På et møde i Det Systemiske Sikkerhedsråd mandag blev det besluttet at lempe bankernes sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber.

Finanslobbyen hældt ned af brættet

Dermed fik Finanslobbyen det ikke, som de ønskede sig, da Det Systemiske Risikoråd mandag fastholdt kapitalkrav ved udlån til ejendomsmarkedet. Interesseorganisationerne EjendomDanmark og Finans Danmark mener, at kapitalkravene ved udlån til ejendomsselskaber er ”helt unødvendige” og at de bør lempes.

Danske banker er blevet væsentligt bedre kapitaliserede siden finanskrisen, men de ekstra kapitalkrav til bankerne efter krisen har betydet, at de har skullet polstre sig med ekstra 11,6 mia. kr., når de lånte penge ud til ejendomsselskaber.

Bankerne har polstret sig med ekstra 11,6 mia. kr. ved udlån til ejendomsselskaber, men beløbet kan nu sænkes til 9 mia. kr.

Efter Det Systemiske Risikoråds opfattelse, er risikobilledet for den finansielle sektor i Danmark fortsat præget af geopolitiske spændinger og internationale krigstrusler m.v.

Efter den umiddelbare uro som følge af den amerikanske toldpolitik er der nu mere klarhed om toldsatserne i verdenshandlen. Derfor kan usikkerheden på de finansielle markeder være mindsket i de seneste måneder.

I Danmark giver boligmarkedet imidlertid på ny anledning til opmærksomhed, særligt i hovedstaden hvor priserne stiger betydeligt. Det understreger vigtigheden af lånereglerne som værn mod skred i kreditstandarderne.

Rådet vurderer, at den generelle kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct.

Hvad angår den sektorspecifikke systemiske buffer for ejendomseksponeringer på 7 pct., der har været gældende siden ultimo juni 2024, indebærer bufferen at bankerne skal opretholde en samlet kapitalreservation på ca. 11,6 mia. kr.

Rådet vurderer, at der fortsat er systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet, som ikke er tilstrækkeligt adresseret af andre krav. Samtidig vurderer Rådet, at forbedring i nogle af de cykliske forhold siden oktober 2023, især lavere renter, kan begrunde en lempelse i det nuværende krav.

Rådet henstiller derfor samlet set, at tiltaget lempes ved at undtage eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom i belåningsintervallet 0 til 30 pct., mens buffersatsen i øvrigt fastholdes på 7 pct.

Undtagelse af eksponeringer i belåningsintervallet 0 til 30 pct. indebærer, at det er den mest sikre del af eksponeringerne, der undtages. Anbefalingen skønnes at medføre en reduktion i den samlede reservation fra de nuværende 11,6 mia. kr. til ca. 9 mia. kr.

Det Systemiske Risikoråd vil fortsat løbende overvåge udviklingen på boligmarkedet samt institutternes kreditgivning

De nuværende regler for pengeinstitutternes udlån er implementeret med hjemmel i lovgivning, der har til formål at beskytte forbrugeren eller sikre sunde kreditstandarder. Reglerne har da også været med til at begrænse risikable nyudlån til låntagere med høj gældsservicering- og belåningsgrad, særligt i perioden med lave renter.

Lempelige finanskrav i Danmark

Det er imidlertid en kendsgerning, at de danske låneregler er mere lempelige end i de øvrige nordiske lande. Samtidig har boligpriserne herhjemme siden 2023 steget, og især i hovedstaden er priserne på ejerlejligheder steget betydeligt.

Det Systemiske Risikoråd vil derfor fortsat følge udviklingen på boligmarkedet med øget opmærksomhed.

Efter tre kaotiske år som direktør for museet for samtidskunst, Arken, stopper Marie Nipper i Ishøj.

Marie Nipper stopper som direktør på kunstmuseet Arken efter lidt over tre år, oplyser museet. Marie Nipper skal fremover lægge sin rastløse energi i et foretagende, der hedder Creator Projects.

Marie Nipper, der er mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet, og tidligere har været overinspektør på ARoS i Aarhus, var direktør for Copenhagen Contemporary fra 2018 til 2022, før hun tiltrådte som direktør for ARKEN i august 2022.

I sin tid på ARKEN har Marie Nipper kæmpet med museets anstrengte økonomi og med en række sager og kritikpunkter, herunder vedrørende offentlige tilskud og problemer med arbejdsmiljøet. Sagerne har givet anledning til påbud fra Arbejdstilsynet, som bl.a. handlede om tidspres og stor arbejdsmængde hos de ansatte i kunstafdelingen. Kritikken fra medarbejdere og fagforeninger (f.eks. DM) om bekymringer omkring ledelsesstil, overenskomstforhandlinger, fyringer af medarbejdere, som har krævet overenskomst, har skabt en generel utryghed på arbejdspladsen.

ARKEN – Museet for Samtidskunst – har desuden under Marie Nippers ledelse haft en række udstillinger, der har været så aparte, at sagesløse gæster har været i tvivl om de var til grin for deres egne entré-gebyrer.

Kenneth Rasmussen

Senest har udstillingen ”For helvede, mand” af Kenneth Rasmussen givet anledning til tvivl om man helt havde opgivet kuratoringen på Arken.

“Kenneth Rasmussen laver strikkede mega-skulpturer, myldrende linoleumstryk og finurlige keramikfigurer. Kunstværkerne spidder på bramfri og sarkastisk vis samfundets perfekthedskultur.”

Sådan præsenter Arken selv den udstilling, der åbnede den 18. september 2025. Men er det virkeligt sandt? Er dette virkelig samfundskritik? Er det overhovedet en kunstudstilling?

Eller er der tale om et socialpædagogisk projekt? Et inklusionsprojekt? Eller endog om en form for populisme, der lukrerer på at udstille det aparte? Lidt ligesom man engang udstille fremmede kulturers mennesker i bur i Tivoli.

Det populistiske understreges af, at det nu er anden gang i træk, at Arken lægger sig direkte op ad nogle DR-udsendelser, hvor “aparte” eller diagnose-ramte kunstnere præsenteres.

Frederik Næblerød

Sidste gang var med den delvist overståede udstilling med Frederik Næblerød (den fortsætter ind i 2026). Dengang var det både “Kunstnerkolonien” men også den efterfølgende miniserie om Næblerød på DR, der var en vigtig ingrediens i Arkens markedsføring af udstillingen.

Nu er det så udsendelsen med Kenneth Rasmussen fra DR-serien “Originalerne”, der synes at være det vigtige afsæt for at præsentere Rasmussen som kunstner på Arken.

Positiv særbehandling?

Men er det overhovedet kunst, når en kunstskole for udviklingshæmmede får placeret en af deres elever i en soloudstilling på et af de største samtids-kunst-museer i Danmark?

Creator Projects

I mangel af nye episoder af Monty Pythons Flyvende Cirkus og Fawlty Towers skal det måske for en stund blive interessant at følge Marie Nipper og Creator Project. Hvem ved?

https://sorenskafte.com/2025/09/19/arken-museet-for-samtidskunst-kenneth-rasmussen-for-helvede-mand

FN’s Sikkerhedsråd stemte tirsdag for at godkende en international styrke på op til 5.500 personer for at hjælpe med at dæmpe bandekriminaliteten i Haiti.

Haiti befinder sig i monumentale vanskeligheder

På det såkaldte Human Development Index placeres Haiti som nummer 170 af 189 lande målt på velstand og udvikling.

Haiti grænser op til Den Dominikanske Republik (selvstændig i 1843) på den vestlige del af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba.

Kvindelandsholdet i fodbold, Søren Pape Poulsen og Jørgen Leth

Da det danske kvindelandshold (nr. 18 på Fifa’s rangliste) den 1. august 2023 i Perth kvalificerede sig til 1/8-finalerne under fodbold-VM ved at slå Haiti (nr. 53 på Fifa’s rangliste) kendte jubelen ingen grænser.

Man kunne godt have undt Haiti større succes (og økonomisk udbytte) af fodbold-VM.

Mens den nu afdøde konservative partileder, Søren Pape Poulsen, bidrog til at gøre Den Dominikanske Republik kendt i Danmark, har vi ikke hørt meget til Haiti, siden netop afdøde Jørgen Leth flyttede fra øen.

Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.

Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien ”Det uperfekte menneske”.

Haiti tidligere fransk koloni

Landet er en tidligere fransk koloni – Saint-Domingue, der i kolonitiden var verdens største producent af sukker og kaffe. Haiti var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed i 1804. Haiti har omkring 11,5 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er efterkommere af afrikanske slaver.

Kaos

Haiti har længe været præget af kaotiske forhold. Amerikanske tropper har flere gange været indsat og endnu huskes François Duvalier (“Papa Doc”), der fra 1957 til 1971 styrede diktatorisk og brutalt. Magten gik derefter over til hans søn, Jean-Claude (“Baby Doc”), som fortsatte faderens terrorregime i en noget afdæmpet form. Han blev afsat af militæret i 1986.

Perioden efter afsættelsen af Duvalier-dynastiet har imidlertid fortsat været præget af ustabilitet. Landets præsident Jovenel Moise blev den 6.-7. juli 2021 dræbt af ukendte gerningsmænd.

Siden har Haiti været plaget af enorm politisk ustabilitet.

Rivaliserende bander har udnyttet den politiske uro til at overtage store dele af Port-Au-Prince, hvor de blandt andet kontrollerer parlamentsbygningen.

Port-Au-Prince, der huser en femtedel af Haitis 11,5 millioner indbyggere, har siden været præget af en bølge af kidnapninger samt brændstofmangel, vejblokader og dårlig adgang til sundhedsfaciliteter. Utallige mennesker er blevet dræbt og i slutningen af 2022 brød en koleraepidemi ud i landet.

Voldelige bander kontrollerer i øjeblikket omkring 90 procent af Haitis hovedstad, Port-au-Prince, og har udvidet deres kontrol til landdistrikterne. Kampene har fordrevet mere end 1,3 millioner mennesker.

Spredning til andre lande

Flygtningestrømme, kolera og ulovlig handel med våben og narkotika spreder sig til landene omkring Haiti. Mest påvirket er nabolandet Den Dominikanske Republik, der deler øen Hispaniola med Haiti. Nabolandet, der er kendt for sine hvide strande og ferieresorter, er blevet kritiseret for at udvise haitianere, og man prøver i øvrigt med grænsemure at holde flygtninge ude.

FN-interventioner

Der er tidligere foretaget interventioner i Haiti under FN’s flag – i 1994 og i 2004. I oktober 2022 krævede en FN-resolution et øjeblikkelig stop for vold og kriminalitet i Haiti. Samtidig blev der indført sanktioner, og EU-landene, Storbritannien og Canada er blandt de lande, der som konsekvens af situationen har indført sanktioner mod Haiti.

Disse omfatter økonomiske sanktioner mod den tidligere politimand Jimmy “Barbecue” (grill) Chérizier, der leder bandesammenslutningen ”Fòs Revolisyonè G9 an fanmi e alye” (Revolutionary Forces of the G9 Family and Allies). Banden kaldes i daglig tale blot G9, og lederen har fået sit kaldenavn, fordi han sætter ild til sine modstandere. Blandt andre fremtrædende bander kan nævnes ”Baz Gran Grif”.

Som reaktion på lovløsheden og bandevældet er der opstået en række selvtægts-grupper, der tager loven i egen hånd og dermed bidrager til det totale kaos især i hovedstaden Port-Au-Prince.

Den 22. december 2022 opfordrede FN til international invention, og USA tog initiativ til en FN-resolution, der har bemyndiget Kenya til at lede en international politistyrke, der kan bekæmpe bandeuvæsenet i Haiti.

Ny FN-resolution den 1. oktober 2025

Resolutionen, fremsat af USA og Panama, som FN’s Sikkerhedsråd godkendte tirsdag den 1. oktober 2025, vil omdanne den Kenya-ledede multinationale indsats (som udløber torsdag) til en “Gang Suppression Force” (bandeundertrykkelsesstyrke). FN har med resolutionen godkendt en international styrke på op til 5.500 personer for at hjælpe med at dæmpe bandekriminaliteten i Haiti.

Dermed mere end fordobles styrkens mandat og dens beføjelser udvides til at give personellet mulighed for at anholde formodede bandemedlemmer – noget den nuværende Kenya-mission ikke har ret til.

Da FN’s Sikkerhedsråd tirsdag stemte for Haiti-resolutionen, sagde Mike Waltz, USA’s ambassadør ved FN, at den nye styrke “giver Haiti håb.” “Det er et håb, der hurtigt er ved at forsvinde, i takt med at terroristbander udvider deres territorium, voldtager, plyndrer, myrder og terroriserer den haitianske befolkning,” sagde Waltz.

Kina og Rusland undlod at stemme for resolutionen

Selvom resolutionens støtter fremhævede den nye styrke som et middel til på sigt at kunne afholde demokratiske valg i Haiti, undlod både Kina og Rusland at stemme. De argumenterede for, at yderligere FN-indblanding risikerer at forværre landets allerede skrøbelige sikkerhedssituation og beskyldte USA for ikke at have stoppet den ulovlige våbenstrøm til Port-au-Prince. Pakistan undlod også at stemme.

Sagesløse små og store virksomheder i Hovedstadsområdet bliver bombarderet med ”tilbud” fra Erhvervshus Hovedstaden, Fruebjergvej 3, 2100 København, Østerbro, om bistand til at løse de udfordringer som virksomhederne måtter stå overfor. Der er tilsyneladende ikke det problem, som Erhvervshus Hovedstaden ikke med et målrettet tilbud eller rådgivning kan løse for virksomhederne.

Erhvervsfremmeindsatsen

Den danske ERHVERVSFREMMEINDSATS løber op i udgifter for ca. 4,7 mia. kr. fordelt på knap 3 mia. kr. på nationalt niveau, Ca. 1,1 mia. kr. på regionalt niveau og ca. 0,6 mia. kr. på kommunalt niveau. Eksperter skønner, at erhvervsfremmeindsatsen samlet beskæftiger Ca. 1.900 årsværk. Hertil kommer Ca. 800 årsværk, som anvendes på forskellige regionalt finansierede erhvervsfremmeprojekter. Samlet består den offentlige erhvervsfremmeindsats i Danmark af mere end 250 aktører fordelt på nationalt, regionalt og lokalt niveau, der årligt hjælper virksomheder med at belyse, håndtere og løse vækstudfordringer.

Såkaldt reform af erhvervsfremmesystemet

Med mellemrum stilles der politisk spørgsmål ved fornuften af erhvervsfremmesystemet, og systemet blev da også ”reformeret” med en ny lov om erhvervsfremme i 2018. Hovedformålet var angiveligt at forenkle og effektivisere erhvervsfremmeindsatsen til gavn for virksomhederne, bl.a. ved at tilrettelægge et efterspørgselsdrevet og sammenhængende erhvervsfremmesystem.

I forlængelse af reformen blev der ovenikøbet gennemført en evaluering af erhvervsfremmesystemet med det formål at kunne udvikle og optimere erhvervsfremmeindsatsen.

Det daværende politiske flertal besluttede, at udgangspunktet for evalueringen var, at Danmark havde et grundlæggende velfungerende erhvervsfremmesystem, der er værdifuldt for virksomhederne.

Evalueringen tog derfor udgangspunkt i, at de eksisterende rammer, herunder at lovgivning og organisering skulle fastholdes.

Efterfølgende blev der indgået en fireårige aftale om rammerne for erhvervshuse 2024-2027 mellem Erhvervsministeriet og KL.

Ikke muligt at måle effekten

I den første status og opgørelse af aftalens fælles mål fremgår, at de tværkommunale erhvervshuse udgør det fysiske knudepunkt i erhvervsfremme systemet.

De seks erhvervshuse med filialer samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling på tværs af kommunerne. Erhvervshusene tilbyder virksomhedsspecifikke vejledningsforløb med et eller flere møder, der hjælper virksomheder med at kortlægge deres vækst- eller forretningspotentiale, og kan henvise virksomhederne til andre private eller offentlige tilbud.

I 2024 benyttede 4.483 virksomheder erhvervshusenes tilbud om uvildig, specialiseret vejledning, heraf var 1.134 iværksættervirksomheder, der var under tre år på vejledningstidspunktet.

Selvom statusopgørelsen ikke betvivler Erhvervshusenes erhvervsfremmende indsats, konstateres det i statusopgørelsen, at det ”på nuværende tidspunkt” ikke er muligt at effektmåle hovedparten af erhvervsfremmeindsatserne.

I USA er det føderale statsapparat på vej til at lukke ned. Demokraterne og Republikanerne kan ikke nå til enighed om en aftale om det statslige budget fra den 1. oktober. På et møde mandag i Det Hvide Hus mellem lederne fra de to partier og med deltagelse af Donald Trump, blev der ikke opnået enighed.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, har foreslået at forlænge den nuværende budgetaftale, men det er hidtil blevet afvist af Demokraterne.

”Hvis Demokraterne beslutter at lukke statsapparatet ned, ligger ansvaret hos dem, og jeg synes, det er fuldstændig tragisk, «siger Johnson.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, beskylder Demokraterne for at holde en pistol for panden af det amerikanske folk.

”Jeg tror, at vi er på vej til en nedlukning, for Demokraterne vil ikke gøre det, der skal gøres,” siger Vance.

Sundhedsudgifter stridspunkt

Republikanerne vil spare på de føderale udgifter, men Demokraterne står fast på et krav om, at der skal prioriteres flere penge til sundhed i budgettet for det kommende år.

Selv om Republikanerne har flertal i både Senatet og i Repræsentanternes Hus, så kan Trumps parti ikke selv stemme budgetloven igennem.

I Senatet skal mindst 60 af kammerets 100 medlemmer stemme for budgetloven, hvilket kræver, at syv demokrater stemmer for den.

Medmindre der opnås enighed inden midnat tirsdag lokal tid – klokken 06.00 onsdag morgen dansk tid – vil dele af det føderale statsapparat i USA lukke ned. En nedlukning vil medføre, at ikke-nødvendige aktiviteter stoppes, og at tusindvis af føderalt ansatte vil stå uden løn.

Ikke første gang

Det er ikke første gang USA har været i denne situation. I midten af marts 2025vvar demokrater og republikanere i en konfrontation om skattelettelser og udgifter, og en nedlukning så ud til at være nært forestående. I sidste øjeblik blev de enige om en resolution om fortsatte bevillinger, der sikrede, at den føderale regering ville blive finansieret for resten af finansåret frem til den 1. oktober.

Konsekvenserne

Skulle regeringen lukke ned, vil det være første gang, det er sket siden 2018-2019. Og det kan forstyrre mange menneskers liv – måske permanent, hvis Trumps trusler om massefyringer går i opfyldelse.

Hovedreglen er at “essentielle” føderale funktioner opretholdes. Sociale ydelser vil stadig blive udbetalt, ligesom sundheds- og Medicare-tjenester også vil forblive i drift.

Post vil stadig blive uddelt fordi U.S. Postal Service er et uafhængigt agentur.

Alle Veterans Affairs (VA) medicinske faciliteter og klinikker vil forblive åbne og operationelle, hvis regeringen lukker ned. VA vil også fortsætte med at behandle veteranydelser.

Derfor vil sikkerhedspersonale og flyveledere i lufthavne ikke blive sendt hjem. De vil i stedet arbejde uden løn under en eventuel nedlukning. For seks år siden meldte hundredvis af ansatte i lufthavne sig syge, hvilket skabte enormt lange køer ved lufthavnenes sikkerhedskontrol.

Det er uvist om adgangen til amerikanske nationalparker lukkes. Da regeringen blev lukket ned i januar 2018, forblev de fleste nationalparker åbne – uden deres besøgscentre og toiletter. Affaldsafhentning blev også sat i bero. Fem år tidligere, under nedlukningen i 2013, blev besøgende dog afvist fra parker, nationale monumenter og andre steder.

Smithsonian Institute og andre føderale museer, såsom National Archives, vil formentlig blive lukket, ligesom adgangen til præsidentielle biblioteker, som overvåges af National Park Service, og den National Zoo vil være lukket, men dyrene vil blive passet.

Den tidligere franske præsident er ifølge franske og internationale medier i Paris fundet skyldig i at konspirere om ulovlig finansiering af sin præsidentkampagne i 2007 med midler fra Libyens afdøde diktator, Oberst Muammar Gaddafi.

Kriminel sammensværgelse om 50 millioner euro

Den 70-årige Nicolas Sarkozy, der som leder af det højreorienterede parti, Les Republicains, var præsident i Frankrig fra 2007 til 2012 (søgte genvalg i 2012, men tabte til socialisten François Hollande), er dømt til fængsel i fem år for kriminel sammensværgelse og for at have indgået en “korruptionspagt” med den libyske stat for 50 millioner af euro til gengæld for diplomatiske tjenester for at hjælpe Gaddafi med at bekæmpe sit paria-ry i Vesten.

Sarcozy, der er den første tidligere franske præsident i historien, der er blevet fængslet, tilkendegav uden for retten, at dommen ville blive appelleret, og sagde til de forsamlede journalister: “Denne uretfærdighed er en skandale. Hvis de absolut vil have mig til at sove i fængsel, vil jeg sove i fængsel, men med hovedet højt.”

Sarkozy er tidligere dømt for blandt andet korruption og afsoner en dom, hvor han det sidste år har skullet bære en elektronisk fodlænke.

Den libyske sag, den største og muligvis mest chokerende af flere skandaler, der involverer Sarkozy

Sagen startede i marts 2011, da et libysk nyhedsbureau rapporterede, at Gaddafis regering havde finansieret Sarkozys præsidentkampagne. I et interview sagde Gaddafi selv: “Det er takket være os, at han nåede præsidentembedet. Vi gav ham de midler, der gjorde det muligt for ham at vinde”.

Gaddafi blev selv væltet ved det oprør, der den 15. februar 2011 – formentlig inspireret af Det Arabiske Forår – med udgangspunkt i Libyens østlige provinshovedstad Benghazi, men som efterhånden udviklede sig til en borgerkrig i hele Libyen.

Libyens suveræne hersker, Muammar al-Gaddafi, der rådede over en veltrænet hær af lejetropper og et slagkraftigt flyvevåben, fik imidlertid snart overtaget.

Den 17. marts 2011 stod Gaddafi parat til at indtage oprørsbyen Benghazi, men samme dag vedtog FN’s Sikkerhedsråd at oprette en flyveforbudszone over Libyen, ”for at beskytte civilbefolkningen”.

NATO-koalition påtager sig at håndhæve flyveforbud

En NATO-ledet koalition af lande intervenerede herefter til fordel for oprørerne, gennemførte utallige flyangreb – herunder med danske F-16 fly – på Gaddafis styrker, og Muammar al-Gaddafi blev selv fanget og dræbt ved hans sidste bastion, fødebyen Sirte, den 20. oktober 2011, hvilket afsluttede hans 40 års lange styre af det nordafrikanske land.

Gaddafi-finansiering af Nicolas Sarkozys præsidentkampagne

I 2012 offentliggjorde det franske online-nyhedssite Mediapart et dokument, der angiveligt skulle være et notat fra den libyske efterretningstjeneste, der nævner Gaddafis aftale om at give Sarkozys kampagne 50 millioner euro i finansiering.

Franske undersøgelsesdommere sagde allerede i 2016, at dokumentet har alle karakteristika for et autentisk dokument, selvom der ikke er noget endeligt bevis for, at en sådan transaktion fandt sted.

Franske efterforskere granskede desuden adskillige rejser til Libyen foretaget af folk tæt på Sarkozy, daværende indenrigsminister, mellem 2005 og 2007, herunder hans stabschef Claude Guéant.

Undersøgelsen tog fart, da Takieddine en nøglespiller i store franske militærkontrakter i udlandet, fortalte nyhedssitet Mediapart i 2016, at han havde leveret tre kufferter fra Libyen indeholdende millioner af euros i kontanter til Sarkozys ministerium – det franske indenrigsministerium.

Verdensmesterskabet i at slå smut – The World Stone Skimming Championships – blev i år rystet over beskyldninger om at konkurrencedeltagere brugte smutsten, der var tilvirket til en ”mistænkelig cirkulær form”, der gjorde dem mere egnet til at slå smut over vandet.

Det er (naturligvis) BBC, der kan bringe historien om at året verdensmesterskaber i at slå smut, var udsat for snyd, der betød at flere konkurrencedeltagere blev diskvalificeret for manipulation.

Mere end 2.200 mennesker fra 27 lande deltog i dette års begivenhed på den lille ø Easdale ud for Skotlands vestkyst.

Reglerne siger, at smutstenene skal komme fra naturligt forekommende ø-skifer, men nogle viste sig at være blevet slebet til en “mistænkeligt cirkulær” form for at stenene lettere kunne slå smut over vandet.

Arrangør Dr. Kyle Mathews fortalte BBC News, at “There was a little bit of stone doctoring”, men gerningsmændene havde erkendt og undskyldt.

Deltagerne vælger deres egne sten, og dommerne bruger et metalmål, “sandhedens ring”, for at sikre, at de ikke er større end tre tommer i diameter.

Hver deltager får 3 forsøg på at slå smut og stenen skal hoppe mindst 3 gange på vandet, før de synker.

Vinderen i år blev Jonathan Jennings – den første amerikaner til at vinde konkurrencen med en række smut på i alt 177 meter.

Smut-mesterskabet blev første gang afholdt i 19983, og overskuddet, der i år var på 15.000 pund, går til forskellige lokale formål.

“Kenneth Rasmussen laver strikkede mega-skulpturer, myldrende linoleumstryk og finurlige keramikfigurer. Kunstværkerne spidder på bramfri og sarkastisk vis samfundets perfekthedskultur.”

Kenneth Rasmussen

Sådan præsenter Arken selv den udstilling, der åbnede den 18. september 2025. Men er det virkeligt sandt? Er dette virkelig samfundskritik? Er det overhovedet en kunstudstilling?

Eller er der tale om et socialpædagogisk projekt? Et inklusionsprojekt? Eller endog om en form for populisme, der lukrerer på at udstille det aparte? Lidt ligesom man engang udstille fremmede kulturers mennesker i bur i Tivoli.

Det populistiske understreges af, at det nu er anden gang i træk, at Arken lægger sig direkte op af nogle DR-udsendelser, hvor “aparte” eller diagnose-ramte kunstnere præsenteres.

Frederik Næblerød

Sidste gang var med den delvist overståede udstilling med Frederik Næblerød (den fortsætter ind i 2026). Dengang var det både “Kunstnerkolonien” men også den efterfølgende miniserie om Næblerød på DR, der var en vigtig ingrediens i Arkens markedsføring af udstillingen.

Nu er det så udsendelsen med Kenneth Rasmussen fra DR-serien “Originalerne”, der synes at være det vigtige afsæt for at præsentere Rasmussen som kunstner på Arken.

Positiv særbehandling?

Men er det overhovedet kunst, når en kunstskole for udviklingshæmmede får placeret en af deres elever i en soloudstilling på et af de største samtids-kunst-museer i Danmark?

Fup og fiduser: Frederik Næblerød og besøgsantal på Museum for samtidskunst ARKEN

Frederik Næblerød var pludselig på alles læber efter deltagelsen i DR-programmet ”Kunstnerkolonien i Skagen”. Senere fulgte man ham i serien ”Ufortyndet” på DR, hvor man så ham speedmale og miste kørekortet i bedste sendetid på vej til Italien.

Siden den 6. februar 2025 har han kunnet opleves i sin hidtil største soloudstilling, ALL WALKS OF LIFE på Arken i Ishøj. Værkerne spænder fra maleri til keramik, bronze og installationer.

Maleren, der simpelthen har flyttet sit atelier ind på ARKEN, er kendt for at være en af de allermest producerende danske kunstnere.

Den 37-årige Frederik Næblerød, der på sin Instagram-konto har 45.000 følgere siger selv:

”Min mor er jurist, og min far er økonom, så de er meget anderledes end mig. Jeg var meget mere en drømmer, og drømmer mig frem til alt muligt”, siger Frederik Næblerød. Det har givet nogle clashes en gang imellem. Det der med, at det er venstre og højre hjernehalvdel, der skal mødes. Det går fint nu, men det var sværere, da jeg var yngre”, siger Frederik.

”Jeg har altid tegnet. Altså, fra jeg var helt barn, har jeg siddet og tegnet på min fars bilrude, når vi kørte i bilen. Jeg har tegnet på alt og alle altid, så det der med at skabe, det har aldrig rigtig været nogen mulighed for mig ikke at lave det egentlig”.

Både tanker og drømme står i kø hos den markante kunstner. Ofte har han produceret flere kunstværker om ugen.

”Jeg eksperimenterer rigtig meget med forskellige medier, altså fra maleri og tegning til installation, til bronze, til keramik, til træ, til metal, til bronze igen og tilbage til keramikken og sådan noget”, siger Frederik, som betegner sig selv som en legesyg historiefortæller.

”Jeg vil sige, at jeg er nysgerrig og nyskabende”.

På spørgsmålet om hvor Frederik finder inspiration, og om den typiske arbejdsproces fra idé til færdigt værk, svarer Frederik Næblerød:

”Jeg arbejder typisk i højt tempo og anvender den vilde, sitrende energi, der generes in-the-moment i skabelsesprocessen. Inspiration finder jeg både bevidst og ubevidst overalt omkring mig i det, jeg ser, oplever og hører om. Idéer og udformninger opstår også undervejs, når jeg står med værket foran mig og materialerne i hånden”.

Det folk på Arken kan opleve i forbindelse med udstillingen er en bred vifte af forskellige tematikker, der er gået igen. Både noget, der er samfunds kritisk og noget, der ikke er, siger Frederik.

Hvad mener andre om udstillingen?

Hvis man ikke selv orker at begive sig til det utroligt grimme museum i Ishøj, kan man henvise til dagbladet Informations grundige anmeldelse fra den 7. februar 2025, der med overskriften ”Det er egentlig bemærkelsesværdigt, hvor lidt Frederik Næblerød har udviklet sig” fortæller, at ”Helt indtil september kan man på Arken være heldig at få et glimt af drengerøvskunstneren Frederik Næblerød, der har installeret sit atelier midt i udstillingen. Det er ikke dumt eller grimt, bare lidt udmattende”.

Kunstanmeldelserne af Frederik Næblerøds udstilling ALL WALKS OF LIFE er blandede.

Tidsskriftet Kulturinformation mener at udstillingen er ”overflod uden fordybelse”. Udstillingen er præget af en overvældende mængde værker, men med begrænset udvikling i stil og indhold. Værkerne gentager ofte de samme motiver og farvevalg, hvilket kan føre til en følelse af monotonitet og mangel på dybde.

Kulturinformation mener, at Næblerød iscenesætter sig selv som en del af værket, hvilket kan ses som en moderne tilgang til kunstnerrollen. Dog rejser det spørgsmål om, hvorvidt denne selvpromovering overskygger selve kunsten og dens indhold.

Nordisk kunsttidsskrift Kunstkritikk hæfter sig ved, at de kunstneriske referencer er uklare. Næblerøds værker trækker på inspiration fra kunstnere som Francis Bacon, Chaïm Soutine og Jackson Pollock. Dog kritiseres det, at forbindelserne til disse kunstnere ikke er tydeligt formidlet, hvilket kan gøre det vanskeligt for publikum at forstå de kunstneriske referencer og kontekster.

Tidsskriftet mener også den manglende kuratoriske sammenhæng. Udstillingen præsenterer værkerne uden en klar kuratorisk struktur, hvilket kan føre til en oplevelse af fragmentering og mangel på sammenhæng. Dette betyder at publikum har svært ved at engagere sig dybere med værkerne.

Kunstkritikk mener også, at udstillingen demonstrerer en begrænset kunstnerisk udvikling. Over en periode på ti år viser Næblerøds værker kun begrænset udvikling i stil og teknik. Dette kan indikere en stagnation i kunstnerens kreative proces og en manglende vilje til at udforske nye kunstneriske retninger.

Kunstkritikk mener også, at udstillingen demonstrerer et overfladisk engagement med publikum. Selvom udstillingen inviterer publikum til interaktion, kritiseres det, at denne deltagelse ikke fører til en dybere forståelse eller refleksion over værkerne. Det kan give en oplevelse af, at interaktionen er mere performativ end meningsfuld.

Dagbladet Politiken kritiserer udstillingen for at være overfladisk i det visuelle udtryk. Anmeldelsen påpeger, at Næblerøds værker ofte fremstår som hurtigt producerede og mangler dybde. Den spontane og ekspressive stil kan virke overfladisk, hvilket reducerer værkernes evne til at engagere beskueren på et dybere plan.

Politiken bemærker også, at der er en begrænset udvikling i Næblerøds kunstneriske udtryk over tid. Udstillingen viser en gentagelse af tidligere temaer og teknikker, hvilket kan give indtryk af stagnation i kunstnerens kreative proces.

Anmeldelsen kritiserer, at Næblerøds personlige brand og selviscenesættelse i medierne risikerer at overskygge selve kunsten. Fokus på kunstnerens persona kan trække opmærksomheden væk fra værkernes indhold og kvalitet.

Konklusion?

Disse uddrag af anmeldelserne peger på en udstilling, der prioriterer form over indhold, hvilket kan påvirke publikums oplevelse og forståelse af værkerne. Trods sin visuelle energi og ambition kritiseres udstillingen for manglende dybde, kuratorisk sammenhæng og kunstnerisk udvikling.

For udstillingsgæsten, der på udstillingen ALL WALKS OF LIFE for fuld udblæsning udsættes for Frederik Næblerøds ekspressive stil, prøver at danne sin egen mening, er betegnelser som ”fiduskunst” og “klatmaleri” nærliggende, og mange vil betvivle den blivende værdi af Frederik Næblerøds produktion.

Slovakiet og Ungarn er ikke indstillet på at bøje sig for pres fra USA’s præsident Donald Trump for at reducere importen af russisk olie og gas, medmindre EU sikrer tilstrækkelige alternative energiforsyninger, rapporterede Bloomberg den 17. september.

Udtalelserne følger Trumps nylige kommentarer, der lover hårdere sanktioner mod Moskva, men først når europæiske allierede helt stopper køb af russisk olie, en af Kremls primære indtægtskilder under dets fuldskala invasion.

Slovakiet og Ungarn har længe været afhængige af russisk olie og gas. Efter Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 begyndte begge lande at forfølge en række energidiversificeringsindsatser.

“Før vi kan forpligte os fuldt ud, er vi nødt til at have de rette betingelser på plads – ellers risikerer vi at skade vores industri og økonomi alvorligt,” sagde den slovakiske økonomiminister Denisa Sakova til journalister i Bratislava den 17. september.

Sakova understregede, at udvikling af infrastruktur er afgørende for at understøtte alternative energiforsyningsruter, og tilføjede, at hun klart havde formidlet Slovakiets holdning under et nyligt møde med USA’s energiminister Chris Wright i Wien.

I mellemtiden arbejder Europa-Kommissionen desperat for at imødekomme presset fra Washington for at stramme skruerne på Moskvas økonomi ved at standse al import af fossile brændstoffer fra Rusland og indføre sanktioner målrettet mod virksomheder i lande som Indien og Kina, der køber russisk olie.

Den amerikanske præsident Donald Trump har krævet at EU stoppede importen af energi fra Rusland som en afgørende forudsætning for at yderligere amerikanske sanktioner mod Rusland.

EU-Kommissionen planlægger derfor at frigøre omkring 550 mio. euro i EU-midler til Ungarn, da Bruxelles forsøger at overvinde premierminister Viktor Orbáns veto mod flere sanktioner, der vil være rettet mod russisk energiimport.

Nye EU-sanktioner mod Rusland forudsætter enstemmighed, og Ungarn og Slovakiet – EU’s sidste tilbageværende importører af russisk olie – har truet med at nedlægge veto.

EU-ambassadører diskuterede fredag den række af restriktive foranstaltninger, som kommissionen har fremlagt, herunder en hurtigere udfasning af import af russisk flydende naturgas (LNG), med et forbud, der oprindeligt var planlagt til slutningen af 2027, nu fremrykket til 1. januar 2027.

Viktor Orbán, der står over for parlamentsvalg til foråret, har gentagne gange afvist at reducere sit lands afhængighed af billig energiimport fra Rusland og har gentagne gange forsinket vedtagelsen af sanktioner mod Moskva.

Bruxelles indefrøs omkring 22 mia. EUR i EU-midler, der var øremærket til Ungarn i 2022 på grund af bekymringer om retsvæsenets uafhængighed, asylrettigheder, LGBT+-diskrimination og akademisk uafhængighed.

Men kommissionen frigav gradvist disse midler for at formilde Orbán: En tranche på 10 mia. euro blev frigivet i 2023 for at få Budapest til at droppe et veto mod bistand til Ukraine. Tidligere i år modtog landet yderligere 157 mio. euro ved at bruge et juridisk smuthul, der giver Ungarn tilladelse til at flytte indefrosne midler til forskellige programmer.

Tilbage i maj anmodede Ungarn om 605 mio. EUR som en del af en bredere planlagt “midtvejsevaluering” af, hvordan landene bruger deres andel af EU’s fælles budget.

Efter måneders forhandlinger er Bruxelles klar til at give Budapest tilladelse til at modtage langt størstedelen af de anmodede midler, eller omkring 550 millioner euro.

Kommissionen søger også at målrette flere virksomheder i Kina for at støtte Ruslands krigsmaskine. Bruxelles har dog ikke indikeret, at det vil gå med til Trumps krav om at opkræve told på mindst 50 procent mod Kina og Indien.

Trump har sagt, at han ikke vil indføre flere sanktioner mod Moskva, før NATO-medlemmerne stopper alle deres køb af russiske fossile brændstoffer.

EU køber stadig omkring en femtedel af sin gas fra Rusland, hvilket er et fald fra 45 procent før invasionen af Ukraine i 2022. Den flydende naturgas transporteres primært til Holland, Frankrig, Belgien og Spanien.

EU har forbudt spotkøb, men har tidligere sagt, at det ikke kunne afslutte kontrakter mellem private virksomheder før 2028 på grund af Ungarns og Slovakiets vetoret.

Von der Leyen sagde fredag også, at EU ville sænke prisloftet på råolie fra $60 til $47,60 pr. tønde.

EU’s handlende og forsikringsselskaber vil ikke være i stand til at håndtere laster, der overskrider dette niveau.

Hun sagde, at yderligere 118 olietankskibe fra Ruslands såkaldte skyggeflåde ville blive sanktioneret, hvilket bringer det samlede antal op på 560. “De store energihandelsselskaber Rosneft og Gazprom Neft vil nu være på et fuldstændigt transaktionsforbud,” tilføjede hun.

EU vil også træffe foranstaltninger mod banker og krypto-valutahandlere og 45 virksomheder i Rusland og tredjelande.

“Vores økonomiske analyse er klar – vores sanktioner påvirker Ruslands økonomi alvorligt,” sagde von der Leyen. “Renten er på 17 procent. Inflationen er vedvarende høj. Ruslands adgang til finansiering og indtægter er konstant faldende. Og Ruslands overophedede krigsøkonomi er ved at nå sine grænser.”

Forbruget af motorbenzin i Danmark løber op imod 1,6 milliarder liter om året. Forbruget er faldende som følge af væksten i el-biler, men udgør stadig en væsentlig udgiftspost hos de fleste husholdninger. Det er således et godt spørgsmål, om den betaling, der opkræves for benzin, er rimelig.

Den svenske internetportal Bilresa.se, har netop (den 9. september 2025) opdateret en analyse af benzinpriserne i Europa.

Det viser sig at Sverige har nogle af de laveste benzinpriser med 16,03 svenske kroner pr. liter. Med den valgte opgørelsesmetode er den svenske benzinpris især påvirket af kursen på den svenske krone i forhold til euro og den amerikanske dollar. Benzinpriserne i opgørelsen er baseret på gennemsnitspriser inklusive skatter og afgifter i de enkelte lande.

Dyrt i Danmark

I Danmark koster benzinen ifølge analysen den 9. september 2025 21,56 svenske kr. pr liter.

I Frankrig er prisen på 18,52 kr., mens prisen i Tyskland er på 18,30 kr. I Østrig og Schweiz er prisen på henholdsvis 16,70 kr. og 19,87 kr.

Det billigste land for 1 liter 95-oktan blyfri benzin er Belarus med kun 7,37 kr.– tæt fulgt af Rusland med 7,56 kr. pr. liter.

Det dyreste benzinland i Europa er Island med 23,27 kr. (med Danmark på 2. pladsen!).

Når det gælder diesel-priser, findes de højeste priser i Island (24,82 kr.), Schweiz med 20,87 kr. og Danmark med 20,22 kr.

Billig diesel i Rusland

Belarus er også billigst med diesel med en pris på 7,37 kr. pr liter fulgt af Rusland med 8,48 kr.

Benzinprisen kan meget vel variere indenfor de enkelt lande. Generelt er priserne højere ved motorveje og andre stærkt trafikerede færdselsårer.

Hvad er årsagen til forskelle i benzinpriser?

Det er klart, at markedernes størrelse og størrelsesøkonomiske forhold, løn og andre omkostninger, skatter, miljøregler, transport/logistik og raffinaderikapacitet har stor betydning for forskellene i de benzinpriser, selskaberne opkræver ved pumperne.

I begyndelsen af 2022 undersøgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen brændstofselskaber for overtrædelser af konkurrenceloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgte markedet grundigt og konkluderede, at de ens priser ikke var opstået på grund af overtrædelser af konkurrenceloven, men snarere var et resultat af at selskaberne uafhængigt af hinanden overvågede konkurrenternes priser og afstemte egne priser herefter.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en papirtiger!

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrenceloven er således ingen garanti for, at der er reel konkurrence på det danske marked for motorbenzin.

I hvilket omfang konkurrenceforholdene og manglende markedstransparens har indflydelse på benzinpriserne vil derfor kræve nærmere undersøgelser, end Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hidtil har evnet. En indikation af konkurrenceforholdene kan måske udledes af, hvor hurtigt og hvor meget prisændringer på råolie, raffinering eller afgifter koordineret slår igennem på prisen ved de forskellige selskabers benzinstandere.