Tine Aurvig-Huggenberger – fag-bossers grådighed

Den tidligere næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger melder sig ud af Socialdemokratiet efter 36 års medlemskab.

Hun har konstateret, at partiet har “fjernet sig eksponentielt fra, hvor jeg står” i de senere år, siger hun i et interview med DR.

Tine Aurvig-Huggenbergers karriere i fagbevægelsen startede med et job som pædagogmedhjælper på Frederiksberg. Hun blev tillidsrepræsentant og fik flere poster i LO – i dag FH.

Hun vandt et kampvalg på LO’s kongres om at blive næstformand.

I 2007 stillede hun op som formand, men tabte til Harald Børsting med 17 stemmer og forlod LO.

Hendes frivillige fratræden førte til en strid om en pensionsordning, som forbundet nægtede hende, fordi hun selv gik af i utide.

Tine Aurvig-Huggenberger stævnede sin tidligere arbejdsgiver for op mod otte millioner kroner, som hun mente, hun var berettiget til at få, når hun som 62-årig kunne gå på pension i 2025.

Hun fik medhold i byretten, men landsretten gav LO medhold.

Tine Aurvig-Huggenberger

Tine Aurvig-Huggenberger (tidligere Tine Aurvig-Brøndum født Aurvig Jørgensen 17. april 1963 i Helsingør) arbejdede oprindeligt som pædagogmedhjælper, men gjorde fra midten af 1980’erne karriere i Pædagogmedhjælperforbundet som tillidsrepræsentant og afdelingsformand.

Medlem af DKP

Mens hun, da hun i 1986 blev formand for Pædagogisk Medhjælper Forbunds afdeling på Frederiksberg var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, var hun fra 1991 medlem af Socialdemokratiet. I sin tid som DKP-medlem nåede hun at være på partiskole i Warnemünde i det daværende DDR.

I 1992 valgtes hun som formand for LO-Storkøbenhavn og i 1995 som sekretær i LO. Ved LO’s kongres i 1996 vandt hun over Ib Wistisen som næstformand.

Ved LO’s kongres i 2007 stillede hun op som kandidat til formandsposten, men tabte til LO-sekretær Harald Børsting. Umiddelbart efter meddelte Aurvig-Huggenberger, at hun som 44-årig trak sig fra LO-arbejdet.

Public Affairs rådgiver

Fra december 2008 var hun public affairs-rådgiver i kommunikationsbureauet PrimeTime. I 2010 blev hun chef for public affairs samme sted, og i 2012 blev hun partner. I 2010 blev Aurvig-Huggenberger færdig med sin MPA (Master of Public Administration) fra Copenhagen Business School. Fra 2012-2021 var hun direktør for brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, og i 2019 blev Tine Aurvig-Huggenberger valgt som formand for den europæiske reklamebranche i paraplyorganisation EACA – European Association of Communications Agencies i Bruxelles.

Er Tine Aurvig-Huggenberg en grådig pamper?

Da Tine Aurvig-Huggenberger efter at have tabt formandsvalget i 2007 forlod LO blev hun betegnet som grådig.

Årsagen var det efterfølgende årelange retslige slagsmål om pensionsmidler for op mod 8 millioner kroner mellem LO og Huggenberger. Tine Aurvig-Huggenberger vandt retssagen i byretten, men tabte sagen i Landsretten og blev nægtet muligheden for at føre sagen op til Højesteret.

Dengang mente 56 procent af danskerne, at Huggenberger var grådig, mens 54 procent var enig eller overvejende enig i, at den samlede fagbevægelse fremstod som griske som følge af retssagen.

Topfolk i fagbevægelsen anså sagen for skadelig og ødelæggende for bestræbelserne på at ændre bevægelsens image fra at være en organisation, der tænkte mere på at sikre fagbossernes egne løn og arbejdsforhold end på at sikre medlemmernes.

Tilsagnspensioner i fagbevægelsen

Kernen i sagen om Huggenbergers sag drejede sig om de såkaldte tilsagnspensioner, som LO-bosserne har forgyldt hinanden med siden 1970erne og frem til fornyelsen i 2003, hvor de blev afskaffet. Pensionen udgør to tredjedele af den løn, som Huggenberger opretholdt, da hun forlod næstformandsposten efter at have tabt kampen om formandsposten til nuværende LO-formand Harald Børsting i 2007.

I pensionsregulativerne står der, at pensionen betales ved ”afgang” og ikke ”afgang ved pension”. Derfor gjorde Huggenberger krav på (dengang 5,7 millioner kroner) op mod 8 millioner kroner, der skulle udbetales i 2025 når hun fyldte 62 år og resten af livet, uanset at hun til den tid ikke ville have været en del af fagbevægelsen i 18 år. LO mente omvendt, at Tine Aurvig-Huggenberger ikke havde ret til pensionen, fordi hun gik af før tid.