Energistyrelsen: Alvorlig strøm-mangel truer Danmark!

Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi (VE) – vindmøller og solfangere – vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.

Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan ændre sig.

Elnettet

I øjeblikket kan skandalen i Energinet følges på daglig basis. Energinet, den statsejede monopol- og milliardforretning med 2.500 ansatte, der har ansvaret for at drive og udbygge Danmarks elnet, har tydeligvis ikke været i stand til at håndtere opgaven med ledelse, den politisk prioritering, sikring af rimelige erhvervsvilkår og dermed mulighederne fir fremtidens vækst. Energinets formand, den 80-årige Mogens Lykketoft og den adm. direktør Thomas Egebo skylder os stadig en forklaring på årsagerne til den gigantiske skandale.

For der har ikke bare været klumper i strømmen. Nu risikerer elnettet at løbe tør for kapacitet. Lidl må udsætte elektrificeringen af vognparken, elbusser risikerer at skulle holde stille, og virksomheder må bremse udbygningsplaner, for uden strøm, ingen fabrik. Hundredvis af projekter er sat i kø, og flere steder taler man om ventetider på 5-10 år.

Forsyningssikkerheden truet!

I henhold til Elforsyningsloven, Lov om naturgasforsyning og Beredskabsloven er det klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Skiftende regeringer har på det groveste negligeret forpligtelsen til at sikre energiforsyningssikkerheden. Nu er vi så langt ude, at forsyningssikkerheden efter Energistyrelsens opfattelse er truet på sigt.

Energistyrelsen har tidligere råbt vagt i gevær, men nu fremgår det krystalklart af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2025 (AF25) fra november 2025.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark. Energinet har ansvaret sikre lige markedsadgang til nettene og for at indpasse mere vedvarende energi uden at forsyningssikkerheden kompromitteres. Dette ansvar har formand Mogens Lykketoft og direktør Thomas Egebo imidlertid set stort på.

Enorm stigning i strømforbruget

Ifølge Energistyrelsen vil det samlede forbrug af el i Danmark stige markant frem mod 2 050. Fra 40 TWh i 2024, til omkring 230 TWh i 2050!

Den største nye efterspørgsel kommer fra Power-to-X (elektrolyse), datacentre, transport og elektrificering af opvarmning.

Stigningen i elforbruget til individuelle varmepumper i husholdninger og erhverv samt til store varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren afspejler den stigende elektrificering af både den individuelle og kollektive varmeforsyning.

Baggrunden for problemet

Angående el-produktionen implicerer Energistyrelsens 2025-scenarie, at Danmark i 2026 producerer cirka 60 TWh el, domineret af vindkraft.

Energistyrelsen forventer (på et særdeles usikkert grundlag!) imidlertid, at Danmark i 2050 vil producere meget store mængder el (≈ 279 TWh). Havvind vil være helt dominerende (ca. 40+ GW installeret kapacitet) mens solceller + landvind vil give størstedelen af resten. Den termiske produktion (biomasse, affald m.m.) vil bidrage med en meget lille andel, mens vedvarende energi samlet vil bidrage med ca. 99 pct. af elproduktionen i 2050.

Udsigt til strømmangel

Udbygningen af den vedvarende energi vil under alle omstændigheder tage tid, og i mellemtiden kan der meget vel opstå strømmangel.

Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.

Brown-Outs

Der er således risiko for, at danskerne i 2034 kommer til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.

Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om – kaldet afbudsminutter – afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.

Det bemærkes, at myndighedernes forventninger til strømafbrydelsernes varighed, er gennemsnitsberegninger. Selvom årsgennemsnittet for alle elforbrugere måske kun 30 – 40 minutter, kan delområder opleve strømafbrydelser i langt længere tidsrum!

Energinet bekymret

Energinet, der har sine egne problemer med at sikre tilstrækkelig kapacitet i elnettet, er bekymret for el-forsyningen.

Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter ifølge fagbladet Ingeniøren, at selskabet forsøger at gøre opmærksom på, at Danmark har et reelt forsyningssikkerhedsproblem.

”Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i,” siger Stine Grenaa Jensen.

Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget? 

”Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye,” siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.

Mulige løsninger?

Som et led i den grønne omstilling har Danmark nemlig lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som f.eks. Nordjyllandsværket. Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.

Samtidig er der opstået usikkerhed om Danmark stadig kan regne med at kunne dække et strømunderskud gennem import af el fra især Norge og Sverige.

Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.

En mulighed være at opretholde en vis fossil kraftværkskapacitet, der kunne indsættes når VE ikke producerer den nødvendige energi, og importmulighederne er begrænsede.

Det kunne også være en mulighed i højere grad at basere strømproduktion på batterier og andre former for oplagret energi, herunder PtX-brændstoffer og brint.

Ved yderligere behov kunne en økonomisk overkommelig løsning være strømproduktion i gasturbiner baseret på oplagret biogas.