Kejserdømmet i Japan

Ifølge BBC (Japan relaxes royal succession rules – but ban on female emperors remains) har japanske lovgivere i den japanske nationalforsamling – National Diet (på japansk Kokkai) – fredag den 17. juli 2026 vedtaget en lovændring, der ændrer reglerne for, hvem der kan arve verdens ældste kontinuerligt eksisterende arvelige monarki med en slægtslinje, der menes at strække sig over mere end 2.600 år.

Arvefølgen betyder, at kejser Naruhito skal efterfølges af sin yngre bror, den 60-årige kronprins Fumihito, selv om Prinsesse Aiko, Naruhitos 24-årige datter, er meget populær blandt befolkningen. Fumihitos søn, den 19-årige prins Hisahito, er nummer to i rækken. Tredje-i-række og den sidste egnede kandidat til tronen er kejserens 90-årige onkel.

Ubetinget mandlig arvefølge

Ifølge de nye regler kan kun mænd, der nedstammer gennem den mandlige slægtslinje, blive kejser. Dette kan vise sig at være problematisk for den kejserlige familie, hvor kun fem af de 16 voksne familiemedlemmer er mænd.

For at imødegå bekymringer om, at kravet om mandlig arvefølge på sigt kan få kejserslægten til at uddø, vedtog parlamentet samtidig en anden lov, som giver familien mulighed for at adoptere fjernt beslægtede mandlige slægtninge, der kan videreføre arvemassen og få fremtidige arvinger. Dermed kan mandlige efterkommere af 11 tidligere kejserlige grene med det nye lovforslag adopteres tilbage i familien. Disse familiegrene var ellers fjernet efter Anden Verdenskrig.

Lovændringen giver også prinsesser, der gifter sig med almindelige borgere, ret til at bevare deres kejserlige status.

Der har længe været offentlig bekymring over manglen på mandlige arvinger i kejserfamilien – sammen med debat om, hvorvidt kvinder skulle have lov til at overtage tronen.

Folkelig opbakning til en kvindelig monark

Mens et flertal af japanerne støtter, at en kvinde skal kunne bestige tronen, har den højreorienterede premierminister Sanae Takaichi rost kravet om mandlig slægtslinje og argumenteret for, at den mandlige blodlinje er ”den eneste kilde til kejserens autoritet og legitimitet”.

Meningsmålinger viser dog stor offentlig opbakning til en kvindelig monark.

I en undersøgelse fra juni foretaget af avisen Mainichi Shimbun, med over 2.000 deltagere, sagde mere end 70 pct. af respondenterne, at de støttede at have en kvindelig kejser.

En anden undersøgelse, udført af Kyodo News, viste, at 83 pct. af de adspurgte var tilhængere af at lade en kvinde tage tronen.