Ritzau kan den 29. oktober 2025 oplyse, at Østre Landsret dømmer to tidligere politiledere for at have afgivet falsk forklaring for retten om Tibetsagen. Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra 1. november 2023 og dømmer tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé til 30 dages betinget fængsel for at have talt usandt, da de i 2013 afgav forklaring om Tibetsagen.

Tibet-sagen

Tibet-sagen startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.

Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.

Udenrigsministeriets rolle

Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.

Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.

Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at antikinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:

Anti-kinesiske demonstrationer skulle undgås!

”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.

Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.

Bill Gates har tirsdag den 28. oktober 2025 offentliggjort et bemærkelsesværdigt memo – ”Three tough truths about climate” – der argumenterede for, at ressourcer skal flyttes væk fra mitigation og bekæmpelsen af de grundlæggende årsager til væksten i drivhusgasser og klimaforandringer. Ifølge Gates bør adaptation – især for verdens fattigste – prioriteres højere end den ofte har været, samtidig med at mitigation fortsættes.

Gates hævder således, at den globale indsats i højere grad bør fokusere på klimatilpasning, på adaptation og på investeringer og indsatser rettet mod at fremme økonomisk vækst og forebygge sygdom og sult.

”Så jeg opfordrer verdenssamfundet, på COP30 og fremadrettet, til at foretage et strategisk skifte: prioritér de ting, der har størst indvirkning på menneskers velfærd. Det er den bedste måde at sikre, at alle får en chance for at leve et sundt og produktivt liv, uanset hvor de er født, og uanset hvilken slags klima de er født ind i.”

Bill Gates pointerer, at klimaforandringer ikke kommer til at udslette menneskeheden, og at de hidtidige bestræbelser på at opnå zero-kulstofemissioner faktisk har gjort reelle fremskridt. Men, siger Gates: “Selvom klimaforandringer vil have alvorlige konsekvenser – især for folk i de fattigste lande – vil det ikke føre til menneskehedens undergang,”

Ifølge Gates har en række af de hidtidige investeringer i kampen mod klimaforandringer været malplacerede, og der er blevet brugt for mange gode penge på dyre og tvivlsomme indsatser.

 “Dette er en chance for at fokusere på forhold, der bør tælle endnu mere end CO2-emissioner og temperaturændringer: forbedring af liv. Hovedmålet bør være at forhindre lidelse, især for dem under de hårdeste forhold, der bor i verdens fattigste lande.”

“Klimaforandringer, sygdom og fattigdom er alle store problemer,” siger Gates. “Vi bør håndtere dem i forhold til den lidelse, de forårsager. Når man ser på problemet på denne måde, bliver det lettere at finde de områder inden for klimatilpasning, der giver mest value for money – det er de områder, hvor de til rådighed værende finansielle ressourcer kan gøre mest for at bekæmpe fattigdom og øge sundheden.”

Gates’ opsigtsvækkende memo med opfordring til mere fokus på adaptation og klimatilpasning, kommer forud for næste måneds globale klimatopmøde i Brasilien – COP30.

LEGO-legetøj, fremstillet på en tjekkisk LEGO-fabrik, fortsætter med at strømme til Rusland gennem et hollandsk handelsselskab. Det viser en undersøgelse foretaget af den tjekkiske publikation Page Not Found ifølge avisen The Kyiv Independent.

Den tjekkiske LEGO-fabrik, der producerer op mod 40 pct. af alle LEGO-produkter, ligger i den tjekkiske by Kladno. Utilsigtet er fabrikken blevet en væsentlig kilde til LEGO-legetøjsforsyninger til Rusland uden producentens samtykke.

LEGO stoppede med at levere LEGO-produkter til Rusland i marts 2022, kort efter at Kreml indledte sin fuldskala invasion af Ukraine, men private handelsvirksomheder, der er registreret i forskellige lande, fortsætter dog med at sælge LEGO-legetøj til Rusland. En betydelig mængde af de LEGO-varer, der importeres til Rusland, er mærket Lego Production Kladno, ifølge Page Not Found, baseret på russiske toldoptegnelser, der går tilbage til februar 2025.

Hollandsk handelsvirksomhed

Blandt de virksomheder, der er involveret i de ulovlige leverancer af LEGO til Rusland, er det hollandske selskab HTS Europe BV, der ejes af hollænderen Weynand Gerins, der bor i den russiske hovedstad, Moskva. Ifølge publikationen Page Not Found tegner denne virksomhed sig for 15 pct. af den samlede mængde LEGO-varer af tjekkisk oprindelse, der importeres til Rusland.

Der er ikke længere nogen officielle Lego-butikker i Rusland, men i stedet har den russiske detailkoncern IRG åbnet sin egen butikskæde kaldet World of Cubes (“Klodsernes Verden”), som er uofficielle LEGO-butikker, med samme farvevalg og design.

Russisk import af sanktionerede varer

Publikationen minder om, at de russiske myndigheder har legaliseret import af varer til Rusland uden samtykke fra en ophavsretsindehaver. I juni 2022 underskrev den russiske præsident Vladimir Putin en lov om såkaldt “parallelimport“. Dette blev Ruslands retsgrundlag for forskellige ordninger for import af sanktionerede og begrænsede varer til landet.

Som Kyiv Independents undersøgelser tidligere har afsløret, sikrer sådanne ordninger, der involverer en kæde af mellemmænd, ikke kun forsyningen af forbrugsvarer fra vestlige producenter til Rusland, men også kritiske importerede komponenter til russiske våben.

Javier Milei Milei, præsident i Argentina siden 2023, hvor han blev valgt på en markant reformagenda under partiet La Libertad Avanza, som han leder, har netop vundet det såkaldte midtvejsvalg i Argentina.

Krisepolitik

Med en baggrund som økonom, tv-kommentator og politiker, født i 1970, udviklede han en ideologi, der beskrives som højre-libertariansk, populistisk og stærkt antistatslig, med krav om drastiske nedskæringer i den offentlige sektor, afskaffelse eller væsentlig reduktion af centralbank, private valutaer mv.

Milei trådte frem i en tid med enorm økonomisk og politisk krise i Argentina (høj inflation, stor statsgæld, lav tillid til politisk klasse), og han blev et symbol på mod og forandring.

Javier Mileis socialdemokratisk-peronistiske kritikere var forud for søndagens midtvejsvalg i Argentina parat til at skrive hans politiske nekrolog. De var parate til at begrave hans libertarianske økonomi og “motorsavs-nedskæringer”, men de tog fejl.

Ved valget, der i vid udstrækning blev betragtet som en folkeafstemning om hans lederskab, vandt Mileis parti La Libertad Avanza (LLA) og dets allierede en afgørende sejr. Partiet fik over 40 procent af stemmerne og fik 14 pladser i Senatet ud af i alt 24 og 64 af de 127 pladser i underhuset.

Styrket mandat

Tidligere tilbageslag i Buenos Aires og andre steder blev fejet til side. To år inde i sin embedsperiode har Milei fået sit mandat dramatisk styrket. Hans regering har tilstrækkelig støtte i den lovgivende forsamling til at opretholde præsidentens vetoer mod oppositionens forslag. Hans valgsejr og momentum kan ses som et demokratiske udtryk for utilfredshed med status quo – og dermed et tegn på, at folk er villige til at vælge radikal forandring.

Triumfen ved landets midtvejsvalg betyder, at Milei nu har chancen for at gennemføre sine reformer. Og måske endnu vigtigere – valget har vist, at hvis krisepolitik leveres med tilstrækkelig beslutsomhed, kan selv nedskæringer opnå folkelig accept – selv når politikken fører til usikkerhed og udfordringer for levestandarden.

Sejren kommer efter de mest turbulente uger i Mileis præsidentperiode. Valutaen – den argentinske Peso, som stadig er knyttet til dollaren, har været under vedvarende angreb på de finansielle markeder. Samtidig er Mileis parti, LLA, i fokus i en række korruptionsanklager.

Præsidentens venstreliberale peronistiske og socialdemokratiske kritikere forventede selvsikkert, at hans administration ville kollapse, og at valutaen ville implodere. IMF ville være tvunget til at levere endnu en redningspakke og vejen ville være banet for en ny regering.

Konsekvenser af valgsejren

Valgsejren vil få tre konsekvenser. For det første vil Milei nu have tid og mandat til at gå videre med sine reformer. Med Senatet på sin side kan han tænde for sin motorsav igen. Vi kan forvente langt dybere nedskæringer i statsudgifterne, flere fyringer i den enorme offentlige sektor, begrænsninger i fagforeningers indflydelse, et stop for subsidier og mere støtte til nye industrier som olie og fracking, der har potentiale til at sætte turbo på væksten.

Valgsejren har også bevist, at præsident Trump havde ret. Den pakke af økonomisk hjælp, som USA tilbød, betinget af, at argentinerne støttede Milei ved dette valg, var lige nok til at hjælpe landet gennem krisen. USA kan endda tjene penge på aftalen, som fik det til at organisere en valutaswap på 20 milliarder dollars med Argentinas centralbank, hvis pesoen stiger herfra. Endnu en gang ser det ud til, at Trump er langt bedre til geopolitik, end hans kritikere endnu har indset.

Mileis politik har umiddelbart virket. Inflationen er bragt under kontrol og inflationsraten, der før Milei var skyhøj er nu nedbragt til 3-4 pct. Samtidig er det offentlige budgetunderskud reduceret og – måske vigtigst af alt – Milei har genskabt investorernes tillid til Argentina.

Endelig viser udviklingen i Argentina, at de rigtige nedskæringer ikke kun kan virke, men også få bred folkelig opbakning. Det viser, at offentligheden forstår, hvad ødsle politikere ofte undlader: at regeringer bør respektere det økonomiske råderum, der er til disposition.

Argentina stadig i økonomiske vanskeligheder

For øjeblikket har den internationale finansverden tillid til Milei og Argentina, men lad os ikke glemme, at Argentina har været i økonomiske vanskeligheder i de seneste årtier. Det har modtaget omkring 23 IMF-redningspakker siden 1950’erne. Og dets vælgere var løbet tør for tålmodighed med den høje skat og det store offentlige forbrug, der havde forvandlet Argentina fra et af de rigeste lande i verden til et, der var synonymt med kaos og økonomisk dårlig ledelse.

Dette burde være en lektie for europæiske nationer, der i øjeblikket kæmper med stigende gæld, skyhøje låneomkostninger, stagnation og styret af en politisk klasse, der ikke er villig til at træffe virkelig hårde beslutninger.

Der er utvivlsomt stadig masser af udfordringer for Argentina forude. Valutaen bliver nødt til at flyde på et tidspunkt, ellers bliver Milei nødt til at indfri sit kampagneløfte om at indføre dollaren i stedet. Men med et nyt mandat har Milei vist, at nedskæringer i den offentlige sektor kan virke – og nu har han tid til at gøre arbejdet færdigt.

Det afgørende spørgsmål er, om Indien og Kina kan modståTrump-administrationens nye sanktioner mod Ruslands to største olieselskaber, Lukoil og Rosneft samt næsten tre dusin af deres datterselskaber. Sanktionerne vil kunne forhindre udenlandske lande eller virksomheder i at gøre forretninger med de sanktionerede russiske virksomheder og afskære dem fra en stor del af det internationale finansielle system.

Stigende oliepris

Fredag morgen den 24. oktober 2025 kostede en tønde råolie lige over 61 dollar og ligger dermed tæt på det højeste i to uger. Prisstigningen ser ud til at blive den største på en uge siden begyndelsen af juni, nemlig på lidt under 3,5 dollar, selvom olieprisen fortsat ligger 14,31 procent lavere end for et år siden.

Kina og Indien køber tilsammen 85 pct. af den råolie Rusland eksporterer, og begge er allerede inden oliesanktionerne blevet ramt af Trump med høje toldsatser.

Indien og Kina kan ikke luden videre ignorere de vidtrækkende sanktioner – især ikke Indien, som stadig håber på en handelsaftale med USA.

Realiteten er imidlertid, at hvis banker og finansielle institutioner i Kina og Indien mistede adgangen til amerikanske banker og dollars kunne de ikke overleve længe,

Vurderingen er da også, at især Indien vil prøve at diversificere sine olieforsyninger. I Beijing fordømte en talsmand for udenrigsministeriet Trump og sagde, at hans træk er ensidige og ikke har noget grundlag i international lov.

85 pct. af den russiske olieeksport går til Kina og Indien

Siden EU afbrød det meste af råolieimporten fra Rusland i slutningen af 2022, har Kina modtaget 47 pct. af Ruslands råolie, og Indien har taget 38 pct., ifølge Center for Research on Energy and Clean Air.

Kina har i år importeret russisk råolie for omkring 3 milliarder dollars om måneden, hvilket tegner sig for omkring en femtedel af Kinas samlede råolieimport, mens Rusland leverer omkring en tredjedel af Indiens olieefterspørgsel.

Kina og Indien betaler under verdensmarkedsprisen

Meget af olieimporten til Kina og Indien kommer med en kraftig rabat i forhold til den globale pris på grund af andre landes sanktioner mod Rusland siden dets fuldskala invasion af Ukraine i februar 2022.

Vurderingen er, at de kinesiske olieselskaber sandsynligvis stoppe med at købe russisk olie, mens Indien, hvis voksende økonomi har brug for mere olie, hidtil har modstået det amerikanske pres.

Samtidig forfølger premierminister Narendra Modi to overordnede mål: at sikre en handelsaftale med Washington for at sænke toldsatserne og undgå afbrydelse af energiforsyningen. Indien kunne kompensere for den russiske olie ved at købe mere olie fra Mellemøsten, Latinamerika og USA.

Hvorvidt Indien reducerer sin afhængighed, vil i høj grad afhænge af styrken af det amerikanske pres, og hvor meget højere priser og forsyningsusikkerhed, Indien er parat til at absorbere. Samtidig betyder det forhold, at indiske statsraffinaderier køber hovedparten af den russiske olie fra mellemmænd i stedet for direkte fra Rosneft og Lukoil, at det måske er muligt at omgå de amerikanske sanktioner.

Modi står over for et stigende indenlandsk pres for at få en handelsaftale på plads med USA, Indiens største handelspartner.

I september, den første hele måned under Washingtons 50 pct. told, faldt Indiens eksport til USA til 5,5 milliarder dollars, et fald på næsten 40 pct. fra maj, ifølge Ajay Srivastava, grundlægger af New Delhi-konsulentfirmaet Global Trade Research Initiative.

I Grækenland er der netop foretaget et stor antal arrestationer i en græsk svindelskandale med EU-landbrugsstøtte.

37 personer blev onsdag den 22. oktober 2025 arresteret af European Public Prosecutor’s Office (EPPO), i en aktion mod det græske udbetalingsorgan -The Payment and Control Agency for Guidance and Guarantee Community Aid (OPEKEPE) – der står for udbetalinger af EU-støtte til græske landmænd.

Anholdelserne er blandt andet foretaget i Athen-området, Thessaloniki og på Kreta.

En EU-undersøgelse tyder på omfattende misbrug af EU’s landbrugsstøtte. De, der ulovligt har anmodet om penge, gjorde det hovedsageligt ved at give falske oplysninger om landbrugsjord og husdyr, som de hævdede at kontrollere.

Svindel for 3 mia. Euro

Ifølge regeringen er der udbetalt mere end 3 milliarder euro, over 22 milliarder kroner, hovedsageligt i form af tilskud til 680.000 landmænd.

Undersøgelsen omfatter blandt andet en sag, hvor arkæologiske steder er defineret som græsgange, hvor en militær lufthavn er defineret som olivenlunde og bjerget Olympen angiveligt har været bevokset med bananplantager.

Der er med andre ord tale om den helt store ”fede græske landbrugsskandale” som samtidig fortæller noget om hvordan magt udøves i Grækenland.

Fantasifår og oliventræer

Mærkelige fænomener optrådte pludselig i Grækenland: Dyr dukkede op ud af ingenting. Mellem 2016 og 2022 blev fårebestanden på øen Kreta på papiret således mere end fordoblet. Andre mærkelige tendenser forekom over hele landet. Skråningerne af Olympen var angiveligt dækket af bananplantager, militære lufthavne var pludselig omdannet til olivenlunde, og græsgange for geder og lam strakte sig pludselig og uforklarligt langt ud i de omkringliggende farvande!

Eksemplerne peger på en pinlig skandale, der hærger græsk politik, nemlig afsløringen af, at enorme summer af EU-midler i årevis blev stukket i lommen af enkeltpersoner, der hævdede, at de var subsidier til landbrug, der ikke eksisterede.

En tredjedel af EU’s budget går til at støtte medlemsstaternes landbrug. Jo flere dyr der er, jo mere jord får de til at græsse – og jo flere penge bliver der uddelt. Grækenland har årligt modtaget landbrugsstøtte på mere end 2 mia. euro, svarende til omkring en fjerdedel af landets militærbudget.

Banal svindel eller politisk organiseret?

Umiddelbart kan denne nye OPEKEPE-skandale – der har fået sit navn fra det græske statslige udbetalingsorgan, OPEKEPE, der førte tilsyn med tildelingen af europæisk landbrugsstøtte – betragtes som et banalt svindelnummer. En europæisk undersøgelse af OPEKEPE, der blev indledt i 2020 og udført af den Luxembourg-baserede europæiske anklagemyndighed European Public Prosecutor’s Office (EPPO), hævder imidlertid at svindelen i Grækenland kan være “organiseret på en systematisk måde”.

Med valget af det højreorienterede parti Nyt Demokrati i 2019, skete der noget med kontrollen af Grækenlands landbrug. Revisorer blev angiveligt skubbet til side, da jordlodder med ny landbrugsjord blev registreret til en person det ene år og derefter overført – på papiret – til en anden det næste. Kreta blev statistisk justeret til at eje halvdelen af Grækenlands får, selvom det blev svært at forklare, hvordan de producerede mindre end en tiendedel af landets fåremælk. Bestanden af honningbier blev mere end fordoblet på øer, der ellers var raseret af brande eller udtørret af tørke.

Involvering af regeringspartiet?

Så mange tusinde svigagtige eller overdrevne påstande giver nu anledning til uundgåelige spørgsmål. Hvor blev pengene af? Hvem fik gavn af det?

Det er allerede tydeligt, at det regerende parti Nyt Demokrati er dybt involveret. Tretten af dets parlamentsmedlemmer har været impliceret i OPEKEPES bedrag (ligesom et parlamentsmedlem fra Pasok og et parlamentsmedlem fra Syriza). En minister og fire stedfortrædere er blevet tvunget til at træde tilbage.

Premierministeren og lederen af Nyt Demokrati, Kyriakos Mitsotakis, har på sin side sagt, at han “ikke har noget at skjule” og lovet at komme til bunds i skandalen, selvom han nu vægrer sig ved tanken om en fuldskala parlamentarisk undersøgelse. Han modtog personligt EU’s landbrugsstøtte fra 2014 til 2021.

Skandalen har også illustreret hvordan magtudøvelsen i Grækenland fungerer. Tre OPEKEPE-chefer, der satte spørgsmålstegn ved økonomiske uregelmæssigheder, blev angiveligt smidt ud. Én efter at han forsøgte at blokere omkring 3.500 mistænkelige tilskudsansøgninger, en anden efter at have blokeret 9.000 betalinger.

Aflytninger foretaget af europæiske myndigheder har afsløret embedsmænd, der på trods af uregelmæssigheder insisterede på, at svigagtige betalinger alligevel blev gennemført.

Da europæiske kontrolinspektører ankom til Kreta, blev landmændene angiveligt advaret på forhånd og beordret til at flytte rundt på besætninger for at skjule svindelen.

Javier Milei blev sensationelt præsident ved det nationale valg i oktober/november 2023, hvor han stod i spidsen for partiet La Libertad Avanza /“Frihed Fremad”.

Med en markant liberal/libertariansk/pro-markedsprofil lovede han dybtgående reformer af økonomien og staten – og samtidig kritiserede han det traditionelle politiske system hårdt.

Inflation i Argentina

Den tårnhøje inflation i Argentina har stået i centrum for Mileis bestræbelser på at bringe landet væk fra en truende statsbankerot. En hjørnesten i hans økonomiske politik har været at støtte valutaen – den argentinske pesos. Med kraftig støtte fra IMF og USA så det ud til at lykkes. Argentinas dollarobligationer steg fra under 30 cent på dollaren før Mileis valg i 2023 til mere end 80 cent på nogle gældsposter i år, hvilket gør dem til en af de bedste handler på nye markeder i de seneste år.

Støtte fra IMF og USA

Politikken har imidlertid drænet landet for mange af dets dollarreserver – på trods af den omfattende støtte fra IMF såvel som USA – hvilket skaber frygt for, at Argentina i lighed med tidligere ikke vil/kan servicere sin udlandsgæld.

Valg søndag den 26. oktober

Søndag den 26. oktober 2025 er der Midtvejsvalg i Argentina, hvor halvdelen af stemmerne i deputeretkammeret og en tredjedel af senatet står til valg.

Ved provinsvalget i Buenos Aires den 7. september 2025 fik Mileis parti kun omkring 34 pct. af stemmerne – mens oppositionen fik godt 47 pct. Det blev betragtet som en klar tilbagegang for Mileis parti og iagttagere har vurderet, at denne tilbagegang kan indikere svigtende tillid til Mileis økonomiske regeringsførelse.

Devaluering af den argentinske peso?

En række investorer satser på devaluering af at den argentinske peso bliver devalueret efter weekendens valg. Terminskontrakter indikerer således et fald på 12 pct. for den argentinske peso.

De negative forventninger er på trods af, at USA har etableret en redningspakke på 40 milliarder dollars til præsident Javier Milei.

En devaluering kan komme på tale trods indsatsen fra Scott Bessent, den amerikanske finansminister, der har været hjernen bag Washingtons hjælpepakke, og IMF, som har tildelt mere end en tredjedel af sin udestående låneportefølje til det latinamerikanske land.

Det Økonomiske Råd har i oplægget til mødet i Det Økonomiske Råd, tirsdag den 21. oktober 2025 en nærmere, kritisk analyse af den kommunale udligningsordning.

Den kommunale udligningsordning har til formål at udjævne forskelle i økonomiske vilkår mellem kommunerne og dermed give mere ens muligheder. Der sigtes således mod, at forskellige kommuner kan finansiere omtrent det samme serviceniveau med det samme skattetryk på trods af forskelle i de faktorer, der påvirker beskatningsgrundlag og udgifter.

Gentofte, Rudersdal og Hørsholm betaler

For nogle kommuner udgør nettobidrag fra udligningsordningen en væsentlig del af deres samlede indtægter. Det Økonomiske Råd nævner, at der er flere kommuner, der modtog et nettobeløb fra udligningen svarende til op omkring ¼ af kommunens samlede indtægter i 2024. Det drejer sig om Brøndby, Albertslund, Ishøj og Lolland kommune. Tilsvarende er der flere kommuner, Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, der betalte et nettobidrag til udligningsordningen svarende til over halvdelen af kommunens samlede indtægter.

Udligningssystemet virker ikke efter hensigten

Det Økonomiske Råd har undersøgt, om der er tegn på, at kommunerne reagerer på ændrede tilskyndelser som følge af omlægninger af udligningsordningen. Problemet er, at der er begrænset viden om, hvordan kommunerne reagerer på tilskyndelserne i udligningsordningen.  Den eksisterende viden om gennemslaget af kommunale initiativers indvirkning på borgernes økonomi er ligeledes begrænset.

Senest ved udgangen af 2027 skal Finansieringsudvalget (et fagligt udvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der analyserer det kommunale tilskuds- og udligningssystem) aflevere en rapport, der skal indgå i en reform af tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra 2029.

Bedre udligning fra 2029? Can pigs fly?

Udvalgets arbejde skal bidrage til at forenkle systemet, så det bedre afspejler kommunernes opgaver og forskelle i vilkår, med mål om balance, objektivitet, transparens og stabilitet. Rapporten skal blandt andet behandle systemets betydning for kommunernes tilskyndelser til sikre en effektiv opgaveløsning, fremme af vækst, erhvervsudvikling, bosætning mv.

Det Økonomiske Råd nævner en smule sarkastisk, at det er positivt, at ”der i det politiske system tages højde for, at der kan være sådanne virkninger via kommunernes tilskyndelse”.

Valget til det hollandske Underhus (Tweede Kamer) med 150 mandater blev udskrevet fordi koalitionsregeringen (bestående af fire partier: PVV, VVD, BoerBurgerBeweging (BBB) og Nieuw Sociaal Contract (NSC) den 3. juni 2025 kollapsede, da Frihedspartiet – Partij voor de Vrijheid (PVV) – ledet af Geert Wilders – trak sig ud af regeringen, fordi de følte, at de øvrige koalitionspartier ikke fulgte op på PVV’s krav om skærpet asyl- og migrationspolitik.

Hovedtemaer i valgkampen

Boligkrisen i Holland med mangel på boliger og stigende pres på boligmarkedet, og økonomi og forsvar diskuteres ivrigt. Det altoverskyggende emne er dog indvandring og asylpolitik.

De vigtigste partier og aktører

Partij voor de Vrijheid (PVV) – populistisk højrefløjsparti med stor fokus på indvandring og asyl – ledet af Geert Wilders, og GroenLinks–PvdA (GroenLinks + Arbejderpartiet) – sammenslutning af grønne og socialdemokratiske kræfter under Frans Timmermans, er sammen med det tidligere ledende parti i Holland, det liberalt-konservative parti Volkspartij voor Vrijheid en Democratie (VVD), de ledende aktører.

Flere mindre/mellemstore partier: f.eks. BoerBurgerBeweging (BBB), Democraten 66 (D66), Christen‑Democratisch Appèl (CDA) – kan komme til at spille afgørende roller i koalitionsforhandlingerne efter valget.

Hvad står på spil?

Valgets store spørgsmål er, om den næste regering bliver en højreorienteret koalition med stærk fokus på indvandring eller en mere moderat/centreret koalition.

Det bliver således interessant at følge PVV, der står stærkt i målingerne. Det er imidlertid ikke sikkert, at de kan indgå i regering, fordi andre partier nægter samarbejde med Geert Wilders.

Hvis ingen koalition kan sammensættes hurtigt, kan processen – ligesom efter sidste valg – med regeringsdannelse blive langvarig.

Advarsel mod at konsultere kunstig intelligens for råd om stemmeafgivning

Under valgkampen er det kommet frem, at AI-bots er “upålidelige og klart forudindtagede” ifølge den hollandske data-tilsynsmyndighed AP (Autoriteit Persoonsgegevens), som har testet fire chatbots. Ifølge AP var resultatet, at anbefalingerne ofte ender på de samme to parter, uanset brugerens spørgsmål eller kommando. I mere end halvdelen af tilfældene blev enten Geert Wilders’ højreekstremistiske Frihedsparti (PVV) eller det venstreorienterede parti GroenLinks-PvdA anbefalet.

Nogle partier, såsom centrum-højre CDA, bliver “næsten aldrig nævnt, selv når brugerens input nøjagtigt matcher partiets holdninger.”

AP’s vicedirektør Monique Verdier har udtalt, at chatbots kan styre vælgere mod partier, der ikke stemmer overens med deres politiske synspunkter.

“Det påvirker en hjørnesten i demokratiet: integriteten af frie og retfærdige valg,” sagde Verdier. Hun opfordrede derfor til ikke at bruge AI-chatbots til stemmerådgivning.

Det har vakt opsigt, at direktionen i Odsherred Kommune har bedt centerchefer om at opsige abonnementer på lokalmediet Nordvestnyt, der som en del af Sjællandske Medier, har dækket den såkaldte forsyningsskandale tæt, som har resulteret i en milliardstor gæld. Avisen har også skrevet om et dødsfald på det kommunale hospice, Lynghuset, som afslørede store ledelsesmæssige mangler og kommunens udfordringer med kvaliteten i ældreplejen.

Senest har Odsherred Kommune trukket overskrifter på grund af en omstridt ansættelse af kommunikationsrådgiveren Peter Arnfeldt. Sagen udløste en såkaldt næse til kommunaldirektøren.

Kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, mener, at direktionens beslutning kan ligne en hævnaktion. Journalister fra Sjællandske Medier har nemlig tidligere været kaldt til samtale med kommunaldirektøren og borgmesteren, som har været utilfredse med avisens kritiske tilgang.

”Det er sådan nogle ting, vi ser i Rusland eller i USA, hvor den amerikanske præsident går benhårdt – også med økonomiske midler – efter at lukke munden på kritiske medier, og det kan man selvfølgelig ikke gøre i et retssamfund, siger han til DR.

Fortilfælde i 1984

For de historisk interesserede skete der følgende, da abonnementet på dagbladet POLITIKEN blev opsagt:

Arne Melchior, der var trafikminister i Schlüters Firkløverregering, gjorde sig i 1984 ifølge Ombudsmanden skyldig i magtfordrejning. Ikke fordi der var problemer med togindkøb eller vejbyggerier. Anledningen var, at han beordrede Trafikministeriets abonnement på dagbladet Politiken opsagt. Magtfordrejningen skulle angiveligt bestå i, at ministerens formål med opsigelsen af avisabonnementerne ”lå uden for formålet med kontorholdskontoen”.

Jens Jørgen Thorsens Jesus-billede

Baggrunden for den bizarre sag var, at den farverige kunstner Jens Jørgen Thorsen i 1984 sammen med Jørgen Nash udstillede værker på Birkerød Bibliotek og i Mantziusgaarden som led i Birkerød kunstforenings tre ugers kunstdage.

Ole Andresen, der som daværende generaldirektør i DSB gik under navnet Fut-Ole, var personligt meget interesseret i jazzmusik og kunst. Han havde en personlig interesse i at få offentlige steder udsmykket med kunstværker, så han sagde ja, da Birkerød Kunstforening spurgte, om de måtte lade Jens Jørgen Thorsen udsmykke Birkerød Station som opmærksomhedsoptakt til udstilling og kunstdage. Aftalen var, at Thorsens maleri skulle blive på væggen i fjorten dage eller på ubestemt tid, hvis skilderiet faldt i DSB’s smag.

Fredag den 19. oktober 1984 var Jens Jørgen Thorsen klar til med sponsoreret malergrej at tage fat på kunstværket på den 39 kvadratmeter store stationsmur. Byens borgmester, Bent Petersen, og Ekstra Bladets populære kunstkritiker, Alex Steen, der selv boede i Birkerød kiggede forbi, og samtidige kan berette, at der på gerningsstedet blev drukket en del Gammel Dansk! 

I løbet af fredagen tog værket form. Midt på muren en gul mandsperson på et kors. Jesus, naturligvis. Én ting stak ud. Sådan lige omkring hoftehøjde på den korsfæstede mand på Birkerød Station. Et stort erigeret lem.

Offentlig debat

Helvede brød løs i form af en intens offentlig debat, hvorunder Jesus-billedet blev forsøgt overmalet. Trods offentlige krav fik Thorsen ikke lov til at male sit kunstværk færdigt. Rigsadvokaten blev inddraget, men vurderede, at nok faldt maleriet ind under §140, men han mente alligevel ikke, at der burde indledes en straffesag.

DSB-chefen måtte i slutningen af oktober sætte banearbejdere til at spule den opstemte Jesus af muren. Det skete efter lodret ordre fra trafikminister Arne Melchior (CD), der ud over Rigsadvokatens vurdering havde fået en henvendelse fra Birkerødpræsten og senere minister Flemming Kofoed-Svendsen (Kr. Folkeparti).

Blasfemi og magtfordrejning?

Sagen om kunstnerisk ytringsfrihed kørte for fuld kraft i medierne og på Christiansborg; Arne Melchior gjorde sig bemærket ved at opsige alle trafikministeriets abonnementer på dagbladet Politiken, da Carsten Jensen skrev en kommentar, der ifølge Melchior ”i dén grad spytter på folkekirken”. En eller anden klagede til Ombudsmanden, der som beskrevet betragtede opsigelsen af avisabonnementet som magtfordrejning og opfordrede til at omgøre beslutningen. Om Melchior nåede at følge opfordringen, vides ikke. Godt et 1 år senere måtte Melchior efter Rigsrevisionens kritik af bl.a. repræsentation i hjemmet forlade Trafikministerposten.