Debatten om L 98 og statsborgerskab

Den 22. januar 2026 fremsatte den daværende udlændinge- og integrationsminister, Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet, forslag til Lov om indfødsrets meddelelse.

Lovforslaget – L 98 – omfattede 2.055 personer og ca. 1.120 bipersoner, som ville få indfødsret sammen med deres forældre – blev 1. behandlet i Folketinget den 5. februar 2026 og henvist til udvalgsbehandling.

Lovforslaget bortfaldt, da statsministeren den 26. februar 2026 udskrev Folketingsvalg.

Tildeling af statsborgerskaber på pause

I marts besluttede Udlændinge- og Integrationsministeriet at sætte tildelinger af statsborgerskaber på pause, og ingen ved, hvilke regler der kommer til at gælde.

Ifølge helt nye tal, Jyllands-Posten har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, venter 14.300 mennesker i øjeblikket på at få behandlet sager om indfødsret. Herunder skribentens kusine og hendes mand, Bente og Peter Hillebrect, bosiddende i Forbundsrepublikken

Tyskland. De var opført som nr. 35 og 36 i L 98.

L 98 genfremsættes ikke

Det socialdemokratiske folketingsmedlem i Rødovrekredsen i Københavns, Morten Bødskov, er ny udlændinge- og integrationsminister og han har meddelt, at han ikke agter at genfremsætte L 98.

Årsagen er, at der ikke længere er flertal for de hidtidige kriterier for uddeling af statsborgerskab, der var aftalt i den indfødsretsaftale fra 2021, som var grundlaget for at give folk et pas og gøre dem til danskere.

Derfor skal der forhandles om nye kriterier.

Det kan dog blive svært for Socialdemokratiet, fordi de nu sidder i regering med partier, der ønsker at lempe reglerne, mens de selv – ligesom partierne i blå blok – vil gøre det sværere at få et dansk statsborgerskab.

Screening for antidemokratiske værdier

Et af de største stridspunkter handler om, hvorvidt ansøgere skal screenes for antidemokratiske værdier.

Allerede i september 2025 nedsatte den tidligere regering en ekspertgruppen for screening af statsborgerskabsansøgere.

Fra socialdemokratiet hedder det stadig, at ”det er afgørende, at vi får kigget på en screeningsmodel, før vi giver flere statsborgerskaber”. Det sagde indfødsretsordfører Katrine Evelyn Jensen til DR i august, og det synspunkt ændrede hun ikke, da kritikerne begyndte at pible frem før Socialdemokratiets netop afholdte kongres.

Det mener Liberal Alliance og Konservative også, at de skal: Ansøgere om dansk indfødsret skal ikke bare leve op til objektive krav og regler – de skal bære Danmark i hjertet.

De Konservatives udlændingeordfører, Christian Vigilius, hvis parti allerede før debatten om værdiscreening har arbejdet for en mere individuel behandling af ansøgninger om statsborgerskab, siger til Berlingske Tidende: ”Vi kan jo ikke kontrollere, hvad folk tænker eller føler i deres hjerter, men vi kan kræve, at de erklærer sig enige i vores værdier. Vi skal sikre os, at de rent faktisk vil Danmark det godt”.

Modstandere af screening mener, at det er sindelagskontrol, som kan ende i vilkårlighed og det vilde vesten.

Alt på pause

Under alle omstændigheder er venstrefløjen, højrefløjen og midten (Lars Løkke Rasmussen?) totalt uenige, og derfor er alt sat på pause – også arbejdet i den nedsatte ekspertgruppe.

Morten Bødskov: Kriminelle udlændinge kan have fået statsborgerskab ved en fejl

Håndteringen af sager om indfødsret er blevet endnu mere betændt efter det har vist sig, at der kan være kriminelle udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab, fordi der er blevet slettet relevante oplysninger i Kriminalregisteret.

For to uger siden kom det frem, at vigtige oplysninger er blevet slettet i politiets Kriminalregister. Rigspolitichef Lasse Boje kaldte det en “meget alvorlig” slettefejl.

Nu viser det sig, at kriminelle udlændinge, herunder pædofili-dømte, kan have fået statsborgerskab ved en fejl.

Det fremgår af et svar fra Udlændinge- og Integrationsminister Morten Bødskov til de konservatives ordfører Christian Vigilius.

Vigilus spurgte:

“Kan ministeren garantere, at slettefejl i Rigspolitiets Kriminalregister ikke har medført, at kriminelle udlændinge har fået tildelt statsborgerskab uretmæssigt?”

Bødskov svarer:

“Fejlen i Kriminalregisteret kan have betydning for udlændingemyndighedernes administration af sager, hvor der i sagsbehandlingen gøres brug af oplysninger fra Kriminalregisteret, herunder for at vurdere, om en betingelse om, at en ansøger ikke må have begået kriminalitet i Danmark, er opfyldt.”

Indfødsret i 2024

Ifølge Udlændingestyrelsen fik 6.128 personer i 2024 dansk indfødsret (statsborgerskab) gennem vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse. 4.068 var hovedpersoner. 2.060 var bipersoner, fx børn. I alt: 6.128 personer.