Miljøministeren har den 9. september sendt et udkast til lovforslag om sprøjteforbud i høring.
Lovforslaget, der kan ses på Høringsportalen, har angiveligt til formål at fremme beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed ved at styrke beskyttelsen af drikkevandet mod forurening i sårbare grundvandsdannende områder – SGO.
Lovforslaget indeholder derfor et forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og spildevandsslam samt udbringning af forurenet jord i SGO.
I lovforslaget er der visse undtagelser fra forbuddet mod anvendelse af pesticider i SGO. Bl.a. fritages pesticider godkendt til økologisk jordbrugsproduktion for sprøjteforbuddet af hensyn til at muliggøre økologisk jordbrugsproduktion på arealerne.
Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om en kompensationsordning for grundejere og andre rettighedshavere, der vil blive omfattet af det foreslåede forbud.
Hvem vil være omfattet?
Der er på nuværende tidspunkt kortlagt 102.499 ha SGO. Den endelige kortlægning er endnu ikke foretaget, men Miljøministeriet estimerer med betydelig usikkerhed, at der i den endelige kortlægning vil være mellem ca. 256.000-289.000 ha SGO på landsplan, hvoraf mellem 135.000-152.000 ha forventes at være landbrugsarealer.
Erstatning?
Miljøministeriet vurderer, at det foreslåede forbud overordnet set har karakter af generel, erstatningsfri regulering. Der er herved lagt vægt på, at det foreslåede forbud er begrundet i væsentlige hensyn til beskyttelse af miljø og sundhed til sikring af rent drikkevand, og at forbuddet udgør generel regulering, hvor der ikke sker overførsel af rettigheder til andre fysiske eller juridiske personer, men en begrænsning i anvendelse af pesticider og spildevandsslam og udbringning af forurenet jord i SGO.
Miljøministeriet udelukker dog ikke på forhånd, at sprøjteforbuddet vil kunne indebære en så betydelig negativ økonomisk effekt for den enkelte grundejer eller andre rettighedshavere, at det vil have karakter af ekspropriation.
Det vil bero på en konkret vurdering, om det foreslåede forbud i det enkelte tilfælde vil udgøre et ekspropriativt indgreb, hvopr den pågældende grundejer eller rettighedshaver vil have krav på erstatning, jf. grundlovens § 73.
Hvis der ikke kan opnås enighed om, hvorvidt der foreligger ekspropriation, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.
For at afbøde intensiteten af det foreslåede sprøjteforbud lægges der op til at etablere en kompensationsordning for grundejere og andre rettighedshavere. Det er hensigten, at kompensationsordningen skal bidrage til at mindske intensiteten for grundejere og andre rettighedshavere, der påvirkes af forbuddet.
Landbrugets krav
Landbrug & Fødevarer (L&F) vurderer, at et nationalt sprøjteforbud bør udløse 20-30 milliarder kroner i erstatning til de berørte landmænd.
En rapport fra Copenhagen Economics udarbejdet for L&F viser, at kompensationen bør ske via taksation (vurdering af værditab), hvor erstatningen typisk sættes til omkring 60 % af jordværdien.
En forsker vurderer tallene som værende inden for skiven i forhold til de faktiske økonomiske tab.
L&F anser manglen på fuld kompensation som et brud på de oprindelige forudsætninger i den grønne trepartsaftale og forbereder et muligt retsopgør mod staten.
Lovforslaget er endnu i høring frem til den 4. november, men konkrete regler for eventuel kompensation forventes først afklaret i de kommende politiske forhandlinger og efterfølgende bekendtgørelser.
