Præsident Donald Trump har godkendt en amerikansk-saudiarabisk aftale om civil atomenergi

Den langsigtede aftale til mange milliarder dollar giver amerikanske virksomheder en ledende rolle i leveringen af atomreaktorer og udviklingen af Saudi-Arabiens civile atomprogram, fremgår det af en meddelelse fra det amerikanske energiministerium onsdag.

Ligesom Iran er Saudi-Arabien tilsluttet traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT) og har forpligtet sig til hverken at udvikle eller anskaffe atomvåben.

Teksten til den amerikansk-saudiarabiske atomaftale er ikke blevet offentliggjort. I et opslag på Truth Social torsdag skrev Trump, at ”der ikke vil finde nogen berigelse af materiale sted”.

Aftalen indeholder en bilateral sikkerhedsaftale. USA’s energiminister Chris Wright udtalte onsdag, at denne vil ”opretholde de højeste standarder for nuklear sikkerhed og ikke-spredning af atomvåben.”

Atom-aftalens betydning for Israel

Præsident Trump sagde torsdag, at den atomaftale, der blev underskrevet med Saudi-Arabien onsdag den 22. juli 2026, er betinget af, at kongeriget normaliserer forholdet til Israel ved at tilslutte sig Abraham-aftalerne, en betingelse der ikke var blevet offentliggjort, da aftalen blev annonceret.

Israel og den arabiske verden

Den 7. oktober 2023 overraskede Hamas fuldstændig Israel med et terrorangreb, der dræbte over 1400 mennesker.

De begivenheder, der startede den 7. oktober 2023, er uden fortilfælde. Sidste gang enheder af jødiske og palæstinensiske krigere – militære eller paramilitære – gik i kamp over en så bred front i Israel-Palæstina var i 1948. Der har naturligvis været forskellige kampe gennem årene i Gaza såvel som i byer på Vestbredden som Jenin, og israelske og palæstinensiske enheder kæmpede mod hinanden i Libanon i 1982. Men der er ingen parallel til omfanget af det, der er sket siden lørdag den 7. oktober, og ikke siden 1948 har palæstinensiske krigere angrebet jødiske samfund i dette omfang.

Israel ledes af premierminister Benjamin Netanyahu, der har mange år som premierminister bag sig. Netanyahu har aldrig lagt skjul på, at han ikke har ønsket oprettelsen af en palæstinensisk stat og derfor ikke har set en to-statsløsning som værende i Israels sikkerhedspolitiske interesse.

Abraham-aftalerne

Det morderiske og umenneskelige angreb fra Hamas kom, netop som det så ud til, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu var ved at lykkes med sin strategi om at og skabe fred med den arabiske verden udenom palæstinenserne.

Siden han første gang blev valgt til premierminister i 1996, har Netanyahu forsøgt at undgå enhver forhandling med den palæstinensiske ledelse, men har i stedet valgt at omgå den og skubbe den til side. Israel har ikke brug for fred med palæstinenserne for at trives, hævdede Netanyahu gentagne gange; Israels militære, økonomiske og politiske styrke er tilstrækkelig uden fred med palæstinenserne.

Det faktum, at Israel i årene med hans styre, især mellem 2009 og 2019, oplevede økonomisk velstand og dets internationale status forbedret, var i hans øjne et bevis på, at han fulgte den rigtige vej.

Hamas-angrebet mindede israelerne og verden om, at palæstinenserne stadig er her, og at den århundredgamle konflikt her involverer dem, ikke emiraterne eller saudierne.

Abraham-aftalerne, der blev indgået i 2020 med USA som mægler og underskrevet af Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater, og senere også Sudan og Marokko, styrkede denne tro endegyldigt. “I de sidste 25 år har vi gentagne gange fået at vide, at fred med andre arabiske lande først vil komme, når vi har løst konflikten med palæstinenserne,” skrev Netanyahu i en artikel i Haaretz før sidste valg. “I modsætning til den fremherskende holdning,” fortsatte han, “tror jeg, at vejen til fred ikke går gennem Ramallah, men uden om den: I stedet for at den palæstinensiske hale logrer med den arabiske verden, argumenterede jeg for, at fred skulle begynde med arabiske lande, hvilket ville isolere palæstinensisk stædighed.”

Hvad med Saudi-Arabien?

En fredsaftale mellem Saudi-Arabien og Israel ville endeligt bekræfte den plan, som Netanyahu har brugt år på at forberede, men Saudi-Arabien er ikke en del af Abraham-aftalerne.

I forhandlingerne med Saudi-Arabien om betingelserne for en normalisering af forholdet til Israel har Saudi-Arabien ønsket amerikanske sikkerhedsgarantier, samarbejde om et civilt atomprogram, og især en troværdig vej mod oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Efter krigen i Gaza, som begyndte i oktober 2023, har udsigten til en aftale med Saudi-Arabien været dårlige. Saudi-Arabien har gentaget, at de ikke vil anerkende Israel uden en klar og bindende proces mod en palæstinensisk stat.

Den seneste udvikling og spørgsmålet om en palæstinensisk stat

Det amerikanske krav om at knytte et krav om at Saudi-Arabien tilslutter sig Abraham-aftalerne og normaliserer forholdet til Israel som betingelse for den amerikansk-saudiske atomaftale, er endnu ikke offentligt kommenteret af Saudi-Arabien.

Det må derfor antages, at landets officielle holdning fortsat er, at normalisering kræver en troværdig vej til en palæstinensisk stat.