Før valget i Spanien den 29. november 2026

La crisis de la vivienda, boligkrisen, betegnes af flere spanske medier som et af de helt store temaer ved Spaniens kommende parlamentsvalg den 29. november.

I Spanien er magten i årtier skiftet mellem det socialdemokratiske Partido Socialista Obrero Español, PSOE, og det konservative Partido Popular, PP, men spansk politik har i de sidste år været karakteriseret ved manglende muligheder for at danne stabile parlamentariske flertal.

Valget kan blive afgørende for Spaniens politiske kurs, hvor vælgerne skal tage stilling til, om landet skal fortsætte under Pedro Sánchez’ socialistisk ledede regering på niende år eller bevæge sig mod højre med det konservative parti PP og muligvis Vox på den yderste højrefløj i regeringen.

Magtskifte?

Adskillige meningsmålinger peger på et muligt magtskifte, hvor det konservative oppositionsparti Partido Popular (PP) og partiet Vox på den yderste højrefløj står til at blive henholdsvis det største og tredjestørste parti og derfor i givet fald tilsammen vil kunne opnå et flertal i parlamentet.

Hvis Vox får ministerposter, vil det være første gang siden afslutningen på Francisco Francos 36 år lange diktatur i 1975, at den yderste højrefløj får plads i Spaniens nationale regering.

Spaniens premierminister Pedro Sánchez udskrev den 5. oktober nyvalg den 29. november 2026. Alle 350 pladser Kongressen er på valg, ligesom 209 af de 267 pladser i Senatet.

Baggrunden for valget var, at hans regering led nederlag i lovgivningsspørgsmål relateret til landets boligkrise, som spanierne kræver løsninger på.

Højreorienterede oppositionspartier slog sig sammen for at blokere regeringens nøddekreter i parlamentet med tiltag om at reducere udsættelser og ejendomsspekulation.

I en tv-transmitteret tale argumenterede Sánchez for, at et valg kunne befordre en bredere progressiv koalition i parlamentet, som kunne gøre det muligt for spanierne at tage fat på de største udfordringer, landet står overfor i dag.

Pedro Sánchez, 54, har været Spaniens premierminister siden 2018, hvilket gør ham til en af Europas længst siddende ledere.

Samarbejdet med catalanske og baskiske nationalister

Han har siden 2023 ledet en koalitionsmindretalsregering med hans parti Spanish Socialist Workers’ Party (PSOE) sammen med den venstreorienterede juniorpartner Sumar og med støtte fra en række catalanske og baskiske nationalister samt andre venstreorienterede partier.

Regeringsgrundlaget blev sikret, da PSOE den 9. november 2023 indgik en ”pagt” med det Catalanske separatistparti Junts per Catalunya.

Aftalen mellem PSOE og Junts-partiet betød, at der blev givet amnesti til alle involverede i 2017-forsøget på at opnå Catalansk selvstændighed – herunder til Junts-partiets leder, Carles Puigdemont, der siden kupforsøget har levet i eksil i Belgien.

Protester

I resten af Spanien blev der ikke set med milde øjne på det catalanske løsrivelsesforsøg. Faktisk gav det anledning til et helt nyt parti – Ciudadanos (Borgere) – der begyndte som modbevægelse til separatistbevægelserne i Catalonien. På et tidspunkt blev partiet set som et liberalt alternativ til det konservative PP, men er siden gået stærkt tilbage.

”Pagten” mellem PSOE og Junts-partiet udløste derfor voldsomme protestdemonstrationer foran Europa-Parlamentets delegation på Paseo de la Castellana, det socialistiske partis hovedkvarter på Calle de Ferraz i Madrid, og foran andre partikontorer i flere provinser.

Pedro Sánchez har siden 2023 været afhængig af flere mindre partier og det har åbenbart hæmmet hans lovgivningsevner.

Sánchez under pres – immigration!

Selvom boligkrisen er blevet udråbt som valgets helt store tema, er immigration også blandt de spørgsmål, der optager vælgerne.

Det var omstridt, da den spanske regering i foråret vedtog en ordning, der gav migranter uden lovligt ophold mulighed for at søge om legalisering. Ansøgerne skulle dokumentere, at de var kommet til Spanien inden 2026, havde opholdt sig i landet i mindst fem måneder og havde en ren straffeattest. Ordningen modtog mere end en million ansøgninger.

Massetilstrømningen af migranter til den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika i sommer gjorde igen Sánchez upopulær blandt europæiske kolleger, men også PP og særligt Vox var ude med kras kritik af regeringens håndtering.

I lørdags ankom knap 1.500 mennesker fordelt på 14 både til De Kanariske Øer. Det er det højeste antal asylansøgere, der er ankommet til øerne på en enkelt dag siden 2020. I modsætning til Ceuta er De Kanariske Øer en fuldt integreret del af Schengen-aftalen, og asylansøgerne vil nu have ret til at få deres asylsag behandlet i Spanien.

Oppositionen

Kampen mod oppositionspartierne, Peoples Party (PP) med Alberto Núñez Feijóo i spidsen, og det højreorienterede og indvandringskritiske Vox med den karismatiske Santiago Abascal i spiudsen, har domineret Sanchez’s tredje regeringsperiode.

PP vil forbyde store legaliseringer af flygtninge, som den man så i foråret, og gennemføre hurtigere hjemsendelser. Vox går videre med krav om omfattende hjemsendelser og fortrinsret for spanske statsborgere til offentlige ydelser.

Også korruption bliver brugt som skyts af oppositionen, og oppositionen har i valgkampen slået hårdt på de korruptionssager PSOE, Sanchez og allierede er involveret i.

Den tidligere PSOE-transportminister José Luis Ábalos er blevet idømt 24 års fængsel for blandt andet bestikkelse og underslæb, mens også Sánchez’ hustru og bror er genstand for retssager om korruption.

Derudover kostede en togulykke på strækningen mellem Madrid og Sevilla i slutningen af oktober 69 mennesker livet. Det var den anden alvorlige togulykke på højhastighedsforbindelsen på blot ni måneder. Sagen har øget presset yderligere på regeringen op mod valget og fik blandt andet den siddende transportminister til at træde tilbage.

VOX

Det stærkt højreorienterede, indvandrerkritiske og antiseparatistiske parti Vox (Stemme), der omkring 2014 udsprang af Partido Popular, har udsigt til at blive Spaniens tredje største parti.

Partiets valgmøder trækker titusinder af mennesker, ofte svøbt i det spanske flag, og lederen af VOX, Santiago Abascal, tiltrækker sig med sin Smith & Wesson-pistol, patriotiske roadshows og patosfyldte brandtaler stor opmærksomhed.

Vox har blandt andet blæst til kamp mod separatister, migranter, feminister og LGBT-aktivister. Partileder Santiago Abascal har tidligere argumenteret for, at bevæbne almindelige spaniere med skydevåben og belønne dem, der skyder en indbrudstyv, med en æresmedalje. Han har også bebudet, at den lovgivning, der beskytter voldsramte kvinder, skal ophæves ligesom alle cykelstier skal fjernes.

Vox fører valgkamp med store bannere, der viser en hånd, der kaster symboler, der repræsenterer feminisme, LGBTQ+-rettigheder, catalansk uafhængighed, miljøprogrammer og kommunisme, i en skraldespand.

Leave a Reply