Serbiens tidligere præsident, Aleksandar Vučić, søger at forlænge sin 12-årige magtposition ved at stille op som premierminister ved parlamentsvalget den 25. oktober. I meningsmålingerne ligger hans Serbiske Progressive Parti (SNS) side om side med oppositionen koncentreret om den studenterledede protestbevægelse, som blomstrede i kølvandet på kollapset af taget på togstationen i Novi Sad i 2024, der kostede 16 mennesker livet. Studentlisten stiller nu med 250 kandidater ved søndagens valg.
Balkanrepublikken Serbien (Republika Srbija) med et areal på omkring 80.000 km2, og en befolkning på knap 7 millioner indbyggere, har hovedstaden Beograd og tennisspilleren Novak Đokovićs hjemland.
Udenrigsministeriet advarer
Forud for søndagens valg har det danske udenrigsministerium sidst på dagen den 21. oktober udsendt følgende advarsel:
”SERBIEN / DEMONSTRATIONER: Der afholdes parlamentsvalg i Serbien på søndag den 25. oktober. Op til, under og efter valget kan der være demonstrationer rundt om i landet. En stor demonstration er fx planlagt i morgen, torsdag i centrum af Beograd. Hold dig på afstand af opløb og demonstrationer. De vil kunne udvikle sig voldeligt. Situationen kan ændre sig med kort varsel. Følg altid de lokale myndigheders anvisninger. Hold dig opdateret via medierne (fx https://n1info.rs/english/news/ , https://www.tanjug.rs/english ), lokale myndigheder, dit hotel eller din rejsearrangør. Ved behov for akut rådgivning, kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 3392 1112 eller borger@um.dk.”
Valgets vigtigste temaer
Serbiens parlamentsvalg på søndag er langt mere end en almindelig magtkamp. Det er en prøve på, om den hidtidige regering kan fastholde kontrollen efter næsten to års omfattende protester, anført af studerende, mod korruption og magtmisbrug.
Internationale mediers interviews med aktivister, studenterdemonstranter og oppositionspolitikere tegner et stadig mere autoritært billede af Balkanlandet, hvor kritikere rutinemæssigt trues, pressefriheden svækker, og korruptionen stiger.
Aleksandar Vučić
Den 56-årige Aleksandar Vučić og hans Serbiske Progressive Parti (SNS) har gentagne gange afvist anklager om undertrykkelse og korruption.
Aleksandar Vučić er samtidig en velkendt figur i international politik. Efter at have tjent som informationsminister i slutningen af 1990’erne, da daværende præsident Slobodan Milosevic forsøgte at bringe kritikere af Serbiens krig i Kosovo og de efterfølgende sammenstød med NATO til tavshed, brød Vučić med det ultranationalistiske Serbiske Radikale Parti i 2008.
Under Vučićs regime har Serbien forsøgt at balancere mellem EU, Rusland og Kina. Vučić siger, at han ønsker, at landet skal tilslutte sig EU, men tiltrædelsesforhandlingerne står i stampe, og EU-medlemskab og demokratiske reformer står over for ønsket om at bevare strategiske og økonomiske forbindelser til Moskva og Beijing.
Et regeringsskifte kan meget vel påvirke Serbiens forhold til EU, men det er endnu uklart, hvilken samlet udenrigspolitik Studentlisten vil føre.
Korruptionen
Blandt valgets hovedtemaer er spørgsmålet om korruption og ansvar for tragedien i Novi Sad. Studentlisten forsøger at omsætte protesterne til parlamentarisk indflydelse. Den appellerer især til vælgere, der ønsker et opgør med korruption og en genopbygning af demokratiske institutioner. Protestbevægelsen kræver gennemsigtighed, ansvarlighed og opgør med korruption i det politiske system.
Oppositionen bruger Novi Sad-sagen som symbol på et system, hvor politiske forbindelser og manglende kontrol kan få alvorlige konsekvenser.
Vučićs parti, det serbiske progressive parti (SNS), har domineret politikken i omkring 15 år. Valget handler derfor også om magtkoncentration, domstolenes uafhængighed, mediernes frihed og oppositionens muligheder for at føre valgkamp på lige vilkår.
Internationale observatører har rejst bekymringer om pres på vælgere, valglisten, brug af offentlige ressourcer og skæv mediedækning.
Protestbevægelsens styrke er dens mobilisering og dens afstand til det etablerede partisystem. Svagheden er, at den er en bred koalition uden en traditionel partiorganisation eller et fuldt udbygget regeringsprogram.
Økonomi
Regeringssiden fremhæver økonomisk udvikling, lønninger, pensioner, veje og investeringer. Vučićs side argumenterer for stabilitet, økonomisk fremgang og kontinuitet.
Oppositionen sætter spørgsmålstegn ved korruption, offentlige kontrakter og udgifterne til verdensudstillingen EXPO 2027 i Beograd.
Hvad afgør valget?
Valgdeltagelsen bliver afgørende. Studentlisten har brug for at mobilisere mange vælgere, også dem der normalt ikke stemmer. En analyse fra 19. oktober anslog, at omkring 800.000 vælgere fortsat var uafklarede om, hvorvidt de ville stemme, og på hvem.
Internationale observatører har udtrykt bekymring over ulige valgvilkår. Hvis valgresultatet anfægtes, kan den politiske krise blive forstærket.
Det er uklart, om Studentlisten evner at samle et flertal: Der skal vælges 250 medlemmer af parlamentet, og 126 mandater kræves for et absolut flertal. Mindre partier kan derfor blive afgørende for en ny regering.
Valgets betydning
Udfaldet kan få betydning for hele Balkan og for EU’s udvidelsespolitik. Men selv en sejr til oppositionen vil ikke automatisk løse problemerne: Den vil også skulle omsætte en bred protestbevægelse til en fungerende regering. Omvendt vil en sejr til Vučićs lejr efter en omstridt valgkamp kunne øge mistilliden til det politiske system.
