen af en reduceret tarif for en ny køberkategori af ”storkunder”, som vil omfatte bl.a. PtX -producenter, meget store industrivirksomheder og datacentre.

Forsyningstilsynet har ydermere på det seneste baseret en række godkendelser af forsyningsselskabers tarifering på deres overensstemmelse med Green Power Denmarks branchevejledning, som Forsyningstilsynet har taget til efterretning den 24. juni 2025 (journalnummer 23/02305). Denne tilkendegivelse er tidsbegrænset og er gældende indtil den 31. december 2027.

Manglende overensstemmelse med lovgivningens krav

Det må anses for tvivlsomt om Forsyningstilsynets godkendelse af Green Power Denmarks branchevejledning og konkrete tarifgodkendelser, herunder reducerede tariffer for ”storkunder”, er i overensstemmelse med lovgivningens krav om rimelige priser og at der bl.a. ikke må ske krydssubsidiering mellem forskellige køberkategorier.

Italiensk opera er kendt for drama – på og udenfor scenen! Men nu kan Financial Times berette, at Venedigs berømte operahus – La Fenice – bliver nu er midtpunkt i et voldsomt drama.

Mette Frederiksens veninde

Sagen er, at operahusets orkester, stamgæster og personale – foruden klassiske musikere over hele Italien – gør oprør mod teatrets nyudnævnte musikalske leder: en ung kvindelig dirigent med stærke bånd til Mette Frederiksens veninden, premierminister Giorgia Meloni og hendes parti Fratelli d’Italia – Italiens brødre.

I centrum af balladen er 35-årige Beatrice Venezi, der er udset til prestigefyldte dirigentstilling næste år. Dermed bliver hun den første kvindelige musikalske leder af La Fenice, der blev grundlagt i 1792, og hvor komponister som Giuseppe Verdi engang uropførte nye værker.

Orkestrets musikere hævder, at Venezi mangler den nødvendige “professionelle profil” til en sådan rolle. De har truet med at strejke, medmindre hendes nominering bliver trukket tilbage. “Hendes curriculum vitae er ikke engang minimalt sammenligneligt med dem fra de store dirigenter, der tidligere holdt stafetten,” skrev de i et offentligt brev, hvor de advarede om skade på La Fenices “image og troværdighed.”

Beatrice Venezi – som også har optrådt i tv-reklamer for hårprodukter og pasta – er en åbenhjertig kritiker af, hvad hun beskriver som Italiens mandsdominerede og “elitære” klassiske musikscene.

I 2024 var hun vært for en tv-serie, Voices Out of the Chorus, om oversete kvinder i musikhistorien. Hun har tidligere dømt og været medvært på den populære musikfestival San Remo, som udvælger Italiens bidrag til Eurovision Song Contest.

Men hendes dirigentteknik har været kontroversiel blandt professionelle musikere, hvoraf nogle har kritiseret den for at være ”rudimentær, umoden, uden gennemslagskraft” og ikke formidle musikalske ideer. Under en gæsteoptræden med det sicilianske symfoniorkester klagede nogle musikere: “Det ville have været lettere at spille uden hende.”

Andre skandaler i italiensk opera

Italiens førende operateater, La Scala, som fortsat er et centrum for Milanos kulturelle og sociale elite, blev grundlagt af den østrigske kejserinde Maria Theresa i 1778.

La Scala har været rammen for mange af de helt store i italiensk opera fra Gioachino Rossini til Aruro Toscanini, men er måske allermest forbundet med Giuseppe Verdi.

Operaen har også haft sin del af de dramaer og skandaler, der forbindes med opera. La Scala lagde i sæsonen 2018-19 ud med Verdis opera Attila, men nyfortolkningen gav anledning til furore. Især var mange utilfredse med en scene, hvor en kvinde smadrer en statue af Jomfru Maria.

Tilbage i 2012 var åbningsforestillingen Wagners Lohengrin. Årsagen var at 2013 markerede 200-året for den tyske komponist fødsel. Problemet var, at 2013 også var 200-året for Giuseppe Verdi, og mange italienere blev fornærmede.

I 2019 måtte La Scala opera sige nej til en infusion på 15 millioner euro fra Saudi-Arabien. Det har i Italien givet ny næring til den gamle diskussion om det statslige ansvar for finansiering af kunsten, eller om det er okay at overlade finansieringen til selskaber og tvivlsomme investorer?

Det vakte furore, da det kom frem, at La Scala, var involveret i indgående drøftelser om et femårigt partnerskab med det saudiarabiske kulturministerium, der ville hælde 15 mio. euro i La Scalas kasser. La Scala havde faktisk allerede modtaget godt 3 millioner euro, men planerne gav anledning til massiv kritik fra politikere og andre, der krympede sig ved tanken om et samarbejde mellem en ikonisk national institution og et dubiøst regime. Balladen endte med at La Scala sagde nej til Saudierne.

Rom kan også

Operaen i Rom er ikke helt på højde med La Scala, men tegner sig for en rigelig del af italienske operaskandaler.

Balladen i Hannover bringer mindelser om balladen, da en kendt operainstruktør i forbindelse med en opsætning af Giuseppe Verdis opera ”La Traviata” på Teatro dell’Opera di Roma ikke ville benytte teatrets primadonna, en fyldig sopran i sine bedste år, i hovedrollen som Violetta Valéry.

Instruktøren begrundede sin beslutning med, at primadonnaens fyldige ”statur var uforenelig med rollen”. Som bekendt opfattes Violetta Valéry normalt som en udtæret yngre og skrøbelig kvinde, der efter en (meget) lang proces endelig dør af tuberkulose (i visse nyere opsætninger af kræft eller HIV).

Andre eksempler

Hvis vi går lidt tilbage i historien, er der mange andre eksempler på vrede reaktioner på kritik:

I 1853 havde Giuseppe Verdis opera “Il Trovatore” (Troubaduren) premiere på Teatro Apollo i Rom (lå ved Tiberen og nedrevet i 1925 i forbindelse med Tiberens inddæmning).

Forestillingen blev dårligt modtaget og en kritiker skrev, at operaen var “et udtryk for ekstremt dårlig smag og uudholdelig vulgaritet”. Verdi blev så vred over kritikken, at han skrev et brev til redaktøren af Gazzetta Musicale di Milano, hvor han kaldte kritikerne for “en bande ignoranter”.

I øvrigt blev Verdis opera “Ballo in maschera” (Maskeballet), der havde premiere på Teatro Apollo seks år senere, også kritisk modtaget.

Da komponisten Gioachino Rossinis opera ”Otello” i 1816 havde premiere på Teatro del Fondo i Napoli blev den dårligt modtaget. En kritiker skrev at musikken var ”rædsom, steril og vulgær” og Rossini blev så påvirket at han i en årelang, dyb depression slet ikke var i stand til at komponere.

Komponist Richard Wagner var også kendt for at være tyndhudet, når det kom til kritik. I 1850 offentliggjorde han et essay, hvor han angreb musikkritikeren Eduard Hanslick, som han beskyldte for ikke at kunne værdsætte hans musik. Essayet, der hedder “Judaism in Music”, er blevet kritiseret for dets antisemitiske overtoner.

Da Vincenzo Bellinis opera “Norma” i 1831 havde premiere på La Scala i Milano blev den modtaget med blandet kritik, hvor nogle roste musikken, mens librettoen blev nedgjort. Den følsomme Bellini blev så påvirket, at han blev syg og måtte forlade Milano for at komme sig.

Komponisten Giacomo Puccini havde et notorisk konfliktfyldt forhold til kritikerne i Rom. Da hans opera ”Tosca” i 1900 havde premiere på Teatro Costanzi – det nuværende Teatro dell’Opera di Roma – og den blev mødt af blandet kritik, nægtede han at deltage i den traditionelle reception på premiereaftenen, men sendte et harmdirrende brev til teaterchefen.

Maria Callas

Operasanger Maria Callas var kendt for sit temperament og åbenhjertighed. I 1958 blev der buhet af hende på scenen på La Scala i Milano under en opførelse af Bellinis førnævnte opera “Norma”. Dagen efter udsendte hun en erklæring, hvor hun beskyldte publikum for at være “ukultiverede” og “barbariske”.

Efter en lignende oplevelse med en opførelse af “Norma” på Teatro dell’Opera di Roma, hvor Callas blev rost for sin sang, men kritiseret for sit skuespil, blev Callas så mopset, at hun i flere år nægtede at optræde i Rom.

Pavarotti

Tenoren Luciano Pavarotti var også kendt for sine stærke reaktioner på kritik. I 1987 blev han buhet af under en opførelse af Donizettis opera “L’Elisir d’Amore” (Elskovsdrikken) på Metropolitan Opera i New York. Dagen efter aflyste han en planlagt optræden på “Good Morning America” og udsendte en erklæring, hvor han beskyldte publikum for at være “utaknemmelige”.

I 2011 modtog dramatiker og instruktør David Mamet en hård anmeldelse fra New York Times for hans skuespil “The Anarchist.” Mamet, der i Danmark også er kendt for at have skrevet og instrueret film – bl.a. manuskriptet til The Postman Always Rings Twice (Postbudet ringer altid to gange), The Verdict (Dommen) og Wag the Dog, svarede med et brev fyldt med eder og forbandelser til Times’ teateranmelder, hvor han beskyldte anmelderen for at være “en uærlig, uoprigtig og snæversynet kritiker.”

Komponisten Andrew Lloyd Webber blev i 1989 så vred over en negativ anmeldelse af hans musical “Aspects of Love” (Kærlighed), at han indrykkede en helsidesannonce i en London-avis, hvor han beskyldte anmelderen for at foranstalte en personlig vendetta imod ham og kaldte ham en “andenrangs kritiker.”

Dramatiker John Osborne, kendt for bl.a. ”Look Back in Anger” (Ung vrede), var kendt for sit voldsomme temperament og sin vilje til at engagere sig i offentlige fejder med kritikere. I 1965 angreb han kritikeren Kenneth Tynan i en række breve til pressen, hvor han beskyldte Tynan for at være en “parasitisk egoist” og ”alfons for den etablerede kritik”.

Orson Welles

Filminstruktøren og skuespilleren Orson Welles var kendt for at være tyndhudet. I 1948 svarede han på en negativ anmeldelse af hans film “Macbeth” ved at indrykke en annonce i ”Hollywood Reporter”, hvor han kaldte anmelderen en “forbryderisk lille skurk” og beskyldte ham for at være kommunistsympatisør.

På et møde i Det Systemiske Sikkerhedsråd mandag blev det besluttet at lempe bankernes sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber.

Finanslobbyen hældt ned af brættet

Dermed fik Finanslobbyen det ikke, som de ønskede sig, da Det Systemiske Risikoråd mandag fastholdt kapitalkrav ved udlån til ejendomsmarkedet. Interesseorganisationerne EjendomDanmark og Finans Danmark mener, at kapitalkravene ved udlån til ejendomsselskaber er ”helt unødvendige” og at de bør lempes.

Danske banker er blevet væsentligt bedre kapitaliserede siden finanskrisen, men de ekstra kapitalkrav til bankerne efter krisen har betydet, at de har skullet polstre sig med ekstra 11,6 mia. kr., når de lånte penge ud til ejendomsselskaber.

Bankerne har polstret sig med ekstra 11,6 mia. kr. ved udlån til ejendomsselskaber, men beløbet kan nu sænkes til 9 mia. kr.

Efter Det Systemiske Risikoråds opfattelse, er risikobilledet for den finansielle sektor i Danmark fortsat præget af geopolitiske spændinger og internationale krigstrusler m.v.

Efter den umiddelbare uro som følge af den amerikanske toldpolitik er der nu mere klarhed om toldsatserne i verdenshandlen. Derfor kan usikkerheden på de finansielle markeder være mindsket i de seneste måneder.

I Danmark giver boligmarkedet imidlertid på ny anledning til opmærksomhed, særligt i hovedstaden hvor priserne stiger betydeligt. Det understreger vigtigheden af lånereglerne som værn mod skred i kreditstandarderne.

Rådet vurderer, at den generelle kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct.

Hvad angår den sektorspecifikke systemiske buffer for ejendomseksponeringer på 7 pct., der har været gældende siden ultimo juni 2024, indebærer bufferen at bankerne skal opretholde en samlet kapitalreservation på ca. 11,6 mia. kr.

Rådet vurderer, at der fortsat er systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet, som ikke er tilstrækkeligt adresseret af andre krav. Samtidig vurderer Rådet, at forbedring i nogle af de cykliske forhold siden oktober 2023, især lavere renter, kan begrunde en lempelse i det nuværende krav.

Rådet henstiller derfor samlet set, at tiltaget lempes ved at undtage eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom i belåningsintervallet 0 til 30 pct., mens buffersatsen i øvrigt fastholdes på 7 pct.

Undtagelse af eksponeringer i belåningsintervallet 0 til 30 pct. indebærer, at det er den mest sikre del af eksponeringerne, der undtages. Anbefalingen skønnes at medføre en reduktion i den samlede reservation fra de nuværende 11,6 mia. kr. til ca. 9 mia. kr.

Det Systemiske Risikoråd vil fortsat løbende overvåge udviklingen på boligmarkedet samt institutternes kreditgivning

De nuværende regler for pengeinstitutternes udlån er implementeret med hjemmel i lovgivning, der har til formål at beskytte forbrugeren eller sikre sunde kreditstandarder. Reglerne har da også været med til at begrænse risikable nyudlån til låntagere med høj gældsservicering- og belåningsgrad, særligt i perioden med lave renter.

Lempelige finanskrav i Danmark

Det er imidlertid en kendsgerning, at de danske låneregler er mere lempelige end i de øvrige nordiske lande. Samtidig har boligpriserne herhjemme siden 2023 steget, og især i hovedstaden er priserne på ejerlejligheder steget betydeligt.

Det Systemiske Risikoråd vil derfor fortsat følge udviklingen på boligmarkedet med øget opmærksomhed.

Efter tre kaotiske år som direktør for museet for samtidskunst, Arken, stopper Marie Nipper i Ishøj.

Marie Nipper stopper som direktør på kunstmuseet Arken efter lidt over tre år, oplyser museet. Marie Nipper skal fremover lægge sin rastløse energi i et foretagende, der hedder Creator Projects.

Marie Nipper, der er mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet, og tidligere har været overinspektør på ARoS i Aarhus, var direktør for Copenhagen Contemporary fra 2018 til 2022, før hun tiltrådte som direktør for ARKEN i august 2022.

I sin tid på ARKEN har Marie Nipper kæmpet med museets anstrengte økonomi og med en række sager og kritikpunkter, herunder vedrørende offentlige tilskud og problemer med arbejdsmiljøet. Sagerne har givet anledning til påbud fra Arbejdstilsynet, som bl.a. handlede om tidspres og stor arbejdsmængde hos de ansatte i kunstafdelingen. Kritikken fra medarbejdere og fagforeninger (f.eks. DM) om bekymringer omkring ledelsesstil, overenskomstforhandlinger, fyringer af medarbejdere, som har krævet overenskomst, har skabt en generel utryghed på arbejdspladsen.

ARKEN – Museet for Samtidskunst – har desuden under Marie Nippers ledelse haft en række udstillinger, der har været så aparte, at sagesløse gæster har været i tvivl om de var til grin for deres egne entré-gebyrer.

Kenneth Rasmussen

Senest har udstillingen ”For helvede, mand” af Kenneth Rasmussen givet anledning til tvivl om man helt havde opgivet kuratoringen på Arken.

“Kenneth Rasmussen laver strikkede mega-skulpturer, myldrende linoleumstryk og finurlige keramikfigurer. Kunstværkerne spidder på bramfri og sarkastisk vis samfundets perfekthedskultur.”

Sådan præsenter Arken selv den udstilling, der åbnede den 18. september 2025. Men er det virkeligt sandt? Er dette virkelig samfundskritik? Er det overhovedet en kunstudstilling?

Eller er der tale om et socialpædagogisk projekt? Et inklusionsprojekt? Eller endog om en form for populisme, der lukrerer på at udstille det aparte? Lidt ligesom man engang udstille fremmede kulturers mennesker i bur i Tivoli.

Det populistiske understreges af, at det nu er anden gang i træk, at Arken lægger sig direkte op ad nogle DR-udsendelser, hvor “aparte” eller diagnose-ramte kunstnere præsenteres.

Frederik Næblerød

Sidste gang var med den delvist overståede udstilling med Frederik Næblerød (den fortsætter ind i 2026). Dengang var det både “Kunstnerkolonien” men også den efterfølgende miniserie om Næblerød på DR, der var en vigtig ingrediens i Arkens markedsføring af udstillingen.

Nu er det så udsendelsen med Kenneth Rasmussen fra DR-serien “Originalerne”, der synes at være det vigtige afsæt for at præsentere Rasmussen som kunstner på Arken.

Positiv særbehandling?

Men er det overhovedet kunst, når en kunstskole for udviklingshæmmede får placeret en af deres elever i en soloudstilling på et af de største samtids-kunst-museer i Danmark?

Creator Projects

I mangel af nye episoder af Monty Pythons Flyvende Cirkus og Fawlty Towers skal det måske for en stund blive interessant at følge Marie Nipper og Creator Project. Hvem ved?

https://sorenskafte.com/2025/09/19/arken-museet-for-samtidskunst-kenneth-rasmussen-for-helvede-mand

FN’s Sikkerhedsråd stemte tirsdag for at godkende en international styrke på op til 5.500 personer for at hjælpe med at dæmpe bandekriminaliteten i Haiti.

Haiti befinder sig i monumentale vanskeligheder

På det såkaldte Human Development Index placeres Haiti som nummer 170 af 189 lande målt på velstand og udvikling.

Haiti grænser op til Den Dominikanske Republik (selvstændig i 1843) på den vestlige del af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba.

Kvindelandsholdet i fodbold, Søren Pape Poulsen og Jørgen Leth

Da det danske kvindelandshold (nr. 18 på Fifa’s rangliste) den 1. august 2023 i Perth kvalificerede sig til 1/8-finalerne under fodbold-VM ved at slå Haiti (nr. 53 på Fifa’s rangliste) kendte jubelen ingen grænser.

Man kunne godt have undt Haiti større succes (og økonomisk udbytte) af fodbold-VM.

Mens den nu afdøde konservative partileder, Søren Pape Poulsen, bidrog til at gøre Den Dominikanske Republik kendt i Danmark, har vi ikke hørt meget til Haiti, siden netop afdøde Jørgen Leth flyttede fra øen.

Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.

Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien ”Det uperfekte menneske”.

Haiti tidligere fransk koloni

Landet er en tidligere fransk koloni – Saint-Domingue, der i kolonitiden var verdens største producent af sukker og kaffe. Haiti var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed i 1804. Haiti har omkring 11,5 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er efterkommere af afrikanske slaver.

Kaos

Haiti har længe været præget af kaotiske forhold. Amerikanske tropper har flere gange været indsat og endnu huskes François Duvalier (“Papa Doc”), der fra 1957 til 1971 styrede diktatorisk og brutalt. Magten gik derefter over til hans søn, Jean-Claude (“Baby Doc”), som fortsatte faderens terrorregime i en noget afdæmpet form. Han blev afsat af militæret i 1986.

Perioden efter afsættelsen af Duvalier-dynastiet har imidlertid fortsat været præget af ustabilitet. Landets præsident Jovenel Moise blev den 6.-7. juli 2021 dræbt af ukendte gerningsmænd.

Siden har Haiti været plaget af enorm politisk ustabilitet.

Rivaliserende bander har udnyttet den politiske uro til at overtage store dele af Port-Au-Prince, hvor de blandt andet kontrollerer parlamentsbygningen.

Port-Au-Prince, der huser en femtedel af Haitis 11,5 millioner indbyggere, har siden været præget af en bølge af kidnapninger samt brændstofmangel, vejblokader og dårlig adgang til sundhedsfaciliteter. Utallige mennesker er blevet dræbt og i slutningen af 2022 brød en koleraepidemi ud i landet.

Voldelige bander kontrollerer i øjeblikket omkring 90 procent af Haitis hovedstad, Port-au-Prince, og har udvidet deres kontrol til landdistrikterne. Kampene har fordrevet mere end 1,3 millioner mennesker.

Spredning til andre lande

Flygtningestrømme, kolera og ulovlig handel med våben og narkotika spreder sig til landene omkring Haiti. Mest påvirket er nabolandet Den Dominikanske Republik, der deler øen Hispaniola med Haiti. Nabolandet, der er kendt for sine hvide strande og ferieresorter, er blevet kritiseret for at udvise haitianere, og man prøver i øvrigt med grænsemure at holde flygtninge ude.

FN-interventioner

Der er tidligere foretaget interventioner i Haiti under FN’s flag – i 1994 og i 2004. I oktober 2022 krævede en FN-resolution et øjeblikkelig stop for vold og kriminalitet i Haiti. Samtidig blev der indført sanktioner, og EU-landene, Storbritannien og Canada er blandt de lande, der som konsekvens af situationen har indført sanktioner mod Haiti.

Disse omfatter økonomiske sanktioner mod den tidligere politimand Jimmy “Barbecue” (grill) Chérizier, der leder bandesammenslutningen ”Fòs Revolisyonè G9 an fanmi e alye” (Revolutionary Forces of the G9 Family and Allies). Banden kaldes i daglig tale blot G9, og lederen har fået sit kaldenavn, fordi han sætter ild til sine modstandere. Blandt andre fremtrædende bander kan nævnes ”Baz Gran Grif”.

Som reaktion på lovløsheden og bandevældet er der opstået en række selvtægts-grupper, der tager loven i egen hånd og dermed bidrager til det totale kaos især i hovedstaden Port-Au-Prince.

Den 22. december 2022 opfordrede FN til international invention, og USA tog initiativ til en FN-resolution, der har bemyndiget Kenya til at lede en international politistyrke, der kan bekæmpe bandeuvæsenet i Haiti.

Ny FN-resolution den 1. oktober 2025

Resolutionen, fremsat af USA og Panama, som FN’s Sikkerhedsråd godkendte tirsdag den 1. oktober 2025, vil omdanne den Kenya-ledede multinationale indsats (som udløber torsdag) til en “Gang Suppression Force” (bandeundertrykkelsesstyrke). FN har med resolutionen godkendt en international styrke på op til 5.500 personer for at hjælpe med at dæmpe bandekriminaliteten i Haiti.

Dermed mere end fordobles styrkens mandat og dens beføjelser udvides til at give personellet mulighed for at anholde formodede bandemedlemmer – noget den nuværende Kenya-mission ikke har ret til.

Da FN’s Sikkerhedsråd tirsdag stemte for Haiti-resolutionen, sagde Mike Waltz, USA’s ambassadør ved FN, at den nye styrke “giver Haiti håb.” “Det er et håb, der hurtigt er ved at forsvinde, i takt med at terroristbander udvider deres territorium, voldtager, plyndrer, myrder og terroriserer den haitianske befolkning,” sagde Waltz.

Kina og Rusland undlod at stemme for resolutionen

Selvom resolutionens støtter fremhævede den nye styrke som et middel til på sigt at kunne afholde demokratiske valg i Haiti, undlod både Kina og Rusland at stemme. De argumenterede for, at yderligere FN-indblanding risikerer at forværre landets allerede skrøbelige sikkerhedssituation og beskyldte USA for ikke at have stoppet den ulovlige våbenstrøm til Port-au-Prince. Pakistan undlod også at stemme.

Sagesløse små og store virksomheder i Hovedstadsområdet bliver bombarderet med ”tilbud” fra Erhvervshus Hovedstaden, Fruebjergvej 3, 2100 København, Østerbro, om bistand til at løse de udfordringer som virksomhederne måtter stå overfor. Der er tilsyneladende ikke det problem, som Erhvervshus Hovedstaden ikke med et målrettet tilbud eller rådgivning kan løse for virksomhederne.

Erhvervsfremmeindsatsen

Den danske ERHVERVSFREMMEINDSATS løber op i udgifter for ca. 4,7 mia. kr. fordelt på knap 3 mia. kr. på nationalt niveau, Ca. 1,1 mia. kr. på regionalt niveau og ca. 0,6 mia. kr. på kommunalt niveau. Eksperter skønner, at erhvervsfremmeindsatsen samlet beskæftiger Ca. 1.900 årsværk. Hertil kommer Ca. 800 årsværk, som anvendes på forskellige regionalt finansierede erhvervsfremmeprojekter. Samlet består den offentlige erhvervsfremmeindsats i Danmark af mere end 250 aktører fordelt på nationalt, regionalt og lokalt niveau, der årligt hjælper virksomheder med at belyse, håndtere og løse vækstudfordringer.

Såkaldt reform af erhvervsfremmesystemet

Med mellemrum stilles der politisk spørgsmål ved fornuften af erhvervsfremmesystemet, og systemet blev da også ”reformeret” med en ny lov om erhvervsfremme i 2018. Hovedformålet var angiveligt at forenkle og effektivisere erhvervsfremmeindsatsen til gavn for virksomhederne, bl.a. ved at tilrettelægge et efterspørgselsdrevet og sammenhængende erhvervsfremmesystem.

I forlængelse af reformen blev der ovenikøbet gennemført en evaluering af erhvervsfremmesystemet med det formål at kunne udvikle og optimere erhvervsfremmeindsatsen.

Det daværende politiske flertal besluttede, at udgangspunktet for evalueringen var, at Danmark havde et grundlæggende velfungerende erhvervsfremmesystem, der er værdifuldt for virksomhederne.

Evalueringen tog derfor udgangspunkt i, at de eksisterende rammer, herunder at lovgivning og organisering skulle fastholdes.

Efterfølgende blev der indgået en fireårige aftale om rammerne for erhvervshuse 2024-2027 mellem Erhvervsministeriet og KL.

Ikke muligt at måle effekten

I den første status og opgørelse af aftalens fælles mål fremgår, at de tværkommunale erhvervshuse udgør det fysiske knudepunkt i erhvervsfremme systemet.

De seks erhvervshuse med filialer samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling på tværs af kommunerne. Erhvervshusene tilbyder virksomhedsspecifikke vejledningsforløb med et eller flere møder, der hjælper virksomheder med at kortlægge deres vækst- eller forretningspotentiale, og kan henvise virksomhederne til andre private eller offentlige tilbud.

I 2024 benyttede 4.483 virksomheder erhvervshusenes tilbud om uvildig, specialiseret vejledning, heraf var 1.134 iværksættervirksomheder, der var under tre år på vejledningstidspunktet.

Selvom statusopgørelsen ikke betvivler Erhvervshusenes erhvervsfremmende indsats, konstateres det i statusopgørelsen, at det ”på nuværende tidspunkt” ikke er muligt at effektmåle hovedparten af erhvervsfremmeindsatserne.

I USA er det føderale statsapparat på vej til at lukke ned. Demokraterne og Republikanerne kan ikke nå til enighed om en aftale om det statslige budget fra den 1. oktober. På et møde mandag i Det Hvide Hus mellem lederne fra de to partier og med deltagelse af Donald Trump, blev der ikke opnået enighed.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, har foreslået at forlænge den nuværende budgetaftale, men det er hidtil blevet afvist af Demokraterne.

”Hvis Demokraterne beslutter at lukke statsapparatet ned, ligger ansvaret hos dem, og jeg synes, det er fuldstændig tragisk, «siger Johnson.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, beskylder Demokraterne for at holde en pistol for panden af det amerikanske folk.

”Jeg tror, at vi er på vej til en nedlukning, for Demokraterne vil ikke gøre det, der skal gøres,” siger Vance.

Sundhedsudgifter stridspunkt

Republikanerne vil spare på de føderale udgifter, men Demokraterne står fast på et krav om, at der skal prioriteres flere penge til sundhed i budgettet for det kommende år.

Selv om Republikanerne har flertal i både Senatet og i Repræsentanternes Hus, så kan Trumps parti ikke selv stemme budgetloven igennem.

I Senatet skal mindst 60 af kammerets 100 medlemmer stemme for budgetloven, hvilket kræver, at syv demokrater stemmer for den.

Medmindre der opnås enighed inden midnat tirsdag lokal tid – klokken 06.00 onsdag morgen dansk tid – vil dele af det føderale statsapparat i USA lukke ned. En nedlukning vil medføre, at ikke-nødvendige aktiviteter stoppes, og at tusindvis af føderalt ansatte vil stå uden løn.

Ikke første gang

Det er ikke første gang USA har været i denne situation. I midten af marts 2025vvar demokrater og republikanere i en konfrontation om skattelettelser og udgifter, og en nedlukning så ud til at være nært forestående. I sidste øjeblik blev de enige om en resolution om fortsatte bevillinger, der sikrede, at den føderale regering ville blive finansieret for resten af finansåret frem til den 1. oktober.

Konsekvenserne

Skulle regeringen lukke ned, vil det være første gang, det er sket siden 2018-2019. Og det kan forstyrre mange menneskers liv – måske permanent, hvis Trumps trusler om massefyringer går i opfyldelse.

Hovedreglen er at “essentielle” føderale funktioner opretholdes. Sociale ydelser vil stadig blive udbetalt, ligesom sundheds- og Medicare-tjenester også vil forblive i drift.

Post vil stadig blive uddelt fordi U.S. Postal Service er et uafhængigt agentur.

Alle Veterans Affairs (VA) medicinske faciliteter og klinikker vil forblive åbne og operationelle, hvis regeringen lukker ned. VA vil også fortsætte med at behandle veteranydelser.

Derfor vil sikkerhedspersonale og flyveledere i lufthavne ikke blive sendt hjem. De vil i stedet arbejde uden løn under en eventuel nedlukning. For seks år siden meldte hundredvis af ansatte i lufthavne sig syge, hvilket skabte enormt lange køer ved lufthavnenes sikkerhedskontrol.

Det er uvist om adgangen til amerikanske nationalparker lukkes. Da regeringen blev lukket ned i januar 2018, forblev de fleste nationalparker åbne – uden deres besøgscentre og toiletter. Affaldsafhentning blev også sat i bero. Fem år tidligere, under nedlukningen i 2013, blev besøgende dog afvist fra parker, nationale monumenter og andre steder.

Smithsonian Institute og andre føderale museer, såsom National Archives, vil formentlig blive lukket, ligesom adgangen til præsidentielle biblioteker, som overvåges af National Park Service, og den National Zoo vil være lukket, men dyrene vil blive passet.