Kan vi stole på Mette Frederiksen i EU-politikken?

I Mette Frederiksens store tale på Europa-tænketankens Europakonference tirsdag den 28. januar 2020 var der ingen slinger i valsen: Forbeholdene lå fast, EU-budgetforslaget var gak-gak, og de nationale landegrænser skulle naturligvis bevogtes.

EU-kritik

På EU-konferencen afskrev statsministeren hele debatten om, hvorvidt Danmark skulle være i kernen af EU eller ej, som akademisk og helt uinteressant, og hun langede i det hele taget ud efter hele systemet i Bruxelles: Der var for mange ansatte, EU havde en dårlig mødekultur, og pengene blev ofte brugt helt forkert.

Man kunne ikke få andet indtryk, end at vi med Mette Frederiksen havde fået den mest EU-skeptiske statsminister, siden Danmark trådte ind i EF i 1973.

Spørgsmålet var om Mette Frederiksen og regeringen ville holde fast i den EU-kritiske linje?

De viste sig, at Mette Frederiksen heller ikke var til at stole på.

EU-budgettet 2021-27

EU-præsident Charles Michel stak Mette Frederiksen en ”rabat” på knap 1,5 milliarder kroner på Danmarks kontingent til EU, og på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte Mette Frederiksen så det EU-budget for 2021-27, hun tidligere havde betegnet som ”gak-gak”.

Danmarks årlige bidrag til EU-budgettet i denne budgetperiode 2021-27 med omkring 25 mia. kr. om året, gør Danmark til en af de medlemslande, der netto bidrager til finansieringen af løjerne i Bruxelles.

Frederiksen godkendte også, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og COVID-genopretningsfonden på 750 mia. euro i 2018-priser.

Over NGEU-programmet har især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hentet finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån. I lande som Italien er en del af pengene gået til skattelettelser, pensionsordninger og erhvervstilskud m.v.

Solidarisk hæftelse for EU’s låntagning

Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020.

Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer aldrig nogensinde har mulighed for at forlade EU.

Danmark nu i ”hjertet af Europa”

Efter Ruslands invasion i Ukraine har Mette Frederiksens kovending i EU-politikken været total. Nu er der således ingen tvivl om, at Danmark hører til i ”hjertet af Europa”!

Budgetforslag for 2028-34

For den kommende budgetperiode 2028-34 har EU-Kommissionen foreslået et svimlende budget på 2.000 milliarder euro er. Argumentet er, at det for at imødekomme behovet for oprustning og styrkelse af unionens konkurrenceevne og samtidig kunne sætte fut under den grønne omstilling og bevare landbrugs- og regionalstøtten, som for mange EU-lande er uundværlige.

Til sammenligning var det forrige budget, som blev vedtaget i 2020, på 1.200 milliarder euro, og for Danmarks vedkommende vil det nuværende forslag betyde en stigning i det årlige EU-kontingent på op mod 15 milliarder kroner ekstra om året.

Budgetforslaget er uacceptabelt

De 2.000 milliarder euro er ”helt uoverkommeligt”, sagde også den tyske kansler, Friedrich Merz, der torsdag den 27. august 2026 havde samlet Danmark, Finland, Sverige, Østrig og Holland i Berlin.

At skulle forklare tyskerne, at Tyskland skal til at bruge endnu flere penge på EU, ville for Merz, der på hjemmefronten lige nu gennemfører store besparelser på blandt andet velfærd, ikke være ligetil. Med et delstatsvalg i Sachsen-Anhalt om halvanden uge er kansleren desuden under stort, indenrigspolitisk pres fra det indvandrings- og EU-skeptiske parti Alternative für Deutchland,AfD, som er dybt skeptisk over for EU og Tysklands økonomiske bidrag til unionen.

Friedrich Merz havde indkaldt Mette Frederiksen og lederne af de såkaldte sparelande – Tyskland, Danmark, Holland, Østrig, Finland og Sverige – til et møde om deres fælles front mod størrelsen på budgettet.

Mødet i Berlin mundede ud i en fælles erklæring, og på den fælles pressekonference efter mødet mindede Kansleren om, at Tyskland og de andre 5 lande betaler mere til EU, end de får igen, og at de samlet set står for over 40 procent af EU’s samlede budget.

Hermed lægger de seks lande sig ud med den store gruppe af midt- og østeuropæiske lande – blandt andre Polen, Ungarn, Rumænien, Grækenland, Portugal og Spanien – som er fortalere for det store budget på 2.000 milliarder euro. Disse har hidtil nydt godt af de store, traditionelle puljer for landbrugs- og regionalstøtte fra EU og ønsker ikke, at ordningerne skal skæres til fordel for især forsvar og sikkerhed.

Mette Frederiksen vil spare på landbrugsstøtten

EU-Kommissionens budgetforslag er ifølge statsminister Mette Frederiksen ikke acceptabelt. ”Jeg forventer meget store sværdslag om EU-budgettet. Og vi er kun lige startet,” siger Mette Frederiksen til dagbladet Information efter pressekonferencen i det tyske kanslerkontor torsdag.

De seks sparelande lod det i Berlin stå klart, at de er villige til at skære ned på samtlige budgetposter – foruden forsvar og sikkerhed forstås – for at opnå besparelser. At pengene i så fald i nogen grad ville blive taget fra samhørighedsmidlerne, herunder landbrugsstøtte, er en nødvendighed for at modernisere og tilpasse EU-budgettet til tidens udfordringer, siger Mette Frederiksen.