Japans befolkning på 124 millioner må se frem til en meget beskeden økonomisk vækst i 2026 på omkring 1 pct. af BNP. Kursen på den japanske valuta – Yen – er faldende, og produktiviteten i den japanske industri er stagnerende og statsgælden stigende.

Det samlede resultat ville være, at Japan glider ned ad ranglisten – bliver verdens femtestørste økonomi og må overlade fjerdepladsen til Indien. De tre største økonomier er USA, Kina og Tyskland.

Mens prognoserne for Japans økonomi er nedslående, har den indiske regering vind i sejlene med en BNP-vækst på syv til otte procent det seneste år, og med forudsigelser fra IMF, Verdensbanken og Indiens egne økonomer om en vækst på mindst seks til syv procent for Indien i 2026.

Japan oplevede sin første negative vækst i perioden juli-september 2025 under pres fra præsident Donald Trumps toldsatser. En voksende politisk og økonomisk konflikt med Kina om Taiwan brød ud i november, hvilket beskar Japans indtægter fra handel og turisme.

Japans dårlige økonomiske præstationer og løfter om flere offentlige udgifter fra premierminister Takaichi Sanae svækker kursen på Yen og forværrer Japans økonomiske problemer.

Frygt for stagflation og tilbagevenden til ”de tabte årtier”

Analytikere frygter, at Japan igen bliver fanget i stagflation – hvilket betyder høj inflation i kombination med lav vækst – i kombination med en meget høj statsgæld på mere end 225 pct. af BNP!

På trods af en lang periode med lav vækst, der kaldes “de tabte årtier”, er der gjort forsøg på at stimulere økonomien gennem investeringer og en lavrentepolitik, men udfordringerne er fortsat betydelige.

Premierminister Takaichi Sanae har foreslået en aggressiv “vækststrategi” omfattende sats på kernekraft frem for vedvarende energi for at rette op på tingene, men økonomer frygter, at nogle af hendes udgiftsforslag indebærer mere forbrug for at afbøde inflationens virkninger på forbrugerne, og at de højere forbrugsniveauer blot kan forværre inflationen. Kritikere siger også, at Takaichis plan ignorerede industrier med vækstpotentiale, som f.eks. robot- og klimateknologier, og bør revideres for at inkludere dem.

Restriktiv immigrationspolitik

Bag enhver langsigtet prognose for Japan ligger Japans kraftige demografiske tilbagegang. Den aldrende befolkning kræver stadigt højere sociale udgifter for at dække sine behov, mens der er stadig færre i arbejdsstyrken til at producere og levere de nødvendige skatter. Japan forfølger samtidig en meget restriktiv immigrationspolitik. Til gengæld er kriminaliteten i Japan meget begrænset. F.eks. er den japanske organiserede kriminalitet, kendt som yakuza, ikke nedlagt, men de er kraftigt svækkede, med færre medlemmer og mindre magt end tidligere.

Økonomer påpeger at der er risiko for at japanske virksomheder vil blive pessimistiske over for den begrænsede potentielle vækst på det japanske marked og derfor begrænser indenlandske investeringer, hvis fødselstallene ikke snart forbedres.

Om premierminister Sanae Takaichi

Underhuset i det japanske parlament udpegede tirsdag den 21. oktober 2025 den konservative Sanae Takaichi som landets første kvindelige premierminister.

Takaichi fik 237 stemmer og opnåede dermed et snævert flertal i underhuset, der har 465 medlemmer.

Takaichi efterfulgte den 68-årige Shigeru Ishiba som leder af det liberaldemokratiske parti, Liberal Democratic Party (LDP). LDP har siddet på regeringsmagten stort set uafbrudt gennem flere årtier, men selv om LDP er det største parti i det japanske parlament, har partiet ikke flertal, og det var derfor dannet en koalitionsregering med det højreorienterede parti Nippon Ishin.

LDP blev dannet i 1955, da to konservative partier blev slået sammen. Det regerede Japan uafbrudt lige fra grundlæggelsen og til 1993. Partiet går ind for markedsøkonomi, konservative sociale værdier og en robust alliance med USA, Fædrelandet og national identitet

Sanae Takaichi er født i Nara-præfekturet i 1961. Hendes far var kontoransat, og hendes mor var politibetjent.

Gik på Kobe University i Japan og tilbragte efter sin eksamen tid i USA som praktikant hos demokraten Patricia Schroeder fra Colorado.

Tidligere minister og tv-vært og har engang været trommeslager i et heavy metal-band.

Stillede op til sit første parlamentsvalg i 1993 som uafhængig, men tabte.

I 2021 stillede hun op som partileder, men tabte til Fumio Kishida. Hun forsøgte igen i 2024, hvor hun tabte Shigeru Ishiba, der indtil nu har været ministerpræsident.

Hendes politiske idol er ”Jernladyen” Margaret Thatcher.

Lørdag morgen har USA angrebet Venezuela. Donald Trump har bekræftet angrebet, og den venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, er taget til fange og fløjet ud af landet.

Begivenhederne i Venezuela kommer ikke ud af den blå luft.

Amerikanske kampfly har siden september angrebet 22 både og dræbt 83 personer, de fleste i farvandet tæt ved Venezuelas kyst. I samme periode har USA’s militær også gennemført den største mobilisering af flåden og luftvåbnet i flere årtier: 11 krigsskibe, herunder en atomubåd og verdens største hangarskib, 15.000 tropper i alt. Ikke siden Cubakrisen har der været så mange amerikanske styrker samlet i Det Caribiske Hav.

Ifølge USA’s regering er missilangrebene rettet mod kriminelle grupper, som med fartøjer smugler narko til USA. Grupperne er klassificerede som ”terrororganisationer”, og angrebene, der foregår i internationalt farvand i Det Caribiske Hav og det østlige Stillehav nær Venezuela, er led i en koordineret aktion.

Kanonbådsdiplomati har tidligere været betegnelsen for at bruge sin militære overmagt som tavs trussel til at opnå sine politiske mål i udlandet. At ”tale roligt og bære en stor kølle”, som Theodore Roosevelt formulerede det. Retsligt er det ukendt og mudret farvand. Ifølge det amerikanske justitsministerium befinder USA sig i en ”ikke-international væbnet konflikt« med ”narkoterrorister” og ”ulovlige krigere” fra Venezuela, som menes at udgøre en akut trussel mod amerikanske statsborgere. Altså en slags nødsituation, som minder om George Bushs ”krig mod terror” eller Barack Obamas hyppige brug af dødbringende droneangreb. Hvor truslen er for akut og alvorlig til, at man følger krigens gængse spilleregler.

Noget tyder på, at krigsminister Peter Brian Hegseth (født 6. juni 1980 og siden 25. januar 2025 USA’s forsvarsminister – fra 5. september 2025, da forsvarsministeriet ændredes til krigsministeriet, krigsminister) selv er blevet opmærksom på problemet. I hvert fald har angrebene på narkobåde på det sidste været indstillet. Til gengæld har luftrummet over Venezuela været lukket af USA.

Hvad er Venezuela?

Venezuela er mere end 20 gange større end Danmark (916,445 km2) og med en befolkning på omkring 30 millioner.

Fra 1958 havde landet en række demokratiske regeringer – en undtagelse i et område, hvor størstedelen af regionen blev styret af militærdiktaturer, og perioden var præget af økonomisk velstand.

Tidligere var landet en underudviklet eksportør af landbrugsvarer som kaffe og kakao, men olie kom hurtigt til at dominere eksporten og statens indtægter. Venezuela har verdens største kendte oliereserver og har været en af verdens førende olieeksportører. Olieindustrien blev nationaliseret i 1976. Dette førte til massive stigninger i offentlige udgifter, men også stigninger i udenlandsk gæld, indtil olieprisernes kollaps i 1980’erne lammede økonomien. Da regeringen begyndte at devaluere valutaen i 1983 for at imødekomme sine finansielle forpligtelser, faldt levestandarden dramatisk. Fejlslagne økonomiske politikker og stigende korruption i regeringen førte til stigende fattigdom og kriminalitet, forværrede sociale indikatorer og øget politisk ustabilitet.

Realiteten er, at Venezuela i dag er et udviklingsland, der kæmper med rekordhøj hyperinflation, mangel på basale varer, arbejdsløshed, fattigdom, sygdom, høj børnedødelighed, underernæring, miljøproblemer, alvorlig kriminalitet og udbredt korruption.

I de seneste år har angiveligt mere end 8 millioner mennesker forladt Venezuela og de kummerlige levevilkår.

Sammenlignet med Danmark

Det er ikke så længe siden, at Venezuela i amerikansk presse (og politisk debat) blev sammenlignet med Danmark.

Sammenligningen dukkede særligt op omkring 2015–2019, da amerikanske konservative ofte brugte Venezuela som et skræmmeeksempel på “socialismens fiasko”, mens progressive og demokratiske socialister (som Bernie Sanders og hans støtter) pegede på Danmark, Sverige og Norge som eksempler på, at “socialisme” — eller rettere, socialdemokrati — kunne fungere i velstående, demokratiske samfund.

Et berømt eksempel kom i 2015, da den daværende danske statsminister Lars Løkke Rasmussen under et besøg på Harvard sagde: “I know that some people in the U.S. associate the Nordic model with some sort of socialism. Therefore, I would like to make one thing clear. Denmark is far from a socialist planned economy. Denmark is a market economy.”

Det sagde han netop som svar på, at Bernie Sanders havde brugt Danmark som et forbillede i sin kampagne for “democratic socialism”.

Trumps kampagne mod narkotika fra Venezuela

USA’s angreb på narkotransporter fra Venezuela er et led i Trump-administrationens i kampagne mod narkotika, men er også motiveret af de politiske forhold i Venezuela.

Nicolás Maduro Moros blev præsident i Venezuela efter Hugo Chavez’ død i 2013 og erklærede sejr ved et præsidentvalg i 2018. I 2019 påberåbte Venezuelas nationalforsamling sig den venezuelanske forfatning og erklærede, at Maduro havde tilranet sig magten og ikke var præsident i Venezuela.

Maduro betragtes bredt som en diktator, der leder en autoritær regering præget af valgsvindel, alvorlige menneskerettighedskrænkelser, udbredt korruption og alvorlige økonomiske vanskeligheder, mens tilhængere, herunder allierede i Rusland, Kina, Cuba og medlemmerne af den såkaldte Bolivarian Alliance for the Peoples of Our America (ALBA) ser ham som en loyal forsvarer af Chávez’ socialistiske arv og en bastion mod amerikansk imperialisme.

I 2024 stillede han op til en tredje periode ved et valg, som det Maduro-tilknyttede Nationale Valgråd hævdede, at han havde vundet – uden dog at fremlægge beviser – hvilket kastede Venezuela ud i endnu en politisk krise.

Oppositionens stemmeoptællinger viste, at deres kandidat, Edmundo González, havde fået flest stemmer. Maduro blev indsat for sin tredje periode den 10. januar 2025.

Maduro på international terrorliste

Den 24. november 2025 blev han af USA udpeget som medlem af en udenlandsk terrororganisation.

Siden 2019 har mere end 50 lande, herunder USA og EU, nægtet at anerkende Maduro som Venezuelas statsoverhoved.

Tidligere spekulationer om at USA ville angribe Venezuela

Under et interview i begyndelsen af november med CBS News-korrespondent Norah O’Donnell blev Trump spurgt om “potentielle landangreb i Venezuela”, hvortil han påpegede, at han ikke taler med journalister om, “hvorvidt” han vil iværksætte et angreb eller ej. “Er Maduros dage som præsident ti Venezuela talte?” Spurgte O’Donnell videre. “Jeg vil sige, ja. Det tror jeg,” sagde Trump.

“Og dette spørgsmål om potentielle landangreb i Venezuela, er det sandt?” Spurgte O’Donnell.

“Det fortæller jeg dig ikke. Jeg siger ikke, at det er sandt eller usandt. Jeg ville ikke være tilbøjelig til at sige, at jeg ville gøre det,” svarede Trump og påpegede, at han ikke “taler med en journalist om, hvorvidt han vil iværksætte et luftangreb eller ej”.

Trump fortsatte med at tilføje, at vi må “se, hvad der sker med Venezuela.”

Nicolás Maduro

Maduro, der har beskyldt Trump-administrationen for at bruge “narkobekæmpelsesoperationerne som en facade til at iscenesætte” en invasion af landet, har længe været eftersøgt af den amerikanske regering, ifølge udenrigsministeriets hjemmeside.

Før jul hævdede en rapport fra Wall Street Journal, at “Trump-administrationen havde identificeret militære faciliteter i Venezuela, der bruges til at smugle narkotika” som mulige steder for luftangreb.

Nyhedsmediet sagde, at Trump på det tidspunkt ikke havde truffet en endelig beslutning om, hvorvidt han ville udføre angreb inde i Venezuela.

Kontakt mellem Trump og Maduro

Ifølge Ritzau talte USA’s præsident, Donald Trump allerede den 21. november i telefon med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Ifølge fire unavngivne kilder, som Reuters har talt med, krævede Trump, at Maduro og hans familie skulle forlade Venezuela.

I telefonsamtalen, der varede mindre end et kvarter, afviste Trump en række anmodninger fra Maduro. Maduro fortalte angiveligt Trump, at han var villig til at forlade det sydamerikanske land, hvis han og hans familiemedlemmer fik fuld juridisk amnesti og han kunne medtage en personlig formue på 200 millioner dollars.

Maduro bad angiveligt også Trump om at fjerne sanktioner mod mere end 100 venezuelanske embedsmænd. Maduro skulle desuden have givet udtryk for et ønske om, at Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodríguez, blev leder af en midlertidig regering.

Trump sagde nej til størstedelen af Maduros ønsker, men han gav Venezuelas præsident en uge til at forlade landet med sin familie til et valgfrit sted i udlandet. Trump foreslog selv Kina eller Rusland – Dubai var også på bordet, men Maduro foretrak i givet fald Cuba, som Trump afviste.

Da Maduro ikke havde forladt Venezuela fredag den 28. november, fik det ifølge to af kilderne Trump til at erklære luftrummet over Venezuela for lukket.

Somalia har den 1. januar 2026 overtaget det roterende formandskab for FN’s Sikkerhedsråd (UNSC).

Somalia er som bekendt knapt nok en fungerende stat. Landet har eksporteret tusindvis af “flygtninge” til resten af verden, herunder Danmark, ledsaget af kriminalitetsbølger og sociale forvridninger.

Iagttagere har betegnet det som absurd, at overdraget formandskabet i Sikkerhedsrådet til et land, der topper listen over fejlslagne stater.

Somalia

Det anføres, at Al-Qaeda-militsen kontrollerer store dele af landet og femoghalvfems procent af piger i alderen 4 til 11 år i Somalia udsættes for omskæring og kønslemlæstelse.

Somalia er en fejlslagen stat, der i vid udstrækning kontrolleres af al-Qaeda, og aldrig burde være valgt til FN’s Sikkerhedsråd endsige Rådets formandskab i januar 2026.

Forsvarere for Somalia og/eller FN påpeger, at det roterende formandskab i Sikkerhedsrådet er en ganske triviel automatiseret bureaukratisk proces uden strenge krav til jobbet, som er tænkt som en simpel funktionsvaretagelse, der kun varer en måned.

Rådets sammensætning

Sikkerhedsrådet, UNSC, har fem permanente medlemmer – USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Rusland – plus ti roterende ikke-permanente medlemmer, som får toårige perioder ved beslutning i FN’s Generalforsamling. Perioderne er forskudt, så fem ikke-permanente pladser er til afstemning hvert år, og pladserne stilles til rådighed for forskellige regioner i verden. Somalia vandt det østafrikanske sæde, som Mozambique tidligere havde haft i 2024. Samtidig blev Danmark, Grækenland, Pakistan og Panama valgt som nye midlertidige medlemmer.

Kritikere af beslutningen om at tildele Somalia en plads hævdede, at landet ikke havde gjort særlig store fremskridt mod at blive en stabil og pålidelig nationalstat. Al-Shabaab-terrorbanden kontrollerer formentlig mere af Somalia end regeringen i Mogadishu gør.

Somalias formandskab for Sikkerhedsrådet kommer på et akavet tidspunkt. Hvor debatten raser om uafhængighed for den nordvestlige region Somaliland.

To andre stater i den føderation som Somalia udgør: Puntland og Jubaland, har suspenderet alle relationer med regeringen i Mogadishu, hvilket i høj grad kompromitterer argumentet om, at Somalia har gjort enorme fremskridt mod en sammenhængende nationalstat.

Danmarks beskedne indflydelse

I princippet giver formandskabet for Sikkerhedsrådet magt til at sætte dagsordenen, men hvis du ikke er et af de permanente medlemmer, er indflydelsen begrænset.

Danmark er medlem af FN’s Sikkerhedsråd og havde formandskabet i Rådet i marts 2025. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og lakskoene og blåfrakkerne i Udenrigsministeriet gik til opgaven med en tilkendegivelse om, at ”We will foster an atmosphere of mutual respect, constructive engagement and positive collaboration.”

Om ambitionerne blev indfriet, kan betvivles i betragtning af Sikkerhedsrådets rystende håndtering af situationen i Gaza, Ukraine, Syrien, Afghanistan, Sudan og Yemen.

Trump annoncerede den 17. december 2025 i en TV-tale fra Det Hvide Hus, at omkring 1,45 millioner amerikanske soldater og tjenestemedlemmer allerede inden jul ville modtage en engangsbonus på 1.776 dollars – kaldet en “Warrior Dividend” – før juleferien. U.S. Department of War

Betalingen er tiltænkt som anerkendelse af tjeneste og symbolsk fejring, ikke som en ændring i grundlønnen. Beløbet refererer symbolsk til året 1776, hvor USA blev grundlagt. U.S.

I talen nævnte Trump, at indtægterne fra told (tariffer) og hans økonomiske politik gjorde det muligt at give denne bonus.

Mette Frederiksen inspireret?

I sin nytårstale torsdag den 1. januar 2026 meddelte statsminister Mette Frederiksen at der tidligt i 2026 ville live indført en såkaldt fødevarecheck. Den skal gå til pensionister, ledige og børnefamilier med lave indkomster.

Statsministeren nævnte ikke størrelsen på fødevarechecken, eller hvordan den skulle finansieres, men tilkendegav, at det skal være en kontant håndsrækning, fordi priserne i supermarkedet er steget.

Samtidig vil regeringen afsætte penge til enten at sænke momsen generelt på fødevarer eller helt fjerne momsen på frugt og grønt. Statsministeren erkender nemlig i talen, at man har gjort for lidt ved problemet indtil nu.

George Clooney og hans familie har fået fransk statsborgerskab. For USA’s præsident, Donald Trump, er dette “gode nyheder”.

USA’s præsident Donald Trump har kommenteret filmstjernen George Clooneys og hans kone Amal Alamuddin Clooneys beslutning om at blive franske statsborgere. I et opslag på Truth Social taler Trump om “gode nyheder” og beskrev parret som “to af de mest elendige politiske prognoseeksperter nogensinde”.
Trump nævner i opslaget, at Frankrig “kæmper med et stort kriminalitetsproblem på grund af sin absolut katastrofale immigrationspolitik, ligesom det skete i USA under Sleepy Joe Biden”. Han minder om, at Clooney i den amerikanske valgkamp i 2024 offentligt opfordrede Joe Biden til at trække sig og støttede den demokratiske kandidat Kamala Harris.

Trump har gentagne gange kritiseret Clooney

Clooney har “fået mere opmærksomhed for politik end for sine få og fuldstændig middelmådige film”, fortsatte Trump. “Han var slet ikke filmstjerne, han var bare en gennemsnitlig fyr, der konstant klagede over sund fornuft i politik.”

Trump har tidligere været ude med riven efter Cloney, og blandt andet kaldt Clooney en “andenrangs filmstjerne og mislykket politisk kommentator”.

Clooneys reaktion

Clooney sagde i et interview med CBS sidste april, at han “var ligeglad” med Trumps kritik. “Jeg har kendt Donald Trump i lang tid. Mit job er ikke at behage USA’s præsident”, sagde Clooney.

Skuespilleren kan i øjeblikket ses i den anmelderroste roadmovie Jay Kelly. American Film Institute rangerer filmen blandt de ti bedste produktioner i 2025, og Clooney er også med i kampen om en Golden Globe for komediekategorien for sin rolle.

Mandag den 29. december 2025 mødtes den amerikanske præsident, Donald Trump, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i Trumps residens, Mar-a-Lago.

På pressemødet sagde Donald Trump, at han vil stoppe enhver våbenoprustning fra Irans side: ”Jeg håber, ikke at Iran forsøger at opruste igen, for hvis de gør det, har vi intet andet valg end meget hurtigt at udrydde den oprustning”, sagde den amerikanske præsident.

Israel og Iran var i juni involveret i en 12 dage lang krig, der blev udløst af et hidtil uset israelsk angreb på iranske militæranlæg og atomanlæg samt civile områder.

Ifølge iranske myndigheder mistede flere end 1.000 mennesker livet i angrebene.

USA tilsluttede sig senere den militære aktion mod Iran og bombede tre atomanlæg i landet.

Præsident Trumps udtalelser kan ses som en advarsel til Præstestyret i Iran i anledning af den folkelige uro, der i øjeblikket præger Iran.

Vandkrise

Iran stod i slutningen af november over for sin værste vandkrise i årtier, og myndighedernes advarede om, at det måske ville blive nødvendigt at evakuere hovedstaden med 10 millioner indbyggere.

Vandkrisen i Teheran kom efter 6 år med tørke, mens temperaturer, der oversteg 49 grader Celsius i løbet af sommeren, har ført til strømafbrydelser og en tvungen helligdag.

Irans 12-dages krig med Israel og USA sidste sommer skadede også vandinfrastrukturen.

Vandmanglen er i øjeblikket mindre akut, men samtidig er den økonomiske situation i Iran overordentlig dyster.

Iransk valutasammenbrud

Folkelige protester brød ud søndag og tog fart mandag, efter at Den Islamiske Republiks valuta, rialen, ramte et rekordlavt niveau i forhold til dollaren. Mange i Iran kæmper allerede med leveomkostningerne, og stigende priser har givet næring til bekymringer om potentiel hyperinflation.

I Teheran protesterede butiksejere nær byens centrale basar, hvilket bragte mindelser om den iranske revolution i 1979, hvor købmænd spillede en nøglerolle ved at lukke deres butikker og protestere mod shahens regime.

Selvom det er de økonomiske forhold, der udløst de aktuelle protester, råber folkemængderne også slagord rettet mod landets regerende præsteskab.

Irans præsident Masoud Pezeshkian anerkendte landets dybe økonomiske problemer i et opslag på X mandag. Han sagde, at han havde instrueret indenrigsministeren i at mødes med repræsentanter fra demonstranterne for at høre deres bekymringer og forsøge at løse deres problemer.

“Folks bekymringer og protester over levebrødsproblemer skal håndteres ansvarligt,” sagde parlamentsformand Mohammad Bagher Qalibaf tirsdag ifølge statsligt tv.

Selvom Irans præsident opfordrede myndighederne til at lytte til demonstranternes “legitime krav” har politiet reageret mod demonstrationerne med tåregas.

Centralbankchefen træder tilbage

Den hårdt pressede chef for centralbanken, Mohammad Reza Farzin, trådte tilbage mandag, rapporterede det statsejede Islamiske Republik Nyhedsbureau (IRNA).

Den iranske rial styrtdykkede til 1,42 millioner mod 1 US-dollar søndag, og rialen blev mandag handlet for 1,38 millioner for 1 dollar mandag. Dermed svarer 1 Iransk rial til omkring 0,00015 dansk krone.

Det dramatiske fald i valutaens værdi har ført til, at familier kæmper for at få enderne til at mødes, da værdien af ​​deres opsparinger er styrtdykket. Samtidig er importerede varer praktisk talt usælgelige.

På vej til hyperinflation?

Ifølge statens statistikcenter steg inflationen i december til 42,2 pct. i forhold til samme periode sidste år og er nu 1,8 pct. højere end i november. Fødevarepriserne steg med 72 pct., og sundhedsartikler og medicin steg med 50 pct. i forhold til december sidste år, ifølge statistikcentret.

Myndighederne annoncerede onsdag, at der ville blive indført en nedlukning i Teheran og en række andre provinser over hele landet med henvisning til koldt vejr og behovet for at opretholde energiforsyningen.

Fremtiden for regimet?

Demonstrationerne i Teheran er de mest omfattende i Den Islamiske Republik siden opstanden i 2022, der blev udløst af mordet på Mahsa Jina Amini begået af det såkaldte moralpoliti.

Protesterne i 2022 og 2023 udgjorde en alvorlig udfordring for den iranske regering og aftog kun efter en særdeles brutal indsats fra sikkerhedsstyrkerne, der førte til omkring 500 menneskers død og anholdelsen af ​​tusinder.

Efter krigen i sommer med Israel og USA var der et kortvarigt håb om, at der ville komme en åbning fra præsteregimet. Realiteten er, at Irans ledelse er blevet endnu mere hård, og de protesterende ser ingen vej ud af den situation, de nu befinder sig i.

”Det her er ikke godt” lød advarslen fra Elon Musk, efter at sølvpriserne steg til rekordhøje niveauer i slutningen af december.

Ædle metaller som guld, sølv og platin – der ofte betragtes som et sikkert tilflugtssted for investorer – er steget i år. Årsagen er en blanding af reaktioner på udviklingen i Kina, geopolitisk uro, der driver investorer mod sikre aktiver, og forventninger om at den amerikanske centralbank vil sænke rente og lempe pengepolitikken i 2026.

Kina

Guld har opnået rekordhøje priser i 2025, men sølv har forud for nye restriktioner på eksport fra Kina, som træder i kraft 1. januar, ligget i toppen i december. Kinas eksportbegrænsninger er en del af dets plan om at opnå mere kontrol over strategiske mineraler.

Sølvprisen nåede en rekord på mandag, hvor sølvprisen sneg sig op på over 84 dollar per ounce. Siden er den dog faldet til cirka 76 dollar per ounce.

Elon Musk

Elon Musks advarsel kom et svar på et opslag på X om kinesiske eksportrestriktioner: “Det her er ikke godt. Sølv er nødvendigt i mange industrielle processer.”

Sølv er vigtig inden for energi og teknologi. Det danner det ledende lag i solpaneler og bruges i ledningsføring og elektronik i elbiler. Det hjælper også med at holde datacentre kørende gnidningsfrit, idet det findes kontakter og printkort, der styrer strøm og behandling. Alle disse industrier kan blive ramt, hvis priserne stiger for højt og for længe.

Pandora

De rekordhøje priser på sølv påvirker kursen på Pandora-aktier. Pandora-aktien faldt mandag formiddag med mere end to procent og ligger nu i bunden af det danske C25-indeks, der er sammensat af de 25 mest handlede aktier på den københavnske børs. Pandora-aktien står dermed til et samlet årligt fald på knap 47 procent.

Sølv er et af de mest anvendte ædelmetaller i danske Pandoras smykker. Når prisen på sølv stiger, bliver det også dyrere for Pandora at producere smykker.

Markedsanalytikere siger, at lige nu er sølvprisen noget af det, der styrer aktiekursen for Pandora, og aktien har det med at reagere negativt, når sølvpriserne stiger. Pandora har dog dækket sit forbrug af sølv et stykke ud i fremtiden, og de stigende sølvpriser vil derfor først på sigt afspejles i regnskabet.

Guld

Guld er også steget i 2025 – mere end 70 pct. til over 4.500 dollars pr. ounce fra 2.623 dollars ved starten af 2025.

Da 4 personer søndag den 19. oktober 2025 fra Louvres Apollon-Galleri stjal otte uvurderlige smykker, der har tilhørt det franske monarki og kejsere som Napoleon 1. og 3. samt deres koner, hed det på mandagens forside af Le Parisien at søndagens røveri var “århundredets kup”.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kaldte kuppet for “et angreb på Frankrigs kulturarv”, og ifølge Frankrigs kulturminister, Rachida Dati, blev tyveriet udført af “professionelle” med en velforberedt plan.

Siden har det vist sig at gerningsmændene var 4 småforbrydere og at ”århundredets kup” kun lod sig gøre, fordi sikkerheden på Louvre var i skandaløs ringe forfatning.

Louvre og den franske stat er truet

Louvre-kuppet er siden af mange brugt som et billede på de monumentale i et Frankrig, der kæmper for at undgå nedlukning.

Franske lovgivere hastede den 23. december nødlovgivning igennem for at forhindre en amerikansk-lignende regeringsnedlukning. Nødlovene, der forlænger 2025-udgiftslofter, skatteopkrævning og gældsudstedelse ind i januar 2026, var nødvendige, fordi der midt i skarpe stridigheder om nedskæringer og skatteforhøjelser ikke kunne opnås politisk enighed om et fuldt budget for 2026.

Gigantisk budgetunderskud

Premierminister Sebastien Lecornus mindretalsregering er under pres på grund af et budgetunderskud på 5,4 pct., der truer med at vokse til 6 pct. af BNP – det højeste i eurozonen, som allerede har væltet tre regeringer siden Macrons valgnederlag i 2024.

En lignende midlertidig løsning sidste år kostede 12 milliarder euro, hvilket foruroligede investorer og ratingbureauer.

Delt parlament

Frankrigs sidste lynvalg resulterede i et parlament uden klar majoritet men opløst i 3 omtrent lige store grupperinger. Marine Le Pens yderste højreorienterede National Rally, der fik flest stemmer, landets venstrefløjsalliance sikrede sig flest pladser i alt og Macrons midterkoalition – og dermed mindretalsregeringen – mistede indflydelse.

Mindretalsregeringen har foreslået skatteforhøjelser og en række kontroversielle nedskæringer, herunder at skære omkring 44 milliarder euro ud af næste års budget og afskaffe 2 helligdage – påskemandag og 8. maj (helligdag som markerer befrielsen i 1945 i Frankrig) skal herefter være almindelige arbejdsdage. Med en nuværende politiske sammensætning af Nationalforsamlingen har regeringens forslag imidlertid ikke udsigt til at kunne gennemføres.

Præsident Macron desperat

For præsident Emmanuel Macron er situationen desperat. Frankrigs enorme budgetunderskud skal nedbringes i overensstemmelse med kravene i Eurozonen, og investorernes tillid til Frankrigs økonomi skal genoprettes efter langvarig politisk dødvande og uro, der blev udløst af hans uheldige beslutning om at udskrive nyvalg sidste år.

Frankrig har et højt niveau af offentlige udgifter, drevet af generøse sociale velfærdsprogrammer, sundhedspleje og uddannelse, samt en tung skattebyrde, der dog ikke engang dækker udgifterne.

Premierminister Sébastien Lecornu, som først trak sig, men blev genudnævnt i efteråret, fik ellers en lille lettelse tidligere på måneden, da parlamentet snævert godkendte et vigtigt sundhedsbudgetforslag, men på bekostning af at suspendere Macrons flagskibsreform af pensionssystemet, der ellers skulle hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år.

Frankrig værre stillet end Grækenland og Italien

I 2024 nåede Frankrigs budgetunderskud op på det dobbelte af EU’s grænse på 3 procent – og den offentlige gæld ramte forbløffende 113,9 procent af BNP. Uden indgreb truer underskuddet i 2026 med at overstige 6 pct. af BNP og gælden 116 pct.

Baggrunden for de økonomiske problemer har ikke mindst været at skiftende franske regeringer har søgt at skærme den franske befolkning mod virkningerne af først finanskrisen og siden Covid. I perioder har de offentlige kasser stået vidtåbne og kompensationer til stort set alle er udbetalt nærmest kritikløst.

Mens fokus tidligere har været på Grækenlands og Italiens økonomiske problemer er det derfor nu Frankrig, der giver anledning til uro. Omkostningerne ved at servicere den voksende gæld stiger med raketfart.

For 13 år siden forsvandt en af Air Indias Boeing 737-flyvemaskiner i Kolkata i den indiske stat Vestbengalen.

Flyet stod på jorden, men så blev det bare væk! Det er svært at forstå, når vi taler om et fly på mere end 40 ton, et vingefang på typisk knap 36 meter og en længde på op til 44 meter.

Men som så ofte før skete der nogle bureaukratiske fejl dengang for 13 år siden.

Avisen Daily Mirror kunne den 17. december 2025 berette, at fragtflyet dengang blev parkeret et forkert sted i lufthavnen i hovedstaden Kolkata i den indiske stat Vestbengalen.

Men hvor præcist fandt Air India tilsyneladende ikke ud af. Selskabet ledte ifølge Daily Mirror nemlig forgæves efter flyet og måtte til sidst opgive og afskrive flyet som tabt.

Men nu er flyet er dukket op. Og det er ikke Air India, som har lokaliseret den.

Først i december indløb der pludselig en anmodning til flyselskabet fra myndighederne i Kolkata Airport.

Air India blev bedt om at komme og hente flyet. Daily Mirror skriver, at Air India først hævdede, at flyet ikke var deres. Men den gik ikke, og nu er der sendt en regning for den lange parkering på 10 millioner rupees, hvilket svarer til godt 700.000 kroner.

Polsk general fyret efter at forsvundne panserminer blev fundet i IKEA

I januar 2025 kunne POLITICO med kilde i det polske nyhedsmedie Onet oplyse, at den polske forsvarsminister havde afskediget en højtstående general, der angiveligt var ansvarlig for tabet af panserværnsminer.

Generalmajor Artur Kępczynski var som Head of the Support Inspectorate ansvarlig for indkøb og transport af forsvarsmateriel, og oplysningen om fyringen blev af den polske forsvarsminister delt på netplatformen X.

Uheldet kom først frem, da militæret blev ringet op for at spørge, hvornår de ville hente deres miner fra et IKEA-lager. P​anserminerne forsvandt i juni 2024, men Kępczyński havde angiveligt skjult miseren for sine overordnede og på papiret givet falske oplysninger om antallet af miner, rapporterer medier.

Ifølge rapporterne formåede soldater ikke at losse en del af et tog med over 1.000 tons eksplosiver i alt, og panserværnsminerne fortsatte med at cirkulere rundt i landet, før de forsvandt.

Embedsmænd i det polske forsvarsministerium blev tilsyneladende først opmærksomme på problemet, da våbnene dukkede op på et IKEA-lager, hvorfra nogen ringede til militæret for at spørge, “hvornår de havde tænkt sig at hente deres miner.”

I Frankrig er præsidentfrue Brigitte Macron blevet centrum i en mediestorm, der også er blevet omtalt i flere danske medier.

Sagen, der drejer sig om seksuelle overgreb, har vakt voldsom furore i franske feministiske kredse. Brigitte Macron overværede forleden skuespilleren Ary Abittans show på Folies-Bergère, som kort forinden var blevet afbrudt af feministiske aktivister, fordi han i januar fik tiltalefrafald i en voldtægtssag. På en lækket optagelse af en samtale mellem Abittan og Madame Macron kan man høre hende omtale aktivisterne som ”sales connes”, der kan oversættes med dumme kællinger (eller mere vulgært: klamme møgfisser eller beskidte tæver).

Udtalelsen har rystet Frankrig – både på grund af sin voldsomme vulgaritet og ikke mindst sin underliggende foragt for feminister og kampen mod seksuelle overgreb.

På de sociale medier bredte hashtagget #jesuisunesaleconne sig, og blandt kritikerne af Brigitte Macron var også skuespilleren Marion Cotillard, der blandt andet er verdensberømt for hendes fremstilling af Édith Piaf i filmen ”La Vie en Rose”. Cotillard tweetede ”jeg er en klam møgfisse og stolt af det”.

Regeringens talskvinde Maud Bregeon mindede om, at aktivisterne afbrød en forestilling, selvom manden ”var blevet frifundet”. Men skaden var sket.

I et interview med mediet Brut har Brigitte Macron ifølge den franske avis Le Monde undskyldt: ”Jeg er ked af, hvis jeg har såret nogen”, sagde hun.

Journalisten spurgte, om hun fortryder sine ord, hvortil hun svarede: ”Jeg kan ikke fortryde dem. Ja, jeg er præsidentens kone, men jeg er først og fremmest mig selv. Når jeg er privat, gør jeg nogle gange ting, der ikke er helt passende”.

Sagen var dog næppe blevet så stor, hvis ikke det var, fordi præsident Macron selv i 2023 offentligt støttede skuespilleren Gérard Depardieu, som siden er blevet dømt for flere tilfælde af seksuelle overgreb.